Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00179
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9022@2012-01-20/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00179
Resumé Klager – Lønmodtagernes Dyrtidsfond – klagede over notitsen ”Maj Invest og gevinsten på lønmodtagerkroner” i Økonomisk Ugebrev. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen ikke er indgivet af direktør [Direktøren], men af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og vurderes i relation til fonden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond etablerede i 2006 LD Equity 1 K/S, der har en aftalerelation til Maj Invest Equity A/S. Etableringen af kommanditselskabet skete ved, at aktiver fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev overført til LD Equity K/S. Rigsrevisionen har i 2008 udtalt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond burde have sikret sig yderligere honorar som følge af transaktionen. Investeringerne i kommanditselskabet LD Equity 1 har i 2006-2011 givet investorerne et afkast på 1.455 millioner kroner, og som følge deraf er der udbetalt 120 millioner kroner i resultatafhængige honorarer til Maj Invest A/S i samme periode. På baggrund af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapporter for navnlig 2004 og 2005 finder nævnet imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger, der påviser, at hensigten ved etableringen i 2005 af datterselskabet Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S (i dag Maj Invest A/S) var ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret” som påstået af Økonomisk Ugebrev. Det fremgår således af årsrapporterne, at der var tale om en ”Nærtstående parter”, og at aftaler blev indgået på ”omkostningsdækkende” basis. På baggrund af Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” fra 2008 og ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” i 2011 lægges det til grund, at [Direktøren] i perioden 14. december 2004 – 31. marts 2009 både var direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S (tidligere LD Invest A/S). Rigsrevisionen fastslog i 2008 og 2011, at [Direktøren] måtte anses for at være inhabil i forbindelse med seks investeringsbeslutninger som følge af hans personlige økonomiske interesser. Han burde således have meddelt bestyrelsen, at han var inhabil og have afstået fra at deltage i disse investeringsbeslutninger. Det blev samtidig tilkendegivet, at [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af personlige økonomiske interesser. Pressenævnet finder, at udsagnet ”direktør, [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest sammen” går ud over, hvad Økonomisk Ugebrev har dokumentation for. Uanset [Direktøren]s direktørposter i begge selskaber fastslog Rigsrevisionen som anført netop, at direktør [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af økonomiske interesser. Udsagnet indeholder en grov beskyldning om magtmisbrug og et muligt strafbart forhold. Da ugebrevet ikke ses at have kontrolleret beskyldningen vedrørende forholdet mellem selskaberne eller aftaleindgåelsen, herunder hverken ved forelæggelse for [Direktøren] eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond, udtaler nævnet kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond for så vidt er berettiget til at få bragt et genmæle, da udsagnet fremstår som en faktisk oplysning, der er egnet til at påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade af betydning. Det samme gælder forholdet vedrørende grundlaget for forretningsrelationen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S, der ikke er dokumenteret som ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret”. Da nævnet imidlertid pålægger Økonomisk Ugebrev at offentliggøre den kritik, nævnet har udtalt, findes der ikke anledning til herudover at pålægge mediet at offentliggøre et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev at offentliggøre et kendelsesresumé.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har klaget til Pressenævnet over en artikel i Økonomisk Ugebrev den 5. december 2011, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere Økonomisk Ugebrevs afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 11-70-00175, Lønmodtagernes Dyrtidsfond mod Morgenavisen Jyllands-Posten. 1 Sagsfremstilling Økonomisk Ugebrev bragte den 5. december 2011 på side 16 ”Christiansborgstof” en artikel under overskriften ”Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter” . Af artiklen fremgik blandt andet følgende afsnit: ”Maj Invest og gevinsten på lønmodtagerkroner Politikerne på Christiansborg har tydeligvis svært ved at få greb om de bemærkelsesværdige forhold i Maj Invest, som er vokset ud af forvaltning af de tvangsudskrevne lønmodtagerkroner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, fremgår det af dette svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Erhvervsudvalg [link til nedenstående svar af 28. november 2011]. I dag er Maj Invest et 100 pct. privatejet kapitalforvaltningsselskab, som har skåret de fleste formelle bånd til LD. Men Jyllands-Postens afdækning af forhistorien den seneste måned rejser fortsat en lang række spørgsmål om, hvordan det kunne lade sig gøre at starten [starte en] i særdeles lukrativ privat forretning baseret på en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret. Problemet var bare, at kapitalforvaltningsforretningen i en årrække havde samme direktør, nemlig [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem LD og Maj Invest sammen. Hverken beskæftigelsesministeren eller fagbevægelsen, som sidder i LD’s bestyrelse, skal tilsyneladende have noget i klemme.” Af linket i Økonomisk Ugebrev fremgik beskæftigelsesministerens brev af 28. november 2011 til Folketingets Lovsekretariat (svar på et § 20-spørgsmål). Af brevet fremgår bl.a. følgende: ” Spørgsmål nr. S 755: ”Hvordan forholder ministeren sig til, at Maj Invest (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) giver millioner væk i bonusser, som er betalt af en lovbaseret pensionsordning?” Endeligt svar: Maj Invest A/S er et 100 % privatejet aktieselskab, hvis dispositioner i forhold til lønninger og bonusser ikke er en del af mit tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.” Lønmodtagernes Dyrtidsfond anmodede ved e-mails af 7. og 8. december 2011 Økonomisk Ugebrev om at bringe følgende to rettelser: ”Økonomisk Ugebrev skrev 5. december 2011, at forretningsrelationen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det tidligere datterselskab (i dag Maj Invest) skulle være uafhængig og kommerciel. Det er ikke korrekt, eftersom der var tale om en aftale mellem nærtstående parter på omkostningsdækkende basis. Økonomisk Ugebrev skrev den 5. december 2011, at ”Problemet var bare, at kapitalforvaltningsforretningen i en årrække havde samme direktør, nemlig [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem LD og Maj Invest sammen. Hverken beskæftigelsesministeriet eller fagbevægelsen, som sidder i LD’s bestyrelse, skal tilsyneladende have noget i klemme”. Det er ikke korrekt, eftersom direktør [Direktøren] ikke havde kompetence til at indgå aftaler mellem LD og Maj Invest. Aftalen var et bestyrelsesanliggende. Økonomisk Ugebrev skal endvidere beklage, at artiklen blev bragt uden forelæggelse for LD, og at oplysningerne ikke havde været efterprøvet.” Mailkorrespondancen stoppede den 8. december 2011. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 15. december 2011. Yderligere oplysninger Rigsrevisionen afgav i maj 2008 en ”Beretning til Statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” . Af beretningen fremgik bl.a. følgende: ”[side 1] I. Introduktion og resultater … 3. Rigsrevisionen har fundet det væsentligt at undersøge LD’s økonomiske resultater i perioden 1997-2006, etableringen af LD’s kapitalfonde, særligt Kommanditselskabet LD Equity 1 K/S (LDE 1), og Beskæftigelsesministeriets tilsyn med LD. Ved stiftelsen af LDE 1 overførte LD egne aktier til kapitalfonden, som efterfølgende blev solgt til andre investorer. De øvrige kapitalfonde blev stiftet med kontante indskud fra LD og andre investorer. … UNDERSØGELSENS RESULTATER Det er Rigsrevisionens vurdering, at LD’s økonomiske resultater sammenlignet med andre kapitalforvaltere er tilfredsstillende. Kontohaverne har således fået en rimelig forrentning af deres indestående. LD’s bestyrelse har ikke handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med beslutningen om at etablere dattervirksomheden LDE 1 [LD Equity 1]. Rigsrevisionen har herved særligt lagt vægt på, at LD ikke sikrede sig hele gevinsten ved et videresalg af 3 konkrete selskaber. Hertil kommer, at bestyrelsen ikke ved etableringen af LDE 1 burde have ladet direktionen deltage i drøftelserne, da den administrerende direktør kunne have en personlig interesse i udfaldet af beslutningen. Beskæftigelsesministeriet vil fremover styrke sit tilsyn med LD ved at følge fondens generelle udvikling og resultater, herunder vurdere, om LD’s afkast er tilfredsstillende. Den samlede vurdering er baseret på følgende: LD’s økonomiske resultater har været tilfredsstillende. LD’s afkast er bedre end gennemsnittet af andre kapitalforvalteres, og omkostninger til kontoadministration er mindre end andre kapitalforvalteres. Kontohaverne har derfor fået en rimelig forrentning af deres indestående. … - Værdien af aktiverne, der skulle overføres til LDE 1, blev fastsat ud fra almindeligt anerkendte vurderingsmetoder. LD har fået foretaget en uvildig vurdering af et revisionsfirma og har tillige fået ajourført vurderingen til det aktuelle salgstidspunkt. - Rigsrevisionen finder, at bestyrelsen burde have reageret på forskellen på 407 mio. kr. mellem den uvildige vurdering og prisindikationen for 3 konkrete selskaber, fx ved at hele gevinsten ved et videresalg af selskaberne skulle tilfalde LD. Rigsrevisionen har beregnet, at LD hermed gav afkald på et merprovenu på ca. 65 mio. kr., fordi hele gevinsten ikke tilfaldt LD. - Beskæftigelsesministeriet har bemærket, at LD – efter det for ministeriet forelagte – ikke ses at have gennemført en analyse af, om den foretagne disposition var til størst mulig gavn for kontohaverne. Ministeriet finder dog ikke, at det ud fra de givne oplysninger kan konkluderes, at et bedre resultat i alle tilfælde kunne være opnået. - Finanstilsynet har påtalt, at bestyrelsen for LD ikke har haft dækkende dokumentation til at kunne fastslå, om LD har sikret sig det bedst mulige afkast ved stiftelsen af LDE 1. - Der var en mulig interessekonflikt hos direktionen i forbindelse med etableringen af LDE 1. Finanstilsynet har vurderet, at i en situation som den foreliggende, hvor den administrerende direktør kan have en personlig interesse i udfaldet af en beslutning, skal bestyrelsen stille skærpede krav til de oplysninger, som danner grundlaget for bestyrelsens beslutning. Dette er Rigsrevisionen enig i. I fortsættelse heraf finder Rigsrevisionen, at bestyrelsen ikke burde have ladet direktionen fremlægge beslutningsgrundlaget og deltage i drøftelserne, fordi der ikke må kunne sås tvivl om habiliteten hos direktionen." Rigsrevisionen udtalte blandt andet i ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” af 1. februar 2011 følgende: ”… 7. Kammeradvokatens undersøgelse har herefter alene omfattet [Direktøren]s investeringer. [Direktøren] var direktør for LD i perioden 1. juni 2004 – 31. marts 2009. I perioden 14. december 2004 – 31. marts 2009 var han samtidig direktør for LD’s datterselskab LD Invest A/S. Siden 1. april 2009 har [Direktøren] alene været direktør for LD Invest A/S. … I forhold til spørgsmålet om habilitet er det Kammeradvokatens vurdering, at [Direktøren] i perioden frem til den 31. marts 2009 har været omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om habilitet. Det gælder dermed i perioden, hvor [Direktøren] alene var direktør for LD. Det gælder imidlertid også i perioden, hvor [Direktøren] samtidig var direktør i LD Invest A/S. LD Invest A/S er som aktieselskab ikke omfattet af forvaltningsloven, men [Direktøren]s direktørkontrakt indeholdt en habilitetsregel, der svarede til forvaltningslovens bestemmelser om habilitet. På baggrund af undersøgelsen er det Kammeradvokatens vurdering at [Direktøren] har været inhabil i forbindelse med 6 investeringsbeslutninger som følge af hans personlige økonomiske interesser. [Direktøren] burde ifølge Kammeradvokaten have meddelt bestyrelsen, at han var inhabil, og afstået fra at deltage i de 6 investeringsbeslutninger. Kammeradvokaten har samtidig tilkendegivet, at Kammeradvokaten har konstateret forhold, der giver grundlag for at antage, at [Direktøren]s beslutninger konkret har været påvirket af personlige økonomiske interesser. … For det andet gennemførte LD i april 2009 en organisatorisk ændring på direktionsniveau, så LD og LD Invest A/S herefter har hver sin uafhængige direktion.” Maj Invest offentliggjorde den 10. november 2011 på hjemmesiden majinvest.com ” Fakta i forhold til Jyllands-Postens artikler de seneste uger” , hvoraf blandt andet følgende fremgik: ” LD Equity 1 er en resultatmæssig succes trods finanskrise Det er i perioden 2006 – primo 2011 lykkedes equityteamet, der er en del af virksomheden Maj Invest, at udvikle porteføljen, frasælge aktier i virksomheder m.m., således at investorerne har fået et afkast på 1.455 mio. kr. Der er i den 5-årige periode udbetalt 120 mio. kr. i performanceafhængige honorarer. Hvis LD Equity 1 afvikles, som det forventes pr. medio 2013, vil det medføre udlodninger til investorerne, herunder LD, på i alt 4.161 mio. kr. og i så fald give yderligere bruttoindtægter i form af performanceafhængig honorering til Maj Invest på 265 mio. kr., svarende til 38 mio. kr. årligt i den 7-årige periode.” Af hjemmesiden majinvest.com fremgik videre følgende om Maj Invest: ”Baggrund Koncernen blev etableret i maj 2005 af ledelse, medarbejdere samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Ejerforholdene er siden etableringen ændret, og i dag består ejerkredsen af PKA, Realdania, PBU samt medarbejdere og ledelse. Koncernen består af 5 selskaber: Maj Invest Holding A/S, Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, Maj Invest Equity A/S og to selskaber relateret til internationale equityfonde. Derudover er koncernen investeringsrådgiver for den medlemsejede investeringsforening Maj Invest (tidligere Investeringsforeningen LD Invest).” Af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside ld.dk fremgik den 2. januar 2012 bl.a. følgende om ” LDs struktur ”: ”Datterselskaber: LD har følgende datterselskaber: … LD Equity 1 K/S LD etablerede LD Equity 1 K/S i 2006, med investeringer inden for ikke-børsnoterede og mindre børsnoterede selskaber. Der er tale om et kommanditselskab, fordi det er en sædvanlig selskabsform for investeringsfonde. LD ejer 76,1 pct. af LD Equity 1 K/S.” Af LDs årsrapport 2004 fremgår bl.a. følgende af side 11: ”Etablering af datterselskab I juni 2004 traf LDs bestyrelse beslutning om at ændre LDs organisation, så rådgivning om portefølje og investering fremover vil blive ydet af et fondsmæglerselskab, der oprettes som et datterselskab. Der indgås en rådgivningsaftale med fondsmæglerselskabet, som skal sikre, at LDs medlemmer ikke påføres ekstra omkostninger på grund af den nye struktur. Fondsmæglerselskabet skal yde investeringsrådgivning til LD, fåmandsforeningen og til institutionelle og professionelle investorer. Et særligt fokusområde vil blive investeringer i mindre børsnoterede og ikke-børsnoterede danske selskaber, så LDs investeringskompetencer på dette felt videreføres i datterselskabet.” Af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport 2005 fremgår bl.a. følgende: ”[side 7] OUTSOURCING TIL FONDSMÆGLERSELSKABET Siden vedtagelsen af den nye LD-lov i marts 2004 har LD arbejdet på at indrette organisationen på de nye vilkår. Det har ført til dannelsen af Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S, der som dattervirksomhed yder investeringsrådgivning til LD og andre kunder. Med LDs aftale med Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S blev det sikret, at LD fortsat kan trække på en kompetent investeringsorganisation, uanset at LDs formue gradvist falder. Aftalen understøtter samtidig, at LDs omkostninger kan holdes i ro, idet den hviler på en aftale om omkostningsneutralitet. Aftalen er udarbejdet i samarbejde med LDs revisor KPMG, der ligeledes påser, at princippet om omkostningsneutralitet efterleves. [side 8] FMS 04 [Fondsmæglerselskabet af 2004] LD ETABLERER ET FONDSMÆGLERSELSKAB … FMS 04 er ejet af FMS Holding, der er etableret med en tredelt ejerstruktur, hvor LD ejer 65 pct., og FIH Erhvervsbank ejer 23 pct. Den resterende del af aktiekapitalen er ejet af en bred kreds af medarbejdere, herunder også direktionen, som har købt aktier på samme vilkår som LD og FIH. … LD blev fondsmæglerselskabets første kunde, idet FMS 04 fra starten havde indgået aftale om investeringsrådgivning til LD på omkostningsneutral basis. Der er tale om tre rådgivningsaftaler. Dels rådgives LD om den overordnede fordeling af LDs formue på aktivkategorier. Dels ydes investeringsrådgivning til den af LD nystiftede Fåmandsforeningen LD, der i juni 2005 fik tilført hovedparten af LDs børsnoterede værdipapirer som led i den nye organisering. Endelig rådgives der om den portefølje af aktieinvesteringer, der overflyttes til LD Equity 1 i foråret 2006. [Af en graf i rapportens side 34 fremgår det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejede 100 % af aktierne i LD Ejendom A/S, Fåmandsforeningen LD og i FMS Holding A/S. FMS Holding A/S ejede 100 % af Fondsmæglerselskabet af 2004.] [side 49] Note 16 Nærtstående parter … Handel med investeringsaktiver mellem LD og Fåmandsforeningen LD sker til dagsværdi. Der er indgået aftale mellem Fåmandsforeningen LD og Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S om investeringsrådgivning af foreningens midler. Der er indgået aftale mellem LD og Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S om investeringsrådgivning vedrørende aktivallokering samt om administrative ydelser. Aftalekomplekset er indgået på omkostningsdækkende basis og løber frem til udgangen af 2010. Der er desuden indgået aftale mellem LD og Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S om investeringsrådgivning af LD Equity 1 og 2.” Af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport 2010 fremgår bl.a. følgende: ”[side 6] SALG AF AKTIER I FONDSMÆGLERSELSKABET LD INVEST … Med salget af aktier i LD Invest Holding A/S reduceredes LDs ejerandel til 34,9 pct. (eksklusiv selskabets egne aktier), og selskabet skiftede status fra datterselskab til associeret selskab til LD. Hermed realiseredes endnu et element i den øgede adskillelse af LD og LD Invest, som blev indledt med opsplitningen af direktionerne i 2009. [side 54-55] Note 16 Nærtstående parter … Der er indgået aftale på omkostningsdækkende basis mellem Den Professionelle Forening LD og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om investeringsrådgivning af foreningens midler. Aftalen er opsagt pr. 31.12.2010. Der er desuden indgået aftale på markedsvilkår mellem LD Equity 1 og 2 K/S og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om investeringsrådgivning. Der er i januar 2011 indgået aftale mellem LD og Den Professionelle Forening LD om aktivallokering i foreningen samt forvaltning af fem mandater indeholdende aktiver, der ikke er indeholdt i førnævnte mandater. Aftalen er indgået på omkostningsdækkende basis. Der er indgået aftale på omkostningsdækkende basis mellem LD og Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S om rådgivning vedrørende en portefølje af ikke-børsnoterede aktiver. …” 2 Parternes synspunkter 2.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfonds synspunkter LD har anført, at Økonomisk Ugebrev i artiklen angiver, at [Direktøren], direktør i Maj Invest A/S, har skabt en ”særdeles lukrativ privat forretning baseret på en forretningsrelation” til LD. Endvidere skriver ugebrevet, at [Direktøren], da denne både var direktør for LD og LDs daværende datterselskab, ”selv strikkede aftalen mellem LD og Maj Invest sammen”, og at ”hverken beskæftigelsesministeren eller fagbevægelsen, som sidder i LD’s bestyrelsen tilsyneladende skal have noget i klemme”. Med artiklen giver ØU læseren den forståelse: At [Direktøren], der i dag er direktør i Maj Invest A/S, har fået gjort Maj Invest til en lukrativ forretning på basis af en aftale med LD, og at [Direktøren] selv strikkede denne aftale sammen, da han i sin tid var direktør for LD og for datterselskabet LD Invest, som sidenhen blev til Maj Invest efter, at LD havde solgt sin aktiepost i selskabet. Der er tale om en alvorlig kritik af LD, da det må være klart, at hvis forløbet havde været, som Økonomisk Ugebrev fremstiller det, så ville [Direktøren] - såvel i selskabsretlig som forvaltningsretlig henseende - have været inhabil i forbindelse med aftaleindgåelsen, og hvis [Direktøren] selv havde strikket en aftale sammen, som bestyrelsen ikke havde godkendt, ville der være tale om besvigelse og misbrug af en betroet stilling. I artiklen henvises der til Jyllands-Postens afdækning. Imidlertid fremgår det af de forskellige artikler i Jyllands-Posten, at der er forskellige opfattelser af, hvor lukrativ en forretning, Maj Invest A/S er, og i flere af artiklerne er synspunktet om, at det skulle være forretningsrelationerne til LD, der skulle gøre selskabet lukrativt, blevet imødegået. Artiklen i ugebrevet kan ikke ses som et referat af artiklerne i Jyllands-Posten, men som en artikel, Økonomisk Ugebrev selv har ansvaret for. Der er tale om en artikel, der er skadelig for LD og som er agtelsesnedsættende, bl.a. ved at rejse tvivl om, hvorvidt LD og LDs daværende direktør handlede lovmedholdeligt. Artiklen kan ikke betragtes som et referat af artikler i Jyllands-Posten, eftersom Økonomisk Ugebrev ikke citerer Jyllands-Posten eller benytter udtryk som ”… skriver Jyllands-Posten”. Derimod fremstår artiklen, som ugebrevets kommentar til ”Jyllands-Postens afdækning”. Artiklens ordlyd kan ikke genfindes i Jyllands-Postens artikler. At der er tale om en ”notits” ændrer ikke ved det forhold, at redaktionen i henhold til reglerne for god presseskik på bedst mulig måde skal søge at efterprøve rigtigheden af de viderebragte oplysninger. LD har stillet krav om rettelse på to punkter: 1) Karakteren af forretningsrelation. Formuleringen i Ugebrevet må forstås således, at ØU mener, at fondsmæglerselskabet Maj Invest har startet en lukrativ privat forretning baseret på forretningsrelationen til LD - en forretningsrelation, der ifølge Ugebrevet skulle være uafhængig og kommerciel. Som det fremgik af Pressenævnets kendelse af 15. november 2010 i sag nr. 2010-6-1026 og i øvrigt også af LDs årsrapporter var der mellem LD og det tidligere datterselskab tale om en aftale på omkostningsdækkende basis. Aftalen mellem LD og det dengang værende datterselskab (tidligere LD Invest, nu Maj Invest) havde karakter af at være en aftale mellem nærtstående parter, og der forefindes i årsrapporterne de lovpligtige oplysninger herom. Det har ikke været et krav hverken fra tilsynsmyndigheder eller fra LDs bestyrelse, at aftalen mellem LD og fondsmæglerselskabet skulle være ”uafhængig og kommerciel”. Aftalen skulle derimod sikre, at LD modtog ydelserne på omkostningsdækkende basis. 2) Ansvaret for at strikke aftalen sammen Der er tale om en agtelsesnedsættende påstand, hvor det antydes, at [Direktøren] har begået mandatsvig ved selv at strikke en aftale sammen, som senere giver ham og Maj Invest økonomiske fordele. LD anser det for at være særdeles alvorligt, at en sådan påstand bringes, og at der ikke er sket forelæggelse for LD, ligesom Økonomisk Ugebrev heller ikke selv har foretaget en efterprøvning af oplysningerne. Det er faktuelt forkert, at [Direktøren] selv strikkede aftalerne sammen. Som direktør i LD har han ikke haft kompetence til at indgå aftaler med datterselskabet, og den omtalte aftale har været et bestyrelsesanliggende. Ugebrevet afviste at bringe rettelserne med henvisning til, at [Direktøren] må have medvirket med oplæg til bestyrelsen om modellen for dannelsen af LD Invest og opsplitningen af LD. Forklaringen har imidlertid ikke noget med sagen at gøre, da omtalen vedrører en aftale mellem LD og datterselskabet, som har økonomisk betydning for begge parter. I en sådan situation vil det være en alvorlig tilsidesættelse af habilitetsregler at lade [Direktøren], der var direktør i både LD og datterselskabet, ”strikke en aftale sammen”. Netop derfor havde LDs direktion ikke kompetence til at indgå sådanne aftaler. Kompetencen lå i bestyrelsen. Hvis der var sket forelæggelse, kunne ØU have undgået at bringe en så alvorlig fejl. I artiklen anses det for at være et problem, at [Direktøren] ”selv strikkede aftalen sammen”, og at det anføres, at aftalen har givet grundlag for en ”særdeles lukrativ privat forretning”. Artiklen kan ikke læses på anden måde, end at Økonomisk Ugebrev mener, at [Direktøren] og selskabet Maj Invest har høstet økonomiske fordele, takket være den indflydelse [Direktøren] ifølge ugebrevet har haft på aftalen. Der er ikke dækning for dette synspunkt, og synspunktet må bl.a. afvises med, at [Direktøren] ikke havde kompetence til at indgå en sådan aftale. De faktuelle fejl er væsentlige for læserens indtryk af forløbet og af LDs arbejde og resultater. 2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter Økonomisk Ugebrev har fastholdt, at der ikke er grundlag for en rettelse, som hævdet af LD. For det første er der tale om en kommenterende note, der indgår i et fast velkendt format omkring korte referencer til Christiansborg-nyheder. For det andet anvendes bevidst formuleringen "strikkede sammen", fordi det dermed klargøres, at der var tale om indledende forberedelser til den efterfølgende formelle beslutning om opsplitning af LD og datterselskabet LD Invest (nu Maj Invest). Det er åbenbart, at [Direktøren] har ”støbt kuglerne” til denne model, og det har LD i den seneste mailudveksling af 8. december 2011 ikke afvist. Som nævnt er det velkendt for enhver, at den formelle, endelige beslutning selvfølgelig tages af bestyrelsen. På samme måde sker det i erhvervsvirksomheder, at bestyrelsen er formelt ansvarlig for overordnede beslutninger, mens den daglige leder alligevel ofte gøres ansvarlig, fordi det endelige beslutningsgrundlag kommer herfra. At konstruktionen i tilfældet LD er udtænkt og i praksis gennemført af [Direktøren] er indiskutabelt. Bestyrelsen for LD består næsten udelukkende af fagforeningsfolk, der har begrænset forstand på forretningsdrift. For det tredje påstår LD, at der alene var tale om en aftale mellem afhængige parter på omkostningsdækkende basis. Det er formelt rigtigt vedrørende forvaltning af børsnoterede aktier og obligationer. Men når det drejer sig om overførsel af unoterede ejerandele fra LD til LD Invest skulle dette ske på kommercielle, uafhængige vilkår - i hvert fald på papiret. Det er højst tvivlsomt, om dette er tilfældet. Jyllands-Posten har senest i en artikelserie påvist, at LD Invests helt store guldkalv siden start har været den først etablerede kapitalfond, især baseret på erhvervelse af unoterede ejerandele fra LD. Det er velkendt, at en anden uafhængig 3. mand tilbød en højere købspris på mindst én erhvervsvirksomhed, end den, LD Invest gav. LD Invests første kapitalfond har - måske baseret på en købspris under den reelle markedsværdi - givet LD Invest store vedvarende regnskabsmæssige overskud i form af værdiopskrivninger. Blandt andet på grundlag af ovennævnte konkluderede Økonomisk Ugebrev i en analyse, at LD betalte overpriser til LD Invest. Analysen klagede LD som bekendt over til Pressenævnet (nævnets kendelse af 15. november 2010 i sag nr. 2010-6-1026), som alene baserede sin konklusion på de traditionelle løbende forvaltningshonorarer, hvilket naturligvis er beklageligt. Rigsrevisionen har i en redegørelse ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” fra februar 2011 tidligere påpeget problemer med [Direktøren]s habilitet i konkrete investeringsbeslutninger. Habiliteten har antageligt ikke været lettere at styre, da [Direktøren] var direktør for både LD og LD Invest. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen ikke er indgivet af direktør [Direktøren], men af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og vurderes i relation til fonden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond etablerede i 2006 LD Equity 1 K/S, der har en aftalerelation til Maj Invest Equity A/S. Etableringen af kommanditselskabet skete ved, at aktiver fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev overført til LD Equity K/S. Rigsrevisionen har i 2008 udtalt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond burde have sikret sig yderligere honorar som følge af transaktionen. Investeringerne i kommanditselskabet LD Equity 1 har i 2006-2011 givet investorerne et afkast på 1.455 millioner kroner, og som følge deraf er der udbetalt 120 millioner kroner i resultatafhængige honorarer til Maj Invest A/S i samme periode. På baggrund af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapporter for navnlig 2004 og 2005 finder nævnet imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger, der påviser, at hensigten ved etableringen i 2005 af datterselskabet Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S (i dag Maj Invest A/S) var ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret” som påstået af Økonomisk Ugebrev. Det fremgår således af årsrapporterne, at der var tale om en ”Nærtstående parter”, og at aftaler blev indgået på ”omkostningsdækkende” basis. På baggrund af Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” fra 2008 og ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” i 2011 lægges det til grund, at [Direktøren] i perioden 14. december 2004 – 31. marts 2009 både var direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S (tidligere LD Invest A/S). Rigsrevisionen fastslog i 2008 og 2011, at [Direktøren] måtte anses for at være inhabil i forbindelse med seks investeringsbeslutninger som følge af hans personlige økonomiske interesser. Han burde således have meddelt bestyrelsen, at han var inhabil og have afstået fra at deltage i disse investeringsbeslutninger. Det blev samtidig tilkendegivet, at [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af personlige økonomiske interesser. Pressenævnet finder, at udsagnet ”direktør, [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest sammen” går ud over, hvad Økonomisk Ugebrev har dokumentation for. Uanset [Direktøren]s direktørposter i begge selskaber fastslog Rigsrevisionen som anført netop, at direktør [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af økonomiske interesser. Udsagnet indeholder en grov beskyldning om magtmisbrug og et muligt strafbart forhold. Da ugebrevet ikke ses at have kontrolleret beskyldningen vedrørende forholdet mellem selskaberne eller aftaleindgåelsen, herunder hverken ved forelæggelse for [Direktøren] eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond, udtaler nævnet kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond for så vidt er berettiget til at få bragt et genmæle, da udsagnet fremstår som en faktisk oplysning, der er egnet til at påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade af betydning. Det samme gælder forholdet vedrørende grundlaget for forretningsrelationen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S, der ikke er dokumenteret som ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret”. Da nævnet imidlertid pålægger Økonomisk Ugebrev at offentliggøre den kritik, nævnet har udtalt, findes der ikke anledning til herudover at pålægge mediet at offentliggøre et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev at offentliggøre følgende: ”Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev [underrubrik] Pressenævnet har kritiseret Økonomisk Ugebrevs omtale af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aftale med Maj Invest om resultatorienteret aflønning. [brødtekst] Økonomisk Ugebrev skrev 5. december 2011, at forretningsrelationen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det tidligere datterselskab (i dag Maj Invest) skulle være uafhængig og kommerciel. Det er ikke korrekt, da der var tale om en aftale mellem nærtstående parter på omkostningsdækkende basis. Økonomisk Ugebrev skrev videre, at ”Problemet var bare, at kapitalforvaltningsforretningen i en årrække havde samme direktør, nemlig [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem LD og Maj Invest sammen. Hverken beskæftigelsesministeriet eller fagbevægelsen, som sidder i LD’s bestyrelse, skal tilsyneladende have noget i klemme”. Det er ikke korrekt, da direktør [Direktøren] ikke havde kompetence til at indgå aftaler mellem LD og Maj Invest. Aftalen var et bestyrelsesanliggende. Pressenævnet har kritiseret Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne og har pålagt ugebrevet at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 19. januar 2012