Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10241@2012-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 7100345-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et rejseselskab arrangerede og annoncerede en rejse til Burma kun for kvinder. Den konkrete rejse til Burma, var på grund af hensynet til privatlivets fred og blufærdigheden i forbindelse med overnatning og omklædningsforhold, kun for kvinder. Forskelsbehandling af det ene køn kan accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål, og et legitimt mål kan for eksempel være hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden eller tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig. Nævnet fandt herefter , at det forhold, at den pågældende rejse kun var for kvinder, ikke var i strid med ligestillingsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede rejseselskab arrangerede og annoncerede en rejse til Burma kun for kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at det indklagede rejseselskab arrangerede og annoncerede en rejse til Burma kun for kvinder. Sagsfremstilling Indklagede er et rejseselskab, der arrangerer aktive rejser kun for kvinder. Klager skrev den 19. december 2011 en mail til indklagede, hvor han spurgte, om der var mulighed for dispensation, således at klager kunne komme med på rejsen til Burma, selvom han ikke er kvinde. Indklagede svarede samme dag: "Det er dejligt, at du gerne vil opleve Burma - prøv at tjek [webadresse til andet rejseselskab] eller [webadresse til andet rejseselskab]. Det ville lidt tage pointen af en pigetur at lade dig komme med ; -) " Indklagede har efter sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet forsøgt at opnå en dispensation fra ressortministeriet, men oplyser, at ansøgningen foreløbig beror på ministeriernes afklaring af, hvilket ministerium, der er rette ressortministerium. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har udøvet direkte forskelsbehandling på grund af køn ved at blive ekskluderet fra indklagedes rejse til Burma. Indklagede har bekræftet den skete krænkelse og indklagedes bemærkninger til klagen begrunder ikke i sig selv nogen fravigelse af loven, ligesom der ikke foreligger nogen officiel undtagelse, der kan legitimere indklagedes kønsdiskriminering. Klager ønsker at blive tilkendt en godtgørelse. Indklagede gør gældende, at de ikke har handlet i strid med loven. Indklagede har valgt at lave en rejse til Burma kun for kvinder af sportslige og blufærdighedsmæssige årsager. Kvinderne skal sove sammen, vandre sammen samt overnatte og klæde om sammen i fælles rum. Derudover indeholder turen besøg i nonneklostre, særlige arrangementer med burmesiske kvinder og besøg hos kvinder. Disse besøg ville ikke kunne lade sig gøre, hvis der var mænd med på rejsen. Mange kvindecirkler og kvindeliv i den tredje verden er utilgængelige for mænd, hvor der opleves et meget stort skel mellem kvinders og mænds liv. Indklagede ville ikke kunne tilbyde rejsens deltagere at komme i kontakt med disse nonner og kvinder, hvis der var mænd med. Indklagede ville heller ikke kunne tilbyde den ønskede respekt for blufærdigheden samt for kvinders fysiologisk betingede sportslige formåen, såfremt de skulle tvinges til at klæde om, sove, besørge og fysisk konkurrere med mænd på rejsen. Elementet sikkerhed spiller ind, idet det som kvinde er mere sikkert at rejse sammen som en gruppe end alene. Indklagede tilbyder kvinder en sikker, respektfuld og kvalificeret måde at rejse på, når man som kvinde gerne vil se verden. Klager blev på en pæn måde tilbudt at se indklagedes andre rejser, idet indklagede også arrangerer blandede rejser til Burma med et søsterselskab. Her kunne indklagede have tilbudt en rejse til Burma med næsten samme indhold - dog uden besøg i nonneklostre eller arrangementer med kvinder. Klager svarede ikke på indklagedes e-mail herom. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Uanset forbuddet mod forskelsbehandling er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Den konkrete rejse til Burma er på grund af hensynet til privatlivets fred og blufærdigheden i forbindelse med overnatning og omklædningsforhold, kun for kvinder. Det er i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, pkt. 16 anført, at forskelsbehandling kun kan accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål, og at et legitimt mål for eksempel kan være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold, hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser, foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Det fremgår endvidere, at enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig. Ligebehandlingsnævnet finder, at hensynet til privatlivets fred og blufærdigheden er et legitimt mål, og at de midler, som indklagede har brugt for at opnå dette mål, ikke går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Nævnet finder derfor, at det forhold, at den pågældende rejse kun er for kvinder, ikke er i strid med ligestillingsloven. Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Versioner

1. 2012-08-16