Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10308@2012-03-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kommuner - arbejdsvilkår - sagsbehandling - sprog - ej medhold

J.nr. 7100090-12 Klager, der kommer fra Tyskland, mente ikke, at han i forbindelse med et løntilskudsjob fik den aftalte løn. Han var af den opfattelse, at dette skyldtes hans nationale oprindelse. Samtidig blev der klaget over manglende udbetaling af kontanthjælp og anden økonomisk støtte. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var nogen oplysninger i sagen, der understøttede klagers påstand om, at han havde fået mindre i løn end aftalt i forbindelse med løntilskudsjobbet, eller at dette i givet fald skulle skyldes hans nationale oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen over manglende udbetaling af kontanthjælp og anden økonomisk støtte, da spørgsmålet ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, 1. at klager ikke mener, at han i forbindelse med et løntilskudsjob fik den aftalte løn og 2. fordi hans og hans ægtefælles kontanthjælp blev stoppet, og han ikke fik økonomisk hjælp i forbindelse med afholdelse af ferie uden løn. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Forhold 1: Kommunen har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med klagers arbejde i et løntilskudsjob. Forhold 2: Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen over manglende udbetaling af kontanthjælp og anden økonomisk støtte. Sagsfremstilling Klager kommer fra Tyskland. Han var i maj og juni 2010 i praktik i den indklagede kommune. Efter praktikken blev han ansat i afdelingen med løntilskud for perioden fra 28. juni 2010 til 27. december 2010. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse. Klager henviser til, at han i forbindelse med ansættelsen i hjælpemiddelsektionen i en kommune underskrev en kontrakt vedrørende fuld tid (37 timer om ugen) til 130 kr. i timen. Da han fik sin første løn, fik han kun udbetalt 10.000 kr. netto, og det fremgik af lønsedlen, at han kun fik 118 kr. i timen for 35 timer om ugen. Lønafdelingen oplyste, at dette efter kontrakten var den aftalte løn. Senere fik han kun 113 kr. i timen for 30 timer om ugen. I august 2010 havde han to ugers ferie, og efter aftale med afdelingschefen skulle han have fuld løn under ferien. Han fik sin sidste løn i november 2010, hvor han kun fik 2.000 kr. udbetalt. Det fremgik af lønsedlen, at der var fratrukket 8.000 kr. på grund af tilbagebetaling af feriepenge. Klager oplyser, at hans kone i juli 2010 mistede sin kontanthjælp, fordi klager fik fast ansættelse. De havde derfor kun 10.000 kr. til to personer til hele måneden, hvilket ikke var nok til at dække alle deres udgifter og leveomkostninger, men de fik ikke nogen understøttelse fra kommunen. Han oplyser også, at både hans og hans ægtefælles kontanthjælp blev stoppet, selv om han var fastansat i løntilskudsjob. Klager oplyser, at han ikke føler, at han er blevet behandlet som et menneske, og at de jo kun er de dumme udlændinge. Indklagede påstår at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hans nationale oprindelse. Indklagede henviser til, at national oprindelse er uden betydning, når der indgås aftaler om virksomhedspraktik og/eller løntilskudsjob. Ved indgåelse af sådanne aftaler vurderes der udelukkende på borgerens arbejdsmarkedsparathed. Indklagede oplyser, at klager er blevet behandlet ud fra de faktiske omstændigheder og efter gældende lovgivning. Ansættelsesforholdet i løntilskudsjobbet var omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst, indgået mellem vedkommende personaleorganisation og den offentlige arbejdsgiver. Indklagede oplyser, at klager ved en fejl aldrig har underskrevet ansættelsesbrevet. Indklagede oplyser også, at klager holdt to uger + fire dages ferie uden feriepenge, mens han var ansat i løntilskudsjobbet. Da han ikke havde ret til løn under ferie, er den afholdte ferie blevet reguleret i lønnen for november 2010. Som konsekvens af dette søgte klager om økonomisk hjælp via aktivlovens regler, hvilket han fik afslag på. Han har ikke udnyttet sin administrative klagemulighed i forhold til dette spørgsmål. Indklagede oplyser, at klager afbrød sit løntilskudsjob pr. 30. november 2010 på trods af, at aftalen egentlig løb til den 27. december 2010. Den 1. december 2010 søgte han om kontanthjælp, hvilket blev bevilliget. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede som arbejdsgiver for klager i løntilskudsjobbet, har udsat ham for forskelsbehandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er nogen oplysninger i sagen, der understøtter klagers påstand, om at han har fået mindre i løn end aftalt i forbindelse med løntilskudsjobbet, og at dette i givet fald skulle skyldes hans nationale oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. For så vidt angår det forhold, at klagers og klagers ægtefælles kontanthjælp blev stoppet, vedrører dette spørgsmålet om retten til sociale ydelser. Forskelsbehandlingsloven omfatter ikke udbetaling af kontanthjælp eller andre sociale ydelser. Dette er i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivets art. 3, stk. 3, hvorefter udbetalinger af enhver art fra offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger ikke er omfattet af direktivet. Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen. <7100090-12>

Versioner

1. 2012-03-14