Gelex

Offererstatningslovens § 6 a, nedsættelse af erstatning på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 11-520-18840

GældendeVersion 2012-01-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10151@2012-01-25/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 6 a, nedsættelse af erstatning på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 11-520-18840

Ansøger søgte om erstatning efter at være blevet beskudt. Nævnet afslog at udbetale erstatning. Nævnet lagde vægt på, at ansøger ved landsretten blev kendt skyldig i besiddelse og opbevaring af større mængder våben (herunder pistoler og flere maskinpistoler), ammunition, eksplosivstoffer (herunder flere håndgranater), hvilket – sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen – måtte antages at have tilknytning til den på skadestidspunktet verserende bandekonflikt. Der blev i den forbindelse henvist til, at ansøger til politiet havde oplyst, at han ikke havde mistanke til en bestemt gerningsmand, men henviste til den generelle ”situation”. Ansøger var desuden iført skudsikker vest på skadestidspunktet. Nævnet lagde desuden vægt på side 59 og frem i betænkning 1019/1984 om retskrav på erstatning til ofre for forbrydelser, hvor rimeligheden af bl.a. erstatning til ofre, der har udsat sig for en særlig risiko, f.eks. ved tilknytning til rockerbander, drøftes: ”Den, som f.eks. melder sig ind i en rockerbande for at deltage i voldsudøvelse, kan dog heller ikke efter den almindelige erstatningsret antages at ville få erstatning, såfremt han i forbindelse hermed selv udsættes for påregnelige skader som følge af vold. ”

Versioner

  1. 2012-01-25