Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9626@2011-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00168

Resumé Klagerne – seks personer – klagede blandt andet over artiklerne ”Efter tv-udsendelse: [Selskab J] Byg melder hus forbi”, ”Håndværkere i gabestok” og ”Beboere går til angreb på hadeside” i JydskeVestkysten og på jv.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det følger endvidere af medieansvarslovens § 40, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen. [Person C] rettede ved e-mail af 22. maj 2011 henvendelse til avisens journalist . Uanset at indholdet måtte kunne opfattes som en anmodning om genmæle, er e-mailen ikke sendt til redaktøren og heller ikke behandlet som sådan. På denne baggrund finder Pressenævnet, at mediets manglende klagevejledning ved svaret af 23. maj 2011 i dette tilfælde ikke kan medføre, at klagen over artiklen af 23. maj 2011 nu behandles af Pressenævnet. Denne del af klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Kommentarerne til artiklen på jv.dk er sådanne uredigerede indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Jv.dk har alene fungeret som teknisk formidler. Kommentarfunktionen til artiklen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven og er derfor ikke omfattet af Pressenævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, og at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Det fremgår videre, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.5. Det forhold, at advokat Kristina Søgaard er advokat for [Selskab J] Byg ApS, og at hun har en bestyrelsespost og er advokat for et andet firma, gav JydskeVestkysten anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklen bragt den 7. november 2011 på forsiden af JydskeVestkysten Billund, at advokat Kristina Søgaard er advokat for de to omtalte byggefirmaer. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe advokatens vurdering, at [Selskab J] Byg ApS’ har lidt tab på grund af hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk. Pressenævnet finder videre, at JydskeVestkysten har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra beboere i bebyggelsen på Nørre Torv i den generelle omtale den 9. november 2011 uden at indhente klagernes kommentarer. Klagerne måtte have været klar over, at den offentligt tilgængelige hjemmeside [Selskab J]sagen.dk kunne give anledning til debat, ligesom det måtte have stået klart, at JydskeVestkysten ville kunne sætte interviewet med [Person E] i sammenhæng med andre tilfælde. [Person E]s kommentarer er bragt i avisen samme dag, som klagernes hjemmeside blev omtalt (i artiklen ”Hjemmeside som forløsning” af 7. november 2011). Det fremgår tillige, at den verserende retssag [Selskab J] Byg ApS mod [Person C] og [Person D] er uafsluttet. Nævnet udtaler ikke kritik. Pressenævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for at anvende ordene ”gabestok” og ”hadeside”, der begge har dækning i hjemmesidens og artiklernes indhold.

Chresten Heesgård Ibsen har i henhold til fuldmagt fra [Person A] og [Person B], [Person C], [Person D], [Person E] og [Person F] klaget til Pressenævnet over artikler bragt den 22. maj og 7. og 9. november 2011 i JydskeVestkysten og debatten hertil på jv.dk, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter tillige JydskeVestkystens afslag på genmæle vedrørende en artikel af 22. maj 2011. Klagen er modtaget i Pressenævnet 17. november 2011. 1 Sagsfremstilling JydskeVestkysten bragte i maj 2011 en række artikler om opførelsen af [Person C] og [Person D]s hus. [Selskab J] Byg ApS stod for en del af opførelsen. TV 2 omtalte tillige sagen i tv-udsendelsen ”Klamphuggerne”. Avisen bragte den 22. maj 2011 artiklen ”Efter tv-udsendelse: [Selskab J] Byg melder hus forbi” . Til artiklen var indsat følgende faktaboks: ”SAGEN KORT [Selskab J] Byg fik i november 2005 tømrerentreprisen på [Person C] og [Person D]s hus i Engsøparken i Grindsted. Parret var ikke tilfreds med [Selskab J] Bygs arbejde og tilbageholdt betalingen for arbejdet. Den 15. november 2006 indgiver [Selskab J] Byg stævning mod familien [Person C, D, E og F] for at få pengene. Siden er der foretaget flere syns- og skønsvurderinger, men sagen kører stadig ved retten i Kolding.” [Person C] sendte ved e-mail af 22. maj 2011 følgende til JydskeVestkystens journalist: ”Allerførst vil vi egentlig gerne sige at vi på ingen måde ønsker denne sag skal blive til et mediecirkus, men vi mener også at fakta skal være fakta. Bl.a. kan vi se at din kollegas faktaboks i søndagsudgaven af JV ikke er rigtig. - 16. juni 2005 modtager vi et brev fra [Selskab J] Byg, underskrevet [Person G]. Hvor der bl.a. står: Prisen inkluderer ydelser i.h.t. tegninger og beskrivelser fra Arkitektfirmaet Kloden. - 29. juni 2006 fremsender [Selskab J] Byg et brev der bl.a. står: Vi er ikke et firma der render fra vores ansvar. Og vil derfor gerne have mulighed for at udbedre de mangler I mener der fortsat er. Vores forslag er uge 32. Brevet er underskrevet [Person H]. [Selskab J] Byg udebliver. Vi skriver derefter mails, modtager kvitterer for, og sender et anbefalet brev, men hører intet. Ikke før vi i november bliver stævnet. - Vi har ikke (som det bl.a. står i avisen) tilbageholdt hele beløbet, men 104.000 kroner. - [Person I] indgik først som partner i firmaet i 2008, altså ca. tre år efter vi påbegynder vores byggeri.” JydskeVestkystens journalist svarede ved e-mail af 23. maj 2011 følgende: ”Vi har besluttet ikke at skrive mere, da sagen ellers ender i et ”mediecirkus”, som I skriver. Lad mig høre fra jer, når retssagen er slut.” JydskeVestkysten bragte den 7. november 2011 (på side 10) notitsen ” Håndværkere i gabestok” : ”BILLUND: Hvis man som kunde ser sig sur på en virksomhed eller butik, er internettet et virksomt sted at komme af med vreden. Men for især de mindre virksomheder kan en enkelt vred kunde blive en dyr affære. Det mener advokat Kristina Søgaard, Grindsted. Advokatfirmaet har lige nu to virksomheder fra Billund-området, der mærker effekten af hadekampagner på nettet med faldende omsætning til følge. Den ene er en bygmester, der oplyser, at han har mistet et par millioner siden en tidligere kunde hængte ham ud på internettet.” Samme dag på forsiden af Billund sektionen bragte avisen artiklen ”Sure kunder på nettet koster dyrt for virksomheder” med underoverskriften ”GABESTOK: Er det i orden at svine forretninger til på nettet? Nej mener advokat, der kan berette om to lokale bygmestre, som mister mange penge på at komme i gabestok på nettet.” Følgende fremgik af artiklen: ”BILLUND KOMMUNE: Hvis man som kunde ser sig sur på en virksomhed eller butik, så er internettet et virksomt sted at komme af med vreden. Men for især de mindre virksomheder kan en enkelt vred kunde blive en dyr affære. Det oplyser advokat og partner i Advodan i Grindsted, Kristina Søgaard. Advokatfirmaet har lige nu to virksomheder fra Billund-området, der mærker effekten af hadekampagner på nettet med faldende omsætning til følge. Og som advokat savner Kristina Søgaard sanktionsmuligheder: - Vi har jo ytringsfrihed, og man må gerne kalde hinanden »dum«, »usympatisk« eller »grisk« uden at nogen kan gøre noget ved det. Det går dog ikke at kalde en håndværksmester for »svindler«, oplyser advokaten. Fogedsag Hun har i et tilfælde startet en fogedsag mod ejeren af en hjemmeside, men det tager lang tid at få en dom. Og imens forsvinder kunderne. For det koster, at når man googler deres firmanavn og følgende dukker op: »Pas på inden I handler!«, som en utilfreds kunde skriver på en hjemmeside om et byggefirma med adresse i Billund Kommune. - Kunden har ikke ønsket at anlægge en retssag for at få sagen afgjort. Kunden har krævet et voldsomt stort beløb, som slet ikke står mål med det, der skal udbedres - og indledt en smædekampagne på nettet. Det ligner afpresning, siger Kristina Søgaard. Som advokat har hun også klienter, der fører sag mod en bygmester, så hun kender sagen fra begge sider, og hun har intet imod, at snydere hænges ud. Men det er altså ikke altid forbrugerne, der er »stakkels«. - Jeg ved ikke, hvordan man kan løse det, når kunden ikke vil lade sagen afgøre ved retten. Men det kan ikke være rimeligt, at man på den måde kan ødelægge folks forretning, mener Kristina Søgaard.” Til artiklen var bragt en faktaboks, hvor følgende fremgik: ”LANDSDÆKKENDE PROBLEM - Der er desværre eksempler på, at grænsen for god opførsel overskrides. De nye medier er i den henseende ustyrlige, og det sætter naturligvis den eksisterende lovgivning under pres, fordi budskaber kan spredes hurtigere og til mange flere i et tempo, vi ikke før har set, siger advokat Trine Albirk fra Dansk Byggeri. Hun rejser spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan beskytte virksomheder mod negative kampagner via nettet og de sociale medier.” JydskeVestkysten Billund bragte på side 3 artiklen ” Fir maejer: Jeg nægter at lade mig afpresse” med underoverskriften ” INTERNET: Hadesider på internettet har kostet lokale byggefirmaer dyrt.” Følgende fremgik af artiklen: ”BILLUND KOMMUNE: Mellem 1,5 og to millioner kroner i omsætning. Så meget vurderer ejeren af et byggefirma i Billund Kommune, at det koster, at en tidligere kunde kører en smædekampagne mod byggefirmaet på internettet. Der er tale om byggeri af et nyt hus i Horsens. Der var problemer med noget murværk, der skallede af trods flere reparationer. Ved femårs gennemgangen mente en syns- og skønsmand, at en reparation ville koste 15.000 kroner. Dem indvilgede byggefirmaet i at betale, men husejeren forlangte et nyt hus til 4,2 millioner kroner. Hjemmeside Siden har husejeren lavet en hjemmeside, der lægger næsten helt i top, hvis man googler byggefirmaets navn. På grund af den hjemmeside får byggefirmaet kun halvt så mange henvendelser som tidligere. - På hjemmesiden ligger der billeder af en vandskade på huset. Men skaden stammer fra da huset blev bygget, og skaden er udbedret og har ikke noget med sagen at gøre, siger ejeren af byggefirmaet, der ikke ønsker sit navn frem. Trods det store økonomiske tab, så har bygmesteren besluttet ikke at lade sig afpresse. Han er ikke den eneste bygmester i Billund Kommune, der kender til problemstillingen. Men det er ikke et emne, som de har lyst til at stå frem med, fordi det bare gør sagen værre, vurderer de.” Nedenfor artiklen var indsat et billede af en computerskærm. Skærmbilledet viste hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk med et billede af [Person C] og [Person D]. Af skærmbilledet fremgik følgende indlæg af 18. oktober 2011: ” Nok er nok! Vi holder ikke til det længere. Vores børnebørn holder ikke til en lang retssag længere. Og vi vil ikke længere se vores børnebørn blive belastet af en lang retssag. Vi ønsker ikke at give op overfor et tømrerfirma som [Selskab J] Byg A/S. Men nu er nok nok. [Selskab J]sagen holder os fastlåst i magtesløshed. Og det har [Selskab J]sagen gjort alt for længe. Udsigten til at de igen skal vente på Syns- og skønsmanden en gang til skal komme og kigge på huset. Vente på den deraf følgende rapport, ja så kan det nå at blive jul både en og to gange mere. De økonomiske omkostninger er støt stigende for hver dag der går. Men vigtigst af alt er, at de menneskelige omkostninger er blevet alt for høje. Taxameteret tikker og tiden går. Så nu har [Person C] og [Person D] truffet en beslutning. For at komme videre med deres liv må [Person C] og [Person D] komme videre med deres hjem. Derfor er de selv gået i gang med at få udbedret skaderne på huset. Følg med her på [Selskab J]sagen.dk eller på facebook.com/[Selskab J]sagen. [Person F] og [Person E], [Person B] og [Person A]” Til billedet var bragt følgende billedtekst: ”[Person E] har været med til at oprette denne side om familiens uenighed med [Selskab J] Byg i en byggesag. For familien har siden været en forløsning - for bygmestren har det været en dyr omgang.” JydskeVestkysten Billund bragte samme dag endvidere på side 3 artiklen ”Hjemmeside som en forløsning” , hvoraf følgende fremgår: ”GRINDSTED: For [Person E] og hendes familie har det været som en forløsning, at de kunne lægge deres version af en konflikt med [Selskab J] Byg ud på nettet. - Vi oplevede, at vi på nettet kunne få fortalt den rigtige historie. Det har været vores kanal, forklarer [Person E]. Byggesagen verserer stadig ved retten og har været omtalt i flere medier, og siden august-september har familien [Person C, D, E og F] haft deres egen hjemmeside med sagen. - Her har vi fået luft. Her har vi haft et sted at aflevere vores frustrationer, siger [Person E]. Hjemmesiden har skadet bygmesterens økonomi og er én af de hjemmesider, som advokat Kristina Søgaard henviser til, når hun beklager, at hjemmesider gør skade på forretningsfolk. - Vi har ikke oprettet hjemmesiden for, at bygmesteren skal tabe penge. Det er slet ikke vores bevæggrund. Vi har afholdt os fra klynk og mudderkastning og har udelukkende lagt ting på hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk, som der også er dokumentation for, siger [Person E]. Hun tilføjer, at hun ikke har fået henvendelser fra hverken advokat eller bygmester angående hjemmesiden, og hun har ingen aktuelle planer om at pille den af nettet. - Den bliver der, så længe vi synes, at vi har brug for det.” JydskeVestkysten bragte den 9. november 2011 (på side 12) notitsen ” Beboere går til angreb på hadeside” , hvoraf følgende fremgår: ”GRINDSTED: En gruppe af beboere melder sig nu på banen i striden om Grindsted-byggefirmaet [Selskab J] Byg. Familien [Person C, D, E og F], der har fået opført dele af deres hus af [Selskab J] Byg, har oprettet en såkaldt hadeside mod firmaet og har været på landsdækkende tv med deres sag. Men en større gruppe beboere i ejendommen Nørretorv, der også er kunder hos [Selskab J] Byg, tager nu til genmæle med et helt andet billede af [Selskab J] Byg.” JydskeVestkysten Billund bragte samme dag på side 12 artiklen ” Beboere forsvarer [Selskab J] Byg ” med underoverskriften ” HADESIDE: Beboerbestyrelsen i det nyopførte Nørretorv forstår ikke, at [Selskab J] Byg skal hænges ud på nettet for ikke at være en god håndværksmester. Beboerne har helt andre oplevelser med byggefirmaet.” Følgende fremgik af artiklen: ”Beboerbestyrelsen i den nyopførte boligblok, Nørretorv i Grindsted, går nu i rette med familien [Person C, D, E og F], Grindsted, der har oprettet en såkaldt hadeside på internettet rettet imod byggefirmaet [Selskab J] Byg. Beboerne i Nørretorv-bygningen har lige været igennem en lang byggeproces med [Selskab J] og kan ikke genkende beskrivelsen af [Selskab J] Byg som et uvederhæftigt firma. Familien [Person C, D, E og F] medvirkede ellers tidligere i år i tv-udsendelsen Klamphuggerne, hvor [Selskab J] Byg af familien blev beskyldt for at have udført et rigtig dårligt stykke arbejde med opførelsen af familien [Person C, D, E og F]s hus. Blandt andet slås familien med skimmelsvamp i det nyopførte hus. Men i Nørretorv-bygningen føler beboerne, at [Selskab J] er udsat for hetz. …” Til artiklen var indsat følgende faktaboks: ”GABESTOK Massevis af selvstændige erhvervsdrivende genfinder dagligt sig selv på såkaldte hadesider, der er oprettet af vrede kunder. I nogle tilfælde er det fuldt berettiget, i andre tilfælde er det ikke. SAGEN KORT Som vi fortalte i JydskeVestkysten i mandags er der også flere lokale eksempler på, at håndværksmestre af vrede kunder bliver sendt i den offentlige gabestok - ofte med meget store økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende.” Af hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk fremgår bl.a. følgende under fanebladet ”Hvem er vi”: ”Vi er den nærmeste familie til [Person D] og [Person C]. [Person F] og [Person E] (Grindsted) er forældre til [Person D], [Person B] og [Person A] (Sdr. Omme) er forældre til [Person C]. Vi har fulgt [Selskab J]sagen på nærmeste hold.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagernes synspunkter Chresten Heesgård Ibsen har på vegne af klagerne anført, at familien [Person C, D, E og F] i maj 2011 anmodede om et genmæle i forhold til den omtale af sagen, der blev bragt dengang. Denne anmodning blev afvist. Der klages over afvisningen. Endvidere blev familien [Person C, D, E og F] ikke hørt som part i forhold til artiklen, som blev bragt den 22. maj 2011. I artiklen den 7. november 2011 blev familien [Person C, D, E og F]s hjemmeside sammenlignet med en hjemmeside, hvor kunden ikke har anlagt sag for at få sagen afgjort i retten. Familien [Person C, D, E og F] blev allerede i 2006 sagsøgt af [Selskab J] Byg ApS. Endvidere anvendtes betegnelsen ”Gabestok” i samme artikels underoverskrift, uden at dette blev uddybet i resten af artiklen. I artiklen ”Firmaejer: Jeg nægter at lade mig afpresse” af 7. november 2011, blev der skruet der op for retorikken. En anonymiseret virksomhedsejer fik lov til at vurdere tabet af en smædekampagne på nettet. I artiklen nævntes flere hjemmesider, disse blev benævnt ”hadesider”. Under artiklen bragtes et billede af en computerskærm, hvor familien [Person C, D, E og F]s hjemmeside vises, selvom [Selskab J] Byg ApS’ sag ikke var nævnt i denne artikel. Familiens sag blev således kædet sammen med artiklen. Af billedteksten fremgik, at det havde været en dyr omgang for bygmesteren igen. Af artiklen ”Hjemmeside som forløsning” fremstår udsagnet ”Hjemmesiden har skade bygmesterens økonomi og…” som journalistens eget og dermed som et faktum og ikke – som det burde være – som et citat fra advokat Kristina Søgaard. Der er ikke belæg for økonomisk at skyde skylden på hjemmesiden. Avisen har hverken set eller bragt dokumentation. [Selskab J] Byg ApS’ advokat, Kristina Søgaard, citeres i artiklerne i den verserende retssag, som firmaet anlagde mod familien [Person C, D, E og F] i 2006. Hun sidder desuden i bestyrelsen i fem virksomheder, som er ejet af Jan Egebæk. Jan Egebæks byggefirma har tilsvarende problemer som [Selskab J] Byg ApS. Det er problematisk, at Kristina Søgaard ikke præsenteres som part i artiklerne, men fremstilles som en ekspert. Endvidere bruges der i artiklerne anonyme kilder. Hvor går grænserne for brugen heraf? I artiklerne bliver familien [Person C, D, E og F]s hjemmeside sammenlignet med den anonymiserede sag. Alle konklusioner vedrørende den anonymiserede sag bliver overført til familien [Person C, D, E og F]s sag. Chresten Heesgård Ibsen har herudover anført, at debatten på jv.dk i højere grad end nogen af de hjemmesider, som nævnes i artiklerne, kan betragtes som en ”gabestok”. 2.2 JydskeVestkystens synspunkter JydskeVestkysten har anført, at det ikke er korrekt, at der foreligger en mailveksling fra maj 2011, hvoraf det fremgår, at klager og journalist har diskuteret en konkret artikel. Der er heller ikke fremsat ønske om genmæle, hvorfor et sådant heller ikke er afvist. Parterne nåede til enighed om at vente med yderligere dækning af sagen til afslutningen på retssagen. Hvis der nu fremsættes krav om genmæle, henvises der til medieansvarslovens tidsfristsbestemmelser. JydskeVestkysten har videre anført, at Chresten Heesgaard Ibsen har oprettet og vedligeholder hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk. Hjemmesiden fremstiller den ene parts synspunkter. JydskeVestkysten har flere gange ladet familien [Person C, D, E og F] tale deres sag gennem avisen. Familien valgte at gå til Danmarks Radio for at få sagen med i programmet ”Klamphuggerne” og har fået stor offentlighed omkring sagen. Det fremgår tydeligt af artiklerne, at Kristina Søgaard er advokat for [Selskab J] Byg ApS. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Sure kunder på nettet koster dyrt for virksomheder”. I første spalte fremgår det, at advokatfirmaet lige nu har to firmaer, der mærker effekten af hadekampagner på nettet. At negativ omtalte har omkostninger, anser avisen for alment kendt og anerkendt. Såvel advokat som håndværker har fortalt, at den dårlige omtale på hjemmesiden har kostet kunder og omsætning. JydskeVestkysten bruger kun anonyme kilder i det omfang, det er nødvendigt for at få væsentlige oplysninger frem, som ikke kan frembringes på anden vis, hvilket er tilfældet i den foreliggende sag. Besvarelsen af de spørgsmål, som klagerne stiller til brugen af forskellige ord og begreber, ligger uden for Pressenævnets regi. Vedrørende debatten på jv.dk, er det ikke korrekt, at der ikke er kontrol hermed. Så snart redaktionen bliver gjort opmærksom på, at der er ringeagtsytringer eller injurier i indlæg, bliver de straks fjernet. Brugere har mulighed for at trykke på en ”alarmknap”, hvis de falder over stødende indlæg. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og John Meinert Jacobsen. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det følger endvidere af medieansvarslovens § 40, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen. [Person C] rettede ved e-mail af 22. maj 2011 henvendelse til avisens journalist . Uanset at indholdet måtte kunne opfattes som en anmodning om genmæle, er e-mailen ikke sendt til redaktøren og heller ikke behandlet som sådan. På denne baggrund finder Pressenævnet, at mediets manglende klagevejledning ved svaret af 23. maj 2011 i dette tilfælde ikke kan medføre, at klagen over artiklen af 23. maj 2011 nu behandles af Pressenævnet. Denne del af klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Kommentarerne til artiklen på jv.dk er sådanne uredigerede indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Jv.dk har alene fungeret som teknisk formidler. Kommentarfunktionen til artiklen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven og er derfor ikke omfattet af Pressenævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, og at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Det fremgår videre, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.5. Det forhold, at advokat Kristina Søgaard er advokat for [Selskab J] Byg ApS, og at hun har en bestyrelsespost og er advokat for et andet firma, gav JydskeVestkysten anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklen bragt den 7. november 2011 på forsiden af JydskeVestkysten Billund, at advokat Kristina Søgaard er advokat for de to omtalte byggefirmaer. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe advokatens vurdering, at [Selskab J] Byg ApS’ har lidt tab på grund af hjemmesiden [Selskab J]sagen.dk. Pressenævnet finder videre, at JydskeVestkysten har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra beboere i bebyggelsen på Nørre Torv i den generelle omtale den 9. november 2011 uden at indhente klagernes kommentarer. Klagerne måtte have været klar over, at den offentligt tilgængelige hjemmeside [Selskab J]sagen.dk kunne give anledning til debat, ligesom det måtte have stået klart, at JydskeVestkysten ville kunne sætte interviewet med [Person E] i sammenhæng med andre tilfælde. [Person E]s kommentarer er bragt i avisen samme dag, som klagernes hjemmeside blev omtalt (i artiklen ”Hjemmeside som forløsning” af 7. november 2011). Det fremgår tillige, at den verserende retssag [Selskab J] Byg ApS mod [Person C] og [Person D] er uafsluttet. Nævnet udtaler ikke kritik. Pressenævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for at anvende ordene ”gabestok” og ”hadeside”, der begge har dækning i hjemmesidens og artiklernes indhold. Afgjort den 19. december 2011

Versioner

1. 2011-12-21