Offererstatningslovens § 7, nævnets j.nr. 11-520-21290
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10173@2012-01-27/da
Indhold
Offererstatningslovens § 7, nævnets j.nr. 11-520-21290
Ansøger var ansat i en bank, hvor der på et personalemøde efter bankens lukketid blev afholdt et møde, som reelt var en ”røveriøvelse”. Personalet fik først at vide, at der var tale om en øvelse, efter at ”røveren” havde indfundet sig. Den leder, der havde planlagt øvelsen, blev idømt 60 dages betinget fængselsstraf for medvirken til trusler efter straffelovens § 266 samt for overtrædelse af § 235 ved at have forårsaget unødvendig udrykning fra politiet. Ansøger blev sygemeldt på grund af psykisk chok. Nævnet henviste ansøger til at rette sit krav til arbejdsgiveren, jf. DL. 3-19-2. Arbejdsgiveren mente imidlertid ikke at skulle hæfte for lederens handlinger. Herefter behandlede nævnet efter omstændighederne ansøgningen.