Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10310@2012-06-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - ansættelse - sprog - ej medhold

J.nr. 7100243-12 En norsk mand, der havde fået afslag på sine ansøgninger til to stillinger som ABA træner på en skole for autister, mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse. Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse i forbindelse med den første ansøgning. Klager blev efterfølgende indkaldt til samtale vedrørende den anden stilling. En del af årsagen til fravalget af klager var her, at man vurderede, at børnene ikke i tilstrækkelig grad ville kunne forstå klagers danske sprog. Nævnet fandt, at henvisningen til klagers sprog, gav en formodning for indirekte forskelsbehandling. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at der var en ansøger til stillingen, som var bedre egnet end klager. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på sine ansøgninger til to stillinger som ABA træner på en skole for autister. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på sine ansøgninger til to stillinger på den indklagede skole. Sagsfremstilling Klager, der er nordmand, søgte i juni og november 2011 to stillinger som ABA-træner på en skole. Det fremgår af stillingsopslag af 14. juni 2011 hhv. 27. oktober 2011, at indklagede søgte en ABA-træningsleder til ét hhv. to børn på otte-ni år med infantil autisme og let til middelsvær mental retardering. Det fremgår videre af stillingsopslaget, at der ville blive lagt vægt på "dokumenteret erfaring inden for ABA-projektet eller tilsvarende områder". Klager fik afslag på sin ansøgning til stillingen i juni 2011. Klager blev indkaldt til samtale vedrørende stillingen i november 2011. Samtalen blev holdt den 16. november 2011. Klager fik efterfølgende et afslag. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse. Klager gør gældende, at årsagen til, at han fik afslag på sine ansøgninger, var hans sprog. Klager er nordmand og taler dansk med accent. Ved afslaget fik klager at vide, at afslaget blandt andet var begrundet i sproget. Dette mener klager er diskriminerende. Klager forstår dansk næsten som sit modersmål, taler lidt dansk, men ikke perfekt. Klagers nuværende arbejde er med udviklingshæmmede unge, som godt forstår klagers sprog, selvom de har en mental alder svarende til fra ca. 1-10 år. Klager har en mastergrad inden for ABA (anvendt adfærdsanalyse). I Danmark findes der ikke en tilsvarende mastergrad. Stillingsopslaget i juni 2011 Klager blev ikke kaldt til samtale vedrørende stillingen i juni 2011. Da klager havde særdeles gode kvalifikationer til at bestride stillingen, skrev han en e-mail til skolen og skolens afdelingsleder, som aldrig blev besvaret. Indklagede har oplyst, at de havde en oplagt kandidat til stillingen. Dette tolker klager sådan, at de har ansat en intern. Klager er blevet forskelsbehandlet, fordi han ikke er blevet kaldt til samtale, selvom han var den ansøger, der havde mest formel kompetence. På dette tidspunkt vidste indklagede ikke noget om klagers sprog, andet end at han var nordmand. Klager undrer sig over, hvordan indklagede kan vide, at de har den rette og bedst kvalificerede, når de kun vurderer én person. Stillingsopslaget i november 2011 Klager blev kaldt til samtalen vedrørende stillingen, som han søgte i november 2011. En psykolog med meget mindre formel kompetence inden for ABA end klager, fik stillingen. Dette tolker klager sådan, at indklagede havde fordomme overfor at ansætte en person, som ikke taler perfekt dansk. Der var mange tilstede ved ansættelsessamtalen, 10-13 personer bestående af forældre, SFO, supervisor, afdelingsleder m.v. Klager talte under samtalen dansk med norsk accent. Klager oplyste, at han talte bedre dansk på sit nuværende arbejde, men at han ved samtalen måtte koncentrere sig om indholdet i det, han sagde, og derfor blev hans dansk dårligere. Klager tror, at de tilstedeværende ved samtalen troede, at den måde klager talte på ved samtalen, var sådan han normalt taler dansk. Det blev ikke tillagt vægt, at klager oplyste, at han normalt talte dansk med norsk accent. De tilstedeværende repræsentanter for indklagede talte meget til samtalen, og derfor fik klager kun lejlighed til at tale kort. Klager blev aldrig spurgt til de kompetencer, som indklagede havde efterspurgt i stillingsopslaget. Klager blev således ikke spurgt til sine kompetencer inden for ABA. Det eneste spørgsmål, der gik direkte på klagers kompetencer var, om hans uddannelse svarede til pædagoguddannelsen i Danmark. Dette viser, at man ikke havde forstået klagers kompetencer, da det af klagers ansøgning fremgik, at han havde en mastergrad i ABA. Forældrene fortalte meget om deres børn, og klager fandt det unaturligt at afbryde forældrene i deres tale. Klager stillede nogle opfølgningsspørgsmål, men valgte også at lytte til, hvad forældrene sagde. Klager fandt det ikke relevant at spørge ind til den behandling, børnene var i, da han ved så meget om ABA, at han ville have fået svar på noget, han allerede ved. De tilstedeværende repræsentanter var mere fokuserede på klagers sprog. Afdelingslederen spurgte for eksempel, om klager havde et kursus i mundtligt dansk for norsktalende, og en af forældrene udtrykte sin bekymring over, at klager ikke talte godt dansk. Dette på trods af, at alle til samtalen forstod, hvad klager sagde. Samtalen var dårligt ledet, og personer tog vilkårligt ordet. Klager undrer sig over, hvordan forældrene ved, at børnene ville have svært ved at forstå ham. Kan forældrene dokumentere dette, for eksempel ved at henvise til forskning, der viser, at en nordmand med god dansk udtale ikke kan fungere godt sammen med autistiske børn og lære dem noget. Klager arbejder i sit nuværende arbejde med elever, der befinder sig på samme sproglige niveau som eleverne på den indklagede skole. Klagers nuværende elever forstår udmærket, hvad klager siger. Nogle gange kan det også være en fordel, at læreren ikke taler perfekt dansk, da elevernes lytteadfærd skærpes ved at de nogle gange må koncentrere sig. Børn får også deres sproglige erfaringer fra flere kilder. Det er derfor ikke nødvendigvis en ulempe, at en person ikke taler perfekt dansk. Klagers kolleger siger også, at det er nemt at forstå, hvad klager siger. Klager henviser desuden til, at det fremgår af stillingsopslaget, at der ofte skal kommunikeres med korte beskeder i arbejdet. Dette er noget, som klager er god til på dansk. Deltagerne ved samtalen har - bortset fra en repræsentant fra "team ABA" - meget lidt kendskab til ABA. Indklagede har ikke fulgt de kvalifikationer, de efterspurgte i stillingsannoncerne, men har i stedet ansat tilfældigt efter, hvem de bedst kunne lide til ansættelsessamtalerne, på trods af, at det af stillingsopslaget fremgik, at der ved ansættelsen ville blive lagt vægt på dokumenteret erfaring inden for ABA eller tilsvarende områder. Indklagede har ikke villet fremlægge oplysninger om den person, der fik stillingen. Klager mener, at indklagede er forpligtet hertil, da klager ellers ikke kan bevise, at han har mere formel kompetence, end den, der fik stillingen. Klager har formentligt 10-30 gange mere formel kompetencer inden for ABA end den psykolog, som blev ansat i stillingen. En psykolog har lidt adfærdsanalyse i sin uddannelse, men klager har kompetence inden for ABA på masterniveau. Klager har 70 ECTS point på masterniveau inden for ABA, og klagers gennemsnit fra studiet er B (næsthøjeste karakter). En psykolog vil formentligt ikke have nogen rene ECTS point i adfærdsanalyse - i så fald vil det være færre point end klager. Hertil kommer, at klager har arbejdet som socialpædagog med ABA-metoden i 4,5 år. Klager har deltaget i mange seminarer om ABA både i Norge og internationalt. Klager er i tillæg til ABA-uddannelsen uddannet lærer med fag som idræt, psykologi, samfundsfag, ungdomssociologi, religion og historie. Klager har også tidligere arbejdet på gymnasier. En person som klager, der har meget erfaring og formel kompetence inden for ABA, vil være bedre i stand til at analysere og sætte gang i tiltag baseret på observationer, end en person uden ligeså meget kompetence. ABA er meget avanceret og komplekst at udføre, og det forudsætter kendskab til forskellige observations- og registreringsteknikker, analyseværktøjer og metoder. ABA har også et meget teknisk sprog. Derfor vil den, der har mest formel kompetence kombineret med praktiske erfaringer, have de bedste forudsætninger for arbejdet. Hvis argumentet for, at klager ikke fik stillingen, er, at han ikke har erfaring med børn, er dette ikke korrekt. Klager arbejder med udviklingshæmmede, også autister, med forskellig mental alder. Inden for ABA er alder ikke relevant, idet man ser på barnets, den unges eller den voksnes funktionsniveau. Klager har desuden selv to børn på 1 år og 5 år. Klager mener, at det man har skrevet i stillingsopslaget, at man vil vægte ved besættelsen af stillingerne, er noget andet end det, indklagede har fremhævet i deres svar til Ligebehandlingsnævnet. De af indklagede opstillede punkter er baseret på en efterfølgende fortolkning af stillingsopslaget kombineret med, at de er en begrundelse for, hvorfor klager ikke fik stillingen. For eksempel er det ikke i stillingsopslaget angivet, at kendskab til alderstrin ville blive tillagt vægt. Klager fik ikke ved samtalen spørgsmål til samarbejde og fleksibilitet eller erfaring i tæt samarbejde med familier. Klager mener ikke, at det er tilstrækkeligt at indklagede ikke spurgte til hans kompetencer inden for ABA med henvisning til, at dette fremgik af hans CV. CV'et uddyber slet ikke de erfaringer som klager har, og de metoder, som han har arbejdet med. Videre viser spørgsmålet, om klagers uddannelse svarer til pædagoguddannelsen, at de til samtalen slet ikke havde forstået, at klager har en mastergrad i ABA. Det gør ikke forskelsbehandlingen af klager mindre, at den, der fik stillingen, kommer fra et andet land. Vedkommende kunne måske tale perfekt dansk, mens klager blev diskrimineret, fordi han ikke taler perfekt dansk. Det er rigtigt, at der var flere nationaliteter i ansættelsesudvalget, men det er ikke nogen garanti mod forskelsbehandling. Indklagede afviser, at der er sket forskelsbehandling eller nogen anden form for diskrimination eller fordomsfuldhed i vurderingen af ansøgningerne til stillingerne som ABA-træner. Stillingsopslaget i juni 2011 Indklagede oplyser, at der blandt ansøgerne var et oplagt emne, som alle i ansættelsesudvalget var enige om, ville være den rette til stillingen. Her var blandt andet kontinuiteten i overgangen fra børnehave til skole af betydning for ansættelsen. Indklagede afviser, at der var tale om en intern ansættelse. Indklagede vægtede ved valget af ansøger noget, som indklagede mente havde betydning for varetagelsen af arbejdet i forhold til netop det barn, som den pågældende skulle være træner for. Der er ingen praksis for at begrunde, at ansøgere ikke er inviteret til samtale. Det ville betyde, at det for et stort antal mere eller mindre relevante ansøgere skulle begrundes individuelt, hvorfor de ikke blev inviteret. Stillingsopslaget i november 2011 Indklagede afholder ansættelsessamtaler for personligt at kunne møde de ansøgere, der gør sig godt på papirerne, og for at indklagede i fællesskab med ansættelsesudvalget kan finde ud af, hvem der mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i et tværfagligt samarbejde omkring børnene i specialklasserne. Derfor tilbyder indklagede relevante samarbejdspartnere at deltage i ansættelsessamtaler. Ansættelsessamtalen med klager fandt sted den 16. november 2011. Der var ca. 30 ansøgere til stillingen, hvoraf en del var kvalificerede i forhold til opslaget. Fire ansøgere blev inviteret til samtale, og tre kom til samtalen. Ved samtalen deltog et ansættelsesudvalg på 12 personer bestående af forældre, lærere, pædagoger, supervisorer og afdelingslederen. Udvalget var sammensat i forhold til de personer, ansøgeren skulle samarbejde med. Efter en grundig drøftelse var der i ansættelsesudvalget enighed om at ansætte en anden ansøger end klager. Beslutningen blev truffet på baggrund af en saglig og grundig drøftelse af alle de indkaldtes kompetencer i forhold til arbejdsopgaven. Der blev foretaget en samlet vurdering, hvor blandt andet følgende indgik: - Faglig viden - Kendskab til alderstrin - Vurdering i forhold til samarbejde og fleksibilitet - Kommunikationsfærdigheder - Erfaring i tæt samarbejde med familier Ansættelsesudvalget oplevede, at klager ikke viste udpræget nysgerrighed eller spurgte nærmere ind til den behandling, børnene er i, da børnene og deres vanskeligheder blev præsenteret af ansættelsesudvalget. Indklagede havde en forventning om, at klager på en overbevisende måde ville deltage aktivt i samtalen ved blandt andet dækkende at præsentere sig selv og sine kundskaber og ved at stille spørgsmål, der tydede på en relevant forståelse for, at faglighed, samarbejdsevne og en given praksis skal hænge sammen ved opgaveløsningen. I ABA-projektet i den kommune, som den indklagede skole ligger i, har man lagt stor vægt på samarbejdsevner hos træningslederne kombineret med relevante ABA-færdigheder. Erfaringer fra et ABA-projekt i en anden del af landet har vist, at det er afgørende at tænke i samarbejde og ikke kun i formelle kompetencer. I fravalget af klager indgik desuden, at klager ikke havde praktisk erfaring med elever på alderstrinnet. De aktuelle børn, er efter indklagedes skøn ikke i stand til at forstå klagers danske sprog i tilstrækkeligt omfang. Klager havde formel kompetence, men der ikke er nogen lovgivning, der siger, at man skal have en bestemt uddannelse. Kommunen, som skolen ligger i, hverver ekspertisen i regionen, og de ansatte ABA-trænere får løbende supervision og faglig sparring. ABA-eleverne i den pågældende klasse er børn med infantil autisme, og deres sproglige udvikling er usikker og sårbar. Det er af afgørende betydning for eleverne, at ABA-træneren har et meget præcist og tydeligt sprog, da træneren ligesom forældrene er sproglig model for dem. Især den ene elev er meget følsom i forhold til at udvikle et brugbart sprog til at kontakte andre børn og voksne. Hertil kommer, at i ABA-projektet er inklusionen af børnene i skolesammenhængen et af målene. Det kræver også, at ABA-træneren kan medvirke til at skabe elevernes kontakt til de andre børn, hvoraf flere andre også er sprogligt svage. Indklagede er uenig i klagers holdning til, at alderstrin i forhold til ABA er uden betydning. Uanset autisme og udviklingshæmning er der stor forskel på hvorledes 6-8 årige og næsten voksne er sammen i leg, undervisning, interesser og adfærd generelt. Klager havde ved samtalen mulighed for at uddybe oplysningerne i ansøgningen og beskrive sine personlige kvalifikationer. At der ikke blev spurgt så meget ind til klagers formelle kompetencer skyldtes, at dette var velbeskrevet i klagers CV. Indklagede mener ikke, at klager blev begrænset i sin taletid, men at han ikke havde så meget at fortælle om sig selv. Derfor blev der efter hans korte præsentation stillet en del spørgsmål. Indklagede afviser, at samtalen var dårligt ledet. Udvalget havde bevidst valgt, at samtalerne skulle foregå i en uformel form. Ansættelsessamtalerne var set fra udvalgets side uproblematisk. Indklagede afviser, at man har besat stillingerne vilkårligt, efter hvem man bedst kunne lide. Alene sammensætningen af ansættelsesudvalget umuliggør dette. Indklagede vil ikke kommentere på klagers bemærkninger om de andre ansøgeres kvalifikationer, herunder den, der fik stillingen, da dette beror på formodninger og forekommer upassende. Indklagede mener ikke, at de er forpligtede til at udlevere personlige og faglige oplysninger om en af indklagedes medarbejdere. Den, der fik stillingen, blev vurderet til bedre at kunne dække alle de forskellige elementer, der efterspurgtes, og hermed også en vurdering af, at personen også har formel kompetence inden for ABA. Indklagede finder ikke, at det er afgørende for sagen, hvem de valgte at tilbyde ansættelse, men mere hvorfor de valgte ikke at tilbyde klager ansættelse. Det oplyses dog, at den, der blev ansat, kommer fra et andet nordisk land. Der var desuden flere nationaliteter i ansættelsesudvalget, så indklagede har en god forståelse for, at dansk kan være et svært sprog at tilegne sig. Den, der fik tilbudt ansættelse, kunne ved samtalen, på trods af, at vedkommende har en anden nationalitet end dansk, gøre sig forståelig på en overbevisende vis. Indklagede var således ikke i tvivl om, at vedkommende kunne varetage undervisning samt formidling af denne særlige form for pædagogik og målrettet praksis både overfor børn og voksne. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Stillingsopslaget i juni 2011 Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver en formodning for, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse i forbindelse med klagers ansøgning til stillingen i juni 2011. Det giver ikke i sig selv en formodning for forskelsbehandling, at klager er nordmand, og at han ikke blev kaldt til samtale. Nævnet har desuden lagt vægt på, at klager efterfølgende blev kaldt til samtale vedrørende stillingen opslået i november 2011. Stillingsopslaget i november 2011 Den indklagede skole har i sit svar til Ligebehandlingsnævnet skrevet, at en del af årsagen til fravalget af klager var, at man vurderede, at børnene ikke i tilstrækkelig grad ville kunne forstå klagers danske sprog. Ligebehandlingsnævnet finder, at denne henvisning til klagers sprogkundskaber giver en formodning for indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Nævnet finder imidlertid, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede skulle foretage et valg blandt et antal kvalificerede ansøgere af hvilken af disse, der var bedst egnet til at varetage stillingen som ABA-træner for nogle konkrete børn. En arbejdsgiver har som udgangspunkt et vidt skøn ved denne vurdering. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at der var en ansøger, som var bedre egnet end klager. Det er indgået i denne vurdering, at der var tale om en stilling som ABA-træner for to børn med infantil autisme, at indklagedes ansættelsesudvalg, som blandt andet bestod af disse børns forældre, bedst kunne vurdere børnenes behov, og at det derfor ikke i denne sammenhæng var usagligt også at lægge vægt på klagers danske sprog. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100243-12>

Versioner

1. 2012-06-01