Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

OphævetVersion 2012-06-20fra 2012-06-20 til 2025-01-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10235@2012-06-20/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 7100138-12 En mand klagede over, at en svømmehal den 1. og 3 søndag i hver måned i et begrænset tidsrum uden for den sædvanlige åbningstid, holdt et arrangement, hvor kun kvinder havde adgang til svømmehallen. Manden gjorde gældende, at dette var et udtryk for diskrimination, idet alle mænd blev udelukket på grund af deres køn. Indklagede gjorde gældende, at formålet blandt andet var at give et så bredt tilbud til kommunens borgere som muligt og at der var et behov for sådan et arrangement, særlig af hensyn til at nogle kvinder af forskellige grunde ikke har lyst til at vise sig i badetøj, når der er mænd tilstede. Ligebehandlingsnævnet fandt, at ordningen ikke var i strid med ligestillingsloven, idet den var omfattet af reglerne i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en svømmehal i et begrænset tidsrum to gange om måneden kun har adgang for kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at en svømmehal i et begrænset tidsrum to gange om måneden kun har adgang kun for kvinder. Sagsfremstilling Der er klaget over, at en far, hans søn og en kusine blev afvist fra en privat svømmehal med den begrundelse, at der kun var adgang for kvinder. Svømmehallen har åbent for offentligheden mindst 33 timer om ugen i 52 uger om året. Åbningstiderne fremgår af svømmehallens hjemmeside. Svømmehallen holder et arrangement for kvinder den 1. og 3 søndag i hver måned fra 15.00-16.30. Det er uden for den sædvanlige åbningstid. Arrangementet indebærer, at kun kvinder har adgang til svømmehallen. Parternes bemærkninger Klager påstår, at indklagede handler i strid med diskriminationslovgivningen, når mænd bliver nægtet adgang til svømmehallen i bestemte tidsrum. Indklagede påstår, at de ikke udøver forskelsbehandling. Indklagede lever af at drive svømmehal og ønsker at give et så bredt tilbud til kommunens borgere som muligt. Det omhandlede arrangement har resulteret i, at kvinder, der af forskellige årsager normalt ikke vil møde op i svømmehallen, nu får mulighed herfor. Indklagede henviser blandt andet til, at den kommune, hvori svømmehallen ligger, i en periode uden for svømmehallens normale åbningstid, har lejet svømmehallen til et projekt, hvor svømmehallen kun var tilgængelig for kvinder. Indklagede henviser endvidere til, at da kommunens projekt ophørte, valgte svømmehallen at videreføre ordningen på opfordring fra borgerne. Indklagede gør gældende, at arrangementet med adgang kun for kvinder afholdes uden for svømmehallens officielle åbningstid. Prisen for at deltage i arrangementet er den samme som i den offentlige åbningstid. Svømmehallen påstår, at der på grund af de mange typer af borgere er et behov for sådan et arrangement, særlig af hensyn til at nogle kvinder af forskellige grunde ikke har lyst til at vise sig i badetøj, når der er mænd tilstede. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for både offentlige og private virksomheder og organisationer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af ligestillingsloven og ligebehandlingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv. Ligebehandlingsnævnet finder, at bekendtgørelsen giver indklagede mulighed for at etablere den omhandlede ordning, hvor der i et begrænset tidsrum to gange om måneden kun er adgang for kvinder. Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Versioner

  1. 2012-06-20 · til 2025-01-29