Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10293@2012-12-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.nr. 7100446-12 Klager der var 51 år, blev afskediget fra sin stilling som lærer på den indklagede efterskole. Der blev afskediget fem ud af 14 medarbejdere. Fire ud af de fem afskedigede var blandt de fem ældste medarbejdere. Klager havde derved påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede havde ikke redegjort for, hvilke kompetence man havde tillagt vægt, herunder hvorfor de tilbageblevne medarbejderes kompetencer var af større værdi for indklagede, end klagers. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 320.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer på den indklagede efterskole. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer på den indklagede efterskole. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 320.000 kr. med procesrente fra den 26. april 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1960, blev ansat på den indklagede efterskole den 1. august 2002. Klager blev sammen med fire kolleger afskediget den 25. januar 2012. Tre af de fire kolleger har ligeledes indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder. Der blev afsagt konkursdekret over den indklagede efterskole den 29. juni 2012. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget på grund af sin alder. Klager henviser til aldersfordelingen blandt skolens lærere: Alder Opsagt Øvrige forhold A 63 år X B 62 år C 58 år X D 55 år X E (klager) 51 år X F 51 år G 47 år TR-suppleant H 45 år Tillidsrepræsentant I 43 år Viceforstander J 41 år Arbejdsmiljørepræsentant K 33 år L 31 år X M 27 år N 27 år Antallet af ældre afskedigede medarbejdere er således uforholdsmæssigt stort i forhold til aldersfordelingen i den samlede medarbejdergruppe. Klager samt A, C og D er blandt de ældste lærere på skolen. Den næstældste lærer, B, som ikke blev afskediget, er skolens eneste fransklærer. Blandt de afskedigede er kun én lærer under 50 år. Før de opsagtes fratræden var 43 procent af lærerne over 50 år, mens lærere over 50 år kun udgør 22 procent efter de opsagtes fratræden. Klager mener, at forstander O ikke skal indgå i opgørelsen, da han havde ansvaret for personalereduktionerne og dermed ikke selv var i risiko for afskedigelse. Uanset om man medtager viceforstander I i opgørelsen eller ej, viser fordelingen fortsat at alder er indgået som et kriterium. Indklagede har gjort gældende, at man i stedet for at se på fordelingen af lærere over og under 50 år, bør bruge aldersgrænsen 45 år, idet dette ud fra et elevsynspunkt rammer det rigtig niveau. Klager bemærker hertil, at elevernes holdning til, hvorvidt en lærer er gammel eller ej, ikke er relevant. Hvis skolen har tillagt dette synspunkt vægt ved beslutningen om afskedigelse, er det efter klagers opfattelse i strid med forskelsbehandlingsloven. I sommeren 2011 ansatte skolen to nye lærere, og ansættelsesudvalget fik i den forbindelse besked på, at de skulle sortere alle ansøgere over 35 år fra. Det fremgår af opsigelsen, at begrundelsen var manglende tilgang af elever til det kommende skoleår. Det fremgik endvidere, at bestyrelsen og ledelsen havde truffet beslutning om, hvem der skulle opsiges, ud fra en gennemgang af det samlede personales kvalifikationer samt af hvilke ansatte, der var nødvendige for skolens fortsatte drift. Efter opsigelserne blev der afholdt møde mellem skolen og klagers repræsentant. Indklagede redegjorde for de kriterier, der blev lagt til grund for udvælgelsen, herunder at: - Skolen er anerkendt for sin sproglige/internationale vinkel samt erhvervsvejledning. - Skolen har lagt vægt på de fag, de enkelte lærere kan tilbyde, og hvilke fagkompetencer, der er behov for i det kommende skoleår. - Skolen har vurderet, at de unge lærere tilbyder mere attraktive valgfag i forhold til skolens målgruppe, og at der er større søgning til de valgfag, som skolen unge lærere tilbyder. Klager anerkender, at skolen var i en situation, hvor det på baggrund af faldende elevtilgang var berettiget at afskedige medarbejdere, men klager anfægter de kriterier, der har været lagt til grund for udvælgelsen, idet klager gør gældende, at indklagede har lagt vægt på alder ved udpegningen af de medarbejdere, der skulle opsiges. Klager og de øvrige tre opsagte medarbejdere har alle mange års anciennitet på skolen, og de har i høj grad været skolens kulturbærere, idet de har arbejdet med sprog, erhvervsvejledning og skolens internationale profil. Alle de opsagte lærere har kompetencer inden for mindst ét af skolens to profilområder, og de har relevante faglige og menneskelige kompetencer, der fortsat er brug for på skolen. Ingen af de opsagte læreres arbejdsopgaver bortfalder, idet der fortsat er brug for de fag, som de kan undervise i. Lærerne kan undervise i en lang række valgfag, som kan tiltrække elever på lige fod med de yngre læreres valgfag. Klager har en bachelor i engelsk og læser tysk som enkeltfag på seminariet. Klager underviste primært i engelsk og tysk, men kan også undervise i dansk og tekstil/strik. Klager har endvidere undervist i valgfaget Mad og Kost samt lavet caféværksteder, hvor hun sammen med eleverne har stået for madlavningen i caféen. Klager har arbejdet med skolens sproglige og internationale profil, og hun har deltaget i planlægningen af det internationale arbejde og har tidligere være international koordinator. Klager underviser i Cambridge engelsk, som er et af de valgfag, der tiltrækker mange elever til skolen. Undervisningen er baseret på et internationalt kursus, og elever, der består eksamen, får et internationalt anerkendt certifikat. For at kunne undervise i dette fag har klager deltaget i et kursus på University of Cambridge. Klager er sammen med C, de eneste der er certificerede til at undervise i dette valgfag. Indklagede betaler årligt et gebyr for at opretholde certificeringen. Klager er endvidere huslærer på skolen, hvilket betyder, at hun har særligt ansvar for kontakten til elever i et af skolens huse. Hvert hus er beboet af 10-14 elever. Netop på baggrund af disse kvalifikationer forekommer det ikke naturligt, at valget i forhold til afskedigelse faldt på klager. Det er klagers opfattelse, at en elev vælger efterskole ud fra det overordnede indtryk som den pågældende får fra for eksempel besøgsdag, hjemmeside, brochurer og lignende, og dette overordnede indtryk er alene ledelsens ansvar. En elev vil typisk ikke kunne vurdere de enkelte lærere på forhånd, ligesom den pågældende ikke kender skolens kultur på forhånd. Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Indklagede afviser, at de har forskelsbehandlet klager på grund af alder. På tidspunktet for afskedigelsen af klager og de øvrige lærere, var skolen i en økonomisk krise af væsentligt omfang. Den efterfølgende udvikling har vist, at de økonomiske udfordringer ikke var af midlertidig karakter, idet skolen gik konkurs den 29. juni 2012. Ledelsen var derfor i en situation, hvor det var nødvendigt, at der blev gjort radikale tiltag. I forbindelse med udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle opsiges, måtte man endnu skarpere end normalt tage i betragtning, hvilke valgfag nuværende og kommende elever betragtede som mest attraktive. Som konsekvens heraf måtte man nødvendigvis tage udgangspunkt i, hvilke fag de enkelte lærere kunne tilbyde, herunder hvilke fagkompetencer man forventede, at der ville blive mest behov for i de kommende skoleår. Valget mellem lærerne blev derved en afledt funktion af de valgfag, som man for alt i verden måtte bibeholde. Derudover lagde man i vurderingen blandt andet også stor vægt på skolens sproglige/internationale vinkel samt den bedst mulige erhvervsvejledning. I forhold til klagers procentvise opgørelse af medarbejdere henholdsvis over og under 50 år bemærker indklagede, at når der er tale om en så lille lærergruppe, bliver udsving procentvis voldsommere, hvorfor man må anskue den procentvise fordeling med forsigtighed. Derudover lider klagers opgørelse af den mangel, at forstander O på 61 år ikke er taget med. Klagers brug af en grænse på 50 år ved opgørelsen af den procentvise fordeling er fuldkommen tilfældig og rammer fra et elevsynspunkt ikke det rigtige niveau. Hvis man i stedet bruger 45 år som skillelinje, var 43 procent af lærerne under 45 år før afskedigelsen, mens 57 procent var 45 år eller derover. Efter afskedigelserne var 60 procent af lærerne under 45 år, mens 40 procent af lærerne var 45 år eller derover. Dette understreger, at man kan vinkle de procentvise angivelser afhængigt af, hvad man ønsker at vise. Klager har heller ikke taget højde for, at visse af medarbejderne var beskyttet som tillidsrepræsentant, TR-suppleant og arbejdsmiljørepræsentant. Disse medarbejdere bør efter teori og retspraksis i kraft af deres særlige beskyttelse være de sidste af ligestillede, der afskediges. Der var endvidere enighed i skolens bestyrelse om, at ledelsen skulle bevares. Dermed var viceforstander I ikke i betragtning til afskedigelse. Klager har anført, at de opsagte lærere, herunder klager, alle har mange års erfaring og derfor blandt andet har været skolens kulturbærere. Sættes dette argument på spidsen, er der modsat den risiko, at netop de pågældende har været medvirkende årsag til, at skolen ikke var i stand til at tiltrække nye elever i tilstrækkeligt omfang. Indklagede påpeger, at det som udgangspunkt står en arbejdsgiver frit at vurdere, hvilke medarbejdere, der bedst kan undværes i en nedskæringssituation. Enhver arbejdsgiver har naturligvis pligt til at sikre, at der ikke indgår ulovlige kriterier i beslutningsgrundlaget. Indklagede finder, at dette ikke er tilfældet i denne sag. Afskedigelserne skete på grundlag af en konkret vurdering af samtlige medarbejderes faglige, sociale og personlige kompetencer i forhold til skolens videre drift. Dette skete med henblik på at beholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at varetage den særdeles krævende opgave, der forelå, nemlig at sikre skolens fremtidige overlevelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår af oplysningerne omkring lærerne på den indklagede efterskole, at der ud af 14 medarbejdere blev afskediget fem medarbejdere. Af de 14 medarbejdere bestred de tre hverv, der beskyttede dem mod opsigelse, mens en anden indgik i ledelsen. Fire ud af de fem afskedigede var blandt de fem ældste medarbejdere, idet alene medarbejder B, som var den næstældste, ikke blev afskediget. Ingen af de yngre medarbejdere, på nær en, blev afskediget. På denne baggrund er det Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har oplyst, at afskedigelserne skete på grundlag af en konkret vurdering af samtlige medarbejderes faglige, sociale og personlige kompetencer i forhold til skolens videre drift, herunder hvilke fag de enkelte lærere kunne tilbyde, og hvilke fagkompetencer man forventede, der ville blive mest behov for i det kommende skoleår. Indklagede har imidlertid ikke nærmere redegjort for, hvilke kompetencer eller fag man har tillagt vægt, herunder hvorfor de tilbageblevne medarbejderes kompetencer var af større værdi for indklagede, end klagers. Indklagede har i øvrigt ikke imødegået klagers oplysning om, at ansættelsesudvalget i sommeren 2011 fik besked på, at alle ansøgere over 35 år skulle sorteres fra. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 320.000 kr. svarende til ca. ni måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 320.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. april 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100446-12>

Versioner

1. 2012-12-05