Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - ansættelse - uddannelse - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10303@2012-06-20/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - ansættelse - uddannelse - ej medhold
J.nr. 7100169-12 En homoseksuel læge klagede over, at han havde fået afslag på sin ansøgning til en stilling som læge i hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Uddannelsen var en forudsætning for, at klager kunne blive uddannet til speciallæge. Udvælgelsen skete ud fra en fastsat ansættelsesprocedure, som blev foretaget et ansættelsesudvalg. Klager mente, at afslaget var begrundet i hans seksuelle orientering. Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var skabt en formodning for, at der var blevet lagt vægt på klagers seksuelle orientering ved udvælgelse. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder, at indklagede under ansættelsesproceduren havde eller fik kendskab til det forhold, at klager er homoseksuel. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med ansøgning til en stilling som læge i hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling I 2005 blev klager færdig som læge. Den 1. april 2007 fik han tilladelse til selvstændigt virke som læge. Den 25. marts 2011 søgte klager en stilling som læge i hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Han vedlagde i den forbindelse curriculum vitae, hvoraf fremgik følgende om hans tidligere ansættelser: 1. oktober 2005 - 31. marts 2007: gennemført dansk turnusuddannelse 1. april 2007 - 31. marts 2008: intro intern medicin 1. april 2008 - 31. maj 2008: distriktslæge, Grønland 1. juni 2008 - 31. januar 2010: Hovedudd. endokrinologi 1. februar 2010 - 31. juli 2010: Almen Medicin hos praktiserende læge 1. september 2010 - 31. marts 2011: Almen Medicin hos praktiserende læge 1. marts 2011 - 14. april 2011: Almen Medicin hos praktiserende læge 1. april 2011 - : Almen Medicin hos praktiserende læge Klager fik afslag på stillingen. Han havde to gange tidligere søgt en tilsvarende stilling i samme region og fået afslag. Alle læger, der ønsker en speciallægeuddannelse, skal gennemgå en hoveduddannelse af fire til fem års varighed. Stillingerne udbydes én til to gange årligt, og selve ansættelsesproceduren varetages af et eller flere af de tre videreuddannelsessekretariater på vegne af de ansættende myndigheder. Ansættelsesproceduren er udarbejdet af Danske Regioner, der er paraplyorganisation for de regionale ansættelsesmyndigheder. Proceduren gældende fra 1. januar 2009 bygger på en faglig profil udarbejdet af det enkelte speciale. Ansøgerne rangordnes af et ansættelsesudvalg på baggrund af dels en skriftlig ansøgning med den personlige motivation og relevante dele af CV, dels via en ansættelsessamtale. Rangordning sker ud fra i hvilken grad, ansøgeren matcher specialets profil. Af fremlagt faglige profil for Almen Medicin fremgår det blandt andet, at der vægtes følgende egenskaber hos ansøger: Faglig indsigt, gode kommunikative evner og samarbejdsevner og det at kunne rumme en lægefaglighed, der indeholder både konkret medicinsk viden og vilje/evne til omsorg og empati. Ansættelsesudvalget i Almen Medicin Region X har følgende sammensætning: - 3 Almen Medicinsk Uddannelseskoordinatorer - fra 3 forskellige områder i regionen - En overlæge repræsenterende hospitalsafdelingerne i Region X - En læge under uddannelse repræsenterende Dansk Selskab for Almen Medicin - En læge repræsenterende Yngre Læger De seks medlemmer har stemmeret ved mødet. I mødet deltager også en repræsentant for videreuddannelsessekretariatet. Deltageren fra sekretariatet har ikke stemmeret, men er sammen med Yngre Lægers repræsentant ansvarlig for, at ansættelsesproceduren følges. Ansættelsesudvalget for hoveduddannelsesforløb i almen medicin i 2. halvår af 2011 holdt møde den 13. april 2011, hvor alle de 114 indkomne ansøgninger blev gennemgået. 53 af ansøgerne blev indkaldt til samtale, herunder klager. Den 5. maj 2011 holdt ansættelsesudvalget møde, hvor der blev foretaget en prioritering af de ansøgere, der havde været til samtale. Fra den 6. maj 2011 blev alle de, der havde været til samtale, kontaktet telefonisk og oplyst om, hvorvidt de var indstillet til ansættelse. Hvis ansøgeren ikke var blandt de umiddelbart indstillede, blev der tilbudt personlig opfølgende samtale den 23. maj 2011. I mail af 10. maj 2011 fra indklagede til klager fremgår følgende omkring begrundelsen for afslaget af klager: "Der har været meget lidt efteruddannelsesaktiviteter med fokus på specialet? Du har manglende undervisningserfaring? Du har sparsomme engagementer i socialfaglige aktiviteter - eks. voldsramte kvinder, hjemløse, alkoholenheden? Sparsom kontakt til det almen medicinske miljø". Den 30. juni 2011 fremsendte klager en klage over indklagedes afgørelse og gjorde opmærksom på, at han ikke var enig i begrundelsen for afslaget. Klager skrev: "Jeg har endnu en gang med stor undren modtaget ansættelsesudvalgets afgørelse. Det er tredje gang jeg søger. I forbindelse med afslag for ½ år siden deltog jeg i karrierevejledning. Her blev jeg gjort klart at jeg var bredt kvalificeret og det der var mest kvalificerende ville være ansættelse i en almen praksis hvilket jeg så har været siden min introstilling i almen medicin udløb. Den første kommentar i forhold til efteruddannelsesaktivitet har jeg vedlagt en kursusliste og vil bede jer dokumentere at de foretrukne ansøgere har en større kursusaktivitet (over 5 dage per år ud over obligatoriske kurser i introduktionsstillingen). Den anden kommentar vil jeg pege på at jeg har undervist på universitetet samt som introlæge for de andre introlæger. Herudover 2-3 gange per år i praksis og afdelinger. Jeg vil bede jer dokumentere at de andre ansatte har. Den tredje kommentar "Du har sparsomme engagementer i socialfaglige aktiviteter - f.eks. voldsramte kvinder, hjemløse, osv." er jeg helt uforstående overfor. Dette kan i ikke udtale jer om da I ikke har spurgt til det og det ikke direkte er en af de 7 lægeroller. Dette er specifikt taget med i den motiverede ansøgning da I pegede på det sidste gang. Jeg kan oplyse at jeg har arbejdet i områder med mange indvandrere, socialgruppe 5, i Grønland samt at jeg har været spejderleder i 15 år blandt andet for mange udsatte børn og unge. Jeg har arbejdet frivilligt med forebyggelse af seksuelt misbrug af børn. Jeg vil bede jer dokumentere at de ansøgere der har fået stillingerne er mere erfarne på dette område. Den fjerde kommentar omkring sparsom kontakt til de almen medicinske miljø kan jeg oplyse at jeg har arbejdet i 5 forskellige praksis samt på Grønland. Dette er et bredt udsnit af de praksisformer som der findes i forskellige geografiske områder. Jeg vil bede jer dokumentere at de ansøgere der har fået stillingerne er mere kvalificerede på dette område. At jeg ikke er medlem af en speciel forening som jeg fik nævnt ved den såkaldte karrierevejledning mener jeg er uden betydning og mener jeg ikke kan være et krav for at få jobbet. Jeg finder det meget mærkeligt, at jeg de sidste to gange er havnet lige uden for dem der har fået stillingerne. Især at jeg 3. gang er blevet overhealet af præcis så mange ansøgere at jeg ikke får en stilling. Jeg tror ikke I er ærlige i begrundelsen for mit afslag! ! ! Jeg synes det er mærkeligt at jeg ikke kan aflevere anbefalinger fra sidste arbejdsgiver til ansættelsesudvalget som jeg spurgte om. Jeg synes det er mærkeligt at min egen læge sidder med i ansættelsesudvalget og fremkommer med oplysninger som jeg ikke har skrevet i ansøgningen eller selv er kommet med, herunder at min seksualitet blev kommenteret. Jeg synes det er mærkeligt at der i forbindelse med ansættelsessamtalen i sekretariatet ligger personfølsomme oplysninger om andre læger frit fremme. Jeg har efterfølgende søgt hoveduddannelse i region Sjælland. Her blev jeg vurderet som tredjebedst af samtlige ansøgere og har fået min første prioritet. Jeg vil bede jer komme med et svar på denne klage indenfor 2 uger per mail. Jeg vil gerne modtage vejledning om hvortil jeg kan klage over dette svar hvis jeg er uenig i dette." I mail af 18. juli 2011 skrev indklagede til klager blandt andet, at: ". . . Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse data fra andre ansøgeres fremsendte ansøgninger. . . . Vedrørende anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere, gælder det for alle ansøgere, at de ikke kan medtages ved vurderingen. Udvalget har ikke som helhed, før du oplyser det i fremsendte skrivelse været bekendt med at din egen læge er medlem af udvalget. Vi kan kun beklage, hvis det har været til gene, og at du ikke selv gjorde opmærksom på problemet. Det er korrekt, at der ved samtalen, som hos alle andre blev berørt oplysninger af privat karakter, men det skete udelukkende på baggrund af dine egne oplysninger, og den åbenhed havde ikke nogen negativ indflydelse på vurderingen, tværtimod." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med fravalg af ham til en stilling som læge i hoveduddannelse i almen medicin i region X. Han ønsker at få tilbudt en valgfri stilling i region X i nærheden af sin tidligere bopæl i by A og at få godtgjort de omkostninger, han har haft med at flytte for at få en stilling i region Y i form af flytteudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Han vurderer, at det samlede tab udgør 500.000 kr. Klager er uforstående overfor det forhold, at indklagede har kaldt hans klage for grundløs. Indklagede har ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at der var bedre egnede ansøgere end klager. Indklagede har på udmærket vis redegjort for ansættelsesproceduren, men der er en række faktuelle fejl i deres redegørelse. Det er korrekt, at klager har søgt en stilling tre gange. Første gang var afslaget dog ikke begrundet i, at der var bedre kvalificerede ansøgere. Det skyldtes, at klager på ansøgningstidspunktet ikke have færdiggjort den stilling, der kvalificerede til den ansøgte stilling. Det ville han have gjort på ansættelsestidspunktet. Denne højst tvivlsomme fremgangsmåde anvendes af Region X til at sortere i ansøgerne. Det er med til at forsinke uddannelsen af speciallæger, samtidig med at der er kommet krav om, at man skal uddanne sig hurtigere. Det handler altså ikke om kvalifikationer, men om formalia, der tolkes på en meget rigid måde. Anden gang klager søgte, var hans skriftlige ansøgning absolut blandt de bedste. Klager blev vurderet som nummer 27 på baggrund af ansættelsessamtale, hvor de 23 bedste fik jobbet. Begrundelsen for afslaget var, at klagers motivation ikke var helt klar. Det ser klager ikke som et sagligt argument. Med til denne vurdering var klagers praktiserende læge, der på daværende tidspunkt vidste, at klager var homoseksuel, men klager tillagde det ikke dengang betydning. Tredje gang klager søgte, blev han vurderet som nummer 32 til 28 stillinger, igen uden nogen saglig begrundelse. I forbindelse med samtalen fortalte klager, at han var homoseksuel. Klagers egen læge deltog igen i ansættelsesudvalget og vidste, at klager var homoseksuel. Klager konsulterede egen læge den 27. oktober 2008 og fortalte blandt andet, at han var homoseksuel. Klager har vedlagt journaludskrift fra egen læge som dokumentation herfor. Den 11. oktober 2007 oplyste han tilsvarende en anden læge i klinikken om dette. Klagers læge vidste derfor, at klager var homoseksuel, lang tid før klager søgte om hoveduddannelse første gang i 2010. Der er derfor ikke tvivl om, at ansættelsesudvalget ved alle tre ansøgninger havde kendskab til, at klager var homoseksuel. Klager er alle gange faldet lige uden for det felt af ansøgere, der fik jobbet, uden at der var nogen saglig begrundelse for dette. Da klager tilsvarende søgte job i Region Y med næsten lige så mange stillinger og ansøgere og ikke fortalte, at han var homoseksuel, blev han vurderet nr. 3 af samtlige ansøgere første gang, han søgte. Indklagede påstår frifindelse. Klagen findes grundløs. Klager har søgt om hoveduddannelse i Almen Medicin i Region X i alt tre gange. Den aktuelle klage vedrører seneste ansøgning. I forbindelse med første ansøgningsrunde var der 91 ansøgere til de 26 opslåede forløb. Klager blev ikke tilbudt samtale, da der var bedre kvalificerede ansøgere. Ved anden ansøgningsrunde kom der i alt 93 ansøgere til de 26 opslåede forløb. Klager var én af de 58 ansøgere, der kom til samtale. Klager blev ikke tilbud forløb, da der var bedre kvalificerede ansøgere, der dermed blev højere prioriteret. Derudover fandt ansættelsesudvalget ikke, at den personlige motivering stod helt klart. Ved seneste ansøgningsrunde var der i alt 114 ansøgere til de 28 opslåede forløb. Klager var en af de 53 ansøgere, der blev indkaldt til samtale, men han blev ikke tilbudt ansættelse. Klager blev prioriteret som nummer 32. Klager fremsendte den 30. juni 2011 klage til sekretariatet og modtog svar på klagen den 13. juli 2011. Som det fremgår af det vedlagte svar, blev den gældende procedure fulgt under ansættelsesproceduren. Da ansøgerfeltet ikke er ens fra gang til gang, og da alle ansøgere hver gang vægtes mod den faglige profil, kan den enkelte ansøger ikke påregne at blive prioriteret højere fra en runde til næste runde. Oplysningen om klagers seksuelle orientering blev nævnt af ham selv under ansættelsessamtalen som svar på et spørgsmål om hans fremtidsplaner. Her nævnte han selv, at hans partner, der var under uddannelse til lægesekretær, skulle ansættes i hans kommende praksis. Denne oplysning har ikke haft indflydelse på den endelige prioritering. Klager nævnte desuden, at hans egen praktiserende læge var en del af ansættelsesudvalget. Den pågældende læge var ikke klar over, at klager var tilmeldt hans praksis. Den pågældende læge har også oplyst, at klager aldrig har benyttet ham som læge. Hvis deltagelsen af dette medlem var generende for klager i forbindelse med ansættelsessamtalen, ville indklagede forvente, at klager nævnte det, da den pågældende læge så ikke ville have deltaget i samtalen. Klagers oplysning om, at hans egen praktiserende læge havde kendskab til han seksuelle orientering i forbindelse med et besøg i 2008, tager indklagede til efterretning. Den pågældende læge har i forbindelse med den oprindelige klage oplyst indklagede om, at han ikke havde nogen erindring om, at klager dels konsulterede ham, dels er tilmeldt som patient i den pågældende praksis. Den pågældende praksis har i alt fem tilknyttede, faste læger. Sekretariatet har ikke spurgt den pågældende læge om klager har søgt om aktindsigt i sin journal, da det forhold anses for at være indklagede uvedkommende. Alle ansøgninger fra klager kom i perioden 20. april - 4. maj 2011. Sekretariatet fandt det derfor ikke bemærkelsesværdigt, at det pågældende medlem af ansættelsesudvalget ikke havde erindring om en konsultation 1 ½ år tidligere end første ansøgning og to år før den første ansættelsessamtale. Generelt kan indklagede oplyse, at der blandt de ansatte læger både før, under og efter perioden, hvor klager søgte om hoveduddannelse, er ansat en bred vifte af læger, heriblandt også homoseksuelle læger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Nævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan stilling til det forhold, at klagers egen læge deltog i ansættelsesudvalget, herunder spørgsmålet om den pågældendes habilitet i forhold til vurderingen af klager. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven). Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet seksuel orientering behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af blandt andet en bestemt seksuel orientering ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder, at indklagede under ansættelsesproceduren havde eller fik kendskab til det forhold, at klager er homoseksuel. Nævnet finder således ikke, at der til sagen er fremlagt oplysninger eller beskrevet forhold, der understøtter en formodning for, at indklagede har inddraget klagers seksuelle orientering ved vurderingen af, hvem der skulle tilbydes ansættelse i hovedforløb i almen medicin. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100169-12>