Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10268@2012-05-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 7100158-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som fysioterapeut på et hospital. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager ved afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da indklagede afskedigede fire ergo- og fysioterapeuter, hvoraf de tre, herunder klager, på fratrædelsestidspunktet ville være fyldt 60 år. Indklagede henviste til, at klager ikke i lige så høj grad som de øvrige medarbejdere kunne varetage kravene fremover. Nævnet fandt herefter, at indklagede havde godtgjort, at klagers alder ikke helt eller delvist havde været en medvirkende årsag til afskedigelsen. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som fysioterapeut på et hospital. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som fysioterapeut. Sagsfremstilling Klager, der er født den 24. september 1950, har siden 1973 været ansat som fysioterapeut på det indklagede hospital. Klager har arbejdet på forskellige afdelinger, dels med indlagte patienter, dels med ambulante patienter. Siden april 2000 har klager arbejdet på hospitalets medicinske afdeling i den thoraxkirurgiske klinik. Ved brev af 12. oktober 2010 blev klager varslet afskediget til fratræden den 30. april 2011. Det fremgik af varslingsbrevet, at baggrunden for den påtænkte afsked var, at det indklagede hospital skulle imødekomme et besparelseskrav på omkring 30 mio. kr. som konsekvens af regionens generelle besparelseskrav samt udmøntningen af hospitalsplanen. Den medicinske afdeling, hvor klager var ansat, var derfor pålagt en budgetbesparelse svarende til syv stillinger. Afdelingsledelsen havde på denne baggrund gennemgået afdelingens funktioner og opgaver med henblik på at finde konkrete tiltag til rationaliserings- og besparelsesmuligheder, herunder en personaletilpasning. Virksomhedens MED-udvalg (VMED) havde den 23. september 2010 besluttet følgende overordnede kriterier for udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle afskediges: Faglige kriterier: - Medarbejdernes faglige kompetencer og funktioner set i forhold til hospitalets profil og fremtidige opgavevaretagelse - Medarbejderens evne til at udnytte faglige kompetencer samt erfaringer i forhold til løsning af medarbejderens konkrete opgaver, herunder medarbejderens evne til at følge den faglige udvikling samt løbende opdatere sig fagligt indenfor sit område - Medarbejderens evne til at handle i overensstemmelse med afdelingens værdigrundlag Sociale og personlige kriterier: - Medarbejderens personlige og sociale kompetencer; såsom fleksibilitet, omstillingsparathed, samarbejdsevne, stabilitet, servicemindedhed og evne til at håndtere pressede situationer Afdelingens lokale MED-udvalg (LokalMED) havde den 24. september 2010 vedtaget følgende supplerende kriterier: - I tilfælde af lukning af senge, er det ikke kun personale tilknyttet disse senge, der er i spil, men personale på hele afdelingen Det var på baggrund af disse kriterier afdelingsledelsens vurdering, at klager var blandt de medarbejdere, som afdelingen - under de givne forhold - var tvunget til at undvære. Herefter blev klager afskediget ved brev af 29. oktober 2010 under henvisning til de grunde, der var anført i varslingsbrevet. Der blev i den medicinske afdeling afskediget i alt ni medarbejdere: en sygehjælper, tre fysioterapeuter, en social- og sundhedsassistent, en sekretær, en ergoterapeut og to sygeplejersker. De afskedigede medarbejdere var født i perioden 1949-1986. Den samlede ergo- og fysioterapeutgruppe bestod på afskedigelsestidspunktet af i alt 64 medarbejdere, heraf 47 fysioterapeuter og 17 ergoterapeuter. Aldersfordelingen blandt ergo- og fysioterapeuterne var på afskedigelsestidspunktet: - 6 i 60´erne - 19 i 50´erne - 10 i 40´erne - 21 i 30´erne - 8 i 20´erne Ud over klager blev der afskediget en anden fysioterapeut og en ergoterapeut, der begge ligesom klager var født i 1950. Den tredje afskedigede var en fysioterapeut, der efter det oplyste var født i 1973. Den anden afskedigede fysioterapeut, der var født i 1950, har indbragt en selvstændig klage for Ligebehandlingsnævnet. Der blev den 28. oktober 2010 afholdt forhandling mellem indklagede og klagers faglige organisation, der havde gjort gældende, at de påtænkte afskedigelser på det foreliggende grundlag var usaglige, og at der var tale om aldersdiskrimination. Den faglige organisation henviste til, at det var påfaldende, at tre ud af fire af de afskedigede i terapeutgruppen ville være 60 år inden aftrædelsestidspunktet. Indklagede afviste under forhandlingen, at medarbejdernes alder havde indgået i overvejelserne om afskedigelse. Ved brev af 4. april 2011 uddybede indklagedes HR-afdeling afskedigelsen af klager. Det fremgår heraf, at afdelingsledelsen på grundlag af de fastsatte kriterier tillagde det stor betydning, at klager i de seneste år af sit ansættelsesforhold havde haft sit hovedarbejdsfelt på hospitalets thoraxkirurgiske afdeling. Denne afdeling skulle overflyttes til et andet hos-pital, og ledelsen vurderede, at erfaring inden for dette speciale fremover ikke ville være af betydning for arbejdet i ergo- og fysioterapien på hospitalet. Afdelingsledelsen henviste også med udgangspunkt i de faglige kriterier til, at klager ikke havde initieret og medvirket til den faglige udvikling i de seneste år, og at hun ikke havde budt ind på opgaver som undervisning og holdtræning, som ledelsen vurderede fremover ville være en vigtig del af den samlede opgaveløsning i ergo- og fysioterapien. For så vidt angik de sociale og personlige kriterier vurderede afdelingsledelsen, at klager ikke havde udvist interesse for nye opgaveområder, og at hun ville have svært ved at håndtere det arbejdspres og de øgede krav til at kunne prioritere mellem arbejdsopgaverne, som ledelsen forventede ville blive en følge af besparelserne. HR-afdelingen vurderede på denne baggrund, at klager ikke i så høj grad som de øvrige medarbejdere i den medicinske afdeling ville kunne leve op til de krav, som medarbejderne fremover ville blive stillet overfor. HR-afdelingen afviste i øvrigt, at klagers alder direkte eller indirekte var årsag til afskedigelsen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven. Det er klagers opfattelse, at den reelle grund til afskedigelsen var hendes alder. Klager mener, at det er påfaldende, at tre ud af de fire medarbejdere, der blev afskediget i ergo- og fysioterapien, enten var over 60 år eller ville være fyldt 60 år på fratrædelsestidspunktet. Klager henviser til, at indklagede ikke har bestridt, at der var en overrepræsentation af ældre blandt de afskedigede ergo- og fysioterapeuter, og at der derfor er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling. Klagers leder havde under afskedssamtalen oplyst, at "Der er ikke en finger at sætte på dit arbejde" og "Du var ikke et indlysende valg". Hertil kommer, at klager pr. 1. april 2010 havde fået forhøjet sit funktionstillæg som følge af "erfaring og kompetence indenfor lungefysioterapi". For så vidt angår det forhold, at indklagede havde tillagt det stor betydning, at klager var tilknyttet thoraxkirurgisk klinik, henviser klager til, at lungefysioterapeuterne er tilknyttet de tre hovedafsnit: intensiv, hjertekirurgisk klinik og lungemedicinsk afdeling. Alle lungefysioterapeuterne kan frit afløse i de tre hovedafsnit. Klager mener derfor ikke, at det kan tillægges reel betydning, at hun de sidste fire år var tilknyttet thorax-kirurgisk klinik. Klager henviser også til, at hun har en del erfaring med holdtræning. Hun havde i lungegruppen budt ind med KOL-hold, men det havde ikke været så aktuelt. Klager havde desuden i den thoraxkirurgiske klinik haft holdundervisning/information af hjertepatienter forud for operation. Det er i øvrigt klagers opfattelse, at de fastsatte kriterier for udvælgelse af de medarbejdere, der skulle afskediges, var af så abstrakt karakter, at det var muligt for ledelsen at anvende kriterierne i strid med diskriminationsforbuddet. Det er alene indklagede, der er ansvarlig for denne anvendelse af diskriminationskriterierne. Indklagede påstår frifindelse. Indklagede afviser, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Hvis nævnet finder, at der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, så mener indklagede at have løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede henviser til, at klager sagligt blev afskediget som led i en kollektiv personalenedskæring, der var nødvendig som følge af den pålagte budgetbesparelse på 3,3 mio. kr. på den medicinske afdeling samt udmøntningen af hospitalsplanen. Antallet af fysioterapeuter skulle nednormeres med ni ud af 47 stillinger. Den samlede nednormering på medicinsk afdeling var 14 stillinger, heraf ni afskedigelser. Indklagede henviser også til, at klager blev afskediget efter de objektive, saglige og gennemskuelige kriterier, der på forhånd var vedtaget af VMED og LokalMED. Afskedigelsen skete på grundlag af en konkret vurdering af klagers faglige, sociale og personlige kriterier i forhold til afdelingens øvrige personale med henblik på at beholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at varetage de fremtidige opgaver. Ud fra den konkrete vurdering fandtes klager ikke i lige så høj grad som de øvrige medarbejdere at kunne varetage kravene fremover. Indklagede tillagde det blandt andet vægt, at klager gennem de seneste fire år havde haft sit hovedarbejdsfelt på den thoraxkirurgiske afdeling. Afskedigelsen var derfor ikke begrundet i klagers alder. Det er indklagedes opfattelse, at klager ikke kan anfægte sagligheden, objektiviteten og gennemskueligheden af de kriterier, som er vedtaget af VMED og LokalMED, da de faglige organisationer, herunder klagers organisation, havde været med til at vedtage kriterierne. Det er også indklagedes opfattelse, at indklagede ved afskedigelsen af de ni medarbejdere havde en vid skønsbeføjelse til at vælge hvilke medarbejderne, der bedst kunne undværes. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven), at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere i forbindelse med afskedigelse. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagede var pålagt økonomiske besparelser, og at der derfor var behov for at reducere antallet af medarbejderne, hvilket medførte afskedigelse af alt ni medarbejdere i den medicinske afdeling, herunder fire medarbejdere i gruppen af ergo- og fysioterapeuter. Nævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da indklagede afskedigede fire ergo- og fysioterapeuter, hvoraf de tre, herunder klager, på fratrædelsestidspunktet ville være fyldt 60 år. Nævnet lægger herved vægt på, at der var en nogenlunde jævn aldersfordeling blandt de i alt 64 ergo- og fysioterapeuter, hvor de yngste var i 20´erne og de ældste i 60´erne. På fratrædelsestidspunktet var syv af ergo- og fysioterapeuterne fyldt 60 år, herunder de tre afskedigede. Nævnet finder, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket i forbindelse med, at klager blev afskediget fra stillingen som fysioterapeut. Indklagede havde som arbejdsgiver som udgangspunkt et frit skøn til at vurdere, hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes som følge af de pålagte besparelser, men indklagede havde pligt til at sikre, at der ikke i beslutningsgrundlaget indgik kriterier, der var ulovlige efter forskelsbehandlingsloven. Afskedigelsen skete på grundlag af de fastsatte kriterier efter en konkret vurdering af klagers faglige, sociale og personlige kompetencer i forhold til afdelingens øvrige personale med henblik på at beholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at varetage de fremtidige opgaver. Ud fra den konkrete vurdering fandt indklagede, at klager ikke i lige så høj grad som de øvrige medarbejdere kunne varetage kravene fremover, blandt andet fordi klager gennem de seneste år havde haft sit hovedarbejdsfelt på afdelingens thoraxkirurgiske klinik. Indklagede har således godtgjort, at klagers alder ikke helt eller delvist har været medvirkende årsag til afskedigelsen. Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Versioner

1. 2012-05-09