Erstatningsansvarslovens § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 11-520-20394
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10188@2012-02-07/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 11-520-20394
5 skadevoldere blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, (grov vold), § 244 (vold) samt § 260, stk. 1, (ulovlig tvang) for i forening at have tilbageholdt en 16-årig ansøger i et hus igennem mange timer. Retten lagde til grund, at ansøger ikke var indespærret under sit ophold i huset. Dørene var ikke låst, og der var ingen fysiske hindringer for, at han kunne forlade stedet, men skadevolderne tvang ham til at blive under angivelse af, at der stod 2 vagter udenfor, og at det ville blive meget værre, hvis han forlod huset. Under opholdet blev ansøger slået og sparket, herunder med trommestikker, og 2 af skadevolderne truede med at skyde ham, samtidig med at der blev stillet patroner op foran ham. Til sidst fik ansøger tape for munden og blev tvunget ud i en skov, hvor han blev efterladt. Skadevolderne blev idømt henholdsvis 3, 4 og 6 måneders fængsel. Bistandsadvokaten søgte bl.a. om 20.000 kr. i tortgodtgørelse. Nævnet tilkendte efter en konkret vurdering af sagen, herunder den langvarige tilbageholdelse, den udøvede vold, truslerne og ansøgers unge alder, ansøger 15.000 kr. i tortgodtgørelse.