Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00197

GældendeVersion 2012-01-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9036@2012-01-31/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00197

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”DE BETALER VELFÆRDEN” i B.T. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen eller afbilledet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideoverskriften ”Sandheden om millionærerne – Se hvad de rige betaler i skat – De betaler 42 pct. af DIN velfærd” og artiklen ”DE BETALER VELFÆRDEN” bragt i B.T. den 22. januar 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at oplysningen om, at de danske millionærer betaler 42 pct. af velfærden ikke er korrekt, og at det ikke fremgår klart af artiklen, hvad der er B.T.’s redaktionelle kommentarer, og hvad der er faktiske oplysninger. B.T.’s brug af begreberne ”de rige”, ”millionærerne” og ”sandheden” er vilkårlig og misvisende. Pressenævnets formand udtaler : Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen eller afbilledet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 30. januar 2012

Versioner

  1. 2012-01-31