Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10299@2012-02-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - uddannelse - medhold

J.nr. 7100066-12 En erhvervsskole handlede i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion, da de krævede at en muslimsk elev skulle smage på mad lavet med svinekød for at gennemføre uddannelsen til ernæringsassistent. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 75. 000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med, at klager, der var muslim, ikke ønskede at smage på mad med svinekød under sin uddannelse til ernæringsassistent. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager som muslim ikke kunne blive fritaget for at smage på mad med svinekød. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 75.000 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er født i Libanon og opvokset i Danmark. Hun er muslim og bærer tørklæde. Hun var i 2010 under uddannelse til ernæringsassistent på en erhvervsskole. Klager ønskede som muslim ikke at smage på mad med svinekød, men hun kunne godt røre ved svinekød og tilberede mad med det. Indklagede (uddannelsesstedet) krævede, at hun skulle smage på den mad, der indeholdt svinekød. Hun behøvede ikke spise maden, men kunne spytte den ud efter hun havde smagt på den. De henviste i den forbindelse til, at det var besluttet i de faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen og gastronomuddannelsen, at alle elever skulle smage på al maden. Klager har fremlagt udskrift af samtale af 30. august 2010 med en afdelingsleder og en studievejleder fra indklagede. Det fremgår heraf blandt andet, at indklagede oplyser, at det er en regel på stedet, at man skal smage på al ting. Det gælder også vegetarer. Denne regel står ingen steder, men reglen er lige så logisk som at vaske sine hænder. Klageren fortæller, at hun har bevist, at hun kan lave mad, selv om hun ikke smager på den. Hertil svarer studievejlederen, at hun ikke får lov til at undgå at smage på maden. Under samtalen siger klageren, at hendes religion forbyder hende at smage. Klager henviser til, at der er religionsfrihed i Danmark. Hertil får hun oplyst, at hun skal finde noget andet at lave. Hun kan blive mekaniker eller tømrer. Der bliver fra indklagedes side givet udtryk for, at det ikke er indklagede, der tvinger klager. Det er det faglige udvalg. Klager stoppede på uddannelsen. Klager har efterfølgende skrevet til flere forskellige skoler, hvor hun har fået oplyst, at man godt kan tage uddannelsen til ernæringsassistent uden at smage på svinekød, men at man ikke kan undgå berøring med det. Hun har som dokumentation for dette indsendt mails fra tre andre skoler. Klager har desuden rettet henvendelse til undervisningsministeriet, som har oplyst, at der i uddannelsen ikke er krav om, at man skal smage på alt. Skolen kan derfor ikke stille krav om, at eleverne skal smage på svinekød eller alkohol. Hvis man eksempelvis er allergisk eller af religiøse årsager ikke kan smage på bestemte fødevarer, kan man aftale med skolen og praktikvirksomheden, hvordan en smagsvurdering i disse tilfælde kan finde sted. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion. Hun ønsker derfor en godtgørelse. Hun henviser til, at indklagede oplyste, at hvis hun ikke kunne leve op til kravet om at smage på maden, måtte hun skifte til en anden uddannelsesretning, såsom slagter eller bager, fordi man indenfor disse to uddannelser ikke smagte så meget på maden. Hun fik gentagne gange at vide af skolen, at den uddannelse, hun var i gang med, ikke var noget for en muslim som hende. Da hun ville melde sig ud af sit studie, ville studievejlederen skrive som årsag hertil, at hun ikke trivedes i skolens miljø, hvilket klager dog ikke accepterede som udmeldelsesgrund. Hun oplyser, at det fremgår af udmeldelsesblanketten, at "[klagers navn] er stoppet som elev på mad til mennesker, da hun har følt et stort pres fra lærerne, da beslutningen om at alle elever skal smage på maden ikke passer til hendes religion (muslim)". Klager gør opmærksom på, at de lokale faglige udvalg for ernæringsassistent - og gastronomuddannelsen skal godkende praktikpladser og har indflydelse på de undervisningsplaner, den tekniske skole følger. Klager er enig i, at de faglige udvalg bestemmer regler om uddannelsens mål og rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav. Udvalgene har ikke til opgave at fastsætte regler for, hvorledes faglærerne skal gennemføre undervisningen med henblik på, at eleverne opnår de fastlagte faglige kompetencer. Klager mener, at eleverne kan opnå de krævede faglige kompetencer ved at smage på retter fremstillet af kød fra andre dyr end svin. Klager mener ikke, at det faglige udvalg har hjemmel til at fastsætte krav om, at eleverne skal smage på retter fremstillet af svinekød. De faglige udvalg skal respektere og overholde forskelsbehandlingslovens regler i udmøntningen af deres opgaver i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Indklagede kan ikke undlade at tage stilling til spørgsmålet om ligebehandling blot ved at spørge det faglige udvalg og efterfølgende ukritisk henholde sig til udvalgets svar. Kravet om, at uddannelsen ikke kan gennemføres, uden at en elev smager på maden, vil betyde, at visse persongrupper udelukkes fra at gennemføre uddannelsen. Dette gælder for eksempel vegetarer, veganere og diabetikere, som udelukkes på grund af personlige holdninger til ernæring eller sygdomsforhold. Derudover udelukkes visse religiøse grupper for eksempel muslimer og jøder. Klager gør opmærksom på, at uddannelsen primært sigter mod beskæftigelse i storkøkkener på institutioner og i kantiner. Hun kan derfor udmærket arbejde inden for faget, idet hun normalt aldrig vil være alene i et køkken, hvorfor der altid vil være en kollega til stede, som kan smage på maden. Samtidig skal klager ikke nødvendigvis arbejde på en arbejdsplads, hvor smagning af mad fremstillet af svinekød er en ufravigelig forudsætning. Klager henviser desuden til en artikel fra fagbladet køkkenliv nr. 11 fra 2006 om emnet integration med maden. Det fremgår flere steder i artiklerne, at medarbejderne i køkkenerne skal kunne røre ved svinekød, hvorimod der ikke står noget om, at medarbejderne skal kunne smage på mad fremstillet af svinekød. Klager gør opmærksom på, at det ikke fremgår af indklagedes hjemmeside, at det er en betingelse for at kunne gennemføre uddannelsen, at eleverne skal smage på mad fremstillet af svinekød. Skolen burde, hvis dette er tilfældet, i forbindelse med optagelsen sikre sig, at eleverne er parat til at smage på svinekød i stedet for først langt inde i uddannelsesforløbet at oplyse eleven om denne ufravigelige forudsætning. Klager er uenig i indklagedes synspunkt om, at eleverne skal smage på al mad, herunder svinekød med den begrundelse, at folk kan dø af den mad, klager laver, hvis hun ikke smager på maden, idet maden kunne være fordærvet. Klager mener, at udgangspunktet må være, at hverken elever eller andre personer skal smage på mad, som man kan blive syg af. Klager oplyser, at det fravær hun havde i forbindelse med uddannelsen primært skyldtes den negative forskelsbehandling, hun var udsat for i forbindelse med undervisningen på skolen, og fordi hun ikke modtog støtte eller blot forståelse for situationen fra skolen. Indklagede har ikke oplyst, hvilke initiativer de har taget for at reducere klagers fravær og derigennem forsøge at fastholde hende på uddannelsen og sikre gennemførelse af grundforløbet. Skolen har derimod fastholdt kravet om, at klager skulle smage på svinekød, vel vidende at dette krav ville gøre det umuligt for hende at gennemføre uddannelsen. Hun blev efter en praktik i en vuggestue af praktikstedet vurderet som "en meget engageret pige", "er meget tjenestevillig vil utrolig gerne lære noget", "er sød, omgængelig - smilende og glad" samt "har en rigtig god humor". Klager anfører, at forskelsbehandling inden for erhvervsmæssig uddannelse er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Indklagede påstår, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af religion. De gør gældende, at klagen bør afvises, fordi den ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Indklagede anfører, at de faglige udvalg klart har anført, at smag er en del af den sensorik, som vedrører kompetencemålet. Man kan ikke vurdere surt, sødt, salt, bittert eller for den sags skyld "umami" uden at kunne smage. Dette gælder for alle uanset køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, eller national, social eller etnisk oprindelse. Det faglige udvalg er det organ, der er med til at beskrive, hvordan og hvilke fag eleverne skal have for at leve op til de krav, som erhvervslivet stiller til de uddannede inden for de forskellige fagområder. Når disse udvalg samstemmende har givet skolen medhold i, at man ikke kan gennemføre en uddannelse indenfor deres områder uden at smage på den mad, man fremstiller, kan de som skole ikke gøre andet end at stille dette krav til alle de elever, der vælger denne vej. Indklagede har fremlagt en skrivelse fra det faglige udvalg for gastronomuddannelsen fra 2005, hvoraf det fremgår, at "Det at en elev ikke vil røre/smage på den mad der tilberedes, som led i oplæringen/uddannelsen, finder udvalget uforeneligt med fagbekendtgørelsen." Indklagede oplyser også, at klager havde stort fravær fra undervisningen. Hun havde i perioden, fra hun begyndte på uddannelsen den 11. januar 2010, til hun meldte sig ud den 25. august 2010, et fravær på sammenlagt ca. fem undervisningsuger, hvoraf den største del var ulovligt fravær. Fem ugers fravær ud af 23 ugers undervisning var så stor en procentdel, at der løbende var dialog med klager om hendes ansvar for at gennemføre den uddannelse, hun selv havde valgt. Indklagede prøvede også at vejlede klager til andre fagområder, da hun fastholdt, at hun ikke ville smage på svinekød. Ved det sidste møde med klager gav indklagede hende mulighed for at gå hjem og overveje de vejledningsforslag, hun havde fået. Hun valgte selv den efterfølgende dag at melde sig ud af skolen. Indklagede anfører, at sagen oprindeligt drejer sig om en enkelt elevs tilstedeværelse, engagement og motivation. Indklagede mener ikke, at klagers faglige engagement og interesse i at deltage i undervisningen var på et ønskeligt niveau for en elev, der virkelig var motiveret for at gennemføre en faglig uddannelse som ernæringsassistent. De mener, at baggrunden for klagen er helt utilfredsstillende fravær fra klagers side. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Klagen er omfattet af forskelsbehandlingsloven, idet indklagede må anses for at drive uddannelsesvirksomhed i form af erhvervsuddannelse. Indklagede er derfor forpligtet til at overholde forskelsbehandlingslovens regler. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet religion. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet religion behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med blandt andet en bestemt religiøs overbevisning ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet har lagt til grund, at det strider mod klagers religion både at smage på og at spise svinekød. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagedes krav om at alle elever skulle smage på maden, herunder mad med svinekød, stiller klager, der er muslim, ringere end andre elever i forhold til muligheden for at få en uddannelse til ernæringsassistent. Indklagede har ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at det var nødvendigt for en forsvarlig gennemførelse af uddannelsen, at klager skulle smage på mad med svinekød, når hun i øvrigt kunne smage på al anden mad og heller ikke havde noget problem med at tilberede mad med svinekød. Det fremgår således også af undervisningsministeriets brev til klager, at det ikke er et krav, at man smager på al mad, og at skolen ikke kunne stille krav om, at klager skulle smage på svinekød eller alkohol. Svarene på klagers henvendelser til andre uddannelsesinstitutioner, hvor man kan uddanne sig til ernæringsassistent, underbygger dette yderligere. Nævnet finder anledning til at bemærke, at det ikke fritager indklagede fra forpligtelserne efter forskelsbehandlingsloven, at de faglige udvalg har tilkendegivet, at eleverne skal smage på al den mad, der tilberedes, hvis de skal gennemføre uddannelsen. Indklagede har en selvstændig forpligtelse til at overholde forskelsbehandlingslovens regler. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 75.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete krænkelse, ligesom det er tillagt skærpende betydning, at indklagede har fastholdt kravet om, at klager skulle smage på svinekødet med den konsekvens, at klager ikke gennemførte uddannelsen. Indklagede skal herefter betale 75.000 kr. til klager med procesrente fra den 19. oktober 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100066-12>

Versioner

1. 2012-02-08