Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10231@2012-06-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - medhold

J.nr. 7100218-12 En kommune stillede krav om, at det som udgangspunkt var moderen til barnet, der skulle registreres som den søgende forælder i forbindelse med brugen af kommunens digitale pladsanvisningssystem. Ligebehandlingsnævnet fandt, at denne praksis var direkte forskelsbehandling på grund af køn. Klager fik derfor medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med tilmelding af barn til dagtilbud. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede stiller krav om, at det som udgangspunkt er moderen til barnet, der skal registreres som den søgende forælder i forbindelse med brugen af det digitale pladsanvisningssystem Sagsfremstilling Indklagede er en kommune og udbyder af et kommunalt klubtilbud til unge mennesker. I forbindelse med anvendelsen af pladsanvisningssystemet på indklagedes hjemmeside bliver man mødt med følgende tekst: "Skriv barnets og den ansøgende forældres CPR-nummer (DDMMÅÅ-NNNN). Det er som udgangspunkt mor, der skal registreres som søgende forældre. Det hænger sammen med hvordan vi elektronisk administrerer din ansøgning og intet andet! Hvis det ikke lader sig gøre, skal du/I angive farens CPR-nummer i feltet Ansøger". Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med tilmelding af barn til klubtilbud. Klager finder det krænkende, at moderen bliver prioriteret på den måde, og at faderens cpr-nummer kun kan anvendes som et sekundært valg. Klager er ikke efterfølgende fremkommet med svar på indklagedes bemærkninger i sagen. Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn. Det er korrekt, at den citerede tekst fremgår af indklagedes pladsanvisningssystem. Tekstens budskab er lig med det, mange andre kommuner anfører i deres pladsanvisningssystemer, navnlig kommuner der benytter det samme pladsanvisningssystem som indklagede. Den præcise formulering varierer, men budskabet er det samme. Begrundelsen for formuleringen er, som det fremgår af teksten, et praktisk forhold omkring indklagedes administration af ansøgningen. Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen og eventuelt børnetilskud og forhøjet børnebidrag til barnets mor. Det fremgår af www.borger.dk: "Hvis børne- og ungeydelsen skal udbetales til en anden end barnets mor, skal du ansøge om det på en blanket. SKAT og kommunen undersøger, om betingelserne er opfyldt". "Ydelsen bliver udbetalt til barnets mor. Hvis faren har forældremyndigheden alene, udbetales børne-og ungeydelsen til ham. I andre situationer er det afgørende for udbetalingen, hvem der har forældremyndigheden, hvor barnet bor eller opholder sig mest, og hvor barnet er tilmeldt folkeregisteradresse". Hvis der opstår en restance på grund af manglende betaling af klub- eller dagtilbud har kommunen hjemmel til at inddrive restancen ved at anmode SKAT om at gøre tilbagehold i børne- og ungeydelsen. Det fremgår af www.borger.dk: "Hvis du skylder kommunen betaling for dagtilbud, klubtilbud eller skolefritidsordning, har SKAT ret til at tilbageholde op til 100 % af børne- og ungeydelsen". Indklagede kræver derfor, at den forældre, der betaler dagtilbudstaksten, er identisk med den forældre, der modtager børne- og ungeydelsen. Teksten i Pladsanvisningssystemet har altså til hensigt at sikre overensstemmelse mellem betaler af dagtilbudstaksten og modtager af børne- og ungeydelsen. Ved modtagelsen af klagen er indklagede blevet opmærksom på, at den nuværende formulering uden en grundigere forklaring kan forekomme stødende, og at teksten kan omformuleres, så den ovenfor anførte sammenhæng i højere grad fremgår. Indklagede vil derfor tage kontakt til leverandøren af pladsanvisningssystemet og sikre, at teksten omformuleres i overensstemmelse med ovenstående. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet finder, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når indklagede stiller krav om, at det som udgangspunkt er moderen til barnet, der ved brugen af pladsanvisningssystemet skal registreres som den søgende forældre. Klager får derfor medhold i klagen.

Versioner

1. 2012-06-06