Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10315@2012-12-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 7100302-12 Klagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med sikkerhedsstillelse ved check-in på et hotel. Klagen vedrørte reelt forskelsbehandling derved, at klager ikke fik tilbudt at stille sikkerhed i form af pasdeponering. Pas udstedes på grundlag af nationalitet/statsborgerskab og uden hensyn til race eller etnisk oprindelse. Det forhold, at udenlandske gæster efter indklagedes praksis har mulighed for i modsætning til danske gæster at stille sikkerhed for betalingen for opholdet ved at deponere deres pas, er således ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med sikkerhedsstillelse ved check-in på et hotel. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med loven om etnisk ligebehandling, at indklagede ikke tilbød klager, at han kunne stille sikkerhed ved at deponere sit pas. Sagsfremstilling Klager, der er dansk statsborger bosat i Tyskland, mødte den 10. november 2010 frem på det indklagede hotel for at checke ind på et værelse, som han havde bestilt forud. Da klager ikke som ønsket af hotellet kunne stille sikkerhed i form af et kreditkortnummer eller et kontant depositum på 500 kr., forlod klager hotellet uden at checke ind. Det fremgår af en efterfølgende korrespondance mellem klager og indklagede, at hotellet har følgende politik for sikkerhedsstillelse: "Det er [indklagedes] politik at alle vores gæster ved ankomst skal stille sikkerhed for betaling af værelse (såfremt at dette ikke allerede er betalt) samt eventuelle ekstra posteringer (restaurant, telefon, bar, spa, etc.). Dette kan være enten i form af kreditkort oplysninger, kontanter (enten danske kroner eller anden valuta som accepteres som betaling i hotellet) eller pas (udenlandske borgere.)" Parternes bemærkninger Klager påstår, at han på grund af sin race, hudfarve, samt nationale og etniske oprindelse blev nægtet betjening på samme vilkår som andre, og at han blev behandlet ringere end en anden ville blive i en tilsvarende situation. Klager mener derfor, at han blev udsat for både direkte og indirekte forskelsbehandling efter loven om etnisk ligebehandling. Klager ønsker at få tilkendt en godtgørelse. Klager henviser til, at det er indklagedes politik at tilbyde udenlandske gæster at stille sikkerhed ved at deponere pas, mens indenlandske gæster ikke tilbydes at stille sikkerhed på denne måde. Da klager ønskede at foretage check-in på det forudbetalte hotelværelse, forlangte indklagede sikkerhedsstillelse i form af kreditkortgaranti eller kontant depositum. Indklagede tilbød ikke klager at stille sikkerhed ved at deponere sit pas, men behandlede ham som en indenlandsk gæst i forhold til sin politik om sikkerhedsstillelse. Indklagede undersøgte således ikke klagerens nationalitet, men formodede på baggrund af hans hudfarve og beherskelse af det danske sprog, at han var dansk statsborger. Klager mener derfor, at han konkret blev forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse. For så vidt angår spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling, henviser klager til, at indklagedes politik om, at udenlandske gæster kan stille sikkerhed ved at deponere pas, stiller personer af dansk etnisk oprindelse ringere end andre personer. Denne forskelsbehandling er efter klagers opfattelse ikke objektivt begrundet i et sagligt formål. Indklagede påstår, at sagen skal afvises, da Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af nationalitet/statsborgerskab. Indklagede afviser i øvrigt, at klager blev forskelsbehandlet på grund af race og etnisk oprindelse i strid med loven om etnisk ligestilling. Indklagede oplyser, at hotellets receptionist på baggrund af klagers navn samt det forhold, at han talte fejlfrit dansk, formodede, at han havde dansk nationalitet. Indklagede bestrider, at klager fik oplyst, at han ikke kunne betale depositum i fremmed valuta, hvilket bekræftes af receptionisten. Det er således indklagedes praksis, at der kan stilles sikkerhed i blandt andet euro, hvilket klager blev oplyst om. Indklagede gør gældende, at udstedelse af pas er knyttet til den enkelte persons statsborgerskab og ikke til race eller etnisk oprindelse. Indklagede gør videre gældende, at praksis om, at udenlandske hotelgæster kan stille sikkerhed ved at deponere pas, er objektivt begrundet i et sagligt formål, som ikke er uproportionalt eller mere vidtgående end nødvendigt for at opfylde formålet. Indklagede henviser i den forbindelse til, at der efter lovgivningen er forskellige regler for hotellers registrering af udenlandske og danske gæster. For danske hotelgæsters vedkommende skal der føres protokol med gæstens fulde navn, stilling eller bopæl. For udenlandske gæsters vedkommende skal der føres protokol eller gæstebog med gæstens navn, fødselsdato, nationalitet, fast bopæl, ankomstdato samt type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation. Indklagede henviser videre til, at det er fast praksis, at hoteller ved check-in anmoder om sikkerhedsstillelse i form af kreditkortoplysninger eller et kontant depositum. Udenlandske gæster kan også stille sikkerhed ved at deponere pas. Sikkerhedsstillelsen skal sikre, at hotellet får betaling for opholdet og eventuelle andre ydelser, hvilket efter indklagedes opfattelse er et sagligt formål. Danske gæster kan ikke stille sikkerhed ved at deponere pas, da de ikke efter endt ophold forlader landet og derfor ikke har brug for passet. Passet kan derfor ikke bruges som sikkerhed. Det er indklagedes opfattelse, at praksis om, at muligheden for at stille sikkerhed er forskellig for udenlandske og danske gæster, er et legitimt og hensigtsmæssigt middel til opfyldelse af formålet med sikkerhedsstillelsen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til sager, der vedrører forbuddet i EU-traktaterne om forskelsbehandling på grund af nationalitet. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Loven forbyder såvel direkte som indirekte forskelsbehandling på grund af en persons race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille en person af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klagen vedrører reelt forskelsbehandling derved, at klager ikke fik tilbudt at stille sikkerhed i form af pasdeponering. Pas udstedes på grundlag af nationalitet/statsborgerskab og uden hensyn til race eller etnisk oprindelse. Det forhold, at udenlandske gæster efter indklagedes praksis har mulighed for i modsætning til danske gæster at stille sikkerhed for betalingen for opholdet ved at deponere deres pas, er således ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100302-12>

Versioner

1. 2012-12-05