Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2011/9633@2011-12-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00178

Resumé Klager – faren - anmodede om genoptagelse af sag nr. 11-70-00147, Mor mod Danmarks Radio. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse og en ny realitetsbehandling af sagen i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Herudover kan nævnet tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Uanset [Klager] har en interesse i Pressenævnets kendelse af 5. december 2011 i sag nr. 11-70-00147, berøres han ikke direkte af nævnets afgørelse om, hvorvidt Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og hvorvidt [Moren] har krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens §§ 34 og 36. Han er således ikke adressat for afgørelsen og har ikke i øvrigt en sådan direkte, væsentlig og individuel, retlig interesse, at han erhverver partsstatus. Da [Klager] ikke kan anses for part i Pressenævnets kendelse af 5. december 2011, afvises hans anmodning om genoptagelse af samme sag. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010, samt hvorvidt sønnen skal tilbageføres til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævnet traf – som oplyst i kendelsen af 5. december 2011 – således ikke afgørelse om disse forhold. Pressenævnet finder heller ikke anledning til af egen drift at genoptage sagen. Anmodningen afvises.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 11-70-00147, [Moren] mod Danmarks Radio, som nævnet traf afgørelse i den 5. december 2011. Sagen vedrørte en klage fra [Moren] over et indslag om forældremyndighed på Danmarks Radio. I det påklagede indslag udtalte [Klager] sig som far til sit og [Moren]s fælles barn, [Barn]. I kendelsen hedder det: ”Da [Moren] er den omtalte mor, har hun retlig interesse i at få klagen behandlet. Hertil kommer, at såvel barnets fornavn, faderens fulde navn og billeder af begge bringes, hvilket gør klager identificerbar. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold efter medieansvarslovens kapitel 3 og erstatningsansvar for medierne efter kapitel 4 henhører under domstolene, og falder således uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkterne A. 1-A. 3. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Moren] havde forældremyndigheden over [Barn] alene (efter dansk ret), da hun den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. Ifølge Retten i Helsingørs kendelse af 7. september 2010 verserede der ingen sag i Statsamtet på tidspunktet for flytningen, da denne sag først blev anlagt den 22. juli 2010. Efter oplysningerne fra klagers advokat havde [Klager] ansøgt om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Denne anmodning blev dog trukket tilbage den 19. juli 2010. Efter oplysningerne fra Familiestyrelsens hjemmeside og Statsforvaltningens Hovedstadens notat af 30. juli 2010 var der således ikke dokumentation for at omtale forholdet som en børnebortførelse. Pressenævnetudtaler således kritik af Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningernes rigtighed, herunder ved forelæggelse for klager. Efter det oplyste fik [Klager] den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden og ved afgørelse af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. Omvendt er [Moren] tillagt forældremyndigheden efter østrigsk ret. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010, samt hvorvidt sønnen skal tilbageføres til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. [Klager] er modpart til [Moren] i forældremyndighedssagen, hvilket gav Danmarks Radio anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger. Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks Radio burde have kontrolleret [Klager]s udtalelser, herunder ved forelæggelse for [Moren]. Da dette ikke skete, kom udsendelsens indhold til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter i en verserende sag, og nævnet udtaler kritik heraf. Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at bringe [Klager]s vurderinger om størrelsen af rummet til brug for samværet eller sine tyskkundskaber. På baggrund af brevet fra Institut für Kind, Jugend und Familie, finder Pressenævnet det tvivlsomt, at [Barn] i forbindelse med samværet ordret har udtalt sig, som anført af [Klager] i udsendelsen. Da det over for seeren klart fremgår, at [Klager]s udtalelser er hans subjektive betragtninger, og da udtalelsen – henset til sønnens udtalelser vedrørende en flytning til bedsteforældrene – ikke er helt uden faktisk grundlag, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af dette forhold. I udsendelsen blev bragt billeder af [Barn]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [Klager] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte, finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Moren] ved flytningen den 17. juli 2010 bortførte sønnen [Barn], ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Moren] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Da berigtigelsen på dr.dk den 6. september 2011 og i Aftenshowet den 7. november 2011 ikke retter ovennævnte forhold, ændrer disse ikke klagers krav. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 og dr.dk efter retningslinjerne i medieansvarslovens § 39 at offentliggøre følgende: ” Speak : Den 8. august 2011 bragte Aftenshowet et indslag om en forældremyndighedssag, hvor det blev sagt, at moren havde bortført den 4-årige søn, [Barn], til Østrig. Faren havde fået overført forældremyndigheden efter dansk ret, mens moren havde fået tillagt forældremyndigheden efter østrigsk ret. Moren har klaget til Pressenævnet, der har pålagt os at bringe følgende: Danmarks Radio oplyste ikke i indslaget i Aftenshowet, at moderen efter dansk ret havde den fulde forældremyndighed over [Barn], da de flyttede til Østrig. Det er således ikke dokumenteret, at der var tale om en bortførelse. Pressenævnet udtaler tillige kritik af Danmarks Radio for ikke at have kontaktet moren med henblik på at indhente hendes kommentarer og vurderinger inden udsendelsen. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” [Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse af sagen anført, at afgørelsen er truffet på forkert grundlag. Forældremyndighedssagen er startet i Danmark den 2. juli 2010 og har kørt uafbrudt. Oplysningen om, at denne skulle være tilbagekaldt og først senere genoptaget er ikke korrekt. I den forbindelse har han fremlagt Familiestyrelsens brev af 21. oktober 2010 til ham, hvoraf følgende fremgår: ”… Grunden hertil er, at sagen startede i statsforvaltningen den 2. juli 2010, hvor statsforvaltningen modtog din oprindelige ansøgning om fælles forældremyndighed. Under sagens behandling – nærmere bestemt den 22. juli 2010 – indgav du ydermere en midlertidig ansøgning. Det fremgår af forældreansvarslovens § 26, at den myndighed, der behandler sagen, kan tage stilling til en midlertidig anmodning under sagens behandling. Statsforvaltningen mener ikke, at du på noget tidspunkt har trukket sagen tilbage. Du skrev den 19. juli 2010, at du trak sagen tilbage under forudsætning af , at [Moren] og [Barn] øjeblikkeligt kom tilbage til Danmark. Dette skete ikke, og statsforvaltningen henlagde derfor ikke sagen, men behandlede den fortsat. [Moren] er underrettet om ovenstående. ” Vedrørende Helsingørs Rets kendelse af 7. september 2010 har [Klager] fremlagt en udtalelse fra Nordsjællands Politi af 23. november 2010. Af udtalelsen fremgår følgende: ”I den forbindelse kan jeg [politiadvokaten] oplyse, at der i det materiale, som blev fremlagt i sagen den 7. september 2010 mod [Moren], ikke forelå oplysninger om, at der siden 2. juli 2010 havde verseret en sag ved Statsforvaltningen, men at jeg efterfølgende af Dem har fået tilsendt en skrivelse, der ses dateret den 16. november 2010 fra Familiestyrelsen i Justitsministeriet, og af hvilken det fremgår, at Statsforvaltningen Hovedstaden har oplyst, at forældremyndighedssagen er anlagt den 2. juli 2010. ” [Klager] har herudover anført, at der ikke er faldet dom i en sag vedrørende forældremyndigheden i Østrig. Der har udelukkende kørt sager om udlevering af [Barn]. I den forbindelse har klager fremlagt Familiestyrelsens brev af 14. december 2011, hvoraf følgende fremgår: ”Du har bedt Familiestyrelsen om at oplyse, om der i den tid, hvor din sag om udleveringen af din søn, [Barn], fra Østrig har verseret [/] er truffet afgørelse om forældremyndigheden over [Barn] i Østrig. Vi kan oplyse, at Familiestyrelsen ikke er bekendt med, at der i den periode – siden den 27. august 2010 – hvor din sag har verseret i Familiestyrelsen, er truffet afgørelse i Østrig vedrørende forældremyndigheden over [Barn]. ” På denne baggrund har [Klager] anmodet Pressenævnet genoptage sagen og foretage en korrektion af afgørelsen og den deraf følgende oplæsning i Aftenshowet den 12. december 2011. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse og en ny realitetsbehandling af sagen i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Herudover kan nævnet tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Uanset [Klager] har en interesse i Pressenævnets kendelse af 5. december 2011 i sag nr. 11-70-00147, berøres han ikke direkte af nævnets afgørelse om, hvorvidt Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og hvorvidt [Moren] har krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens §§ 34 og 36. Han er således ikke adressat for afgørelsen og har ikke i øvrigt en sådan direkte, væsentlig og individuel, retlig interesse, at han erhverver partsstatus. Da [Klager] ikke kan anses for part i Pressenævnets kendelse af 5. december 2011, afvises hans anmodning om genoptagelse af samme sag. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010, samt hvorvidt sønnen skal tilbageføres til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævnet traf – som oplyst i kendelsen af 5. december 2011 – således ikke afgørelse om disse forhold. Pressenævnet finder heller ikke anledning til af egen drift at genoptage sagen. Anmodningen afvises. Afgjort den 20. december 2011

Versioner

1. 2011-12-23