Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10302@2012-02-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - genoptagelse - medhold

J.nr. 7100072-12 - forvaltningsretlig genoptagelse Klager blev i forbindelse med en jobsamtale, spurgt om han var muslim. Ligebehandlingsnævnet traf i j.nr. 2500284-10 afgørelse om, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet påå grund af religion. Sagen blev genoptaget, da den tidligere afgørelse blev truffet efter forskelsbehandlingslovens § 2, mens lovens § 4 ved en fejl ikke blev inddraget. Nævnet traf herefter ny afgørelse og fandt på baggrund af sagens oplysninger, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede i forbindelse med en jobsamtale spurgte klager, om han var muslim. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med, at klager søgte en stilling som montør. Sagen er en forvaltningsretlig genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse af 31. august 2011 (j.nr. 2500284-10). Sagen er genoptaget, fordi den tidligere afgørelse er truffet efter forskelsbehandlingslovens § 2, mens lovens § 4 ved en fejl ikke blev inddraget. Afgørelse af 31. august 2011 ophæves derfor og erstattes af denne afgørelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Sagen er genoptaget på forvaltningsretligt grundlag. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede i forbindelse med en jobsamtale spurgte klager, om han var muslim. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrenter fra den 2. december 2010, hvor klager er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager søgte i september 2010 en stilling som montør hos indklagede. Stillingen blev formidlet af et vikarbureau. Han blev indkaldt til samtale med produktionslederen hos indklagede. Klager er muslim. I et referat fra klagers fagforenings samtale med produktionslederen er anført, at han forklarede, at spørgsmålet om religion blev stillet af ren interesse, og at han i den forbindelse forklarede klager, at der blandt andet var muslimer fra Bosnien ansat. Med henvisning til den muslimske baggrund forklarede produktionslederen også, at der i kantineordningen altid var mulighed for at få fiskeretter, hvis der var svinekød i den lune ret. Afslutningsvis udleverede han en brochure, der beskrev virksomhedens værdier heraf stk. 2 "man skal respektere sine medmennesker". Klagers fagforbund tog desuden kontakt til deres tillidsrepræsentant på virksomheden for at høre, om der skulle foregå nogen former for forskelsbehandling eller racisme på virksomheden. De fik oplyst, at der ikke var kendskab til dette, og at der i forvejen arbejdede flere muslimer hos indklagede, uden at det var noget problem. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han, i forbindelse med ansøgning om et job hos indklagede, har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin religiøse overbevisning. Han ønsker en godtgørelse. Klager oplyser, at han fik at vide, at virksomheden skulle bruge 7 til 8 medarbejdere. Produktionslederen fortalte ved samtalen om firmaet, og det de lavede. Der blev desuden spurgt om klagers faglige baggrund og hans erfaring. Klager henviser til, at han under samtalen blev spurgt, om han var muslim og om, hvordan han havde det med dansk humor. Han svarede, at han er muslim, og at han godt forstår dansk humor, men at han ville tage afstand, hvis der blev lavet grin med hans baggrund og religiøse overbevisning. Han blev forsikret om, at det aldrig ville ske, og at der var muslimer ansat, og at de også havde en god kantine, som alle var tilfredse med. Produktionslederen oplyste, at han ville få besked i løbet af eftermiddagen eller aftenen, hvis de ville ansætte ham, og han blev spurgt, om han kunne starte allerede efterfølgende onsdag. Han kunne dog først begynde næstfølgende mandag, da han havde ferie, hvilket var i orden med produktionslederen. Han hørte herefter ikke mere fra indklagede, men havde mailkontakt med det vikarbureau, der havde formidlet kontakten til indklagede. Han fik herfra oplyst, at indklagede ikke havde brug for flere vikarer fore-løbigt, men at han ville blive kontaktet, hvis der dukkede noget op. Efter to måneder gik det op for ham, at han var blevet forskelsbehandlet. Klager forstår ikke, at det skulle være et argument for at kunne diskriminere, om der er gået 5 uger eller 2 måneder, inden han gjorde opmærksom på sagen. Han mener, at produktionslederen taler usandt, når det oplyses, at han ikke erindrer, om han har spurgt til klagers religion. Han henviser til referat fra klagers fagforening. Indklagede påstår, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hans religiøse overbevisning. Indklagede henviser til, at de via et vikarbureau fik 5 kandidater til samtale til en midlertidig stilling. Ud af disse 5 valgte produktionslederen den bedst kvalificerede. Samarbejdet med vikarbureauet indebar, at det var vikarbureauet, der meddelte afslag til de kandidater, som indklagede ikke fandt kvalificerede. Indklagede har medarbejdere ansat af forskellige nationaliteter og med forskellig både politisk og religiøs overbevisning, uden at det har givet anledning til problemer. Indklagede oplyser, at jobsamtalen med klager forløb trægt, idet det ikke lykkedes at få ham til at fortælle om sig selv, sine erfaringer og forventninger til et eventuelt job hos indklagede. Produktionslederen forsøgte derfor at få en dialog i gang ved at fortælle løst og fast om indklagede som en god arbejdsplads med højt til loftet, om jobbets indhold, om kulturen og omgangstonen og om deres personalegoder. Produktionslederen erindrer ikke at have spurgt klager om hans religiøse overbevisning, men i forbindelse med information om kantinen understregede han, at kantinen havde et bredt udvalg af sund mad hver dag, så medarbejdere kan spise uanset, om de ønskede vegetarmad, er allergikere eller har religiøse præferencer. Indklagede oplyser, at dels fordi de lægger meget stor vægt på faglighed, og dels fordi det var svært at få et indtryk af klager, blev der ved valg af ny medarbejder lagt stor vægt på de faktuelle oplysninger i klagers CV. Indklagede har indsendt kopi af klagers CV og af CV´et på den person, de valgte at ansætte. Dette viser, at der ved valget af medarbejder blev lagt vægt på erfaring som selvstændig servicetekniker, erfaring med mekanisk og elektrisk montage samt fejlfinding. Virksomheden valgte den kandidat, der efter deres overbevisning ville kræve mindst oplæring og hurtigst ville være produktiv i produktionen. Indklagede beklager, at klager har fået indtryk af, at han er blevet dårligt behandlet hos dem. 90 procent af deres omsætning ligger uden for Danmarks grænser, og de er derfor vant til at omgås andre religioner og kulturer med åbenhed og respekt. Endelig henviser indklagede til, at der gik over to måneder, før klager gjorde opmærksom på, at han skulle være blevet udsat for diskrimination. Indklagede tolker dette som om, han ikke opfattede nogen form for diskrimination under samtalen. Indklagede har, i forbindelse med nævnets overvejelser om at genoptage sagen, anført, at de på ingen måde har indhentet oplysning om race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse i løbet af jobsamtalen med klager, ligesom disse forhold ikke på nogen måde har haft betydning hverken for forløbet af jobsamtalen eller den senere udvælgelse af den bedst egnede kandidat til den ledige stilling. De oplyser desuden, at de også efter jobsamtalen med klager har ansat flere medarbejdere med anden oprindelse end dansk og dermed muligvis også med anden religiøs baggrund. Når de skriver "muligvis" er det fordi, det ikke er oplyst, og fordi det ikke har betydning i forbindelse med varetagelse af de søgte stillinger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan der ske genoptagelse af en sag på ulovbestemt grundlag: - Hvis der er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse - Hvis der er sket væsentlige ændringer med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller - Hvis myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl Det forhold, at sagen blev afgjort uden at inddrage forskelsbehandlingslovens § 4, er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, og Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at der er grundlag for at genoptage sagen. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet religion behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om for eksempel dennes religion eller etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet har på baggrund af sagens oplysninger, herunder fagforbundets referat fra en samtale med indklagede fundet det sandsynliggjort, at indklagede i løbet af ansættelsessamtalen har spurgt til klagers religion. Indklagede er efter det oplyste en virksomhed, der har ansatte af forskellige nationaliteter og med forskellig både politisk og religiøs overbevisning. Nævnet har lagt til grund, at spørgsmålet om klagers religion er faldet i forbindelse med indklagedes forsøg på at beskrive virksomheden som en god arbejdsplads, hvor der blandt andet i forhold til kantineordningen blev taget hensyn til personer, som for eksempel på grund af religiøs overbevisning ikke spiste svinekød. Nævnet har også lagt til grund, at indklagede i forbindelse med samtalen forsikrede klager om, at det aldrig ville ske, at der blev gjort grin med hans baggrund og religiøse overbevisning. Imidlertid finder nævnet, at indklagede har handlet i strid med loven, fordi der i forbindelse med samtalen blev spurgt til klagers religion. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at indklagede skulle bruge eller har brugt oplysningen i forbindelse med udvælgelsen af, hvem man ønskede at ansætte. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 2. december 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100072-12>

Versioner

1. 2012-02-22