Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9014@2012-01-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00161

Resumé Klager – Sparekassen Himmerland A/S – klagede over blandt andet forsideartiklen ”Risikobanker slipper for tilsyn” i Jyllands-Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den økonomiske situation i Sparekassen Himmerland A/S. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Jyllands-Posten ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører. Hertil kommer, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.3-A.5. Pressenævnet finder, uanset udsagnet ”problembank” måtte være udtryk for en vurdering, at det fremstår som en konstatering uden, at læseren får mulighed for at blive opmærksom på, hvilket faktisk grundlag vurderingen bygger på. Udsagnet "problembank" kan sammenholdt med den kritiske omtale af Finanstilsynets kontrolbesøg og af banker under skærpet kontrol være skadelig for Sparekassen Himmerland A/S. Pressenævnet lægger til grund, at det ikke på forhånd var almindelig kendt, at Sparekassen Himmerland skulle være en "problembank". Nævnet finder på den baggrund, at Jyllands-Posten, hvis man ville anvende udtrykket "problembank" om Sparekassen Himmerland, burde have redegjort nærmere for det faktiske grundlag for denne karakteristik og forelagt det faktiske grundlag for Sparekassen Himmerland til kommentering forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, udtaler Pressenævnet sin kritik af Jyllands-Posten. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre et kendelsesresumé.

Sparekassen Himmerland A/S har ved advokat Bo Holse klaget til Pressenævnet over artikler bragt den 19. oktober 2011 i Jyllands-Posten, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den 19. oktober 2011 bragte Jyllands-Posten forsidehenvisningen ” Risikobanker slipper for tilsyn ” med underoverskriften ” Bankernes vagthund, Finanstilsynet, forsømmer at holde øje med landets mest usikre banker, lyder kritikken fra flere eksperter. Det kan betyde større tab og forlænge finanskrisen ”. Af forsiden fremgik følgende: ”Mens Finanstilsynet følger landets største og mest solide pengeinstitutter tæt – ofte på månedsbasis – kan der gå op til halvandet år mellem kontrolbesøgene hos de mest pressede pengeinstitutter. Problembanker som Sparekassen Himmerland og Skjern Bank har ikke haft besøg af Finanstilsynet i over halvandet år. Ydermere har kriseramte banker som Vestjysk Bank og Sparekassen Østjylland senest fået kigget lånebøgerne igennem i henholdsvis januar og maj 2010. »Det er en alt for lang periode, når der går op til halvandet år. I den finansielle sektor udvikler tingene sig hurtigt, og tabene kan risikere at vokse i perioden mellem tilsynets besøg. Det er helt afgørende, at tilsynet bruger kræfter på de banker, som er i farezonen,« siger professor i selskabsret ved Copenhagen Business School, Casper Rose. Ifølge bankekspert Thomas Berngruber fra den finansielle rådgivningsvirksomhed Leth Capital er de manglende tilsyn med til at styrke mistroen til en finansiel sektor, som har været hårdt ramt af stribevis af bankkrak, senest i Max Bank. »Det giver offentligheden en fornemmelse af, at der ikke er den nødvendige overvågning. Det er alvorligt, da en bank bygger på tillid, og det svækker bankernes mulighed for at låne penge,« siger Thomas Berngruber. Han understreger, at det i sidste ende bliver dyrere for forbrugerne at låne penge, når bankernes omkostninger stiger. Finanstilsynet forklarer, at det prioriterer store banker som Nordea og Danske Bank højt på grund af deres betydning for det danske samfund. »I banker under skærpet tilsyn tilstræber vi at komme mindst en gang inden for hvert kalenderår. Vores forventning er, at vi i januar vil være gennem alle de banker, der pt. er under skærpet tilsyn,« siger direktør for Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard. Flere politikere forlanger dog et tættere tilsyn med konkurstruede banker. »Finanstilsynet har fået skærpet mulighederne for at føre tilsyn med bankerne, og derfor må man også kunne forvente, at det som minimum besøger de kriseramte banker med et års mellemrum,« siger finansordfører John Dyrby fra Socialdemokraterne.” Samme dag i erhvervssektionens side 4 bragte Jyllands-Posten artiklen ” Krav om skrappere banktilsyn ” med underoverskriften ” INSPEKTION: Fra flere sider opfordres der til langt skrappere tilsyn med landets kriseramte banker fra Finanstilsynets side. Flere mindre banker har ikke haft besøg siden foråret 2010 .” Følgende fremgik af artiklen: ”Trods massive udfordringer kan landets banker undslippe Finanstilsynets lup i årevis, før tilsynet endelig kommer på besøg i banken. Tilsynet bekræfter således over for Morgenavisen Jyllands-Posten, at der godt kan gå op mod halvandet år mellem besøgene i landets mest risikobetonede banker, der er under skærpet tilsyn, ligesom der kan gå flere år mellem Finanstilsynets besøg i andre banker, der ligeledes kæmper med store udfordringer. Senest viser erfaringerne fra de krakkede banker Fjordbank Mors og Max Bank, der blev lukket efter krav fra Finanstilsynet tidligere på året, at ingen af de to havde haft besøg af tilsynet siden foråret 2010, da tilsynet begyndte at offentliggøre sine rapporter. Kontrol med solide banker Til sammenligning holder tilsynet løbende snor i landets større og mere solide banker. … SF: Ministerens ansvar … Et af det mest udtalte eksempler på dét er krakket i Amagerbanken, hvor banken i to omgange havde bedt sine aktionærer om frisk kapital, kort tid før krakket i banken. Også Max Bank hentede over 100 mio. kr. blandt sine aktionærer, mindre end et år før at banken måtte lukke tidligere på måneden. »Ultimativt er det ledelsen i de enkelte banker, der står for driften og har ansvaret. Men i takt med, at reglerne på området skærpes, kan man godt forvente, at tilsynet bruger noget ekstra krudt på de banker, der er i farezonen, og kommer oftere på uanmeldt besøg,« siger direktør i Dansk Aktionærforening Charlotte Lindholm. Tilsyn i bestyrelsen Økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset påpeger, at der ifølge ham burde holdes langt bedre øje med især de banker, der står over for akutte udfordringer. … Ekspert i selskabsret og corporate governance ved CBS Caspar Rose påpeger ligeledes, at Finanstilsynet burde følge de problemfyldte banker tættere. Besøg hvert kvartal »Et besøg i kvartalet ville være det mest optimale. Nøgleordet er prioritering, for det er så vigtigt at holde øje med de brodne kar, at det må ske på bekostning af det rutinemæssige tilsyn med de mere solide banker,« siger Casper Rose. Hos Finanstilsynet understreger direktør Ulrik Nødgaard, at tilsynet har en ambition om at besøge de mest udsatte banker mindst en gang hvert kalenderår. Årsregnskaber afventes …” Til artiklen var bragt et billede af Vestjysk Bank med følgende billedtekst: ”Vestjysk Bank har ikke haft besøg af Finanstilsynet siden januar 2010, og situationen er ikke enestående. Heller ikke Sparekassen Lolland, Skjern Bank eller Sparekassen Himmerland har set noget til tilsynet i over et år.” Til artiklen var endvidere bragt følgende faktaboks: ” Ingen besøg i år - Alm. Brand Bank (seneste besøg december 2010). - Skjern Bank (ikke noget offentliggjort besøg). - Sparekassen Østjylland (seneste besøg maj 2010). - Vestjysk Bank (seneste besøg januar 2010). - Sparekassen Himmerland (ikke noget offentliggjort besøg). - Sparekassen Lolland (ikke noget offentliggjort besøg). - Hvidbjerg Bank (ikke noget offentliggjort besøg). Finanstilsynet begyndte først at offentliggøre sine rapporter i foråret 2010.” Yderligere oplysninger Ved e-mail af 19. oktober 2011 rettede Sparekassen Himmerland A/S henvendelse til Jyllands-Posten vedrørende udtrykket ”problembank”, som blev brugt i artiklen bragt samme dag. Erhvervsredaktør på Jyllands-Posten svarede den 20. oktober 2011 følgende: ”Karakteristikken af Sparekassen Himmerland som en af flere såkaldte problembanker er underbygget af allerede kendte og offentligt tilgængelige fakta. Som det fremgår af artiklen nævnte JP både ”kriseramte banker” som Vestjysk Bank og Sparekassen Østjylland og ”problembanker” som Sparekassen Himmerland og Skjern Bank. Der er altså i artiklen en klar sondring mellem bankerne. Udtrykket problembank dækker således over pengeinstitutter, der har haft problemer, som avisens kilder undrer sig over ikke har foranlediget efterfølgende besøg fra Finanstilsynet. Når bl.a. den i din mailkorrespondance med journalisten omtalte analytiker ikke er nævnt ved navns nævnelse skyldes det, at vedkommende ikke har ønsket at stå offentligt frem med sine oplysninger og vurderinger. Avisen har accepteret dette ønske på baggrund af en vurdering af, at offentliggørelse af navnet på kilden ville indebære en risiko for kilden. Kilden er naturligvis underkastet samme kildekritiske vurdering som alle andre kilder i Morgenavisen Jyllands-Posten oplever. Blandt de fakta, der berettiger betegnelsen problembank i forhold til Sparekassen Himmerland er: Sparekassens indtjening presset. Indtægterne falder, men nedskrivninger på kunder er på et højt niveau. Det seneste år, dvs. 2. halvår 2010 og 1. halvår 2011, er samlet resulteret i nedskrivninger på udlån på 241 mio. kr. og et underskud på 127 mio. kr. En betydelig del af dette underskud er genereret i seneste perioderegnskab, dvs. 2. kvartal 2011. Sparekassen er ekspanderet markant udenfor sit traditionelle kerneområde, bl.a. i forbindelse med fjernkunder, der investerede i de omtalte Griffin-projekter. Det er således kendt, at sparekassen er eksponeret over for kundetyper, som i andre banker har affødt store ekstraordinære nedskrivninger efter inspektion fra Finanstilsynet. Sparekassen har som tidligere omtalt i JP modtaget uddelinger fra ejerfonden, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet om at få standset. Også dette forhold har sparekassen til fælles med en stribe kriseramte og delvist fondsejede lokalbanker, hvilket også afføder, at flere af avisens kilder undrer sig over, at Finanstilsynet ikke har været på besøg i Sparekassen Himmerland i mere end halvandet år. Sparekassen Himmerland har med andre ord ifølge JP’s kilder – og med solidt dokumenteret opbakning i tilgængelige data – på en række punkter oplevet problemsager, som har store fællestræk med dem, der har ramt andre lokale pengeinstitutters økonomi hårdt efter inspektion fra Finanstilsynet. På ovenstående grundlag anser jeg det for rimeligt at anvende udtrykket problembank og, som JP har gjort, at undersøge Finanstilsynets ageren i relation til de faktiske forhold.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Sparekassen Himmerland A/S’ synspunkter Advokat Bo Holse har på vegne af klager anført, at Sparekassen Himmerland A/S i artiklen omtales som en ”problembank” uden forinden at forelægge dette for klager, hvilket er i strid med god presseskik. Banken kunne således ved en forudgående henvendelse have afvist flere af de forhold, som avisen lagde til grund for kategoriseringen. Klager har en formodning om, at avisen ukritisk anvender egne tidligere kilder. Udtrykket ”problembank” beskrives ikke nærmere i artiklen. Udtrykket insinuerer dog, at en bank, der falder i den kategori har alvorlige problemer, hvilket understreges af, at udtrykket anvendes i en artikel, der handler om manglende tilsynsbesøg fra Finanstilsynet og bankkrak. Oplysningen i artiklen om, at der ikke har været offentliggjort besøg af Finanstilsynet i Sparekassen Himmerland A/S i år er ikke direkte forkert, men oplysningen er egnet til at give indtryk af, at der ikke har været besøg. Sparekassen Himmerland A/S havde ordinært besøg af Finanstilsynet, da artiklen blev bragt den 19. oktober 2011. Besøget var dog endnu ikke offentliggjort på dette tidspunkt. Oplysningen kunne have været præciseret, hvis den forudgående havde været forelagt for klager. Det seneste besøg fra Finanstilsynet har i øvrigt ikke givet anledning til øgede nedskrivninger eller hensættelser pr. 30. september 2011, hvilket tillige fremgår af kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal. Banker, som af Finanstilsynet vurderes at have særlige risici, kommer under skærpet tilsyn. Sparekassen Himmerland A/S er ikke under sådant tilsyn. Klager har følgende bemærkninger til avisens baggrund for kategoriseringen ”problembank”. For det første skyldes klagers faldende indtægter lave renter og lavt aktivitetsniveau som følge af den finansielle krise. Krisen påvirker alle aktører i pengeinstitutsektoren og er dermed ikke særlig for Sparekassen Himmerland A/S. For det andet er klagers overtagelse af aktiviteterne i Sparekassen Midtfjord sket på Finanstilsynets forespørgsel. Overtagelsen sikrede, at hverken indskydere eller garanter i Sparekassen Midtfjord tabte penge. Forud for overtagelsen havde både Finanstilsynet og klager foretaget kreditgennemgang hos Sparekassen Midtfjord. For det tredje var overtagelsen af dele af EBH-Banks ”grønne” engagementer fuldt ud forsvarligt. For det fjerde er filiallukninger ikke i sig selv udtryk for odiøse forhold, men derimod udtryk for ansvarlig ledelse. To af de lukkede filialer var i øvrigt filialer, som Sparekassen Himmerland A/S overtog som led i overtagelsen af Sparekassen Midtfjord i februar 2011. Det er således et naturligt led i overtagelsen af et andet pengeinstitut at overveje, om det er relevant at opretholde samtlige filialer. For det femte er det et naturligt led i klagers drift, at man som klager – som Danmarks 20. største pengeinstitut – har kunder over hele landet. For det sjette var tilskuddet fra Fonden for Sparekassen Himmerland A/S ikke ulovligt. Fondsmyndighedernes påtale af tilskuddet over for fonden skyldtes fondsmyndighedens administrative praksisændring. Påtalen vedrørte alene fonden. For det syvende , at Finanstilsynet løbende har foretaget en tilbundsgående undersøgelse af de forhold i Sparekassen Himmerland A/S, som tilsynet har vurderet relevante. Herudover har klager en solvens på 18,4 % og kernekapital på 17,7 %, overholder alle grænseværdier i Tilsynsdiamanten, overholder allerede de kommende Basel 3 regler, og der er balance mellem klagers ind og udlån. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har anført, at udtrykkene ”problembank” og ”usikre banker” alene er et udtryk for kilders og avisens vurderinger. Det er ikke faktiske oplysninger, som kan gøres til genstand for en særlig efterprøvning. Det er åbenlyst, at det drejer sig om vurderinger, som ikke objektivt kan eller skal efterprøves. Jyllands-Postens oplysning om, at der ikke inden for det seneste år var offentliggjort noget besøg fra Finanstilsynet, er ubestrideligt og bekræftes af klageren. Det bestrides, at avisen kunne have fået oplysninger fra Sparekassen Himmerland A/S om, at Finanstilsynet faktisk havde været på besøg umiddelbart inden offentliggørelsen af artiklerne. Finanstilsynets kontrolbesøg offentliggøres alene på tilsynets hjemmeside. Der er ikke kutyme for, at pengeinstitutter selv offentliggør oplysninger om kontroltilsyn, før Finanstilsynet fremlægger den officielle rapport. Omtalen af alene Finanstilsynets offentliggjorte besøg i Sparekassen Himmerland A/S’ pressemeddelelse, som blev offentliggjort samme dag som artiklen, må tages som udtryk for, hvad sparekassen ønskede offentliggjort. Det har således formodningen imod sig, at en henvendelse fra en avis ville have ført til andre oplysninger. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den økonomiske situation i Sparekassen Himmerland A/S. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Jyllands-Posten ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører. Hertil kommer, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.3-A.5. Pressenævnet finder, uanset udsagnet ”problembank” måtte være udtryk for en vurdering, at det fremstår som en konstatering uden, at læseren får mulighed for at blive opmærksom på, hvilket faktisk grundlag vurderingen bygger på. Udsagnet "problembank" kan sammenholdt med den kritiske omtale af Finanstilsynets kontrolbesøg og af banker under skærpet kontrol være skadelig for Sparekassen Himmerland A/S. Pressenævnet lægger til grund, at det ikke på forhånd var almindelig kendt, at Sparekassen Himmerland skulle være en "problembank". Nævnet finder på den baggrund, at Jyllands-Posten, hvis man ville anvende udtrykket "problembank" om Sparekassen Himmerland, burde have redegjort nærmere for det faktiske grundlag for denne karakteristik og forelagt det faktiske grundlag for Sparekassen Himmerland til kommentering forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, udtaler Pressenævnet sin kritik af Jyllands-Posten. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre følgende: ” Pressenævnet kritiserer brug af ordet ”problembank” Jyllands-Posten bragte den 19. oktober 2011 forsideartiklen ”Risikobanker slipper for tilsyn” samt en omtale i erhvervssektionen om Finanstilsynets tilsyn med banker benævnt ”risikobanker”. Avisen er kritisk over for Finanstilsynets kontrolbesøg og over for banker under skærpet tilsyn. Sparekassen Himmerland var ikke selv under skærpet tilsyn, men omtales som en ”problembank”. Det oplyses også, at Finanstilsynet ikke har været på tilsyn i sparekassen i over halvandet år. Sparekassen Himmerland har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at anvende det krænkende udsagn ”problembank”. Sammenholdt med den kritiske omtale af Finanstilsynets kontrolbesøg og af banker under skærpet tilsyn kan udsagnet være skadeligt for Sparekassen Himmerland. Pressenævnet finder, at hvis Jyllands-Posten ville anvende udtrykket ”problembank” om sparekassen, burde avisen have redegjort for det faktiske grundlag for karakteristikken. Det faktiske grundlag skulle i så fald have været forelagt sparekassen til kommentering forud for offentliggørelsen. Da det ikke skete, udtaler nævnet kritik af Jyllands-Posten. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Afgjort den 12. januar 2012

Versioner

1. 2012-01-13