Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10282@2012-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 7100186-12 Det var ikke forskelsbehandling på grund af alder, at en kvinde på 58 år, blev udpeget til forflyttelse i forbindelse med en organisationsændring. Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav en formodning for forskelsbehandling, idet der blandt de udpegede medarbejdere var en betydelig overvægt af ældre medarbejdere, og da samtlige udpegede var over 55 år. Nævnet fandt imidlertid, at indklagede i forhold til klager havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at klager arbejdede fuld tid med BC-opgaver, som var den type opgaver, der skulle flyttes. Anvendelsen af kriteriet om størst andel af BC-opgaver var derfor sagligt i forhold til klager, selvom hun var blandt de ældste medarbejdere.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling hos den indklagede myndighed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev udpeget til forflyttelse til betalingscentret i X-by. Sagsfremstilling Klager blev den 1. februar 1985 ansat som assistent i en kommune. I forbindelse med kommunalreformen overgik klager den 1. november 2005 til ansættelse hos indklagede. Klager gjorde tjeneste ved skattecenter I, hvor hun arbejdede med SAP-bogholderiopgaver. Klager fik den 26. april 2006 meddelelse om, at hun var udpeget til forflyttelse fra sit tjenestested ved skattecenter I til et nyt, landsdækkende betalingscenter i X-by. Overflytningen af arbejdsopgaver fra skattecentre i forskellige byer til betalingscentret i X-by skete som led i en større strukturreform i den indklagede myndigheds organisation. Klager gjorde indsigelse mod afskedigelsen den 9. maj 2006. Klager fremhævede, at hun hverken i 2004 eller 2005 havde tidsregistreret på fire koder, som vedrørte det arbejde, som skulle overflyttes til betalingscentret, og at hun derfor var uforstående overfor, at hun havde de rette kompetencer i forhold til de opgaver, der skulle løses i betalingscentret. Indklagede fastholdt forflyttelsen med følgende begrundelse: ". . . Du er udvalgt til Betalingscentret på grundlag af din placering i Samarbejdsbogholderiet, hvor du er beskæftiget med SAP-bogholderiopgaver, som fremover skal løses i Betalingscentret i [X-by]." Klager blev afskediget den 28. juni 2006. Af internt informationsdokument fra indklagede af 2. marts 2006 fremgår: ". . . Der har været afholdt samtaler med ansøgerne til Betalingscentret og Kundecentret. Der er 57 frivillige ansøgere, der overføres til Betalingscentret og mere end 300 frivillige ansøgere, der overføres til Kundecentret. Som nævnt i info på intranettet den 13. februar 2006 skal Betalingscentret i [X-by] bemandes med i alt 250 årsværk, og Kundecentret bemandes med i størrelsesordenen 400 årsværk, fordelt med 100 i henholdsvis [fire byer]. Det er derfor nødvendigt at udpege de resterende medarbejdere til uansøgt forflyttelse. . . . De overordnede principper for bemandingen af Kundecentret er nærhed, hensyn til skattecentrenes opgavevaretagelse, og at alle skattecentre bidrager. Principperne for bemanding af Betalingscentret beror på det relative ressourceforbrug på opgaven reduceret med det antal frivillige medarbejdere, der kommer til Betalingscentret og Inddrivelsescentret, eller som allerede er flyttet til Betalingscentret. . . . Retningslinjer for udpegning til Betalingscentret Princippet for bemanding af Betalingscentret er, at det er de medarbejdere, der konkret beskæftiger sig med de relevante opgaver, der udpeges til forflyttelse. Der tages derfor udgangspunkt i skattesamarbejdernes og de enkelte skattecentres ressourceforbrug i 2005 til de relevante opgaver. På grund af behovet for konkret at udpege de medarbejdere, som beskæftiger sig med opgaven, er det ikke muligt at anvende principperne om nærhed, og om at alle skal bidrage. . . . De medarbejdere, der udpeges til uansøgt forflyttelse til Betalingscentret, skal findes blandt dem, der i et vist omfang er beskæftiget med opgaven. . . . Følgende kriterier ved udpegning af medarbejderne til uansøgt forflyttelse skal lægges til grund: - Der skal udpeges medarbejdere, som er i stand til at løse opgaverne i Betalingscentret her og nu - Der skal udpeges medarbejdere, som har kompetencer til at kunne løse og videreudvikle opgave på forsvarlig vis i Betalingscentret - Der må ikke udpeges medarbejdere med tillidsrepræsentantbeskyttelse - Der må ikke udpeges medarbejder omfattet af "det rummelige arbejdsmarked" - Der må ikke udpeges elever og vikarer. . ." Indklagede uddybede i e-mail af 3. marts 2006 til planlægningsdirektørerne, kriterierne for udpegningen af medarbejdere til forflyttelse. Det fremgår heraf: ". . . Som supplement til de udmeldte kriterier, kan følgende retningslinjer følges: - Det bør tilstræbes, at medarbejdere, der skal udpeges til Betalingscentret, tages fra den navneliste, som I lige har modtaget - Medarbejdere, der ikke kan udpeges, må frasorteres listen før udvælgelsen, dvs. - - frivillige ansøgere, der ansættes i Kundecentret, Betalingscentret eller Inddrivelsescentret - - afdelingsledere - - medarbejdere på barselsorlov eller ekstraordinær tjenestefrihed (ud over 1 måned) - - tillidsrepræsentantbeskyttelse . . . - Det bør tilstræbes, at medarbejdere, der skal udpeges fra listen, skal være dem, der er beskæftiget mest med opgaven. Der bør ikke udpeges medarbejdere fra listen, som er beskæftiget med opgaven mindre end 10 % af arbejdstiden - Det bør tilstræbes, at medarbejdere, der ikke fremgår af listen, men som er beskæftiget med opgaven lige nu, ikke udpeges til Betalingscentret - Det bør tilstræbes, at medarbejdere, der fremgår af listen, men som ikke har været beskæftiget med opgaven siden starten af 2005, ikke udpeges til Betalingscentret - Der bør, som nævnt på direktionsmødet, ikke udpeges medarbejdere, for hvem forflyttelsen må anses for at være velfærdstruende. Dette må bero på en konkret vurdering. . . ." Klagen er en del af et sagskompleks vedrørende flere medarbejdere ved forskellige skattecentre, som blev forflyttet til betalingscentret i X-by. Sagerne har været forhandlet med indklagede, men der har ikke kunnet opnås enighed. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder i strid med forskelsbehandlingsloven. Det faktuelle forløb i sagen giver anledning til at formode, at alder indgik i udvælgelseskriterierne for, hvem der skulle forflyttes. Klager var således blandt de ældste medarbejdere med opgaver, der skulle forflyttes, og en betydelig overvægt af ikke udvalgte medarbejdere var yngre end klager. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på 250.000 kr. I forbindelse med en strukturreform ønskede indklagede at omplacere en række medarbejdere til centrale betalingscentre. Ved udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle omplaceres, havde indklagede valget mellem et større antal kvalificerede medarbejdere, som alle arbejdede med opgaver, som skulle overføres til betalingscentrene (BC-opgaver). Indklagede udvalgte nogle få medarbejdere og varslede omplacering overfor dem. Det var i overvejende grad de ældste medarbejdere, der blev udvalgt til omplacering. Klager har henvist til, at denne sag har flere lighedspunkter med sagen omtalt i UfR2010. 603 og med Østre Landsrets dom af 16. juni 2011 om afskedigelser i DR. Begge sager omhandlede aldersdiskrimination af ældre medarbejdere. Klager var på tidspunktet for meddelelsen om forflyttelse 58 år gammel og havde gjort tjeneste i 21 år. Udover klager blev yderligere to medarbejdere på 59 år og 62 år udpeget til forflyttelse. I klagers afdeling var der 16 medarbejdere med arbejdsopgaver, der skulle flyttes til betalingscentret i X-by: - To personer i alderen 20-30 år - Tre personer i alderen 30-40 år - Tre personer i alderen 40-50 år - Syv personer i alderen 50-60 år - En person i alderen 62-65 år Klagers fagforening kontaktede indklagede med henblik på at få oplyst, hvilke medarbejdere, der arbejdede med BC-opgaver, og hvilke medarbejdere, der var, henholdsvis ikke var, udpeget til forflyttelse. Indklagede fremsendte oversigt, der viste, at ved skattecenter I var klager udpeget til forflyttelse, mens man ikke havde kunnet identificere de to medarbejdere, som efter klagers fagforenings oplysninger også var udpeget. Indklagede kunne endvidere ikke oplyse klagers andel af BC-opgaver, da hun var tidligere kommunalt ansat. De af indklagede fremlagte dokumenter viser ikke, hvorvidt indklagede fortrinsvist udpegede ældre medarbejdere. Det er ikke relevant at sammenligne gennemsnitsalderen for udpegede medarbejdere ved skattecenter F med den generelle aldersdemografi hos indklagede. Det er derimod relevant at sammenligne gruppen af udpegede personer med den samlede gruppe af personer, der kunne være udpeget. Dette er ikke muligt ud fra de oplysninger, som indklagede har fremlagt, idet medarbejdernes alder ikke fremgår heraf. En arbejdsgivers skøn må ikke administreres på en sådan måde, at udvælgelsen diskriminerer ældre medarbejdere. Anvendelsen af andelen af BC-opgaver som eneste kriterium stillede ældre medarbejdere dårligere ned yngre, der også var kvalificerede til at bemande det nye center. Indklagedes anvendelse af andelen af BC-opgaver som kriterium var ikke stringent, og er derfor ikke et objektivt bevis for, at indklagede ikke forskelsbehandlede ældre personer. De udpegede medarbejdere ved skattecenter I havde en andel af BC-opgaver på 60-100 procent, mens medarbejder 50 (45 år), der ikke blev udpeget, havde en andel af BC-opgaver på 76,5 procent, hvilket er betydeligt højere end de fleste andre af de udpegede medarbejdere. I en anden sag blev en medarbejder med en andel af BC-opgaver på kun 15 procent udvalgt til forflyttelse frem for mindst syv yngre medarbejdere med en sammenlignelig eller større andel af BC-opgaver (i intervallet 13,9-54,5 procent). Indklagede har således i andre sager fundet det fuldt forsvarligt at udpege medarbejdere med en relativ lav andel af BC-opgaver. Indklagede har ikke i tilstrækkeligt omfang redegjort for anvendelsen af de enkelte udvælgelseskriterier og dermed heller ikke bevist, at kriterierne for så vidt angår indhold og administration blev anvendt sagligt og objektivt. Indklagede har i en lang række lignende sager valgt at afskedige ældre medarbejdere frem for yngre med sammenlignelige kvalifikationer og andele af BC-opgaver. Klager henviser til, at det af de af indklagede fremlagt dokumenter fremgår, at gennemsnitsalderen for udpegede medarbejdere ved - Skattecenter A var 61 år - Skattecenter B var 60 år - Skattecenter C var 57 år - Skattecenter D var 49 år - Skattecenter E var 52 år - Skattecenter F (klagers ansættelsessted) var 61 år - Skattecenter G var 54 år - Skattecenter H var 51 år. Indklagede afviser, at de har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede bestrider, at det på landsplan i overvejende grad var de ældste medarbejdere, som blev udvalgt til forflyttelse. 16,4 procent af medarbejderstaben hos indklagede var på landsplan mellem 50 og 54 år, mens 26,4 procent af medarbejderstaben på landsplan var 55 år eller derover. I disse procentsatser er undtaget medarbejdere med løntilskud, tjenestefrihed og vikarer, idet disse efter de overordnede kriterier var undtaget fra udpegning samt ledere. Alderssammensætningen er således generelt set relativ høj. Aldersgennemsnittet for de udpegede i Region X var 47,3 år. Når man sammenholder dette med alderssammensætningen på landsplan er aldersgennemsnittet for de udpegede ikke påfaldende højt. Det var ud fra en landsdækkende fordelingsnøgle på overordnet niveau besluttet, at skattecenter I skulle udpege 10,1 årsværk svarende til 11 medarbejdere til forflyttelse til betalingscentret. Dette blev senere ændret til 14 medarbejdere ud af 56 mulige, altså svarende til knap ¼ af den samlede medarbejderskare. Medarbejderne blev udvalgt på baggrund af sagligt fastsatte objektive kriterier, som overordnet varetog dels hensynene til en kompetent drift af betalingscentret og det tilbageblevne skattecenter. Indklagede er enig i, at andre end de udpegede personer kan antages tillige at have opfyldt kriterierne for at kunne varetage opgaver i betalingscentret. Dette indebærer imidlertid ikke, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at netop klager blev udvalgt, idet hun tillige opfyldte kriterierne. Ved skattecenter I var der følgende medarbejdere: 2 52 år 0,3 % 3 59 år 36,4 % (fleksjob) 4 44 år 4,4 % 5 47 år 38,0 % 6 60 år 60,8 % (udpeget) 7 63 år 52,7 % 8 52 år 56,0 % 9 45 år 17,1 % 10 45 år 21,4 % 11 55 år 67,3 % (udpeget) 12 - 3,6 % 13 60 år 8,9 % 14 43 år 50,1 % 15 55 år 0,7 % 16 45 år 7,7 % 17 43 år 3,8 % (leder) 18 59 år 33,1 % 19 47 år 14,7 % 20 60 år 60,5 % (udpeget) 21 56 år 58,8 % 22 42 år 1,3 % (tillidsrep.) 23 44 år 37,6 % 24 52 år 76,4 % (frivilligt til kundecenter) 25 56 år 82,3 % (tillidsrep.) 26 40 år 44,9 % 27 59 år 89,3 % (udpeget) 28 55 år 0,1 % 29 - 39,6 % 30 59 år 54,4 % 31 63 år 95,6 % 32 44 år 9,0 % 33 51 år 0,8 % 34 45 år 37,9 % 35 42 år 6,9 % 36 49 år 48,4 % 37 62 år 31,7 % (udpeget) 38 60 år 70,2 % (udpeget) 39 - 36,8 % 40 61 år 87,5 % (udpeget) 41 58 år 87,3 % (udpeget) 42 53 år 44,9 % (tillidsrep.) 43 56 år 6,3 % 44 34 år 8,6 % (frivilligt til kundecenter) 45 38 år 53,7 % 46 54 år 5,5 % 47 57 år 20,8 % 48 58 år 32,7 % 49 59 år 15,5 % 50 45 år 76,5 % 51 57 år 85,0 % (udpeget) 52 38 år 24,8 % 53 31 år 3,9 % 54 45 år 0,2 % 55 25 år 3,5 % 56 - 0,1 % Til denne liste skal lægges de medarbejdere, der tidligere var ansat kommunalt, herunder klager. Følgende medarbejdere, udover klager, blev udpeget til forflyttelse: Medarbejder 1, 6, 11, 20, 27, 37, 38, 40, 41 og 51 samt tre medarbejdere, der tidligere var kommunalt ansat: 57, 58 og 59. Klager arbejdede al sin tid med BC-opgaver i form af SAP-bogholderi, og hun blev på denne baggrund udpeget til forflyttelse. Klager var ikke opført på den samlede liste over medarbejdernes andele af BC-opgaver, da hun som tidligere kommunalt ansat ikke registrerede på indklagedes egne koder. I forbindelse med tilbud om en opfølgningssamtale tilkendegav klager mundtligt overfor afdelingslederen, at hun var enig i, at hun udførte de omhandlede opgaver. Da klager havde en forsikring, der ville dække i forbindelse med forflyttelse, ønskede klager ikke at afholde opfølgningssamtale, ligesom hun ikke ønskede at indgive en indsigelse mod forflyttelsen. Som det fremgår af listen var det forholdsvis ældre medarbejdere, der arbejdede mest med BC-opgaver, og det var fortrinsvis medarbejdere med flest BC-opgaver, der blev udpeget til forflyttelse. Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager på grund af alder i forbindelse med forflytningerne. Klager blev udpeget på grund af sine kvalifikationer og sit arbejde med BC-opgaver, hvilket er saglige kriterier, idet opgaverne skulle flyttes til betalingscentret. Alder er således ikke indgået i kriterierne for udvælgelsen. Der tilkommer generelt arbejdsgivere et vidt skøn i forbindelse med udvælgelse blandt ligestillede medarbejdere i omstruktureringssituationer, og det er ubestridt, at den gennemførte omstrukturering hos indklagede forfulgte saglige økonomiske og driftsmæssige hensyn. Det er påvist, at der ikke blev udvalgt en relativt højere andel af ældre medarbejdere, når henses til, at der i medarbejdersammensætningen generelt var tale om en gruppe medarbejdere, hvor 16,4 procent var mellem 50-54 år, mens hele 26,4 procent var 55 år eller derover. Aldersfordelingen mellem de udpegede og de ikke udpegede medarbejdere ved skattecenter F skyldes den generelle aldersfordeling blandt de medarbejdere, som beskæftigede sig mest med BC-opgaver. Klager er blevet objektivt udvalgt på baggrund af de registreringer, som hun har foretaget i sagsstyringssystemet, hvorfor hun ikke er blevet behandlet ringere end sammenlignelige yngre personer med tilsvarende kvalifikationer. Klager har således ikke påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver en formodning for forskelsbehandling og under alle omstændigheder må det lægges til grund, at udvælgelsen er foretaget på baggrund af saglige kriterier. Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at der foreligger forskelsbehandling, er denne indirekte, og må i givet fald som sådan anses for retfærdiggjort ud fra de opstillede kriterier og det forhold, at der var en saglig interesse i at bemande betalingscentret med de rigtige kompetencer. Under alle omstændigheder må de anførte omstændigheder, navnlig det faktum, at der blev valgt ud fra objektive kriterier, og at der ikke var andre relativt yngre medarbejdere at udpege, alene føre til tilkendelse af en symbolsk godtgørelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Klager har fremlagt en oversigt over gennemsnitsalderen for udpegede medarbejdere ved skattecenter A-H. Nævnet finder ikke, at der med denne oversigt er skabt en formodning for, at klagers alder er blevet tillagt betydning i forbindelse med, at hun blev udpeget til forflyttelse til betalingscentret. Nævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om forskellige enheder med egen ledelse, og at udpegningen af medarbejdere således ikke er sket samlet for indklagedes organisation som helhed. Da sagen er en del af et sagskompleks med flere klagere ansat ved forskellige skattecentre, viser oplysningerne om medarbejderne fra de forskellige sager, at der var medarbejdere ved andre skattecentre som havde samme alder som klager eller som var ældre, som ikke blev udpeget til forflyttelse. Når man anskuer forflyttelserne som helhed for alle skattecentre, er der således ikke ud fra de foreliggende oplysninger påvist faktiske omstændigheder, der giver en formodning for, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Dette udelukker imidlertid ikke, at der ikke ved udpegningen af klager som en af dem, der skulle forflyttes, ved det enkelte skattecenter er blevet lagt vægt på alder. Det fremgår af oplysningerne, at der ved skattecenter I skulle udpeges 13 medarbejdere til forflyttelse. Det fremgår videre af oplysningerne, at der var 37 medarbejdere, som havde en andel af BC-opgaver på mere end 10 procent, hvortil kommer et antal tidligere kommunalt ansatte. Der er ikke oplysninger om de tidligere kommunalt ansattes alder og andel af BC-opgaver, men klager har oplyst, at ud over klager, som var 58 år og havde arbejdet 100 procent med BC-opgaver, blev udpeget to tidligere kommunalt ansatte på 59 og 62 år. Når man ser på aldersfordelingen af de udpegede medarbejdere i forhold til medarbejderne i afdelingen generelt, er der en betydelig overvægt af ældre medarbejdere blandt de udpegede. Således er samtlige udpegede over 55 år. Ligebehandlingsnævnet finder på denne baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet finder, at indklagede i forhold til klager har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager arbejdede fuldtids med BC-opgaver. Selvom klager således var blandt de ældste af medarbejderne, opfyldte hun det generelle kriterium om at arbejde med de opgaver, som skulle flyttes til betalingscentret. Nævnet finder, at anvendelsen af dette kriterium i forhold til klager var sagligt, selvom klager var blandt de ældste medarbejdere. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100186-12>

Versioner

1. 2012-10-31