Offererstatningslovens § 1, lovlig privat anholdelse og forhindring af strafbare handlinger, nævnets j.nr. 12-520-23920
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10165@2012-11-13/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1, lovlig privat anholdelse og forhindring af strafbare handlinger, nævnets j.nr. 12-520-23920
Ansøger, der var butiksejer, blev en tidlig morgen ringet op via sin alarm, da der var indbrud i hans forretning. Han løb fra sin bolig til sin forretning og nåede frem, inden politiet ankom. Ved ankomsten var gerningsmændene stadig i forretningen. Da gerningsmændene ville forlade stedet via en baggård, der lå i forbindelse med forretningen, forsøgte ansøger at forhindre flugten ved at holde porten til baggården lukket. Det lykkedes dog for gerningsmændene at få åbnet porten ved bl.a. at rive hårdt i ansøgers arm og slå armen ind i porten, således at armen brækkede. Ansøger var derefter nødt til at slippe sit greb om døren, og gerningsmændene slap væk. Nævnet fandt, at forholdet var omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.