Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10224@2012-04-20/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 7100111-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behandling af en sag om fastsættelse af børnebidrag. På baggrund af statistiske oplysninger fremgik det, at mænd oftere end kvinder betalte underholdsbidrag. Nævnet fandt derfor, at der var en formodning for, at klager var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i det tilfælde, hvor indklagede indhentede flere økonomiske oplysninger fra klager end fra moderen. Nævnet fandt dog, at indklagede havde godtgjort, at den foreliggende praksis var objektivt begrundet i et legitimt formål. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behandling af en sag om fastsættelse af børnebidrag. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven. Sagsfremstilling Klager er far til et barn. Han er skilt fra moderen og betaler børnebidrag. I forbindelse med anmodning om ændring af børnebidrag blev klageren og moderen anmodet om at indsende forskellige økonomiske oplysninger. Det har klageren klaget over til Ligebehandlingsnævnet. Af lov om børns forsørgelse fremgår det blandt andet, at: " Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan [statsforvaltningen] pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag". I brev af 9. juli 2008 anmodede statsforvaltningen moderen om at fremsende den seneste årsopgørelse. I brev af samme dato til klager, anmodede statsforvaltningen klager om at fremsende følgende oplysninger: - Original bidragsafgørelse - Et vedlagt skema med personlige og økonomiske forhold i udfyldt stand - Hvis lønmodtager: lønsedler for de sidste tre måneder samt seneste årsopgørelse - Hvis selvstændig: årsopgørelse og årsrapporter for de seneste 3 år med tilhørende skattemæssige specifikationer, herunder opgørelse af skattepligtig indkomst for hvert år. - Hvis hovedaktionær/anpartshaver: årsopgørelse og årsrapporter for de seneste 3 år med tilhørende skattemæssige specifikationer, herunder opgørelse af skattepligtig indkomst for hvert år. - Hvis aktionær/anpartshaver: Hvis ejer af unoterede aktier/anparter skal selskabets navn og ejerandel oplyses. Den 23. december 2008 traf statsforvaltningen bidragsafgørelse i sagen. Klageren søgte 10. maj 2009 om nedsættelse af det fastsatte bidrag. I brev af 13. november 2009 til klager, anmodede statsforvaltningen om at få tilsendt klagers 3 seneste lønsedler. I brev af samme dato til moderen anmodede statsforvaltningen om at få moderens bemærkninger til sagen. I brev af 15. november 2009 til statsforvaltning 1 skrev klager, at han mente, at der var tale om forskelsbehandling. Han stillede blandt andet spørgsmålet "[statsforvaltningen] bedes derfor oplyse, hvorfor [moderen] ikke er blevet bedt om at indsende sine 3 seneste lønsedler, når [statsforvaltningen] har bedt mig om at gøre det? . . ." I brev af 11. januar 2010 afviste statsforvaltningen, at der var tale om forskelsbehandling ved at anmode om forskellige økonomiske oplysninger fra moderen og klageren. Af brevet fremgår følgende: " I denne forbindelse kan vi oplyse, at vi ved fastsættelse af børnebidrag som hovedregel kun lægger vægt på bidragsbetalerens indkomst. Det følger af punkt 6.1.1 i vejledning nr. 9959 af 17. december 2009 om børne- og ægtefællebidrag. På denne baggrund er det vores vurdering, at det som udgangspunkt er tilstrækkeligt at indhente bidragsmodtagerens årsopgørelse, når vi skal fastsætte børnebidrag. Da vi efter vejledningen som hovedregel kun lægger vægt på bidragsbetalerens indkomst, indhenter vi udover årsopgørelsen også de tre seneste lønsedler hos bidragsbetaleren ved fastsættelse af børnebidrag. Denne praksis gælder uanset, om bidragsmodtageren er en mand eller en kvinde og uanset, om bidragsbetaleren er en mand eller en kvinde. Vi finder derfor ikke, at vi udøver kønsdiskrimination ved denne praksis". Den nævnte vejledning er i dag erstattet af vejledning nr. 9903 af 11. januar 2011. Spørgsmålet om forskelsbehandling blev påklaget til indklagede. I udateret brev fra juni 2010 traf indklagede afgørelse i sagen. Heraf fremgår blandt andet følgende: " Det er normalt kun bidragsbetalerens indkomst, der har betydning for bidragets størrelse. . . . Vi er enige med dig i, at der er bedt om forskellige økonomiske oplysninger fra dig og [moderen]. Det er dog ikke vores opfattelse, at dette skyldes kønsrelaterede forhold". Nævnet har til brug for sagens behandling indhentet statistik omkring betaling af underholdsbidrag. Heraf fremgår, at det oftest er mænd, der betaler underholdsbidrag. Parternes bemærkninger Klager påstår, at det er i strid med ligestillingsloven, at statsforvaltningen i breve af henholdsvis 9. juli 2008 og 13. november 2009 har opkrævet forskellige økonomiske oplysninger fra klageren og moderen til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af børnebidrag. Klager har krav på en godtgørelse på 50.000 kr., da han gentagne gange er blevet afkrævet andre økonomiske oplysninger end moderen. Klager gør også gældende, at indklagede overtræder ligestillingsloven ved at undlade at sørge for, at der indenfor området arbejdes for ligestilling, og ved ikke at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Indklagede har i brev af 1. juli 2010 meddelt, at man var enig i, at der i breve fra statsforvaltningen af 9. juli 2008 blev bedt om forskellige økonomiske oplysninger fra moderen og klager. Det skal sammenholdes med, at statsamtet i en tidligere bidragssag i to separate breve af 6. september 2004 til moderen og klager, anmodede dem om at fremsende enslydende økonomiske oplysninger, herunder et udfyldt oplysningsskema om økonomiske forhold og original bidragsafgørelse, lønsedler for de sidste 3 måneder, seneste årsopgørelse, og regnskab for de sidste 3 år for selvstændige erhvervsdrivende. På tilsvarende måde har en anden statsforvaltning i en efterfølgende bidragssag i brev af 18. maj 2009 til klager, indeholdende brevet til moderen, anmodet om enslydende økonomiske oplysninger fra både moderen og klager. Statsforvaltningen i klagesagen fortsatte efterfølgende med at udøve forskelsbehandling ved i brev af 13. november 2009 til klager at anmode om andre økonomiske oplysninger. Klager er ikke enig i statsforvaltningens opfattelse i brevet af 11. januar 2010. Han henviser i den sammenhæng til brev af 30. maj 2009 til indklagede, hvor han blandt andet gør opmærksom på vejledning 9520 af 9. juli 2007 om processuel skadevirkning om børnebidrag og ægtefællebidrag og ordlyden af § 14 i lovbekendtgørelse om børns forsørgelse: " Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne". Det fremgår blandt andet også af vejledning nr. 9959 af 17. december 2009 om børne- og ægtefællebidrag, at der skal indhentes oplysninger om parternes økonomiske forhold - dog afhængig af om en part er lønmodtager, erhvervsdrivende eller drev personlig virksomhed eller virksomhed i selskabsform - og således ikke kun bidragsbetalerens økonomiske forhold. Der er tale om forskelsbehandling, når indklagede i strid med gældende lovgivning om udstedte vejledninger kræver forskelligartede økonomiske oplysninger hos moderen og klager, selvom de har samme arbejdsmæssige status Det er tankevækkende, at indklagede i deres besvarelse slet ikke kommenterer det forhold, at statsamtet og den anden statsforvaltning i hver sin bidragssag anmodede om enslydende økonomiske oplysninger fra klager og moderen og dermed overholdt ligestillingsloven. Ifølge lov om børns forsørgelse skal bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne, det vil sige begge forældres økonomiske oplysninger. Hvis det har sin sandhed, som anført af indklagede, at det er tilstrækkeligt at få oplysninger om bidragsmodtagerens indkomstniveau, for eksempel via seneste årsopgørelse, hvorfor er det så ikke tilstrækkeligt at få oplysningerne om bidragsbetalerens indkomstniveau, eksempelvis via seneste årsopgørelse? Det må formodes, at statsforvaltningen og indklagede agter at udfærdige en materielt korrekt bidragsafgørelse, og der ville seneste årsopgørelse ikke nødvendigvis være et udtryk for forældrenes aktuelle indkomstniveau, da en årsopgørelse i realiteten kan være op til halvandet gammel. På den baggrund anmodes bidragsbetalere og bidragsmodtagere, der er lønmodtagere, også om at indsende de seneste tre måneders lønsedler, ligesom statsamtet og den anden statsforvaltning gjorde overfor moderen og klageren. Det er nemlig korrekt, at både bidragsbetalerens og bidragsmodtagerens indtægter har betydning for fastsættelse af børnebidrag i en bidragssag. Der vedlægges to kendelser fra Civilretsdirektoratet, der underbygger denne påstand. Der kan indhentes forskellige økonomiske oplysninger, hvis forældrene ikke begge er lønmodtagere, erhvervsdrivende, eller driver personlig virksomhed eller virksomhed i selskabsform. Det følger af punkt 5 i Justitsministeriets vejledning nr. 9003 af 11. januar 2011. Når indklagede derfor afslutter med at skrive, at der ofte bliver indhentet forskellige økonomiske oplysninger fra bidragsbetaleren og bidragsmodtageren, så nævnes der ikke noget om, hvorvidt det eventuelt skyldes forældrenes forskellige status, eller om det skyldes familieretsafdelingen's accept af at overtræde ligestillingsloven. Det er velkendt, at de fleste bidragsbetalere er mænd, og de fleste bidragsmodtagere er kvinder. Det er klagers vurdering, at indklagede ikke på nogen måde har dokumenteret/påstået forhold eller omstændigheder, der ud fra officialprincippet begrunder, at statsforvaltningen nu to gange har indhentet forskellige økonomiske oplysninger fra moderen og klageren i bidragssager. Årsagen hertil er, at der ikke foreligger nogen forhold eller omstændigheder, der taler herfor. Hvis det havde været tilfældet, så havde indklagede nok allerede fremlagt det. Statsforvaltningen er også underlagt proportionalitetsprincippet, hvilket er med til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling. Vedrørende indklagedes bemærkninger til den fremlagte statistik, oplyser klager, at han aldrig har været gift eller boet sammen med moderen, og at parterne aldrig har været enige om, at datteren skulle forsørges af moderen alene, eller at det skulle være klageren, der alene skulle betale for forsørgelsen. Klager og moderen har aldrig haft fælles økonomi eller udvekslet økonomiske oplysninger til hinanden. Endelig har det også været nødvendigt for klager at inddrage fogedrettens bistand på grund af moderens udøvede samværschikane. Der har med andre ord været mange konflikter mellem parterne. Selvom disse oplysninger ikke umiddelbart har noget med ligestillingsloven at gøre, henleder klageren opmærksomheden på, at siden datterens fødsel den 26. februar 2001, er adskillige sager om fastsættelse af bidrag blevet startet. Med statsforvaltningens og indklagedes holdning om, at der burde kunne kræves forskelligartede oplysninger fra moderen og klager, kan det være et incitament for en bidragsmodtager at begære opstart af en bidragssag for dermed at få aktindsigt i bidragsbetalerens økonomiske forhold alene som følge af en chikanøs adfærd. Det er i sig selv integritetskrænkende - især hvis modtageren og betaleren aldrig har haft noget økonomisk sammen, eller aldrig har boet sammen. Det fordrer en stor agtpågivenhed hos relevante myndigheder at sikre, at der ikke sker "misbrug" omkring videregivelse af personfølsomme oplysninger, som økonomiske oplysninger må siges at være. Ved at kræve de samme økonomiske oplysninger, vil det kunne være med til at modvirke dette misbrug. Indklagede påstår frifindelse. Klager har ikke været udsat for forskelsbehandling i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af børnebidrag. Efter praksis vil et børnebidrag normalt blive fastsat til normalbidraget, hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst eller en mellemindkomst. Hvis bidragsbetaleren har en høj indkomst, kan statsforvaltning 1 fastsætte et bidrag, der er højere end normalbidraget. Det er som hovedregel kun bidragsbetalerens bruttoindkomst, der har betydning for bidragets størrelse. Indklagede fastsætter hvert år vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag. Disse vejledende retningslinjer angiver, hvad en bidragsbetaler som udgangspunkt skal betale i børnebidrag - afhængig af indkomst, og hvor mange børn bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for. Det fremgår eksempelvis af de vejledende retningslinjer for 2011, at et børnebidrag som udgangspunkt vil blive fastsat til normalbidraget med tillæg af 100 procent, hvis bidragsbetaleren har en årlig indkomst på cirka 440.000 kr. og forsørgelsespligt overfor et barn. En bidragsmodtagers meget høje indkomst kan begrunde fastsættelse af et lavere bidrag end de vejledende retningslinjer tilsiger. Til brug for denne skønsmæssige vurdering, indhentes der oplysninger om bidragsmodtagerens indkomstniveau - eksempelvis via seneste årsopgørelse. Henset til denne praksis, vil der derfor ofte blive indhentet forskellige oplysninger om henholdsvis bidragsbetalerens og bidragsmodtagerens økonomiske forhold. Det er baggrunden for, at statsforvaltning 1 har indhentet mere detaljerede oplysninger om klagers indkomst. Statsforvaltningen og indklagede er i deres sagsbehandling underlagt officialprincippet. Det betyder, at det påhviler myndighederne at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager. Ved vurderingen af, hvor omfattende undersøgelser der bør foretages, indgår blandt andet det materielle retsgrundlag og parternes anbringender. Hvis der blev indhentet de samme oplysninger om både bidragsbetalerens og bidragsmodtagerens indkomst til brug for behandlingen af en sag om børnebidrag, ville myndigheden indhente oplysninger, der ikke er nødvendige for at afgøre sagen, hvortil kommer en unødvendig øget ressourceanvendelse i forbindelse med sagsoplysningen. Vedrørende fremlagt statistik fastholder indklagede, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede indhenter mere detaljerede oplysninger om bidragsbetalerens indkomst, uanset om bidragsbetaleren er en mand eller en kvinde. Den fremlagte statistik er udtryk for det aktuelle familiemønster i Danmark. Tallene viser, at det i overvejende grad er kvinderne, der forsørger børnene, og mænd der betaler bidrag til børnenes forsørgelse. I mange tilfælde er det et resultat af parternes enighed. Parterne aftaler altså, at kvinden forsørger børnene, og at manden betaler bidrag til børnenes forsørgelse. Denne praksis er saglig og har ikke hidtil givet anledning til bemærkninger fra hverken Folketingets Ombudsmand eller domstolene. Den beskrevne praksis, hvorefter det som hovedregel kun er bidragsbetalerens indkomst, der tillægges vægt, gælder kun ved fastsættelse af børnebidrag. Hvis der er grundlag for at fastsætte et ægtefællebidrag, vil myndigheden efter praksis fastsætte bidraget til omkring 1/5 af forskellen mellem parternes indkomst. Når myndigheden behandler en sag om ægtefællebidrag, indhenter myndigheden de samme oplysninger om begge parters indkomst. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. På baggrund af statistiske oplysninger fremgår det, at mænd oftere end kvinder betaler underholdsbidrag. På den baggrund finder nævnet, at der er en formodning for, at klager er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i det tilfælde, hvor indklagede indhentede flere økonomiske oplysninger fra klager end fra moderen. Nævnet finder imidlertid, at indklagede har godtgjort, at den foreliggende praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagede i forbindelse med deres behandling af sager om fastsættelse af børnebidrag tager udgangspunkt i punkt 6.1.1 i vejledning om børne- og ægtefællebidrag. Det fremgår heraf, at man ved fastsættelse af børnebidrag som hovedregel kun lægger vægt på bidragsbetalerens indkomst. Der er således forskel på den vurdering, indklagede skal foretage af henholdsvis bidragsbetaleren og bidragsmodtageren. Det er som hovedregel kun bidragsbetalerens bruttoindkomst, der har betydning for bidragets størrelse, hvorfor der indhentes mere detaljerede oplysninger om bidragsbetalerens bruttoindkomst, uanset om bidragsbetaleren er en mand eller kvinde. En bidragsmodtagers meget høje indkomst kan begrunde fastsættelse af et lavere bidrag, end de vejledende retningslinjer tilsiger. Til brug for denne skønsmæssige vurdering er det tilstrækkeligt at få oplysninger om bidragsmodtagerens indkomstniveau. Det er således administrative hensyn, og ikke hensyn begrundet i køn, der ligger til grund for indklagedes praksis. Det er ikke i strid med ligestillingsloven. Nævnet har ved vurderingen også tillagt det betydning, at indklagede ved vurderingen af, hvor omfattende oplysninger, der er behov for, tager udgangspunkt i parternes anbringender og oplysningerne i den konkrete sag. Det forhold, at statsamtet og en anden statsforvaltning i forbindelse med sagsbehandlingen har indhentet enslydende oplysninger fra begge parter, kan ikke medføre et andet resultat. Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Versioner

1. 2012-04-20