Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/10316@2012-10-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - ej medhold

J.nr. 7100400-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse som følge af, at klager som forfatter til fremmedsproget litteratur ikke kan modtage biblioteksafgift for sine bøger. Nævnet fandt, at en forfatters mulighed for at få støtte i form af afgift for de af hans bøger, der er tilgængelige på offentlige biblioteker, er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Ligebehandlingsnævnet fandt, at et krav om, at en forfatter skal skrive på dansk for at kunne modtage biblioteksafgift, kunne udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, fordi et sådant krav kunne havde den virkning, at personer med en anden etnisk oprindelse end dansk stilles ringere end etniske danskere, fordi de som følge af deres etniske oprindelse i højere grad vil have et andet modersmål end dansk, og derfor vil have sværere ved at skrive deres værker på dansk. Nævnet fandt dog, at kravet var objektivt begrundet, da formålet med at støtte dansksprogede bøger er at understøtte og beskytte dansk kultur. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse som følge af, at klager som forfatter til fremmedsproget litteratur ikke kan modtage biblioteksafgift for sine bøger. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager som fremmedsproget forfatter ikke kan modtage biblioteksafgift. Sagsfremstilling Der er klaget over, at klager ikke kan modtage biblioteksafgift, fordi han er fremmedsproget forfatter og ikke skriver bøger på dansk. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling, at han som fremmedsproget forfatter ikke kan få biblioteksafgift for hans bøger, selvom de er udstillet og udlånes på de danske biblioteker. Klager har skrevet en række bøger på engelsk, som er blevet oversat til dansk og udgivet i Danmark. Klager har i alt skrevet syv titler, hvoraf fire er oversat til dansk. Klager har selv betalt for oversættelse og udgivelse af en række af hans bøger. Klager har desuden skrevet flere bøger på engelsk, som handler om det danske samfund, men klager har ikke haft råd til at oversætte disse til dansk. Klager betaler skat af sin indtægt i Danmark, han er gift med en dansk kvinde, og de har to danske børn. Hvordan skal han forklare sine børn, at han hele tiden bliver behandlet anderledes i det danske samfund? Klager havde ikke forventet, at loven og bibliotekerne samt hans gamle forlag ville diskriminere ham på den måde. Da klager fandt ud af, at han ikke kunne få biblioteksafgift, fordi han ikke er dansk statsborger, bad han bibliotekerne om at fjerne hans bøger fra biblioteket, fordi han ikke ville finde sig i forskelsbehandling. Med bibliotekerne nægter at respektere klagers ønske og siger, at klager ikke har ret til at bestemme over sine egne bøger. Klager ønsker retfærdighed og at blive behandlet lige. Klager har ikke søgt indklagede om at modtage biblioteksafgift, fordi det fremgår af loven, at klager ikke kan få biblioteksafgift, fordi han ikke er dansker. I vejledningen om biblioteksafgift står der: "Hvem kan ikke få? Forfattere til fremmedsprogede værker kan ikke få biblioteksafgift for disse udgivelser, heller ikke for en evt. dansk oversættelse af dem. Dette gælder uanset forfatterens nationalitet." Klager mener, at det er uretfærdigt med hensyn til de af hans bøger, der er blevet oversat til dansk. Oversætteren har ret til biblioteksafgift, men ikke forfatteren. Klager er også en del af det danske samfund, så hvorfor kan han ikke få biblioteksafgift ligesom danske værker? Er danske værker bedre end udenlandske værker? Klager mener, at litteratur ikke skal forskelsbehandles, men at alle forfattere og alle litterære værker burde være lige værdifulde. Klager ønsker at blive behandlet lige og at få kompensation fra bibliotekerne for hans bøger fra 2003 til 2012 samt mulighed for at ansøge om penge ligesom alle andre danske borgere i samfundet. Indklagede gør gældende, at de ikke har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. Indklagede oplyser, at det efter reglerne om biblioteksafgift er et krav, at man skal skrive på dansk, for at kunne opnå biblioteksafgift. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "§ 2. Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er - 1) forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog, - 2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk, - 3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark, - 4) illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og - 5) andre bidragsydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde." Den danske biblioteksafgiftsordning har siden 1. januar 1992 fungeret som en kulturstøtteordning, hvorefter der betales biblioteksafgift til forfattere, oversættere, illustratorer med flere, der skriver på dansk. I december 2004 sendte EU Kommissionen en åbningsskrivelse til den danske regering. Kommissionen var af den opfattelse, at sprogkriteriet i den danske biblioteksafgiftsordning var i strid med Traktatens forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, idet den danske ordning kun tilgodeser forfattere med flere, der skriver på dansk. Ordningen var efter Kommissionens opfattelse udtryk for indirekte diskrimination af forfattere med flere, der ikke skriver på dansk, og ikke forenelig med artikel 12 TEF (nu artikel 18 EUF) om forbud mod diskrimination på grund af nationalitet. Den danske regering meddelte i februar 2005, at man anså biblioteksafgiftsordningen for at være i overensstemmelse med EU-reglerne. Til støtte herfor blev det anført, at sprogkriteriet er begrundet i hensynet til beskyttelse af dansk kultur, og at det danske sprog udgør en helt central og afgørende del af den danske kultur. Videre blev det anført, at et sprogkriterium til beskyttelse af national kultur tilbage i 1987 generelt blev godkendt af Domstolen som værende lovligt og sagligt og ikke et udtryk for skjult eller indirekte diskrimination af andre EU-borgere i strid med Traktaten. Endvidere blev det anført, at Kommissionen i en protokolerklæring fra et møde i Rådet i 1992 havde bekræftet, at den danske biblioteksafgiftsordning var i overensstemmelse med EU-reglerne, herunder forbuddet mod diskrimination. Kommissionen besluttede på den baggrund at henlægge sagen i december 2007. Der er enighed om, at Kommissionen således har anerkendt, at den danske biblioteksafgiftsordning er i overensstemmelse med såvel Traktaten som direktiv 92/100/EØF om retten til offentligt udlån (biblioteksafgift), som implementeret med den danske biblioteksafgiftslov. Indklagede afviser på denne baggrund, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra sprogkravet. Klager er ikke tilmeldt biblioteksafgiftsordningen. Klager kontaktede indklagede den 29. marts 2012 og meddelte, at han ønskede biblioteksafgift, men at han var bekendt med, at han ikke kunne modtage dette. Klager skrev til indklagede, at han følte det uretfærdigt, at han blev forskelsbehandlet som forfatter, bare fordi han ikke er en dansk forfatter. Indklagede vejledte klager om reglerne om biblioteksafgift, herunder at han på indklagedes hjemmeside kunne læse nærmere om, hvilke bøger, der berettiger til biblioteksafgift. Klager vil som fremmedsproget forfatter kunne søge og modtage støtte fra Puljen for fremmedsprogede forfattere, såfremt han opfylder betingelserne herfor. Puljen kan søges af herboende fremmedsprogede skønlitterære forfattere, der har øvet en særlig indsats for dansk kultur. Forfatternes værker skal være skrevet på et andet sprog end dansk og efterfølgende gjort tilgængelige i dansk oversættelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af etnisk/national oprindelse på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven). Af forskelsbehandlingslovens § 2 fremgår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 3, at forbuddet mod forskelsbehandling omfatter enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Nævnet lægger til grund, at loven skal fortolkes i overensstemmelse med rådets direktiver 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etniske oprindelse (etnicitetsdirektivet) samt 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Direktivets art. 3 om anvendelsesområdet bestemmer blandt andet, at: "Inden for de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv, for så vidt angår både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, anvendelse på alle personer for så vidt angår a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssige beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset sektor eller branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse. . . c) ansættelsesvilkår, herunder afskedigelse og løn. . ." Beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde er på dette punkt svarende til etnicitetsdirektivet. Direktiverne må forstås således, at anvendelsesområdet skal fortolkes bredt, og at forbuddet skal omfatte alle relevante regler og betingelser, der er af betydning for adgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. En forfatters mulighed for at få støtte i form af afgift for de af hans bøger, der er tilgængelige på offentlige biblioteker, er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af blandt andet en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår af reglerne om biblioteksafgift, at berettiget til at modtage biblioteksafgift er personer, som skriver på dansk, herunder forfattere der skriver på dansk og oversættere, der oversætter et værk fra et fremmedsprog til dansk. Retten til biblioteksafgift er således knyttet til den person, der begår værket på dansk. Klager skriver ikke på dansk. Ligebehandlingsnævnet finder, at et krav om, at en forfatter skal skrive på dansk for at kunne modtage biblioteksafgift, kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, fordi et sådant krav har den virkning, at personer med en anden etnisk oprindelse end dansk stilles ringere end etniske danskere, fordi de som følge af deres etniske oprindelse i højere grad vil have et andet modersmål end dansk, og derfor vil have sværere ved at skrive deres værker på dansk. Nævnet finder dog, at kravet om, at bøgerne skal være skrevet på dansk, er objektivt begrundet, da formålet med at støtte dansksprogede bøger er at understøtte og beskytte dansk kultur. Vilkårene for at modtage biblioteksafgift er således hensigtsmæssige og nødvendige. Når det er tilfældet, er vilkårene ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. <7100400-12>

Versioner

1. 2012-10-10