Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 11-520-19932
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10167@2012-12-12/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 11-520-19932
Ansøger arbejdede som pædagog på et børnehjem og overraskede i den forbindelse en 11-årig dreng i at tage noget slik fra køkkenet. Ansøger besluttede sig herefter for at fjerne drengens computer som straf, hvilket drengen gjorde en del fysisk modstand imod. Drengen var efterfølgende vred og skubbede til ansøger, da hun ikke ville lade ham forlade sit værelse. Ansøger slog i den forbindelse sin ryg imod døren til drengens værelse og kom derved til skade. Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen, der tilkendte ansøger godtgørelse for 8 % varigt mén og erstatning for 15 % erhvervsevnetab. Arbejdsskadestyrelsen fandt i den forbindelse, at ansøger var påført visse smerter i ryggen, men at der ikke var årsagssammenhæng mellem tilskadekomsten og størstedelen af de oplevede gener. Ansøger søgte om maksimal godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet afslog ansøgningen, idet det ikke kunne lægges til grund, at der var tale om en straffelovsovertrædelse i forbindelse med den modstand, skadevolder havde udvist ved ansøgers konflikthåndtering. Videre fandtes det ikke godtgjort, at skadevolder havde haft forsæt til et bevidst angreb mod ansøger. Ansøgers advokat påklagede nævnets afgørelse, og nævnet stadfæstede efter en fornyet gennemgang af sagen afgørelsen. Afgørelsen blev endvidere indbragt for Ombudsmanden, der ikke fandt grundlag for at undersøge sagen yderligere, idet der ikke var udsigt til, at nævnets afgørelser kunne kritiseres.