Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9016@2012-01-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00174

Resumé Klager – Danmarks Fiskeriforening – klagede over artiklen ”Fiskeriboss på støtten” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger videre af de vejledende regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Fisker B] og [Fisker E] er medlemmer af Pelagisk Fiskeriforening, [Fisker C] er medlem af Hanstholm Fiskeriforening, og at [Fisker D] er medlem af Skagen Fiskeriforening. Ingen af disse personer har plads i Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse ud over formand [Formand A]. Danmarks Fiskeriforening er dog hovedorganisation for medlemmernes lokalforeninger. Pressenævnet finder, at underoverskriften ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening” og udsagnet ”flere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen” giver indtryk af, at flere end formand [Formand A] har poster i Danmarks Fiskeriforening, og at de pågældende har udnyttet deres indflydelse til at opnå støtte. Dette er uden dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtaler derfor sin kritik af avisen for ikke at kontrollere udsagnene tilstrækkeligt inden offentliggørelse. Nævnet finder, at de nævnte kritiserede forhold ikke i tilstrækkelig grad er berigtiget den 10. december 2011 og pålægger derfor Politiken at offentliggøre et kendelsesresumé.

Danmarks Fiskeriforening klaget til Pressenævnet over en artikel i Politiken den 9. november 2011, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Politiken bragte den 9. november 2011 forsideartiklen ”Fiskeristøtte går til stenrige fiskere” . Samme dag på forsiden af Økonomisektionen bragte avisen artiklen ”Storindustri overtager fiskeriet” . På side 7 i Økonomisektionen bragte Politiken en artikel under overskriften ”Fiskeriboss på støtten” og underoverskriften ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening. Politikere vil have undersøgt fiskeristøtten” . Af artiklen fremgår følgende: ”En snæver kreds af storfiskere får hovedparten af den skatteyderbetalte danske fiskeristøtte. Og flere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen. Det viser Politikens gennemgang af listen over de tyve fiskere, der har modtaget de største støttebeløb fra 2004 til 2010. Dermed er støttetopscorerne ikke blot velhavende. De har efter alt at dømme også adgang til den politiske magt i erhvervet, der de seneste år har udviklet sig til en regulær storindustri med fiskerikoncerner i millionklassen. På en sekstendeplads på listen finder man formanden i Danmarks Fiskeriforening, [Formand A], der har modtaget lidt over 6 millioner kroner i offentlig støtte i perioden fra 2004 til 2010. Flere af de øvrige topscorere er blandt andet medlemmer af de magtfulde bestyrelser i Thyborøns og Hanstholms lokale afdelinger af fiskeriforeningen. »Vi er omkring halvtreds lokalforeninger i Danmarks Fiskeriforening. Hvis der er syv mand i hver bestyrelse, så har du 350 fiskere, der er medlem af bestyrelserne. Så nogle af støttemodtagerne skulle da gerne optræde på din liste«, siger [Formand A], der afviser, at fiskeriet udgør en lille lukket klub. Politikere tjekker støtten Ifølge regnskaberne havde fiskeriformanden sidste år samlede aktiver til en værdi af 23 millioner kroner. Øverste på listen er Hirtshals-fiskeren [Fisker B], der på trods af kæmpeoverskud i millionklassen har modtaget 23 millioner siden 2004. En anden på topscorelisten er Hanstholm-fiskeren [Fisker C], der har modtaget lidt over 20 millioner kroner. Han havde sidste år et overskud på 106 millioner kroner. Nummer fire på listen er [Fisker D], der har modtaget knap 18 millioner i offentlig støtte. Ifølge regnskaberne har Hirtshals-fiskeren 95 millioner kroner stående i banken. Sidste år lød overskuddet på 28 millioner kroner. På femtepladsen er [Fisker E], ejer af fiskerikoncernen Skagerak Group, der omsætter for omkring 1 milliard kroner. Støttekronerne er blandt andet gået til fartøjet 'Strømfjord'. Sidste år solgte [Fisker E] sin ejerandel på 50 procent i fartøjet. Det indbragte ham 109,3 millioner kroner før skat, fremgår det af regnskaberne. Da [Fisker E] i sommer fejrede 50-års jubilæum, omtalte Nordjyske ham som en »høvding i fiskeindustrien«. [Fisker E] har modtaget knap 16 millioner kroner i direkte fiskeristøtte siden 2004. Politikerne vil nu have undersøgt, om støtten går til de rigtige, og om det i det hele taget er fornuftigt at støtte et så efterhånden veldrevet erhverv med millioner af skatteyderkroner. »Uden at kende forholdene i detaljer lyder det mærkeligt, at økonomisk rentable virksomheder skal hente støtte som beskrevet«, lyder det fra Liberal Alliances fødevareordfører, Mette Bock. Enhedslistens Per Clausen vil have fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at redegøre for systemet. »Vi skal have undersøgt, hvordan det her har været muligt, og hvordan vi undgår, det gentager sig i fremtiden«, siger han.” I rubrikken ”FEJL OG FAKTA” på side 2 bragte Politiken den 10. december 2011 blandt andet følgende: ” I artiklen ’Fiskeriboss på støtten’ i Økonomi onsdag 9.11. stod der i underoverskriften, at »De fiskere, der får mest i fiskeristøtte, har tætte bånd til fiskeriforening«. Det var forkert. Fiskerne [Fisker B], [Fisker C], [Fisker D] og [Fisker E], som vi nævnte som de største støttemodtagere, har ingen tilknytning til Danmarks Fiskeriforening. Vi beklager fejlen.” Af Danmarks Fiskeriforenings hjemmeside fiskeriforening.dk fremgår bl.a. følgende af foreningens vedtægter: ” § 10. Generalforsamling Stk. 1. Foreningens generalforsamling er øverste myndighed. Generalforsamlingens beslutninger er bindende, og skal udføres af hovedbestyrelsen. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af maj måned. … § 15. Hovedbestyrelse Stk. 1. Foreningens hovedbestyrelse består af formanden og 11 medlemmer udpeget i kredsene. … § 17 . Foreningens ledelse og administration Stk. 1. Foreningens virksomhed ledes af hovedbestyrelsen. Stk. 2. Foreningen tegnes af formanden.” Af hjemmesiden fremgår det videre, at Danmarks Fiskeriforening er hovedorganisation for lokalforeninger, herunder Kreds Nord som blandt andet omfatter Hanstholm Fiskeriforening, Pelagisk Fiskeriforening og Skagen Fiskeriforening. 2 Parternes synspunkter 2.1 Danmarks Fiskeriforenings synspunkter Danmarks Fiskeriforening har anført, at oplysningerne i artiklen ”Fiskeriboss på støtten” er krænkende og agtelsesforringende for organisationen og dens medlemmer. Det gør sig gældende for såvel rubrikken som for underrubrikken ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening. Politikere vil have undersøgt fiskeristøtten” samt de første fem afsnit af brødteksten. Artiklen fortæller overordnet, at Danmarks Fiskeriforening og ”en snæver kreds af storfiskere” har så tætte bånd med hinanden, at der er tale om sammenspisthed i en sådan grad, at Danmarks Fiskeriforening er medvirkende til, at ”storfiskerne” får en særbehandling i forhold til udbetaling af offentlige støttemidler, fordi Danmarks Fiskeriforening har ”adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen”. Politiken fører ikke bevis for, at: 1) Danmarks Fiskeriforening på nogen måde favoriserer eller udnytter sin adgang til hverken fødevareministeren eller EU-kommissionen til at favorisere ”storfiskerne”, eller 2) Danmarks Fiskeriforening har hverken tætte bånd til ”de fiskere, der får mest i fiskeristøtte” (underrubrik) eller ”flere af storfiskerne” (brødtekst) Ad 1) Rammerne og kriterierne for EU-støtte til fiskeriet – herunder også dansk fiskeri – bliver vedtaget af Ministerrådet efter indstilling fra EU-kommissionen. Sagsbehandlingen af ansøgningerne og tildeling af EU-støtten varetages i Danmark af Fødevareministeriet. Danmarks Fiskeriforening har – på lige fod med andre interessenter – mulighed for at afgive høringssvar, hvis det er muligt, men EU henholdsvis Fødevareministeriet har det endelige ansvar for regler og vilkår omkring støtteordningerne. Dermed kan Danmarks Fiskeriforening heller ikke favorisere enkelte fiskere, som det ellers bliver insinueret i artiklen. Ad 2) Politiken angiver i sin artikel fire navngivne fiskere – udover formanden [Formand A] – der har modtaget støtte fra EU. Det drejer sig om [Fisker B], [Fisker C], [Fisker D] og [Fisker E]. Det må antages, at de fire ”storfiskere” er blandt dem – eller er dem – der efter Politikens overbevisning har tætte bånd til Danmarks Fiskeriforening. Ingen af de fire har plads i Hovedbestyrelsen for Danmarks Fiskeriforening. To af dem – [Fisker B] og [Fisker E] – er menige medlemmer af Pelagisk Fiskeriforening. [Fisker C] er menigt medlem af Hanstholm Fiskeriforening. [Fisker D] er menigt medlem af Skagen Fiskeriforening. Organisatorisk har de fire, der er nævnt i artiklen, altså ingen direkte kontakt med eller til Danmarks Fiskeriforening, hvor det er de lidt mere end 50 lokalforeninger, der udgør medlemsskaren. Tilmed har ingen af de fire sæde i bestyrelsen i deres lokale medlemsforening. På den baggrund mener Danmarks Fiskeriforening, at det er svært at finde belæg i artiklen for Politikens udsagn om, at ”en snæver kreds af storfiskere” har ”tætte bånd” til Danmarks Fiskeriforening, da ingen af de i artiklen nævnte fiskere er tæt på Danmarks Fiskeriforening. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har anført, at artiklen ”Fiskeriboss på støtten” var én af i alt tre artikler om emnet, der blev bragt den 9. november 2011. De andre artikler, ”Fiskeristøtte går til stenrige fiskere” og ”Storindustri overtager fiskeriet”, uddybede og nuancerede problemstillingen, og placeringerne var væsentlige mere markante – henholdsvis på avisens forside og på forsiden af sektionen Økonomi. Det var redaktionens hensigt at bringe oplysningerne om [Fisker B], [Fisker C], [Fisker D] og [Fisker E]s støtte som eksempler fra listen over de største støttemodtagere, men underrubrikken gjorde, at læser måtte tro, at de er medlemmer af Dansk Fiskeriforening. Som følge deraf burde de have haft lejlighed til at komme til orde, og Politiken beklager, at det ikke skete. [Fisker B] blev dog hørt såvel i artiklen på avisens forside som i artiklen på forsiden af Økonomi, ligesom Danmarks Fiskeriforenings formand, [Formand A], i alle tre artikler redegjorde for den aktuelle problemstilling, som han ser den. Da redaktionen blev opmærksom på fejlen, blev den rettet på den sædvanlige fremtrædende plads i avisen. Politiken har fastholdt, at artiklernes hovedpræmis står uanfægtet. Som det udtrykkes i indledningen af den artikel, der klages over: ”En snæver kreds af storfiskere får hovedparten af den skatteyderbetalte danske fiskeristøtte”. Det er også korrekt, når Danmarks Fiskeriforening beskrives som ”… fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen”. Der er alene tale om en konstatering af, at brancheforeningen har den indflydelse, der naturligt følger af at være hovedorganisation for et helt erhverv. Politiken må afvise at have påstået, at der på grund af foreningens indflydelse opnås særbehandling, at der er tale om sammenspisthed, eller at der på anden måde modtages støtte i strid med reglerne. Som det fremgår af alle tre artikler, drejer kritikken fra politisk hold, miljøorganisationer og fra iagttagere af erhvervet sig udelukkende om støtteordningernes opbygning, idet koncentrationen i fiskerierhvervet betyder, at 57 procent af støtten ifølge den officielle opgørelse går til de 20 største fiskere. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger videre af de vejledende regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Fisker B] og [Fisker E] er medlemmer af Pelagisk Fiskeriforening, [Fisker C] er medlem af Hanstholm Fiskeriforening, og at [Fisker D] er medlem af Skagen Fiskeriforening. Ingen af disse personer har plads i Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse ud over formand [Formand A]. Danmarks Fiskeriforening er dog hovedorganisation for medlemmernes lokalforeninger. Pressenævnet finder, at underoverskriften ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening” og udsagnet ”flere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen” giver indtryk af, at flere end formand [Formand A] har poster i Danmarks Fiskeriforening, og at de pågældende har udnyttet deres indflydelse til at opnå støtte. Dette er uden dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtaler derfor sin kritik af avisen for ikke at kontrollere udsagnene tilstrækkeligt inden offentliggørelse. Nævnet finder, at de nævnte kritiserede forhold ikke i tilstrækkelig grad er berigtiget den 10. december 2011 og pålægger derfor Politiken at offentliggøre følgende kritik, jf. medieansvarslovens § 49: ”Pressenævnet kritiserer Politiken [underrubrik] Nævnet har udtalt kritik af Politikens omtale af Danmarks Fiskeriforenings forbindelser til fødevareministeren og EU-kommissionen. [brødtekst] Politiken bragte i november måned artiklen ”Fiskeriboss på støtten”. Artiklen var kritisk over for de udbetalte støttebeløb til fire fiskere. I underoverskriften hed det, at: ” De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening” , mens det af artiklen fremgik, at ”flere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen”. I artiklen var – udover de fire fiskere – også formand for Danmarks Fiskeriforening omtalt. Det var alene formanden, der har plads i Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse. Det har ingen af de fire fiskere, der alene er menige medlemmer i Fiskeriforeningens lokalafdelinger. Danmarks Fiskeriforening har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved at give indtryk af, at flere personer end formanden har poster i Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse, og at de pågældende har udnyttet deres indflydelse til at opnå støtte. Det er ikke dokumenteret, og nævnet har derfor udtalt kritik af Politiken for ikke at kontrollere oplysningerne inden offentliggørelse. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.” Afgjort den 12. januar 2012

Versioner

1. 2012-01-13