Gelex

Offererstatningslovens § 13 – 2 årsfristen, nævnets j.nr. 10-520-17921

GældendeVersion 2012-02-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10193@2012-02-20/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 13 – 2 årsfristen, nævnets j.nr. 10-520-17921

Ansøger blev den 16-06-2006 udsat for trusler på sin arbejdsplads ved, at skadevolder holdt en kniv frem mod ansøger. Den 08-02-2008 blev der afsagt endelig dom over skadevolderen. Ansøgning om erstatning blev indsendt den 20-10-2010. Ansøgningen var således indsendt mere end 2 år efter hændelsen og efter endelig dom i sagen. Ansøger gjorde gældende, at der skulle dispenseres fra 2-års fristen i § 13, da politiet ikke havde vejledt ham om muligheden for at få erstatning efter offererstatningsloven, jf. lovens § 10, stk. 3. Det blev af nævnet lagt til grund, at ansøgeren ikke var blevet vejledt om muligheden for erstatning af politiet, men nævnet afslog ansøgning om erstatning efter § 13 under henvisning til, at politiet ikke havde grund til at antage, at ansøgeren havde lidt skade ved hændelsen. Ansøgeren havde på ingen måde dokumenteret at have været sygemeldt eller på anden måde at have lidt skade som følge af hændelsen.

Versioner

  1. 2012-02-20