Gelex

Erstatningsansvarslovens § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 12-520-22085

GældendeVersion 2012-06-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10186@2012-06-01/da

Indhold
  1. Indledning

Erstatningsansvarslovens § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 12-520-22085

Skadevolderne havde opsøgt ansøger i sit hjem, hvor de beordrede ham til at lægge sig i en hundekurv. Herefter tildelte de ham adskillige knytnæveslag i ansigtet og spark mod kroppen og i ansigtet. Skadevolderne blev ved retten idømt mellem 60 dages og 10 måneders fængsel for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244 (vold). Ansøger søgte om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Nævnet afslog ansøgningen herom med den begrundelse, at volden ikke var sket under så krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at nævnet kunne tilkende ansøger godtgørelse for tort, uanset at ansøger under voldsudøvelsen blev placeret i en hundekurv. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der ikke havde været tale om frihedsberøvelse. Nævnet afslog endvidere krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at skadevolderne alene blev idømt mellem 60 dages og 10 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244. På den baggrund fandt nævnet ikke, at voldens karakter og omfang – herunder størrelsen af de straffe, som skadevolderne blev idømt – berettigede til krænkelsesgodtgørelse.

Versioner

  1. 2012-06-01