Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse- selvstændig - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10306@2012-09-26/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse- selvstændig - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 7100221-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at klagers samarbejdsaftale som konsulent hos indklagede blev ophævet. Flertallet af nævnets medlemmer fandt, at klager var beskyttet af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering. Nævnet kunne imidlertid ikke tage stilling til, hvorvidt indklagede havde udsat klager for ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med opsigelse af samarbejdsaftalen. Nævnet lagde vægt på, at klager og indklagede var uenige om sagens faktiske omstændigheder. Nævnet fandt, at en afklaring af de faktiske omstændigheder ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med at klagers samarbejdsaftale som konsulent hos indklagede blev ophævet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin seksuelle orientering, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Indklagede er et ApS, som er distributør af husholdningsprodukter, der sælges af konsulenter, som har en kontrakt med indklagede. ApS'et drives af et ægtepar A og B. Klager havde indget en samarbejdsaftale med indklagede, hvorefter klager var konsulent. Samarbejdsaftalen indebar, at klager kunne købe produkterne af indklagede og herefter sælge dem videre til egne kunder. Klager var i et team, der blev ledet af X, som var konsulent og teamleder. X's partner Y havde desuden samarbejdsaftale som konsulent med indklagede. X og Y har begge indgivet klage til Ligebehandlingsnævnet. Klager er homoseksuel. Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem klager og indklagede, at: "§ 1 Distributøren giver Konsulenten ret til at sælge [produktnavn] produkter, idet følgende kaldet Produkterne, som Distributøren markedsfører. . . § 2 Konsulenten skal på enhver måde fremme salget af Produkterne i overensstemmelse med [koncernens] markedsføringsplan. . . . . . § 4 Da Konsulenten er selvstændig erhvervsdrivende, medfører dette blandt andet, at Konsulenten selv afholder alle udgifter i forbindelse med salget af Produkterne, at Konsulenten ikke må udgive sig som agent for eller som ansat af Distributøren, at Konsulenten ikke kan indgå aftaler på Distributørens vegne. § 5 Konsulentens indkomst ved salg af Produkterne er B-indkomst. Konsulenten er regnskabspligtig, således som det fremgår af den vejledning, der udleveres til Konsulenten. § 6 Konsulenten er pligtig at lade sig momsregistrere, men i henhold til særlig aftale med Told & Skat kan Distributøren dog afregne moms på vegne af Konsulenten. § 7 Konsulenten køber Produkterne hos Distributøren for egen regning og i eget navn. Ordrer, Konsulenten afgiver, er ikke bindende for Distributøren, før de er accepterede. . . . § 11 Konsulenten sælger Produkter for egen regning og risiko til sine egne kunder. . . . § 14 Denne aftale er gældende indtil den opsiges af en af parterne. Opsigelsen kan ske når som helst uden varsel, og uden at opsigelsen medfører erstatningspligt for nogen af parterne. . . ." Samarbejdsaftalen med klager blev opsagt telefonisk den 28. juli 2011. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin seksuelle orientering. Klager ringede den 28. juli 2011 til indklagede for at høre, hvornår klager kunne hente nogle varer, han havde bestilt. A sagde i telefonen, at de havde fyret to andre homoseksuelle (X og Y) om mandagen, og at indklagede havde gjort udtrykkeligt opmærksom på, at de ikke ønskede "sådanne personer" i deres forretning. Klager spurgte, om han så heller ikke længere kunne købe varer hos indklagede, hvorpå A svarede, at det kunne han ikke. Klager bad om at få dette sendt på skrift, hvilket A nægtede. Klager ved ikke, hvorfra indklagede ved, at klager er homoseksuel. Aftaleforholdet mellem indklagede og deres konsulenter er, at distributøren (indklagede) laver det samlede momsregnskab, således at konsulenterne, selvom de er selvstændige, ikke er en uafhængig forretning. Siden udgangen af maj 2011 har der mellem distributørerne af produkterne (indklagede og en anden distributør) været en konflikt. Konflikten er udløst af, at X og Y havde solgt visse specielle produkter, og indklagede og den anden distributør er uenige om rettighederne til at sælge disse produkter. X og Y tog selv kontakt til den anden distributør for at bevise, at de som konsulenter havde ret til at sælge disse produkter, for så vidt de under almindelige vilkår havde aftaget varerne fra distributøren. Indklagede var utilfreds med, at X og Y selv tog kontakt til den anden distributør. Efterfølgende har X og Y solgt visse udvalgte produkter med rabat, hvilket indklagede har opponeret imod, idet man mener, at det er kontraktbrud. Der er dog ikke bestemmelser vedrørende rabat i samarbejdsaftalerne. X og Y var den 25. juli 2011 til et eftermiddagsmøde hos indklagede, hvor de i den forbindelse havde en diskussion med B. Samarbejdsaftalen blev opsagt mundtligt, idet B i vidners påhør meddelte, at "sådan nogle bøsser som dem" [X og Y] ønskede de ikke i deres forretning. B meddelte også, at det var et problem, at X og Y havde solgt så meget, idet de dermed også havde opnået ret til at deltage i et Jubilee-arrangement, hvilket var problematisk, da ingen ville dele hotelværelse med "sådan nogen som dem." Indklagede arbejder med en incitamentsmodel, hvor det at skaffe nye konsulenter eller have et stort salg, belønnes i form af gaver, for eksempel TV og iPads. De 32 bedst sælgende konsulenter kommer endvidere med til et Jubilee-arrangement. Den overordnede koncern, der har udviklet produkterne og forretningskonceptet har en Code of Conduct, hvoraf fremgår: " Employment and Diversity The Company is proud to be an equal opportunity employer and believes that equal opportunity is in the best interests of the Company and all its Associates. The Company is committed to developing and promoting ethnic and cultural diversity, including women and minorities, in its work force, in its independent sales force, and in its relationships with vendors, service providers and other third parties. Discrimination on the basis of race, sex, sexual orientation, color, religion, national origin, age or disability is unlawful and will not be tolerated by the Company. The Company also is committed to maintaining a work environment free of intimidation and harassment, either verbal or physical." Y har været til salgsmøde hos indklagede fire gange, men har på intet tidspunkt klaget over X eller Y. Klager bestilte varer hos indklagede den 19. juli 2011. Den 28. juli 2011 ringede han til indklagede, hvor A oplyste, at de ikke ville levere flere varer til ham. Klager ved derfor ikke, hvordan indklagede kan komme frem til, at han har været inaktiv i 10 uger. Klager nedlægger påstand om godtgørelse for mistet indtægt. Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling. A har svaret på indklagedes vegne. Alle konsulenter og teamledere i koncernen er selvstændige, hvilket er beskrevet i samarbejdsaftalens § 3. Det betyder, at konsulenterne køber varer for egen regning hos en distributør, og sælger disse videre til egne kunder. Teamledere er konsulenter, som har påtaget sig en ekstra opgave med at hjælpe og støtte nye konsulenter samt sørge for information til og træning af teamet. Teamledere modtager en ekstra rabat på ca. 3 % af sit eget teams salg. A har gennem mange år både som studerende, lærer og distributør arbejdet sammen med mange forskellige grupper, heriblandt også homoseksuelle, og A understreger, at hun på ingen måde er racist eller imod andre grupper i samfundet. Klager har været konsulent hos indklagede. Klager har været på indklagedes lager én gang, hvor han kom sammen med sin daværende teamleder E og en daværende konsulent. Konsulenterne ville klage over X og Y, som de mente pressede dem. A vidste ikke på daværende tidspunkt, at klager var homoseksuel. Dette fandt A først ud af, da Y nævnte det i et brev han skrev til koncernens direktør. Da indklagede valgte at opsige samarbejdsaftalerne med X og Y, kontaktede indklagede ikke klager, da han på daværende tidspunkt ikke havde været aktiv i mere end 10 uger. Indklagede havde ikke haft nogen form for kontakt med klager siden forsommeren. Indklagede valgte derfor at ophøre ham som konsulent, hvilket er i overensstemmelse med de interne retningslinjer. Dette er ganske normalt, og ikke nogen speciel procedure i forhold til klager. X og Y er opsagt efter § 14 i samarbejdsaftalen. Der har ikke på noget tidspunkt været talt om X's og Y's seksuelle tilhørsforhold, men udelukkende om de regler og aftaler, der ligger i indklagedes forretning, og som skal overholdes af alle. Dette er for at sikre en god og ensartet forretning for alle. Disse aftaler er flere gange blevet foreholdt X og Y, både af A som distributør og af regionalchef F. X og Y er flere gange blevet bedt om at overholde reglerne, da indklagede i modsat fald ville være nødsaget til at ophæve kontrakterne. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven). Af forskelsbehandlingslovens § 2 fremgår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 3, at forbuddet mod forskelsbehandling omfatter enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Nævnet lægger til grund, at lovens personelle anvendelsesområde skal fortolkes i overensstemmelse med rådets direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Direktivets art. 3 om anvendelsesområdet bestemmer blandt andet, at: "Inden for de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv, for så vidt angår både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, anvendelse på alle personer for så vidt angår a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssige beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset sektor eller branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse. . . c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn. . ." Fire af nævnets medlemmer udtaler: Direktivets formål tilsiger, at forskelsbehandlingslovens lønmodtagerbegreb skal fortolkes bredt. På baggrund af bestemmelserne i samarbejdsaftalen samt sagens øvrige oplysninger om aftaleforholdet mellem klager og indklagede, herunder navnlig at klager i et væsentligt omfang er underlagt indklagedes regler om priser, markedsføring og salgsmetoder lægger disse medlemmer herefter til grund, at klager i forhold til indklagede er beskyttet af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Èt af nævnets medlemmer udtaler: Det må lægges til grund, at klager udfører selvstændig virksomhed i forhold til indklagede. Dette medlem finder derfor, at parternes samarbejde ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ved sagens videre behandling lægges til grund, at klager er beskyttet af lovens forbud om forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering. Nævnet kan imidlertid ikke tage stilling, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med opsigelse af samarbejdsaftalen. Nævnet har lægt vægt på, at klager og indklagede er uenige om sagens faktiske omstændigheder, herunder hvad årsagen var til at indklagede opsagde samarbejdsaftalen med klager. Nævnet finder, at en afklaring af disse faktiske forhold vil kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må ske ved de almindelige domstole. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. <7100221-12>