Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - ansættelse - ej medhold

GældendeVersion 2012-06-06
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10297@2012-06-06/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - ansættelse - ej medhold

J.nr. 7100248-12 En 46 årig mand klagede over, at han ikke blev indkaldt til samtale og ikke fik et job i en forlystelsespark. Det fremgik af jobannoncen, at indklagede søgte en medarbejder mellem 18 og 67 år, men gennem et link til forlystelsesparkens hjemmeside fremgik det, at indklagede søgte en medarbejder mellem 16 og 17 år. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at indklagede af økonomiske årsager søgte en medarbejder i alderen 16-17 år, uanset at der i jobannoncen stod 18-67 år. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansættelsen efter det oplyste var omfattet af en overenskomst, som indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagen er foranlediget af en tidligere sag (j.nr. 2500173-10), hvor nævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at den 46-årige mand ikke kom til ansættelsessamtale.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 46-årig mand søgte et job i en forlystelsespark. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, da klager i foråret 2010 søgte arbejde i virksomheden. Sagsfremstilling Sagen er foranlediget af en tidligere sag (j.nr. 2500173-10), hvor nævnet den 2. marts 2011 traf afgørelse om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at den 46-årige mand ikke kom til ansættelsessamtale. Klager havde sendt en ansøgning til indklagede, der i en annonce søgte "friske og udadvendte fuldtidsmedarbejdere fra 16-17 år . . .". Arbejdet bestod i drift af to nærmere angivne forlystelser. Klager sendte den 17. marts 2010 en ansøgning til indklagede, hvoraf fremgik, at han godt kunne tænke sig at arbejde i de to forlystelser. Det fremgik af ansøgningen og det medsendte CV, at klageren havde arbejdet i detailhandelen i mange år. Under punktet alder på CV´et havde klageren skrevet "Taler jeg aldrig om". Som svar på ansøgningen spurgte indklagede den 18. marts 2010 i en mail til klagers alder. Hertil svarede klager i en mail den 19. marts 2010, at han ikke talte om sin alder, da han mente, at alderen ikke sagde noget om, hvorvidt han var en god medarbejder. Det fremgik også af mailen, at klageren håbede på at blive indkaldt til samtale. Da klager ikke fik svar fra indklagede, sendte han den 25. marts 2010 en ny mail til indklagede, hvor han oplyste, at han var meget interesseret i jobbet, og at han håbede at komme til jobsamtale. Det fremgår i øvrigt af sagen, at indklagede er omfattet af overenskomst mellem X Teltholder og Y Forbund. Timelønnen for ungarbejdere under 17 år udgør 60 % af voksenlønnen, mens den for ungarbejdere mellem 17 og 18 år udgør 70 % af voksenlønnen. Ligebehandlingsnævnet traf den 2. marts 2011 afgørelse om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede annoncerede efter medarbejdere under 18 år. Indklagede havde heller ikke overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet ved at spørge om klagers alder og herefter undlade at indkalde ham til ansættelsessamtale. Der blev herefter indgivet en ny klage til Ligebehandlingsnævnet under henvisning til, at det var en forkert annonce, der var henvist til i den først klage. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da han søgte arbejde hos indklagede. Klager ønsker at få en godtgørelse på 50.000 kr. Klager gør gældende, at der som følge af indklagedes specifikke forespørgsel om klagers alder er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der blev udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det påhviler derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager henviser til, at indklagede i februar 2010 opslog følgende jobannonce i jobindex.dk: "[Indklagede] søger friske og udadvendte medarbejdere, som ikke er bange for at få kunderne ind fra gaden. Du skal være mellem 18 og 67 år, ansvarsbevidst." Opslaget linkede til forlystelsesparkens hjemmeside med en uddybning af jobbeskrivelse, hvor af blandt andet fremgik: "[Indklagede] søger friske og udadvendte fuldtidsmedarbejdere fra 16-17 år, som ikke er bange for at få kunderne ind fra gaden." Klager læste den uddybende jobbeskrivelse som, at ansøgere under 18 år kunne komme i betragtning til jobbet, men at der også blev søgt voksne medarbejdere. Klager sendte derfor i marts 2010 en ansøgning til indklagede. Klager oplyste ikke sin alder i annoncen. Efterfølgende modtog klager en mail fra indklagede, der spurgte om, hvor gammel klager var. Klager oplyste herefter i en mail, at han var 46 år. Herefter hørte klager ikke yderligere fra indklagede. Klager blev således hverken indkaldt til jobsamtale eller tilbudt ansættelse hos indklagede. Indklagede afviser påstanden om, at klager blev udsat for forskelsbehandling. Indklagede henviser til sine svar i den tidligere sag og mener ikke, at sagen skulle være tilført nye aspekter. Indklagede henviser i øvrigt til, at han tidligere har beklaget, at han ikke fik svaret på klagers mail om sin alder. Det fremgår af indklagedes svar i den tidligere sag, at indklagede henviste til, at virksomheden allerede havde fem ansatte i alderen 20-55 år, som arbejdede i de to forlystelser. Baggrunden for jobopslaget omkring de 16-17-årige var dårlig økonomi i virksomheden, og at nogle af funktionerne kunne varetages af medarbejdere i denne aldersgruppe, således at virksomheden kunne spare 40-45 kr. pr. time. Der var mange ansøgere til stillingerne, og at klagers mail med svar på spørgsmålet om alder var druknet i mængden af ansøgninger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt alder. Dette gælder dog ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække lønmodtagere med en bestemt alder. Lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse m.v. finder ikke anvendelse for unge under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at baggrunden for, at indklagede søgte efter medarbejdere fra 16-17 år, var at indklagede ønskede at ansætte nogle medarbejdere under 18 år. Ligebehandlingsnævnet finder, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede foretrak medarbejdere under 18 år og derfor annoncerede efter ansøgere fra 16-17 år. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansættelsen efter det oplyste var omfattet af en overenskomst, som indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Nævnet finder endvidere, at indklagede ikke overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling ved at spørge til klagers alder. Nævnet har herved lagt vægt på, at uanset at klagers ansøgning var foranlediget af et job-opslag, hvor indklagede søgte medarbejdere mellem 18 og 67 år, så linkede dette til et opslag om medarbejdere fra 16-17 år, og indklagede har oplyst, at det var blandt denne aldersgruppe de af økonomiske grunde søgte medarbejdere. Det var under disse omstændigheder ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede i forbindelse med, at klager søgte arbejde i indklagedes virksomhed, spurgte om klagers alder, og at klager herefter ikke blev indkaldt til samtale. Indklagede har derfor ikke overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. <7100248-12>

Versioner

  1. 2012-06-06