Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10279@2012-10-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - medhold

J.nr. 7100216-12 Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede søgte efter en "nyuddannet økonom". Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kriterierne "nyuddannet økonom" og "relevant studiearbejde" skabte en formodning for, at annoncen henvendte sig til yngre ansøgere, og at det forringede en ansøgers chancer for ansættelse, hvis ansøger var en person, der som klager var over 50 år. Annonceteksten var derfor udtryk for forskelsbehandling og klager fik medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at indklagede i et stillingsopslag søgte en "nyuddannet økonom". Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede søgte efter en nyuddannet økonom. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1954 og blev kandidat i 1982, klager over, et stillingsopslag fra et ministerium, hvoraf det fremgik, at man ønskede en nyuddannet økonom med interesse for det finansielle område. Det fremgik af annoncen, at indklagede tilbød udfordrende og alsidige opgaver med en stejl indlæringskurve, hvor der kunne opnås erfaring med både national og international regulering af det finansielle område samt praktisk anvendelse af økonomisk teori. Det fremgik desuden af annoncen, at der blev lagt vægt på: " - høje faglige kompetencer og relevant studiearbejde - en analytisk tankegang - fleksibilitet og åbenhed - engagement, samarbejdsevne og godt humør - han lide og er god til skriftlig formidling - er uddannet cand.polit. eller cand. oecon." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han føler sig diskrimineret af annonceteksten på grund af sin alder. Han ønsker, at indklagede ikke bruger "nyuddannet" som et element ved afgørelsen af, om en kandidat er kvalificeret. Han ønsker også, at indklagede i sin kommunikation bruger objektive og neutrale betegnelser for de kvalifikationer de efterspørger. Klager henviser til, at han ved en telefonsamtale med en specialkonsulent i ministeriet fik at vide, at de ville lægge vægt på, at ansøger var nyuddannet, men at han var velkommen til at søge stillingen. Klager mener, at ministeriet eksempelvis burde skrive, at de søgte efter "en kandidat til arbejdsopgaver, der i sværhedsgrad svarer til et niveau som fuldmægtig". Han mener, at den anvendte tekst er upræcis og kan opfattes som en indsnævring af det relevante ansøgerfelt, således at relevante kandidater alene er "nyuddannede". Dermed bliver annoncen diskriminerende i forhold til kandidater med et højere niveau end fuldmægtig eller med relativ høj alder. Han er af den opfattelse, at indklagede i sine fremtidige annoncer skal ændre teksten, så man kalder en spade for en spade. Indklagede skal indskærpe over for alle sine medarbejdere, at alle uanset alder og eventuel overkvalifikation kan og bør søge, hvis de ønsker at blive ansat i jobbet. Han går ud fra, at ministeriet altid skal ansætte den bedst kvalificerede og derfor også er interesseret i højt kvalificerede ansøgere. Han mener, at det er udtryk for aldersdiskrimination, at indklagede lægger vægt på, at ansøgeren er nyuddannet, selv om det kun er ét blandt flere kriterier. Han mener heller ikke, at det er i overensstemmelse med princippet om at ansætte den bedst kvalificerede. At være nyuddannet er næppe i sig selv en kvalifikation. Klager oplyser, at ledige kandidater over 50 år ligeledes har meget svært ved at få foden indenfor, når de først har mistet deres job i en høj alder. Indklagede gør gældende, at annoncen er i overensstemmelse med reglerne om forskelsbehandling. Indklagede henviser til, at ministeriet lægger vægt på at have en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund og således ønsker aldersmæssig spredning blandt medarbejderne. De opfordrer i deres rekruttering kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillinger i ministeriet. Indklagede oplyser, at ordet "nyuddannet" i annoncens overskrift og tekst ikke henviste til den ønskede kandidats alder, men til at der søgtes en medarbejder, som erfarings- og kompetencemæssigt kunne indgå i ministeriets medarbejderstab på fuldmægtigniveau og ikke blandt ministeriets konsulenter. De er opmærksomme på, at sprogbrugen i deres annoncer skal henvende sig til kandidater, der ikke nødvendigvis har forudgående kendskab til den offentlige administration. Der er mange, der ikke præcist ved, hvad det indebærer at blive ansat med stillingsbetegnelsen "fuldmægtig". Indklagede lægger vægt på, at alle medarbejdere har et udfordrende jobindhold, og det er vigtigt for dem at rekruttere mindre erfarne AC-medarbejdere til at løse opgaver, der er af akademisk karakter, men som ikke hører til blandt ministeriets mest komplicerede opgaver, ligesom de ønsker højt specialiserede og erfarne medarbejdere til at løse opgaver på specialistniveau. Indklagede oplyser, at relevant studiearbejde var en faktor, ansættelsesudvalget ville lægge vægt på, men ikke en udtømmende facitliste, hvor alle punkter skulle opfyldes for at komme i betragtning. Der var ikke tale om, at anden relevant erfaring ikke kunne tillægges vægt, men om at man ønskede at signalere, at jobbet kunne søges, selvom ansøgeren ikke havde erfaring fra fuldtidsansættelse i en akademisk stilling. De forsøger altid at tiltrække og ansætte den bedst kvalificerede ansøger til en ledig stilling. De søger med deres jobannoncer klart at signalere hvilken stilling og hvilket jobindhold, der konkret er tale om, og hvilket specialiseringsniveau, stillingen befinder sig på. Det er i den forbindelse indklagedes vurdering, at den bedst kvalificerede ansøger til en konkret stilling er den ansøger, som passer bedst til stillingen. Endelig anfører indklagede, at det må anses for positivt, at der også findes jobopslag, som henvender sig til mindre erfarne ansøgere i et marked, hvor det er svært for nyuddannede ansøgere at få foden indenfor. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med en bestemt alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at kriterierne "nyuddannet økonom" og "relevant studiearbejde" skaber en formodning for, at annoncen henvender sig til yngre ansøgere, og at det forringer en ansøgers chancer for ansættelse, hvis ansøger er en person, der som klager er over 50 år. Annonceteksten er derfor udtryk for forskelsbehandling, hvorfor klager får medhold i klagen. <7100216-12>

Versioner

1. 2012-10-18