Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00205
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9044@2012-02-14/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00205
Resumé Klager – en person – klagede over et billede til artiklen ”Kunst eller porno – sandt eller falsk?” på jp.dks kultursektion kpn.dk. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen eller afbilledet, har klager ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kunst eller porno - sandt eller falsk?” bragt på jp.dks kultursektion kpn.dk den 9. februar 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Til den påklagede artikel var bragt en række fotografier, herunder af en nøgen barneskuespillerinde med billedteksten: “Untitled 1975. [Person A] i filmen "Pretty Baby". Nøgenbilledet er fortsat i omløb fordi hendes mor gav rettighederne til fotografen. [Person A] kæmper fortsat for at få rettighederne tilbage.” [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at der i artiklen er brugt en nøgen mindreårig pige som blikfang. I et land, der er plaget af sager om pædofili, er det ikke i orden, at en af landets aviser seksualiserer en lille pige på den måde. Da det stadig var muligt at skrive kommentarer til artiklen, skrev klager sine holdninger. Bloggen blev lukket uden, at avisen var i stand til at argumentere for sit ”blikfang”. Pressenævnets formand udtaler : Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen eller afbilledet, har klager ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 10. februar 2012