Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10288@2012-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 7100225-12 En 56-årig kvinde blev afskediget fra sin stilling som socialpædagog i en kommune, i forbindelse med budgetbesparelser. Fem ud af de 42 medarbejdere i en institution blev indstillet til afskedigelse, heraf tre ud af 29 socialpædagoger. Nævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da flere af de socialpædagoger, der var ældre end klager, ikke blev indstillet til afskedigelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

J.nr. 7100225-12 Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 56-årig kvinde blev afskediget fra sin stilling som socialpædagog i en kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som socialpædagog. Sagsfremstilling Klager blev den 1. april 2007 ansat på fuldtid som socialpædagog i den indklagede kommune med ansættelse indtil videre i A, der er et bo- og aflastningstilbud med plads til 22 svært fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne. A er målrettet voksne brugere med multiple funktionsnedsættelser, som har et omfattende behov for omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. I foråret 2011 var der ansat 42 medarbejdere på A, heraf 29 socialpædagoger. Klager blev ved brev af 30. maj 2011 varslet opsagt. Ved brev af 28. juni 2011 modtog klager den endelige opsigelse. Årsagen til opsigelsen angives til, at der på grund af budgetbesparelser skulle ske medarbejdertilpasning. Samtidig med klager blev der afskediget en ud af to rengøringsassistenter og stillingen som servicemedarbejder blev nedlagt. Den afskedigede rengøringsassistent var 55 år. Servicemedarbejderen, der blev afskediget, var 69 år. Tre socialpædagoger på henholdsvis 56 år (klager) og 58 år blev indstillet til afskedigelse. Den ene 58-årige har også klaget til Ligebehandlingsnævnet. Der er i sagen fremlagt følgende referat af opfølgning på klagers MUS-samtale i juni 2010: "Marts-11 [klager] er til samtale vedr. kontaktpæd.funktionen. Jeg har ved en tidligere MUS samtale talt med [klager] om hendes samarbejde med hendes kollega vedr. den funktion og gjort opmærksom på at jeg ikke finder deres samarbejde tilstrækkeligt. De må finde måder at samarbejde på som kan øge kvaliteten. Jeg gør d.d. [klager] opmærksom på, at jeg fratager hendes kollega for kontaktpæd. funktionen og at jeg ønsker at hun med hendes "nye" kollega får struktureret deres funktioner således at kvaliteten øges. [klager] giver udtryk for at hun er enig i min beslutning." Indklagede har fremlagt følgende oversigt over medarbejderne i A, hvoraf fremgår alder, stilling, oplysninger om sygefravær og eventuel tjenestemandsstatus/særlig afskedigelsesbeskyttelse: Indklagede har til brug for sagens behandling fremsendt et skema over medarbejdernes alder og sygefravær. Parternes bemærkninger Klager beder Ligebehandlingsnævnet om at undersøge, hvorvidt opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og såfremt dette er tilfældet fastsætte en godtgørelse. Klager mener, at der er skabt en formodning for, at indklagede ved udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges, har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Klager henviser til, at indklagede i forbindelse med besparelserne skulle afskedige fem medarbejdere. De medarbejdere, der blev indstillet til afskedigelse, var henholdsvis 54 år, 56 år (klager), 58 år, 58 år og 69 år. Klager mener, at afskedigelserne var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi alle de indstillede var et godt stykke over de 50 år, som var aldersgennemsnittet på arbejdspladsen. Hertil kommer, at ingen af de opsagte medarbejdere var yngre end aldersgennemsnittet. For så vidt angår det af indklagede anførte om, at der var 12 socialpædagoger, der var ældre end klager, har klager anført, at det ikke fremgår, om disse var tjenestemænd eller omfattet af særlige beskyttelsesregler. Klager undrer sig over, at der blev inddraget sygefravær for en så lang periode som 2½ år. Klager henviser til, at en del af hendes sygefravær skyldtes følger efter en arbejdsulykke, hvor hun blandt andet var sygemeldt i otte uger i 2009 på grund af en operation i hånden. For så vidt angår samarbejdet omkring kontaktpædagogrollerne var det rigtigt, at klager under MUS-samtalen i juni 2010 havde tilkendegivet, at det skriftlige arbejde ikke gik så godt. Klager oplyser, at det skriftlige arbejde var svært for hende i denne periode, fordi hun havde nogle personlige problemer at tage vare på. Samarbejdet omkring kontaktpædagogrollen var i øvrigt svært, da klager og den anden kontaktpædagog sjældent havde vagter sammen. Klager oplevede ikke, at hun frem til opfølgningssamtalen i marts 2011 fik den støtte, som hun havde bedt om ved MUS-samtalen. Efter at klagers kollega havde fået frataget funktionen som kontaktpædagog gik det bedre, da klager havde flere vagter med den nye kontaktpædagog. Klager blev tilbudt at komme til samtale om andre ledige stillinger, men hun blev ikke tilbudt en omplacering. Klager tog ikke imod tilbuddet om at komme til samtale, da stillingerne var for fysisk krævende for hende. Det er klagers opfattelse, at indklagede ikke har overholdt genplaceringspligten. Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling, da hun blev afskediget fra stillingen som socialpædagog. Hvis nævnet mod forventning måtte nå frem til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling, gøres det gældende, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede henviser til, at mere end halvdelen af de ansatte socialpædagoger var over 50 år, og at der alene blev opsagt to socialpædagoger. Indklagede henviser videre til, at samtlige medarbejdere, herunder socialpædagoger, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgs- og pædagogmedhjælpere indgik i vurderingen af, hvem der bedst kunne undværes. Der var fem socialpædagoger, der var ældre end klager, og som ikke var tjenestemænd eller særligt beskyttede mod afskedigelse. Indklagede henviser i den forbindelse til, at afskedigelserne skyldtes besparelser som følge af den økonomiske situation i kommunen, og at man var nødt til at foretage en driftsmæssigt begrundet tilpasning af antallet af medarbejdere. På baggrund af de kriterier, der var fastsat i MED-udvalget, foretog ledelsen en konkret og individuel vurdering af hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes. Kriterierne for hvilke medarbejdere, der skulle udpeges til afskedigelse, var "Effektivisering/omorganisering" og "Stabilitet/arbejdsindsats". Alder indgik ikke i kriterierne. Blandt de fem medarbejdere, der blev indstillet til afskedigelse, var en ud af to rengøringsassistenter på henholdsvis 55 og 58 år. Det var rengøringsassistenten på 55 år, der blev afskediget. Stillingen som servicemedarbejder (pedel) blev nedlagt. Pedellen, der på afskedigelsestidspunktet var 69 år, var blevet ansat i 2009. Tre socialpædagoger, herunder klager, blev indstillet til afskedigelse efter en konkret og individuel vurdering af deres faglige og personlige kvalifikationer. Afskedigelsen af den ene medarbejder blev trukket tilbage, da pågældende var suppleant til MED-udvalget. Da klager havde et meget højt sygefravær, vurderede indklagede, at hun var mindre stabil end de øvrige medarbejdere. Hertil kom, at klagers varetagelse af opgaven som kontaktpædagog var mindre tilfredsstillende end de øvrige socialpædagogers. Indklagede henviser i den forbindelse til, at klager havde 94 sygedage fordelt på 14 perioder fra den 1. januar 2009 til den 30. maj 2011. Der var fire medarbejdere, der havde et højere sygefravær end klager. Disse medarbejdere var mellem 56 og 67 år. Medarbejderen med det højeste sygefravær var beskyttet mod afskedigelse, da pågældende var arbejdsmiljørepræsentant og medlem af MED-udvalget. For så vidt angik de øvrige medarbejdere med højt sygefravær, var fraværet fordelt på henholdsvis tre og fem perioder, og ledelsen oplevede ikke problemer i relation til disse medarbejderes opgavevaretagelse. Indklagede henviser videre til, at klager ikke varetog funktionen som kontaktpædagog fuldt tilfredsstillende. Indklagede oplyser i den forbindelse, at alle pædagogiske medarbejdere som en del af deres stilling varetager en funktion som kontaktpædagog. Hver bruger har to kontaktpædagoger tilknyttet, og det er væsentligt, at samarbejdet mellem de to foregår på en for brugeren hensigtsmæssig måde. Det blev ved MUS-samtale i juni 2010 drøftet, at samarbejdet omkring kontaktpædagogrollerne var mindre godt. Ved opfølgningssamtale i marts 2011 blev det drøftet, at kvaliteten i klagers funktion som kontaktpædagog skulle øges. Som følge af klagers svagheder i kontaktpædagogfunktionen modtog hun løbende støtte og rådgivning fra sin leder, ligesom hun blev opfordret til at bede om hjælp fra kolleger, når der i konkrete arbejdssituationer var arbejdsopgaver, som hun ikke magtede. Det var ledelsens vurdering, at klager forholdt sig passiv, og at hun ikke blev stærkere i kontaktpædagogrollen. Indklagede oplyser, at klager fik tilbud om at komme til samtale om ledige socialpædagogstillinger i kommunen, men at hun ikke tog imod tilbuddet. Indklagede afviser, at man ikke har overholdt genplaceringspligten. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagede som følge af besparelser skulle reducere antallet af medarbejdere, og at indklagede indstillede fem ud af de 42 medarbejdere til afskedigelse, heraf tre ud af 29 socialpædagoger. Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da flere af de socialpædagoger, der var ældre end klager, ikke blev indstillet til afskedigelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100225-12>

Versioner

1. 2012-10-31