Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9045@2012-02-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00167

Resumé To klagere – Humlegården og stedets cheflæge – klagede over en artikelserie i Ekstra Bladet vedrørende stedets behandlingsmetoder. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artikler og billedmateriale bragt den 16. og 17. oktober 2011, udløb henholdsvis den 13. og 14. november 2011. Klagen til Pressenævnet er dateret den 14. november 2011. Uanset om artiklerne bragt den 16. og 17. oktober 2011 isoleret set måtte være påklaget for sent, indgår de i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der er påklaget rettidigt til nævnet, og som er offentliggjort umiddelbart efter de for sent påklagede. Da vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og derfor under de anførte omstændigheder må omfatte samtlige påklagede artikler, finder Pressenævnet, at klagen i sin helhed skal behandles. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at anvende billedet af [Datter] i den skete sammenhæng behandles i sag nr. 11-70-00181, [Moder] og [Fader] mod Ekstra Bladet. Udsagnene ”pjalt”, ”hekseri”, ”doktor pengeglad” og ”Cheflægen har udskrevet ulovlig kemoterapi med livsfarlige bivirkninger, selvom han ikke må” ses ikke at være anvendt i de påklagede artikler. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er endvidere nævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed, som udgangspunkt ikke i den forbindelse bør omtale ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets journalister og kameramand den 14. oktober 2011 indfandt sig på Humlegården uden forudgående aftale for at tale med [Person A] og i den forbindelse optog billedmateriale af [Person A]. Journalisterne og fotografen forlod stedet efter at være blevet anmodet om det to gange. Avisen kan således ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet fra [Person A] eller Humlegården. Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på Ekstra Bladets hjemmeside. Profilbilledet af [Person A] fra tilstedeværelsen blev løbende offentliggjort artikelserien igennem. Klagers repræsentant, Peter Odsgard, anmodede den 28. oktober 2011 Ekstra Bladet om at fjerne billedmaterialet fra internetavisen, hvilket avisen afviste. Pressenævnet finder, at gårdspladsen må anses som et privat område, men at stedet på grund af sin funktion som privathospital har gårdspladsen en øget færdsel af patienter og andre udefrakommende, ligesom der er vejvisning via skilte til Humlegårdens område fra den offentlige vej. Ved vurderingen af, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at bringe optagelserne fra gårdspladsen, må det tillægges betydning, at kvaliteten af privathospitalers alternative behandlingstilbud har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser fra gårdspladsen har begrænset nyheds- og informationsværdi. De meget alvorlige beskyldninger mod Humlegårdens forretnings- og behandlingsmetoder er ikke uden faktisk grundlag, idet både Sundhedsstyrelsen og andre læger har reageret på behandlingen, dels ved at meddele skærpet tilsyn og ved at sende klageskrivelser til Embedslægen. [Person A] er optaget som led i sit erhvervsmæssige virke som læge og leder af stedet og det arbejde, han udfører der. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag til at fastslå, at Ekstra Bladet har krænket klagernes privatliv ved at offentliggøre billedmaterialet indhentet på gårdspladsen. Nævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er tilsidesat ved indhentelsen og offentliggørelsen af optagelserne og billedmaterialet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke læserbreve og hvordan andre historier bringes. Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet ved bringe de tre indlæg i avisens læserbrevssektion henholdsvis den 22. og 23. oktober samt 5. november 2011 og ved i en artikel af 26. november 2011 at omtale Humlegårdens reaktion på [Person K]s Facebook-gruppe ”Luk Humlegården” har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Nævnet udtaler ikke kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt. A.5. Pressenævnet finder, at udsagnene ”heksekunst”, ”hokuspokus-lægen” og ”Her hygger han sig for kræftsyges penge: Dødssyge patienter har betalt for [Person A]s million-ejendomme”, ”slår plat på kræftsyge” og ”Patienter betaler for herlighederne” klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de i artiklerne offentliggjorte oplysninger. Udsagnene om, at Humlegården burde kaldes ”Humbuggården”, og behandlingen på stedet er ”humbug”, fremstår klart som overlæge Hans von der Maases vurderinger. [Person G]s udsagn om, at magnetfeltmaskinen på billedet ”ligner noget fra en afhøringskælder i en naziborg” fremstår ligeledes klart som hendes vurdering på baggrund af et billede af et af behandlingsapparaterne på Humlegården. Overlæge Lisa Sengeløvs udsagn ”Det er rent hokuspokus” fremstår klart som hendes vurdering efter at have set Ekstra Bladets billeder af behandlingsapparaterne fra Humlegården, og går ikke ud over, hvad der i citaterne er dækning for. Pressenævnet udtaler således ikke kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. I artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE” den 16. oktober 2011 bragte avisen [Person B] og [Person C]s beretning om deres afdøde fars ophold på Humlegården. I artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” den 19. oktober 2011 bragtes [Person F]s beretning om hendes moderens ophold på baggrund af oplysninger i den norske internetavis Verdens Gang. I artiklen ”Pårørende: Luk Humlegården” den 29. oktober 2011 bragtes [Person K]s beretning om hendes søsters ophold på Humlegården, og i artiklen ”Jeg har anmeldt Humlegården” blev [Person M]s beretning om en venindes ophold bragt. Det forhold, at [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] var utilfredse med den behandling henholdsvis deres familiemedlemmer og ven havde modtaget hos Humlegården, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for disse kilders udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklerne, hvilke relationer [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] har til tidligere patienter på Humlegården, og at der er tale om efterladtes beretninger. På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har søgt at indhente [Person A]s kommentarer til beretningerne fra [Person B] og [Person C], [Person K] og [Person M], ligesom kommentarerne er gengivet i avisen i sammenhæng med beretningerne. Pressenævnet finder det beklageligt, at det ikke af artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” fremgik, hvornår [Person F]s mor opholdt sig på Humlegården, da behandlingsforløbet fandt sted tilbage i 1998, eller at Ekstra Bladet ikke forsøgte at indhente klagers kommentarer hertil. [Person A]s afvisning i Verdens Gang af [Person F]s beretning er dog refereret af Ekstra Bladet. Nævnet finder herefter, at ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af avisen. Nævnet bemærker, at avisen på ekstrabladet.dk har præciseret, at [Person F]s kritik vedrører et behandlingsforløb i 1998. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beretningerne uden at efterprøve oplysningerne yderligere. Det er Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører. Ekstra Bladet gengav den korrekte oplysning fra Berlingske, om at Patientombuddet (tidl. Patientklagenævnet) i 2002 over for [Person A] havde indskærpet, at han udviste større omhu i sit fremtidige virke. Oplysningen er imidlertid sat i sammenhæng med [Person A]s udtalelse om, at han i sine 32 år på Humlegården aldrig havde fået en påtale fra Patientombuddet. Nævnet finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik at forelægge klager de modstridende oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at forelægge klager den konkrete sammenhæng. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Forsiden af Ekstra Bladet den 20. oktober 2011 med overskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE ” viser en person liggende på ryggen i en seng med et træstativ og en træklods ophængt over brystkassen. Det fremgår af de tilhørende artikler ”SÅDAN BLEV MIN MOR BEHANDLET” og ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN: Det kan hæmme kræft” , at billedet viser [Person G]s mor, at moderen blev behandlet i 2007 på Humlegården, og at behandlingen stadig anvendes på Humlegården – om end med et nyere apparat. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE” er i nutid. Ekstra Bladet bragte i artiklen ”SUNDHEDSMINISTEREN: Det er forkasteligt” den 20. oktober 2011 et interview med sundhedsminister Astrid Krag. Af artiklens brødtekst fremgår det, at ministeren ville bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om der var anledning til at ændre lovgivningen generelt for alternative behandlingssteder. Hun ville reagere, hvis lovgivningen ikke var dækkende. Endvidere fremgår det af artiklen, at sundhedsministeren til Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt hun mente, at Humlegården burde lukkes, imidlertid afviste at tage stilling, men henviste til Sundhedsstyrelsen. Overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” samt billedteksterne ”Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil nu have hokus pokus-behandlingerne kulegravet” og ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus-metoder og mælkebøtte-medicin skal undersøges, siger ministeren” , bragt på ekstrabladet.dk samme dag, fremstår tillige som direkte udtalelser fra ministeren i forhold til Humlegården. Indholdet heraf var uden dækning i udtalelserne, og nævnet udtaler derfor kritik. Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet efterfølgende i artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er tilladt at behandle alternativt” gengiver oplysningen om, at avisen havde bedt direktøren for Sundhedsstyrelsen om at kommentere ministerens henvisning til Sundhedsstyrelsen. På baggrund af oplysningerne i sagen lægges det til grund, at de anonymiserede breve af 12. august og 3. september 2010 fra henholdsvis Hillerød Hospital og Rigshospitalet til Embedslægerne Hovedstaden vedrører behandlingen af [Datter]. Af brevene fremgår det, at overlægerne anså [Datter] for utilstrækkeligt smertelindret. Under behandlingen på Humlegården ophørte smertelindringen med morfin og blev i stedet erstattet med blandt andet Panodil samt behandling med mistelten. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere formuleringen af overskrifterne ”Læger anklager Humlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT” og ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” . Nævnet finder videre, at det af omtalen og selve udtalelsen vedrørende smertelindring fra læge Lisa Sengeløv på Herlev Hospital med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at lægen har udtalt sig generelt – og ikke om den konkrete patient, [Datter]. Hertil bemærkes det, at den generelle udtalelse i øvrigt er i overensstemmelse med indholdet af brevene fra Hillerød Hospital og Rigshospitalet vedrørende det konkrete tilfælde. Det lægges til grund, at [Person A] i juli 2009 fik en henstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indstille brugen af cytostatikummet Temodal, men at Humlegården under henvisning til lægens frie ordinationsret fortsatte brugen. [Person A] indgik aftale efter et møde med Sundhedsstyrelsen 23. august 2011 om at ophøre med brugen af enhver form for cytostatika efter at have behandlet med det i 2006-2011. På mødet blev [Person A] meddelt, at Sundhedsstyrelsen fandt hans behandling af patienter med cytostatika på Humlegården til fare for patientsikkerheden, og at behandling med cytostatika alene skal varetages på hospitaler med adgang til tilgrænsende specialer og med en tilstrækkelig struktur til varetagelse af patientsikkerheden. Det fremgår endvidere af professor Mikael Rørths udtalelser i artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” , at det kan være livsfarligt, hvis medicinen gives af en læge, som ikke har speciale inden for området. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet i artiklerne ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN [PERSON A]: Kæmper for at få lov til at fortsætte” og ”Styrelse snorksov i fire år” stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt [Person A] ville overholde aftalen med Sundhedsstyrelsen. Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere formuleringen af overskriften ”Gav patienter livsfarlig medicin” og underoverskriften ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive” . Det fremgår af artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” , at professoren på Sundhedsstyrelsens foranledning havde gennemgået behandlingen og journalførelsen på Humlegården og fundet det ”ret vanvittigt”. På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for udtalelsen gengivet i overskriften ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” . På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets ”muldvarp” ved sit besøg på Humlegården i oktober 2011 fik udleveret velkomstmateriale, hvoraf det fremgik, at Humlegården anvendte dendritcelle-vaccinen, og at Humlegården frem til ultimo november 2011 omtalte dendritcelle-vaccination som en behandlingsform på sin hjemmeside. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” er i nutid. Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere underoverskriften ” Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger” . I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.

Peter Odsgard har i henhold til fuldmagt fra [Person A] klaget på hans og Humlegårdens vegne over artikler i Ekstra Bladet den 16., 17., 19., 20., 21., 22., og 29. oktober, den 2., 5., 6., 18., 20., 25. og 26. november 2011 samt en artikel på ekstrabladet.dk den 20. oktober 2011, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er indstemplet i Pressenævnet den 15. november 2011. Sagen er behandlet med sag nr. 11-70-00181, [Moder] og [Fader] mod Ekstra Bladet, der omhandler omtalen den 18. november 2011. 1 Sagsfremstilling Forud for artikelseriens offentliggørelse Den 14. oktober 2011 opsøgte to journalister og en kameramand fra Ekstra Bladet [Person A] på Humlegården efter, at en medarbejder fra Ekstra Bladet den 13. oktober 2011 havde indfundet sig på Humlegården og udgivet sig for at være søn af en kræftsyg moder. Ekstra Bladets medarbejdere optog henvendelsen den 14. oktober 2011 og lagde efterfølgende indslaget ud på ekstrabladet.dk. Følgende fremgik af indslaget: ”[[Person A] kommer ud på gårdspladsen fra en bygning.] Journalist : Faktisk så kommer jeg fra Ekstra Bladet. [Person A] : Okay. Journalist : Vi kunne godt tænke os at stille dig et par spørgsmål. [[Person A] afslår, løfter sin ene hånd afvisende og går tilbage mod bygningen. Journalisten følger efter hen til døren.] Journalist : [Person A], vi ved, at du har haft en patient ansat som din personlige butler. Synes du det er i orden? … [Kvinde kommer ud på gårdspladsen.] Kvinde : Jeg skal bede jer om at forlade området. Journalist : Men vi vil rigtig gerne stille. Kvinde : Jeg ønsker ikke at blive filmet. Journalist : Men vi vil rigtig gerne stille nogle spørgsmål. Kvinde : Han ønsker ikke at tale med jer – beklager. Journalist : Vi synes bare, det er vigtigt han får lov til at svare på den kritik, vi har fra. Kvinde : Jeg viderebringer hans udsagn. Han ønsker ikke at tale med jer. Og jeg må bede jer om at forlade området. [Af optagelserne fremgår det, at journalisterne og kameramanden forlader gårdspladsen og går ud ad en indkørsel og ender ved en åben port ud til Humlebæk Strandvej. På portens to søjler hænger skilte med navnet ”Humlegården”.]…” Artikelserien Ekstra Bladet bragte den 16. oktober 2011 forsideoverskriften ”SLÅR PLAT PÅ KRÆFTSYGE” og med mindre skrifttype ” Velkommen på forsiden, hr. cheflæge” og ”– Kræver 3.000 kr. om dagen for hokus pokus – Brugte dødssyg patient som butler – Flygtede fra Ekstra Bladet”. Til forsidehenvisningen var bragt et billede af [Person A] (angiveligt fra optagelserne på Humlegårdens gårdsplads den 14. oktober 2011). Samme dag på side 4-5 bragte Ekstra Bladet artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR CHEFLÆGE” med underoverskriften ”Søskendepar anklager Humlegården: Cheflæge udnyttede deres dødssyge far som arbejdskraft, da hans penge slap op” . Følgende fremgik af artiklen: ”- At man skal arbejde noget af, fordi man er alvorligt syg og pengene er ved at slippe op. Det hænger ikke sammen i min verden, siger [Person C]. Søskendeparret [Person B] og [Person C] mistede deres far [Person D] til prostatakræft 15. juli 2011. De er nu blevet enige om at stå frem, fordi de vil have den absurde sandhed om det alternative behandlingssted Humlegården i Nordsjælland frem i lyset. … Betalte 30.000 kroner Men da [Person D] ikke havde flere penge til at betale Humlegården de 3.700 kroner om dagen, som det kostede ham i medicin, kost og logi, fik han et noget specielt tilbud. - Han startede med et forløb, hvor han betalte omkring 30.000 kroner. Men sagen med vores far er lidt speciel, fordi efterfølgende betalte han ikke. Han blev spurgt, om han ville være cheflægen [Person A]s personlige butler, siger [Person B]. Som en sekt Søskendeparret fortæller, at deres far blev sendt i byen for at købe ting for [Person A]. Den kræftsyge mand blev også sendt i haven og ordnede ting og sager for cheflægen. Som at køre patienter på sygehuset til blodprøvetagning og sætte penge i banken for ham. …” Til artiklen var bragt følgende under overskriften ” EKSTRA BLADET AFSLØRER”: ”- Humlegården i Nordsjælland slår plat på dødssyge kræftpatienter. - Overlæger fortæller, at kræftpatienter er døden nær, når de forlader stedet. - Cheflægen på Humlegården giver syge patienter falske forhåbninger. - Han ansatte en dødssyg kræftpatient som sin personlige butler. - Cheflægen mener, at kræftsyge patienter født i abens år har bedre mulighed for at komme sig.” Samme dag på side 5 bragte Ekstra Bladet artiklen ”SØSKENDEPARRET: Far skulle droppe kemoen”. Følgende fremgik af artiklen: - Da han kom til Humlegården første gang, får han faktisk at vide af [Person A] (cheflæge på Humlegården red.), at han ikke skulle tage imod kemobehandling fra det offentlige, siger [Person B]. Hun og broren [Person C] er ikke i tvivl om, at deres afdøde far ville have levet betydeligt længere, hvis han var blevet i det offentlige sundhedssystem frem for at vælge det alternative behandlingssted Humlegården, som sønnen kalder plattenslageri af værste skuffe. Faderen var på Humlegården af flere omgange, hvor han fik en masse forskellig medicin, som han ikke selv kunne gøre rede for. Cheflægen [Person A] talte også ned til ham. - Min far fik at vide af overlægen, at han var hypokonder, og at han ikke var lige så syg som de andre patienter, siger [Person C]. … Ifølge søskendeparret bildte cheflæge [Person A] patienterne ind, at det offentlige sundhedsvæsen sendte patienter til behandling hos ham, når de ikke selv kunne behandle dem længere. På samme side var artiklen ”LEDENDE OVERLÆGE PÅ HERLEV HOSPITAL: Det er skadeligt for patienterne” bragt. Følgende fremgik af artiklen: ”Behandlingen på Humlegården kan være direkte skadelig for kræftpatienter. Sådan lyder den kontante udmelding fra den ledende overlæge på kræftafdelingen på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv. - For nogle patienter kan det betyde, at de lader være med at tage imod den behandling, som rent faktisk kunne hjælpe dem, fordi de synes, at de bliver tilbudt noget, der er mere attraktivt, siger Lisa Sengeløv. Hun kritiserer Humlegården for at misbruge folks behov for et håb og samtidig tjene kassen på det. - Det kan jo være behandlinger, der koster op til 80.000, hvor man har gået i behandling over måneder, og der er selvfølgelig også noget medicinpris i det. Men det er meget kritisabelt, siger overlægen, som fortæller, at de jævnligt modtager patienter, der kommer fra Humlegården.” På samme side bragte avisen artiklen ”LEDENDE OVERLÆGE PÅ HILLERØD HOSPITAL: De er døden nær når vi modtager dem” , hvoraf følgende fremgik: - Vi er rystede over at modtage patienter i en tilstand, der er så dårlig, som den er, når vi modtager dem fra behandling på Humlegården, siger Svend Erik Nielsen, ledende overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling, Hillerød Hospital. Da hospitalet ligger forholdsvis tæt på det alternative behandlingssted Humlegården, oplever de oftere at modtage kræftpatienter derfra end andre hospitaler. - Vi modtager unge mennesker, som nærmest er døden nær. Så sent som i den her weekend (sidste weekend, red.) har vi kørt en ung mand til Norge i ambulance, siger Svend Erik Nielsen og fortsætter: - Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man etisk kan forsvare overhovedet at give sådan nogle behandlinger, lyder den skarpe kritik fra overlægen, som mener, at der bør føres mere kontrol med Humlegården.” På samme side var endvidere bragt to faktabokse, hvoraf følgende fremgik: ”Humlegården - Humlegården er et privat alternativt behandlingscenter, der ligger i Humlebæk i Nordsjælland og har eksisteret siden 1945. - Patienterne bliver behandlet med blandt andet mistelten, planten rød solhat, ultraviolet stråling, varmeterapi, kortbølgebehandling og magnetfeltterapi. - Ifølge Humlegårdens hjemmeside har tusindvis af kræftsyge fra hele verden fået et længere og bedre liv af den alternative behandling. - 3.000 kr. om dagen. - Det er ingen billig fornøjelse at få mistelten og andre alternative behandlinger på Humlegården. Hver patient må dagligt slippe 3.000 kroner, som dækker kost og logi. Derudover kommer udgifterne til medicin, vitamin- og mineraltilskud, laboratorieprøver og ultralydsscanning. - Humlegården anbefaler, at en patient opholder sig på klinikken tre uger ad gangen. - I dag har Humlegården 50 senge og omkring 10 ansatte. Humlegårdens historie - August 1993: Efter kritik går Sundhedsstyrelsens medicinaldirektør til rigsadvokaten for at få gennemført en undersøgelse af forholdene på Humlegården. - December 2002: [Person A] har markedsført og solgt et lægemiddel, der ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Endvidere har han behandlet 93 kræftpatienter med midlet. En undersøgelse igangsættes. - 11. december 2002: [Person E] fortæller Ekstra Bladet, at han og hans kræftsyge afdøde kone følte sig bondefanget af [Person A]. Parret betalte 56.000 kroner for tre ugers behandling. - 26. august 2003: Sundhedsstyrelsen frikender [Person A] for overtrædelse af lægeloven. Afgørelsen vækker harme blandt fremtrædende læger. - 25. juli 2010: [Person P] fortæller Ekstra Bladet, at han har betalt op imod 100.000 kroner for at få behandlet sin kones lungekræft på Humlegården. Men kræften spredte sig. Sundhedsstyrelsen påpeger, at Humlegården ikke må markedsføre en behandling, så patienterne får den opfattelse, at den virker mod kræft. - 27. september 2011: Sundhedsstyrelsen sætter [Person A] under skærpet tilsyn for ikke at føre journaler efter gældende lovgivning.” På side 6 bragte Ekstra Bladet endvidere artiklen ” Heldigt din mor er fra abens år” med underoverskriften ” Cheflægen til Ekstra Bladets muldvarp: 1944 er et godt år at være født i, når man er kræftpatient på Humlegården.” Følgende fremgik af artiklen: ”… Da cheflægen hører, at den kræftsyge mor er født i 1944, siger han følgende: - Så må jeg lige sige, det er altså et godt år at være født i, når man er cancerpatient, fordi det hedder abens år i den kinesiske astrologi. Jeg har været her i 32 år, og jeg har lagt mærke til aber, herunder min egen far, at det er de kræftpatienter, man får de bedste resultater med, de er intelligente, vældigt intelligente, og de følger behandlingen og gør det, de skal, siger [Person A] til Ekstra Bladets muldvarp. Handler om lyst til at leve Han fortæller også, at livskvalitet og det, at den syge mor har lyst til at leve, ikke er et spørgsmål om cancerens størrelse, men et spørgsmål om simpelthen at komme i gang. Og så vil man ved mange kræftpatienter se, at kræften går i fred og ro, og at man kan leve med det og have det godt. Ekstra Bladets muldvarp spørger cheflægen, hvor lang tid moren skal være indlagt på Humlegården. - Der vil vi normalt foreslå tre uger, det er det, de fleste er. Og så tager hun hjem og følger det program, vi har lagt for hende, og så kan hun, afhængigt af hvordan og hvorledes, komme over og få en ambulant varmebehandling. Fordi varmebehandlinger har altså en vældig god effekt på cancer. Man kunne næsten være så fræk at sige, at det smelter kræften væk, siger [Person A]. - Du tror altså godt, du kan hjælpe hende? - Ja, det tror jeg da helt sikkert. - Med kræften? - Vi kan jo se, at mange kræftpatienter, når de kommer her, og de får lidt håb og ser og hører, at andre kræftpatienter har klaret sig fint, så får de en helt anden psykisk indstilling. Fordi på hospitalet, der er det tommel-fingeren nedad. Mange gange så har de gravkammerminer på ikke sandt?, siger [Person A].” Til artiklen var indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgik: ”Sådan gjorde vi - Ekstra Bladet fik et tip om, at kræftpatienter er døden nær, når de forlader Humlegården. - For at finde ud af, hvad cheflægen tilbyder kræftpatienter, sendte Ekstra Bladet 13. oktober en muldvarp til Humlegården, som udgav sig for at være søn af en kræftsyg mor. Muldvarpen og cheflægen talte sammen i cirka en halv time. - Dagen efter opsøgte vi [Person A] på Humlegården og forklarede, at muldvarpen var fra Ekstra Bladet, og at vi ønskede at konfrontere ham med samtalen og vores patientberetninger. Cheflægen smækkede døren i, men senere samme dag fik vi et telefoninterview med ham.” Til artiklen var endvidere bragt et billede af [Person A] med følgende billedtekst: ”Hokuspokus-lægen Humlegårdens cheflæge, [Person A]: - Jeg har været her i 32 år, og jeg har lagt mærke til aber.” På samme side bragte Ekstra Bladet artiklen ” VILLE DOG GODT TALE OVER TELEFONEN: Her flygter [Person A] fra Ekstra Bladet”. Følgende fremgik af artiklen: ”KONFRONTATION [Person A] havde alt andet end lyst til at snakke med Ekstra Bladet, da vi dukkede op på Humlegården for at konfrontere ham med de ulykkelige personhistorier, og den skarpe kritik fra ledende overlæger, som han har bragt med i sit alternative kølvand. Han havde meget travlt med at komme ind ad en dør til Humlegården, mens Ekstra Bladet spurgte, om han synes det er i orden, at han har gjort en af sine kræftpatienter til sin personlige butler. Det ville [Person A] dog ikke svare på og trak døren i. Senere ville han dog gerne svare på spørgsmål over telefonen. - Er det almen praksis på Humlegården, at syge mennesker skal arbejde for dig, når de ikke har flere penge? - Nej, det er det ikke, men hvis de ellers vil og har lyst til det. Hvis de siger, kan jeg komme og hjælpe? - Så flere har gjort det? - Jamen det er da soleklart, hvis der er en kræftpatient, der siger til mig: 'Jeg har ikke nogen penge. Vil du godt behandle mig alligevel?' - Mener du, det er i orden, at syge mennesker skal være dine tjenere? - Hvorfor bruger du sådan nogle udtryk? Nu må du forstå, at kræftpatienter er ikke noget med, at man er dødssyg og ikke kan lave noget. Nogle kræftpatienter er syge, og andre springer omkring som raske mennesker. Ekstra Bladet ville også gerne have et svar på hans teori om, at det er bedre at være født i 1944, hvis man er kræftpatient. - Hvorfor siger du, at syge mennesker født i abens år har bedre mulighed for at komme sig? - Ja, det skal du tage at springe op og... Jeg kan sige dig, her på Humlegården, der interesserer vi os meget for astrologi. Både vesterlandsk og kinesisk astrologi. Og det, jeg sagde til dig, var selvfølgelig rigtigt. Abens år er 1944, 1956, 1968 - det er hvert 12. år, siger [Person A] og fremhæver sin egen far, som var født i abens år. - Mange af de kræftpatienter, der er født i abens år, de får nogle rigtig gode sygehistorier, fordi de er meget intelligente mennesker, lyder det fra cheflægen.” Til artiklen var bragt en billedserie med konfrontationen af [Person A] med følgende billedtekst: ”- Jeg vil ikke være med til det på den måde, udbryder [Person A] da Ekstra Bladet konfronterer ham. Herefter sætter han kurs mod en dør ind til Humlegården, hvor tusindvis af kræftsyge personer er blevet alternativt behandlet siden 1945.” På side 7 bragte Ekstra Bladet artiklen ” SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er ikke i strid med loven” . Følgende fremgik af artiklen: ”- [Person A] sidder rent faktisk og lover virkning og bruger den udspekulerede strategi at udpege patienten som særligt modtagelig for hans behandling pga. patientens fødselsår. Sådan siger Lisa Sengeløv, ledende overlæge på kræftafdelingen på Herlev Hospital, om cheflægen, da hun hører, at han forklarer til Ekstra Bladets muldvarp, at det er mere sandsynligt for en kræftpatient at komme sig, hvis personen er født i abens år – 1944. Sundhedsstyrelsens tilsynschef Anne Mette Dons mener dog ikke, at han overtræder loven om markedsføring over for Ekstra Bladets muldvarp. [Person A] må nemlig ikke sige, at han direkte kan helbrede kræft. Man må lindre - Man må ikke sige, man kan helbrede. Men man må gerne sige, at man kan lindre, så jeg mener ikke, at det er i direkte strid med lov om markedsføring af sundhedsydelser, siger Anne Mette Dons. Hun forklarer, at det også er Sundhedsstyrelsens ansvar at sikre, at behandlingen ikke er 'direkte farlig for patienterne'. - Lisa Sengeløv siger, at det, der foregår på Humlegården, er skadeligt for patienterne? - Vi ser med stor alvor på, hvad der foregår. Vi er langt nede i sagen, og nogle af de ting, der er foregået, er bekymrende. Men det har vi så også taget hånd om, siger Anne Mette Dons, som henviser til, at [Person A] kom under skærpet tilsyn af Sundhedsstyrelsen 27. september 2011 på grund af sin journalføring.” Den 17. oktober 2011 bragte Ekstra Bladet på side 8 artiklen ” HAN BRYDER LOVEN” med underoverskriften ” ... men kan fortsætte sin hokuspokusbehandling: Alligevel skal Humlegårdens cheflæge ikke træde meget forkert, før han ryger på ufrivillig pension ”. Følgende fremgik af artiklen: ”Selv om cheflæge [Person A] fra Humlegården ikke har givet sande oplysninger til dødssyge kræftpatienter – og allerede har et påbud fra Sundhedsstyrelsen – kan han fortsætte med at ribbe patienter for deres sidste håndører og give dem tvivlsomme behandlinger på Humlegården. Sundhedsstyrelsen har tidligere haft stedet i kikkerten, og selv om patienter og pårørende gentagne gange har kritiseret cheflægens metoder, har han uden problemer kunnet fortsætte med at indkassere millioner på det alternative foretagende. Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsens tilsynschef, påpeger, at cheflægen har fejlet. - Hvad siger du til, at Humlegården har undladt at fortælle en patient, at hun havde en stor tumor i underlivet? - Jeg kan ikke udtale mig om en konkret sag. Men generelt set kan jeg sige, at lægen er forpligtet til at informere patienten om de fund, lægen gør – medmindre patienten specifikt har frabedt sig information. - Hvilke konsekvenser får det, hvis en læge ikke giver sådanne oplysninger? - [Person A] har allerede et påbud, som han fik 27. september, efter Sundhedsstyrelsen havde gennemgået en lang række journaler fra Humlegården. Påbuddet handler blandt andet om information og samtykke, og det siger sig selv, at hvis man overtræder et påbud, så kan konsekvensen være autorisationsfratagelse. - Er det ikke bare en løftet pegefinger? - Nej, det er en alvorlig sag. Overtræder han et påbud, så er autorisationsfrakendelse det næste, vi tyr til. Vi har bestemt ikke været tilfredse, og vi mener, at der er forhold, der er til fare for patientsikkerheden, som skal rettes op, siger Anne Mette Dons og forklarer, at Sundhedsstyrelsen om et par måneder vil tage stikprøver for at undersøge, om påbuddet er overholdt.” Ekstra Bladet bragte endvidere på samme side artiklen ”OVER-LÆGE PÅ HELSINGØR HOSPITAL: Patienterne har krav på klar besked”. Følgende fremgik af artiklen: ”Helsingør Hospital har i tidens løb modtaget mange patienter, der er kommet direkte fra [Person A]s hokuspokus-behandlinger. Ifølge Per Lund, overlæge på hospitalets medicinske afdeling, dør patienterne ofte kort efter, de har forladt Humlegården. - Når patienter derfra indlægges hos os, er de i meget dårlig almen tilstand. Vi prøver at rette dem op med blod, intravenøs væske og ernæringstilskud, men mange af dem dør kort efter ankomsten til hospitalet, siger han. På Humlegården praler cheflæge [Person A] af, at de, der får hans behandling, ofte lever meget længere. På behandlingsstedets hjemmeside er der da også et hav af solskinshistorier som 'beviser', at han har ret. Men Per Lund synes kun, det er menneskeligt at fortælle patienterne sandheden om deres sygdomstilstand. - De her mennesker (kræftpatienterne, red.) føler med rette, at de er opgivet, og nogle vælger derfor at søge alternativ behandling på Humlegården. Jeg opfatter det menneskeligt og lægeligt mest korrekt at informere disse patienter åbent, ligesom vi gør med vore egne patienter, siger Per Lund. I Ekstra Bladet i går kritiserede den ledende overlæge på Hillerød Hospital også behandlingen, mens overlægen på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, sagde, at behandlingen kan være direkte skadelig for patienterne.” Den 19. oktober 2011 bragte Ekstra Bladet på side 11 artiklen ” OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” med underoverskriften ” - At Humlegården sælger håb til så syge patienter, er ren kynisme, siger datter til kræftsyg”. Følgende fremgik af artiklen: ”- Min mor havde ligefrem pakket danseskoene. Hun havde hørt, de havde danseaftener der. Og hun ville gerne danse igen. Sådan fortæller norske [Person F] til avisen Verdens Gang. Hendes mor døde kun fire dage efter, hun var taget til det omstridte behandlingssted Humlegården. Ifølge datteren var tiden på Humlegården i Nordsjælland en traumatisk oplevelse med uudholdelige smerter for hendes kræftsyge, 47-årige mor. Selv anså hun moren for at være for syg til nogen form for behandling. - Jeg synes i udgangspunktet, det var vældig useriøst. Men hun ville leve videre og rejste til Humlegården, så jeg tog med for at støtte hende. - Jeg skulle egentlig være rejst hjem igen, da jeg havde afleveret hende. Men der var ingen modtagelse for de syge patienter, så jeg turde ikke andet end blive hos hende. Efter halvandet døgn fik mor og datter nok. Smerterne var for voldsomme, og de tog til et hospital i nærheden. - Jeg glemmer aldrig smerteskrigene. Min mor var i delirium og vred sig i smerter. Hun hylede, når vi rørte ved hende. Det var forfærdeligt, at hendes sidste vågne timer skulle være på den måde, siger [Person F]. - Herefter fik hun organsvigt og kunne ikke synke smertestillende medicin. Lægen på Humlegården ville gerne hjælpe, men han havde alt for travlt med at drive stedet. Jeg måtte løbe efter ham for at få mindsket min mors smerter. Det kunne tage op til en time at få hjælp, siger datteren. Faktureret for to døgn Hun ringede til sidst efter en ambulance til moren, som blev faktureret for to døgn, da de forlod Humlegården. - At sælge håb til så syge patienter er rendyrket kynisme. Mor brugte sine sidste kroner og trak vist også kreditkortet over, siger [Person F], der selv måtte fortælle stedet om morens tilstand, uanset at en journal var sendt til Humlegården i forvejen. Cheflæge [Person A] husker den norske patient Sveens historie, men genkender ikke datterens fremstilling, fremgår det af VG.” Den 20. oktober 2011 bragte Ekstra Bladet forsideoverskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE ” og med mindre skrifttype ” CHOK-BILLEDER” og ”Vanvid på Humlegården” . Til overskriften var bragt et billede af en person liggende på ryggen i en seng med et træstativ og en træklods ophængt over brystkassen. Samme dag bragte avisen lederartiklen ”HOKUSPOKUS OG HUMBUG” , hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”KVAKSALVERI er ulovligt i Danmark. Det fremgår af lov om autorisation af sundhedspersoner. Men har man først autorisation som læge, er der tilsyneladende frit slag. [Person A] har i årevis udnyttet dødssyge menneskers desperate jagt efter et lille halmstrå af håb at klamre sig til. Han har beriget sig på at give mennesker i nød behandlinger, som i bedste fald er virkningsløse. [PERSON A] bliver ved med at skovle penge ind. Der er i sundhedssystemet bred enighed om, at hans behandlinger er heksekunst, hokuspokus og humbug, men han fortsætter uantastet.” På side seks bragte Ekstra Bladet artiklen ” SÅDAN BLEV MIN MOR BEHANDLET FOR KRÆFT” med underoverskriften ” Lignede torturinstrumenter: [Person G]s dødssyge mor skulle blandt andet ligge under træklods i en time” . Følgende fremgik af artiklen: ”De nærmest uhyggelige billeder taler for sig selv. [Person G]s mor var dødssyg af lungekræft, da hun i 2007 blev indlagt på det alternative behandlingssted Humlegården. Lægerne i det offentlige sundhedsvæsen kunne ikke gøre mere for hende. Men hokuspokus-lægen [Person A] stod klar til at tage imod hende. Ingen hjælp at hente [Person G] beskriver nogle af de maskiner, hendes mor blev behandlet med på Humlegården, som en slags torturinstrumenter. Hun tog billeder af flere af behandlingsmaskinerne, som hun nu lægger frem for Ekstra Bladet. Den ene maskine er en såkaldt orgonakkumulator, hvor moren sad inde i en lille kasse. Ifølge Humlegårdens materiale til nye patienter kan det 'forlænge overlevelsestiden hos flere patienter og give forøget vitalitet'. Det andet apparat, en træbænk, giver magnetfeltsbehandling, som ifølge brochuren har 'vist sig gavnligt for visse kræftpatienter'. … Ny model - samme behandling [Person A] siger til Ekstra Bladet, at magnetfeltmaskinen på billedet sidenhen er skiftet ud med en ny model. Men behandlingen er den samme. Den kræftsyge kvinde skulle også bruge en tredje maskine, som skulle placeres på panden. - Den ligner noget fra en afhøringskælder i en naziborg eller noget i den stil. Så skulle man sidde og modtage elimpulser. Det er så latterligt. Den kunne muligvis sende elimpulser til kræftsvulsten, fortæller [Person G]. Regningen for de to ugers behandling på Humlegården blev 60.000 kroner for den syge mor. Droppede behandlingen [Person G] fortæller, at man som dødssyg er overladt til sig selv, når det offentlige har givet op. Men man vil gerne leve, så ingen pris er for høj. Derfor valgte hendes syge mor at blive indlagt på Humlegården i sommeren 2007. Indlæggelsen varede kun to uger. Så droppede hun behandlingen. Hun døde i 2008. ... ” Til artiklen var bragt følgende under overskriften ”EKSTRA BLADET AFSLØRER”: ”- Humlegården i Nordsjælland slår plat på dødssyge kræftpatienter. - Patienter skal selv betjene mystiske behandlingsmaskiner. - En overlæge på Rigshospitalet mener, at Humlegården bør lukkes. - Overlæger fortæller samstemmigt, at patienter fra Humlegården er døden nær.” Til artiklen var bragt samme billede som på forsiden forestillende moren i ”magnetfeltsbehandling”. Endvidere var der bragt et billede af moren i orgonakkumulator og af en tredje maskine. Samme dag bragte Ekstra Bladet på side 7 under overskriften ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN: Det kan hæmme kræft” følgende: ”KONFRONTATION Ekstra Bladet har sendt de billeder, vi trykker i dagens avis, til Humlegårdens cheflæge, [Person A]. Han bekræfter, at de stadig benytter nogle af de gamle instrumenter. Blandt andet den træbænk, som ses på billedet, som giver magnetfeltsbehandling. Selv om cheflægen fortæller, at den, siden [Person G]s mor lå i den, er skiftet ud med noget nyere, er behandlingen den samme. Det fremgår også af de nyeste brochurer fra Humlegården, at de bruger magnetfeltterapi. - Det er en behandling, der har været brugt i mange år i kræftbehandlingen, siger [Person A]. - Virker det mod kræft? - Lad mig sige det sådan, vi bruger det ikke mere, vi har fået et helt nyt apparat, som er helt anderledes, og det har vi fået for nogle år siden, så vi bruger ikke det apparat mere. Når vi begynder at bruge nogle apparater, så er det, fordi der er en indfaldsvinkel til det. Dvs., der er forskere, der har vist, at det kan hæmme kræft. Kassen, som [Person G]s nu afdøde mor sidder inde i, omtaler cheflægen på følgende måde: - Den her kasse hedder en orgon-akkumulator. Heiko Lassek i Berlin har jo behandlet mange kræftpatienter med den i 90'erne. - I bruger den kasse, man sidder i, endnu? - Ja, det er nu ikke meget, vi bruger den. Vi bruger den måske en gang imellem til folk, der er lidt trætte og sådan noget. Ekstra Bladet konfronterer herefter cheflægen med stolen, som man kan se på billedet. - Det dér er en af Europas ældste kræftbehandlinger overhovedet. Det er stolen, man sidder i, hvor man kommer de elektroder på hypofysen. Den gamle professor Schliephake, der opfandt kortbølgerne, brugte den til behandling af kræftpatienter. - Men det var i 2007, at [Person G]s mor fik den behandling? - Ja, ja, men det er et kortbølgeapparat – et moderne kortbølgeapparat. Der er to elektroder, de bliver anbragt på hver side af hovedet. Det bruger vi skam stadigvæk. - Ledende overlæge Hans von der Maase mener, at det er humbug, det der foregår på Humlegården? - Ja, men det er så bare beklageligt. Jeg har været her i 32 år, jeg ved, hvad der foregår, han har aldrig været her. Det har vi hørt på i 32 år, alt, hvad vi laver, det er humbug. Sådan er det jo bare. Det kan vi ikke sige noget til, siger [Person A].” På samme side var også artiklen ”OVERLÆGE PÅ RIGSHOSPITALET: Luk stedet” bragt. Følgende fremgik af artiklen : ”De noget alternative maskiner, som Humlegården bruger i behandlingen af dødssyge kræftpatienter, har ingen virkning. Det forklarer overlæge og professor Hans von der Maase, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. - Ud fra hvad jeg kan se på billederne, kan jeg med sikkerhed sige, at de (maskinerne, red.) ikke har mulighed for at gavne de patienter, vi taler om. - Billederne er sådan set bare yderligere et eksempel på det humbug, Humlegården har drevet igennem mange år, siger Hans von der Maase. Stram lovgivningen Flere af hans patienter er blevet 'lokket til at gå i behandling' på Humlegården, selv om der har været effektive behandlinger i Sundhedsvæsnet. Derfor vil overlægen hellere kalde Humlegården for Humbuggården og synes, at stedet bør lukkes. … Det er helt urimeligt, at Humlegården kan snyde så mange alvorligt syge kræftpatienter. Det bør noget af vores lovgivning kunne sikre. Kan den ikke det, så må man se på, hvad der så kan gøres, siger han. ” På side 8 bragte Ekstra Bladet endvidere artiklen ” KRÆFTSYG MÅTTE HJÆLPE SIG SELV ” med underoverskriften ”Betalte 3.000 kroner om dagen: [Person H] skulle dagligt kæmpe sig fra den ene til den anden maskine – og selv betjene dem” . Følgende fremgik af artiklen: ”… Spild af penge - De første gange får man det vist, hvordan maskinen bruges, og hvis du ikke kan finde ud af det, kalder du på en. Men ellers render patienterne selv rundt og betjener maskinerne, fortæller [Person I] [datter af afdøde [Person H]]. Trods selvbetjeningen kostede bekendtskabet med Humlegården [Person H] omkring 120.000 kroner, fordi hun ikke bare skulle betale for opholdet, men også for medicin, røntgenfotograferinger og hver gang, pårørende overnattede og spiste med på behandlingsstedet. Det rene spild af penge, mener [Person I], som heller ikke med sin gode vilje accepterede [Person H]s valg af behandlingssted. Hun aftalte derfor med moren, at hun også skulle tage imod strålebehandlingen på Næstved Sygehus - og at opholdet på Humlegården kun skulle vare to uger. - Den første dag, jeg var der, havde jeg lyst til at tage min mor med hjem igen. Han (cheflæge [Person A], red.) sagde de mærkeligste ting for eksempel om astrologi. - Han sagde, at min mor skulle have haft fire børn og ikke kun et, så hun havde snydt verden for tre børn, husker [Person I]. Cheflægen var heller ikke overbevist om, at [Person H] havde lungekræft, som det offentliges læger ellers havde konstateret. - Min mor døde af lungekræft, men det troede han ikke på, at hun havde. Han sagde, at det lige så godt kunne være alt muligt andet, og at vi ikke skulle male fanden på væggen, for man kunne sagtens blive helbredt, siger [Person I].” På samme side fremgik artiklen ”OVERLÆGE LISA SENGELØV: Ligner noget fra et museum” : ”- Det er horribelt, at man udsætter alvorligt syge mennesker for den slags behandlinger. Sådan lyder den skarpe kritik fra ledende overlæge på kræftafdelingen på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, efter at hun har set Ekstra Bladets billeder af behandlingsapparaterne fra Humlegården. Hun mener, at nogle af apparaterne ikke har noget som helst med kræftbehandling at gøre. - Det ligner jo noget fra Medicinsk-Historisk Museum. Jeg er helt sikker på, at det ikke kan hjælpe mod kræft. Det er rent hokuspokus, siger overlægen.” Af artiklen ” SUNDHEDSMINISTEREN: Det er forkasteligt” fremgik følgende: ”- Det er nyt for mig, hvis der er læger, der kræver lovændring. Det vil jeg selvfølgelig bede Sundhedsstyrelsen vurdere, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) til Ekstra Bladet. - Vil du samle andre partier for at stramme op på lovgivningen? - Er der ikke skarpe nok muligheder inden for den gældende lovgivning, så vil jeg gerne handle på det. - Den ledende overlæge på Rigshospitalet mener, man bør lukke Humlegården. Mener du også det? - Det er jo ikke mig, der skal fælde den dom. Det er Sundhedsstyrelsens opgave, at loven bliver overholdt. Nu har man ([Person A], red.) fået et fagligt påbud, og lever man ikke op til det, så kan autorisationen fratages.” Til artiklen var bragt et billede af sundhedsministeren Astrid Krag med følgende billedtekst: ”- Det er forkasteligt, hvis der er tilfælde, hvor folk benytter sig af dødssyge menneskers ønske om at kunne blive helbredt til at slå plat på det, sundhedsminister Astrid Krag.” På samme side var artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Billederne kunne være fra Rusland ” også bragt. Følgende fremgik af artiklen: ”Anne Mette Dons, tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, har set billederne fra Humlegården igennem, men hun kan ifølge presseansvarlig Martin Jensen ikke kommentere dem, fordi man ikke kan se, hvad de forestiller. - Det forestiller behandlingsmaskinerne på Humlegården. - Vi kan jo ikke se, hvad der foregår. Billederne kunne jo nærmest være taget hvor som helst. Vi aner jo ikke, hvad der er på dem. Og vi kan ikke sidde med lup og dit og dat og prøve at tjekke dem igennem. - Kan I ikke komme med en generel kommentar om, hvad I ser på billederne? - Nej, det kan vi ikke. De kunne jo være taget i Rusland. Det ved vi jo ikke. - Så I ville selv skulle se maskinerne på Humlegården? - Ja, lige præcis. - Men så må vi jo tage derop og se på dem? - Ja, altså, vi har jo ført tilsyn med stedet. - Så I har set maskinerne? - Ja, men vi kan ikke i detaljer kommentere en verserende sag. - Men er det, fordi det er en verserende sag, eller fordi I ikke kan se, hvad der er på billederne? - Altså, billederne vil vi ikke kommentere, fordi vi ikke kan se, hvad det er.” Ekstrabladet.dk bragte samme dag et billede af sundhedsministeren under overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” med billedteksten ”Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil nu have hokus pokus-behandlingerne kulegravet”. Endvidere var bragt et billede af [Person A] med billedteksten ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus-metoder og mælkebøtte-medicin skal undersøges, siger ministeren”. Den 21. oktober 2011 bragte Ekstra Bladet på side 8-9 artiklen ” HOKUS-POKUS-LÆGENS LUKSUS ” med underoverskriften ” Her hygger han sig for kræftsyges penge: Dødssyge patienter har betalt for [Person A]s million-ejendomme”. Følgende fremgik af artiklen : ”Det har været en millionforretning for cheflæge [Person A] på Humlegården at indlægge dødssyge kræftpatienter til mystiske alternative behandlinger. Cheflægen ejer nemlig ikke bare det alternative behandlingssted Humlegården, der ligger på Strandvejen i Nordsjælland. Også kæmpevillaen Villa Kullaberg, der ligger lige ned til Øresund i Humlebæk, har han sat kløerne i. I 2002 købte Humlegården ApS nemlig strandvejsvillaen af Ikea for 12 mio. kr. … Det er dog hverken syge eller døende kræftpatienter, der nyder godt af de eksklusive rammer i Villa Kullaberg, m en derimod virksomheder, som mangler smukke lokaler til kurser, firmafesten eller receptioner. På hjemmesiden står også, at Villa Kullaberg har et samarbejde med Humlegården, som ligger bare 200 meter væk. Her kan Villa Kullabergs gæster overnatte på det, de kalder et ’internationalt privat hospital’, hvor Villa Kullaberg råder over 25 dobbeltværelser og fire enkeltværelser. … [Person A] ynder selv at bo i det eksklusive Humlebæk. For ud over Humlegården og Villa Kullaberg, står han også som ejer af et parcelhus på Ny Strandvej, der ligger tæt på Øresund.” Til artiklen var bragt to faktabokse, hvoraf følgende fremgik: ”Sagen kort - Med magnetfeltbehandling, mistelten og lys-terapi har hokuspokus-lægen [Person A] gennem årtier behandlet tusindvis af dødssyge kræftpatienter på sit alternative behandlingssted Humlegården i Nordsjælland. - Ekstra Bladet har de seneste dage kunnet afsløre, hvordan Humlegården slår plat på dødssyge patienter, og at cheflægen har skjult en stor svulst for en alvorligt syg kvinde. - I dag kan vi fortælle, hvor lukrativ den forretning har været for [Person A]. Lægens luksushuse - [Vejnavn og husmunner]: Den store, flerlængede ejendom, der huser behandlingsstedet Humlegården, var tidligere ejet af [Person A] personligt. Han købte den 25. juli 1979. I 2000 sælger han den til sit eget selskab Humlegården for 9,7 millioner kr. I oktober 2010 blev ejendommen vurderet til 14,3 mio. kr. Finanskrisen har dog også ramt [Person A]. I 2009 var ejendommen nemlig vurderet til 18,4 mio. kr. - Gammel Strandvej 442 A: Selskabet Humlegården købte også Villa Kullaberg på Gl. Strandvej af Ikea i 2002 for 12 mio. kr. Den offentlige ejendomsvurdering er i dag 11,4 mio. kr. Men i 2009 var den 15,1 mio. kr. - Ny Strandvej 81: Derudover har [Person A] selv en privat bolig i Espergærde tæt på Humlegården, som han købte i 1986 for 1,2 mio. kr. I dag har den en værdi på 2,85 mio. kr.” Til artiklen var endvidere bragt et billede af [Person A] med billedteksten: ”Humlegården skjulte sandheden om, at en nu [afdød] patient havde en kæmpetumor i underlivet. Det afholdt dog ikke [Person A] fra at lænse den dødssyge kvinde for 233.123 kr.” På side 9 bragte Ekstra Bladet artiklen ” LÆNSER SYGE FOR TUSINDER AF KRONER: Patienter betaler for herlighederne”. Følgende fremgik af artiklen: ”3.000 kroner om dagen. … Humlegården skjulte sandheden om, at nu afdøde [Person J] fra Norge havde en kæmpetumor i underlivet. Det afholdt dog ikke cheflæge [Person A] fra at lænse den dødssyge kvinde for 233.123 danske kroner for otte ugers ophold samt alternativ medicin. Spild af penge I går kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan nu afdøde [Person H] måtte betale 120.000 kroner for 14 dages behandling, som hendes datter, [Person I], mener var det rene spild af penge. [Person G] kunne i samme avis fortælle, hvordan hendes dødssyge mor måtte betale 60.000 kr. for to ugers ophold, hvor hun fik 'behandling' i nogle maskiner, der lignede torturinstrumenter. Hendes mor døde i 2008. Søskendeparret [Person B] og [Person C] kunne i søndagens avis fortælle den absurde sandhed om deres nu afdøde far, [Person D], der ikke længere havde råd til behandling på Humlegården, da han allerede havde betalt 30.000 kroner. Derfor blev han ansat som cheflægens personlige 'butler' som gengæld for sin behandling.” Ekstra Bladet bragte den 22. oktober 2011 på side 24 læserbrevet ”Jeg kender ham som en meget engageret læge” , hvoraf følgende fremgik: ”Jeg var på Humlegården for snart 20 år siden. Jeg havde tungekræft. På det tidspunkt var prognosen for at overleve fem år 26 pct. … [Person A] er meget engageret i sine patienter og var dengang mange timer på Humlegården alle ugens dage. Jeg kan kort sagt ikke genkende Ekstra Bladets billede af ham som en person, der bare gør det for pengenes skyld.” Ekstra Bladet bragte den 23. oktober 2011 på side 21 læserbrevet ” Folk kommer altså frivilligt” , hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”Jeg ved af personlig erfaring, at de ikke lover en, at man bliver helbredt, men at de vil gøre alt for at forlænge ens liv... og det sker.” Ekstra Bladet bragte den 29. oktober 2011 på side 18 artiklen ” Pårørende: Luk Humlegården” og med underoverskriften ”V il advare kræftsyge: Stedet malker dødssyge for penge, hedder det på Facebook-side”. Følgende fremgik af artiklen: ”- Stedet skal lukkes, og derfor har jeg oprettet gruppen. Det er jo nemt at gøre, men det skal til for at advare andre om stedet, siger [Person K], der har oprettet Facebook-siden 'Luk Humlegården – Privathospital for cancerpatienter'. På Facebook-siden hedder det: - De seneste skriverier i Ekstra Bladet omkring de behandlinger, der foregår på Humlegården privathospital, har bekræftet antagelserne om, at stedet malker dødssyge kræftpatienter for penge med hokuspokus-behandlinger, skriver [Person K]. Hun mistede i 2006 sin søster [Person L] til tarmkræft. I et sidste forsøg på at overvinde sygdommen tog [Person L] til Humlegården. Hun var der kun i tre dage, inden hun var så tæt på at dø, at hun måtte køres væk i ambulance. … Cheflægen blev håndlæser Helsingør Hospital stabiliserede [Person L], men som lægerne allerede havde sagt, havde hun ikke lang tid tilbage. Hun døde en lille måned senere. [Person A] havde ellers sagt til den kræftsyge kvinde, at han i hendes hånd kunne læse, at hun havde en lang livslinje. Han fik ikke ret. [Person L] blev kun 32 år.” Til artiklen var under overskriften ”EKSTRA BLADET AFSLØRER” bragt følgende: ”- Humlegården i Nordsjælland slår plat på dødssyge kræftpatienter. - Patienter skal selv betjene mystiske behandlingsmaskiner. - Maskinerne ligner ifølge en overlæge noget fra et museum. - Behandlingsstedet brød loven ved ikke at fortælle en kræftsyg kvinde om en kæmpetumor i hendes mave. - Overlæger fortæller samstemmigt, at patienter fra Humlegården er døden nær. De mener, at stedet bør lukkes eller lovgivningen ændres. - Cheflægen ansatte kræftsyg mand som sin butler, da patienten ikke længere havde råd til sit ophold. - Cheflægen giver patienter falske forhåbninger. - En norsk sygeplejerske kritiserer voldsomt behandlingen på Humlegården efter et praktikophold.” På samme side bragte avisen artiklen ”[PERSON A]: Vi læser hænder på hyggeaftenerne” , hvoraf følgende fremgik: ”KONFRONTATION Cheflægen på Humlegården, [Person A], vil ikke længere tale direkte med medierne. Efter Ekstra Bladets afsløringer har han ansat kommunikationsrådgiveren Peter Odsgard, som varetager al kontakt med pressen. Vi har derfor kun kunnet interviewe [Person A] over mail. - Du sagde til en patient, at du i hendes hånd kunne se, at hun har en lang livslinje. Kan du læse hænder? - Jeg er bestemt ikke håndlæser, men kan ikke udelukke, at vi under en hyggeaften kan have talt om livslinjer – vi taler om mange emner her på Humlegården. - Hun døde som 32-årig. Tog du ikke fejl? (Intet svar. Peter Odsgard påpeger senere i en telefonsamtale, at spørgsmålet er besvaret.) - Patientens familie blev meget bekymret for hende en aften, så de ringede adskillige gange til Humlegårdens nattevagt. Men der blev ikke svaret. De pårørende måtte selv ringe 112. Er det den service, du giver patienter, der betaler 3.000 kroner om dagen? - Elektroniske svigt kan forekomme alle steder. I dag har næsten alle patienter mobiltelefon. Patienterne får ved ankomsten to telefonnumre, der kan ringes til. Derudover informeres alle patienter om, hvor nattevagten er.” Ekstra Bladet bragte den 2. november 2011 på side 18 artiklen ”Jeg har politianmeldt Humlegården” med underoverskriften ” Patientrådgiver: Hokuspokus-lægen [Person A] skal stoppes”. Følgende fremgik af artiklen: ”Nordsjællands Politi går nu ind i sagen om Humlegårdens alternative behandlingsmetoder. Det sker efter Ekstra Bladets afsløringer de seneste uger, hvor kritikken fra overlæger på landets kræftafdelinger og pårørende til dødssyge patienter er haglet ned over Humlegårdens cheflæge, [Person A]. Afsløringerne har fået en tidligere juridisk patientrådgiver i patientforeningen Storkøbenhavn til at politianmelde Humlegården. Han sendte anmeldelsen den 18. oktober. - Jeg synes, at en skruppelløs læge som [Person A], der på det groveste og kalkulativt udnytter ressourcesvage kræftpatienter, skal stoppes. Om ikke andet så for at forhindre, at han påfører skade på fremtidige patienter, siger [Person M]. Sundhedsstyrelsen hjalp ikke Tilbage i 2001 mistede han en veninde, der var syg af kræft og døde efter et ophold på Humlegården. Han mente dengang, at hun kunne have overlevet, hvis hun var blevet på Rigshospitalet og ikke var kommet i 'kløerne' på [Person A]. Som nærmeste pårørende med adgang til hendes sag, valgte han allerede dengang at gå til statsadvokaten for at få stoppet cheflægen, men uden held. … Anmeldelsen er nu overgået til afdelingen for personfarlig kriminalitet i Nordsjællands Politi. - Vi opretter en undersøgelsesrapport, og så må vi se, hvad der ligger i anmeldelsen, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen.” Samme dag på side 19 bragte Ekstra Bladet artiklen ”VENNEN: Hun døde under forfærdelige lidelser”. Følgende fremgik af artiklen: ”[Person M]s veninde, [Person N], var indlagt på Rigshospitalet, alvorligt syg af tarmkræft, da hun søgte tilbage til det alternative behandlingssted Humlegården, som hun havde besøgt allerede inden, hun kom på Riget. - Lægerne advarede selvfølgelig mod [Person A], men man kan jo ikke forhindre en patient i at lade sig udskrive midlertidigt og så tage på Humlegården. Der sker så det, at sygdommen accelererer, og hun kommer i en forfærdelig tilstand, siger [Person M]. Han mener, at beslutningen om at forlade behandlingen på Rigshospitalet for at tage på Humlegården, kan have kostet hende livet. - Hun var i marginalstadiet, hvor man ved intensiv stråleterapi, kemoterapi og operation højst sandsynligt ville kunne have fjernet tumoren. Men [Person A] foregøglede hende jo, at hun med hans tvivlsomme metoder, ville kunne blive rask. Det faldt hun for, siger han og fortsætter: Plaskblødte - Psykologisk er kræftpatienter i en meget udsat position, de er meget ressourcesvage, de er desperate. I maj 2001 havde hun ligget på Rigshospitalet i nogle måneder, og derefter tog hun så til det alternative behandlingssted. - På Humlegården begynder kræftcellerne at trænge gennem blodårevæggen, hvilket betyder, at hun begynder at plaskbløde ud af legemsåbningerne, forklarer [Person M]. Han fortæller, at den udenlandske, uautoriserede læge, der var på Humlegården, til sidst måtte tilkalde en ambulance, og i sidste øjeblik kom hun på Rigshospitalet. - De får lappet hendes blodårer sammen, så hun lige overlever, og så dør hun senere på Rigshospitalet i juni 2001 under forfærdelige lidelser. [Person N] blev 46 år.” Af samme side fremgik under overskriften ”[PERSON A]: Man kan ikke klage til politiet” følgende: ”[Person A] vil ikke tale med Ekstra Bladet. Men i en mail svarer han: - At klage til politiet er ikke det rette sted. Der skal klages til Patientombuddet. For at klage her, skal man være klageberettiget f.eks. pårørende. I mine 32 år her på Humlegården har jeg aldrig fået en påtale fra det tidligere Patientklagenævn – nuværende Patientombuddet, skriver [Person A]. Men det er ikke sandt. I 2002 skriver Berlingske: - Patientklagenævnet skal desuden indskærpe over for læge [Person A], at han udviser større omhu i sit fremtidige virke, lyder det i en afgørelse fra Patientklagenævnet.” Yderligere var artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er tilladt at behandle alternativt” bragt på samme side. Følgende fremgik af artiklen: ” - Humlegården er blevet politianmeldt. Hvornår får det konsekvenser for [Person A]? - Det er et fjollet spørgsmål, for vi gjorde noget ved sagen allerede før sommerferien. Vi har gjort det maksimale, nemlig at [Person A] er i et skærpet tilsyn, og ændrer han ikke sin adfærd, så mister han sin autorisation, siger Anne Mette Dons, tilsynschef i Sundhedsstyrelsen. - Hvorfor har Sundhedsstyrelsen i ti år ikke gjort noget for at forhindre ham i at handle på den måde, han gør? - I Danmark er det tilladt at tilbyde alternativ behandling. Det vi kigger på, er, om [Person A] som læge udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Og det skal vi lave en konkret vurdering af. - Mener du, at han har udvist omhu og samvittighedsfuldhed? - Jeg laver ikke sagsbehandling online. Men det er logisk, at det synes vi ikke. Ellers ville han jo ikke have fået flere påbud og være under skærpet tilsyn. Så vi mener, at der er noget i vejen. - Men det har jo ikke ført til noget? - Jamen, det har det da. Han står ved stoppestedet, lige før han mister sin autorisation, og det er meget alvorligt. - Ministeren har bedt jer undersøge forholdene på Humlegården. Hvad er din kommentar til det? - Vi har armene begravet langt nede i sagen i forvejen. - Hvordan undersøger i sagen lige nu? - Embedslægen besøger stedet og tager nogle journaler og undersøger nogle punkter, hvor [Person A] har fået påbud.” Den 5. november 2011 bragte Ekstra Bladet på side 29 læserbrevet ”SKYD PÅ EKSTRA BLADET” skrevet af [Person O]”, hvoraf følgende fremgik: ” Ekstra Bladet har gennem de seneste uger beskrevet, hvordan det privatejede alternative behandlingscenter Humlegården i Nordsjælland behandler dødssyge kræftpatienter, der tror, de kan få noget ud af et bekosteligt ophold på stedet. Artiklerne har beskrevet, hvordan patienter, pårørende, andre læger og myndigheder ser på cheflæge [Person A]s forretning - og det har mange læsere været glade for. Men enkelte – bl.a. [Person O] – synes vi har været for grove. Jeg står som tidligere patient på Humlegården fuldstændig uforstående over for den voldsomme kritik der hagler ned over Humlegården. [Person A] lover aldrig, at han kan gøre patienterne helt raske... men gøre deres sidste levetid bedre og gøre dem stærkere. Det er da mere end vores hospitaler kan love, så hvad med at politianmelde hospitalerne? Man hører i tv og andre steder, at de ikke giver den nødvendige væske og føde til patienterne, så de dør langsomt, men de skal jo dø alligevel, siger lægerne. Og så er det åbenbart o. k. at slå folk ihjel langsomt – uden at hospitalerne bliver anmeldt til politiet? Folk opsøger Humlegården ganske frivilligt, fordi ALT andet håb er taget fra dem på hospitalerne. Og man har vel rettigheder som kræftpatient? Altså selv at vælge, hvor man vil være, og hvordan man ønsker ens behandling skal være. Mange kommer til Humlegården, når hospitalerne har opgivet dem – og ja, nogle dør efter besøget på Humlegården, men det gør de i allerhøjeste grad også efter kemobehandlinger og andet på hospitalerne, men det er jo o.k., ikk'?” Til læserbrevet var bragt følgende kommentarer fra Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet: ”Bossen svarer Det er egentlig dejligt, at der er nogen – altså andre end direktør og cheflægen – der har fået noget ud af et ophold på Humlegården. Vores historier har jo desværre i al sin gru vist, at centerets metoder er mere end tvivlsomme, og at langtfra alle de betalende patienter føler sig godt behandlet. Vi har også vist, at myndighederne i årevis har haft stedet i kikkerten uden at gøre noget, ligesom vi har presset den nye minister til at interessere sig for sagen. Ja, faktisk synes jeg, at vi i den her artikelserie – som ikke er slut endnu – har levet 100 procent op til vores rolle som vagthund. Og når systemet på den måde svigter, så er det, vi tager vores bedste våben, forsiden, i brug. Ekstra Bladet skriver om lægeplat og -svigt, når det foregår i udlandet, når det foregår på de offentlige hospitaler, og når det som her sker hos en privat læge. Alvorligt syge kræftpatienter er i en desperat situation, hvor de er villige til næsten alt. Men det betyder ikke, at de eller deres pårørende skal acceptere alt. Humlegårdens cheflæge har nu ansat en spindoktor, Peter Odsgard, der på dilettantisk vis forsøger at lukke munden på Ekstra Bladet ved en kombination af trusler og pedanteri. Men jeg kan garantere, at det hverken vil lykkes Humlegården eller andre at lukke munden på os, når vi møder plat og svindel. Fortsat god weekend – også til Peter Odsgard.” Den 6. november 2011 bragte Ekstra Bladet på side 24-25 artiklen ” NU VIL DE STOPPE HOKUSPOKUS-LÆGEN” med underoverskriften ” Efter Ekstra Bladets afsløringer: Politikerne vil stramme loven, så læger som [Person A] ikke kan slå plat på dødssyge kræftpatienter”. Følgende fremgik af artiklen: ”Det skal ikke være lovligt for Humlegårdens cheflæge [Person A] at slå plat på dødssyge kræftpatienter. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) presses af sundhedsordførere til at handle, og hun er nu klar til at se på en lovændring. - Jeg er fuldstændig enig i, at ingen skal slå plat på kræftsyge, og at man ikke skal tjene penge på dødssyge menneskers ønske om at blive raske. - Det er formentlig den samme holdning, som får ordførerne til at ønske, at vi sammen ser på det her. Det ønske deler jeg, så det vil vi gøre, siger Astrid Krag. Det er grotesk Efter Ekstra Bladets afsløringer af Humlegårdens tvivlsomme behandlinger, lovovertrædelser og påbud tegner der sig nu et bredt flertal blandt folketingspolitikere, som ønsker at stramme lovgivningen. … - Lige nu bliver patienter behandlet på Humlegården og overlæger fortæller, at det kan være direkte skadeligt. Så hvornår vil du se på det? – Der er et skærpet tilsyn, så systemet er i aktion. Og på baggrund af de tilkendegivelser, der kommer fra sundhedsordførerne, så vil jeg holde et møde med dem og drøfte, om der skal strammes op tilsynsreglerne. Mødet er i kalenderen, siger Astrid Krag. Skal rettes op - Patientklageankenævnet har for ti år siden indskærpet over for [Person A], at han skal vise omhu i sit arbejde. Nu har han også et påbud - hvor mange gange skal det ske, før der bliver skredet ind? - Når man konstaterer, at der er noget, der ikke fungerer, så skal der rettes op på det inden for det system, vi har. - Men er der ikke skrappe nok muligheder, så vil jeg handle på det, siger Astrid Krag.” Til artiklen var under overskriften ”EKSTRA BLADETS AFSLØRINGER” bragt et resumé af artiklerne, hvoraf følgende fremgik: ”… - 17. oktober … Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) stiller spørgsmål til sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at sikre, at behandlingssteder som Humlegården lever op til almindelige etiske og moralske principper for behandling. Sundhedsstyrelsen holder øje med [Person A], som er under skærpet tilsyn og har et påbud. … - 2. november [Person A] er politianmeldt for at være til fare for patienterne. Han siger, at han aldrig har fået en påtale fra det tidligere Patientklagenævn - nuværende Patientombuddet. Men det passer ikke. Netop sådan en påtale fik han for ti år siden. I dag er der flertal i Folketinget for en lovændring. Sundhedsordførere vil sikre, at læger ikke kan slå plat på kræftpatienter. Sundhedsministeren er enig.” Samme dag på side 26 bragte Ekstra Bladet artiklen ”HUMLEGÅRDEN FARLIG FOR DE KRÆFTSYGE” med underoverskriften ” Skadelig behandling. Overlæger har kæmpet i årevis for at redde patienter fra [Person A]”. Følgende fremgik af artiklen: ”… Men nu tyder alt på, at politikerne endelig lytter til overlægerne. - Der er næppe tvivl om, at [Person A] lover patienterne mere, end han og nogen anden kan holde. Det er meget syge patienter, som henvender sig på Humbuggården i desperation. - Sundhedsstyrelsen burde varetage disse menneskers tarv og for længst have lukket stedet, siger Per Lund, overlæge på Helsingør Hospitals medicinske afdeling. Det er uacceptabelt Per Lund har modtaget af hav af dødssyge patienter, som er kommet med ambulance direkte fra Humlegården. Det har Lisa Sengeløv, der er ledende overlæge på kræftafdelingen på Herlev Hospital, også: - Der er mange af os, der gennem årene har ment, at det, der foregår på Humlegården, er uacceptabelt, siger hun og påpeger hun, hvor skadeligt det kan være for patienterne at droppe behandling med dokumenteret virkning i det offentlige. [Person A] fraråder nemlig patienterne at tage imod den behandling, de har fået af kræftlægerne og i stedet at købe hans hokuspokusbehandlinger. - Det er helt uacceptabelt, for [Person A] er ikke speciallæge i kræftbehandling. - Så han kan ikke vurdere en kræftbehandling, som eksperter på området har foreslået, siger Lisa Sengeløv. Det bakkes op af Hans von der Maase, professor i onkologi, som i årevis har behandlet kræftpatienter. - Gennem årene har jeg oplevet mange patienter, som har opfattet, at [Person A] har lovet dem, at han via behandlingerne har kunnet hjælpe dem med deres kræftsygdom. - Det har betydet, at patienter har fravalgt behandlinger i det konventionelle behandlingssystem med dokumenteret effekt - og han har dermed skadet patienterne, siger han. - Jeg er ikke jurist, men med baggrund i mit mangeårige virke for at hjælpe kræftpatienter, så jeg meget gerne, at det blev muligt for myndighederne at lukke Humlegården.” Til artiklen var bragt billedet af instrumentet til magnetfeltsbehandling med følgende billedtekst: ”Grotesk kræftmaskine Denne 'maskine' benytter cheflæge [Person A] til at behandle kræftsyge på Humlegården.” På samme side var bragt artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Vi har gjort alt, hvad vi kan”. Følgende fremgik af artiklen: ”KONFRONTATION: [Person A] er et velkendt navn i Sundhedsstyrelsen, som allerede 27. september gav ham et påbud og har ham under skærpet tilsyn. Begrundelsen er blandt andet, at han 'ikke har indhentet informeret samtykke efter gældende lovgivning – og ikke fører sine journaler efter gældende lovgivning'. Trods massivt pres fra politikere, mener Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons, at hun har gjort alt, der har været muligt. - Sundhedsstyrelsen har ikke hjemmel til at lukke et behandlingssted, siger hun. - Men I kan fratage ham hans autorisation? - Ja, men så skal vi kunne bevise, at han har været til fare for sine patienter. Og det har vi ikke kunnet. - Men det er der jo en række overlæger, der siger, at det er skadeligt? - Jeg siger jo til dig, at vi har en sag, og han er på stoppestedet før autorisationsfratagelse. Lige nu har vi gjort maksimalt, og det har vi gjort lang tid før, I gik ind i den her sag.” Endvidere var artiklen ”[PERSON A]: Loven skal ikke strammes” bragt på samme side. Følgende fremgik heraf: ”KONFRONTATION: Overlægernes, ministerens og ordførernes kritik preller af på Humlegårdens cheflæge [Person A], som forklarer, at hans patienter får det bedre af de alternative behandlinger. Derfor mener han ikke, at der er brug for en stramning af loven. - Der er tværtimod brug for en liberalisering, så de kræftpatienter, der ikke længere kan behandles med konventionel medicin, i højere grad får mulighed for at prøve nye behandlingsmuligheder, skriver han i en mail til Ekstra Bladet.” Den 18. november 2011 forsideoverskriften ”Læger anklager Humlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT” og med mindre skrifttype ”Døende kræftsygt barn nægtet morfin”. Til overskriften var indsat et billede af [Datter] i hættetrøje med en sonde til næsen. På side 6-7 bragte avisen artiklen ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” med underoverskriften ”Overlæger rasende: 12-årig, kræftsyg pige gik døden i møde med unødige lidelser, fordi hun ikke kunne få smertestillende morfin på Humlegården”. Af artiklen fremgik følgende: ”Hun var uhelbredeligt syg af kræft. Alligevel kan Ekstra Bladet i dag afsløre, at cheflæge [Person A] fra det alternative behandlingssted Humlegården i Nordsjælland fratog en bare 12-årig, norsk pige den morfin, der kunne have lindret hendes smerter i den sidste tid før hendes alt for tidlige død. Danmarks førende børnekræftlæger er så chokerede over [Person A]s behandling af 12-årige [Datter], at de nu har klaget til Sundhedsstyrelsen. - Det er sjældent, jeg er så bastant. Men behandling af børn med kræft hører ikke til på Humlegården. Der er hverken ekspertise i forhold til kræftsygdomme eller behandling af børn, siger klinikchef og overlæge dr. med. Karen Vitting Andersen på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Ekstra Bladet har spurgt den ledende kræftlæge på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, hvad det kan betyde for en uhelbredeligt kræftsyg pige at blive frataget morfin. Ulidelige smerter - Det kan medføre ulidelige smerter. Har man brug for morfin, så har man så kraftige smerter, så det påvirker hele ens dagligdag og ens evne til at fungere, siger hun. Igennem Sundhedsstyrelsen har Ekstra Bladet fået aktindsigt i den klage, som Karen Vitting Andersen sammen med overlæge i børneonkologi Birgitte Lausen sendte til Sundhedsstyrelsens embedslæger, før pigen døde 17. september 2010. I klagen står der, at det er uforsvarligt, at børn med en uhelbredelig kræftsygdom ophører med at tage smertestillende behandling med morfin på Humlegården. Klinikchef Karen Vitting Andersen vil gøre alt for at sætte en stopper for behandling af kræftsyge børn på Humlegården. De ved ikke noget - Humlegården er ikke egnet til behandling af kræft hos børn, for de ved ikke noget om børn, og de ved ikke noget om kræft. Og jeg ønsker bestemt ikke, at der er et eneste barn mere, der bliver behandlet på Humlegården, siger hun til Ekstra Bladet. Uacceptabelt På Hillerød Hospital, hvor den 12-årige, norske pige også var indlagt, har lægerne også klaget over Humlegården. - Det er uacceptabelt for os at se et barn blive behandlet på denne måde. Hun er terminal (tæt på at dø, red.), og behandlingen skal være mere fokuseret på omsorg, god pleje samt behandling af smerte og angst, skriver overlæge Werner Petersen og ledende overlæge Jesper Andersen i klagen til Sundhedsstyrelsen. Humlegårdens hokuspokus-behandlinger har mødt skarp kritik fra en række af landets ledende overlæger efter Ekstra Bladets afsløringer gennem den sidste måned og har ført til, at et flertal af Folketingets politiske ordførere sammen med sundhedsministeren nu vil se på en lovændring for alternativ behandling.” Under overskriften ” Det skriver de i klagen ” var indsat følgende: ” Uddrag fra lægernes klage til Sundhedsstyrelsen: ... det er uforsvarligt, at Humlegården behandler børn med kræftsygdom. ... det er uforsvarligt, at konventionel smertebehandling til børn med fremskreden, terminal kræftsygdom ophører under behandlingen på Humlegården, idet der ikke må gives morfika, pga. at behandlingen på Humlegården omfatter narcenti (antidot til morfin). ... det er uforsvarligt, at børn behandles videre i Humlegårdsregi på trods af udvikling af tværsnitssyndrom.” Til artiklen var billedet af afdøde [Datter] i hættetrøje indsat med følgende billedtekst: ”Cheflæge [Person A] fra det alternative behandlingssted Humlegården i Nordsjælland fratog den 12-årige, kræftsyge [Datter] morfin, der kunne have lindret hendes smerter i den sidste tid.” Endvidere var artiklen ”[PERSON A]: Smerter var ikke et tema” bragt på side 7. Følgende fremgik heraf: ”KONFRONTATION: - Familien har så sent som i år været på besøg og igen udtrykt deres taknemmelighed. Sådan lyder det i en mail fra Humlegårdens cheflæge, [Person A], da vi spørger til behandlingen af [Datter]. Han ønsker stadig ikke at tale med Ekstra Bladet, så interviewet foregår over mail. - Læger fra Hillerød Hospital sagde til dig, at de var bekymrede for [Datter]. De anbefalede, at hun tog hjem til Norge. Hvorfor var du ikke bekymret? - Vi behandlede ikke [Datter] med kemoterapi, men udelukkende med lindrende naturmedicin. Hun blev indlagt 12. og 19. juli på Hillerød til blod- og trombocyt-transfusion, og da hun havde feber, tilbød overlæge Werner Petersen, at [Datter] kunne komme på afdelingen i Hillerød hver dag under opholdet og få intravenøs antibiotika, skriver [Person A] blandt andet. - [Datter] boede på Humlegården, og forældrene kørte hende hver dag til Hillerød. [Datter] fik det faktisk bedre. - Hvorfor skal pigen ikke have den smertebehandling, som onkologerne anbefaler? - Smerter var ikke på noget tidspunkt et væsentligt tema under opholdet. Hun fik Panodil-mikstur og Naproxen-mikstur efter behov. Naturligvis giver Humlegården altid en nødvendig smertebehandling, hvis dette er indiceret – også med morfin. - Hvor mange børn har du behandlet på Humlegården? - Humlegården behandler næsten ingen børn, men naturligvis vil vi gøre vort bedste også for børn, hvor familien ønsker det, og hvor der ikke er konventionelle behandlingsmuligheder.” På samme side bragte avisen tillige artiklen ”DEN NORSKE MOR: Man vil ikke give slip på et barn” , hvoraf følgende fremgik: ”Da lægerne på Haukeland Sygehus i Bergen ikke kunne gøre mere for [Datter], besluttede hendes forældre sig for at opsøge det alternative behandlingssted Humlegården i Danmark. Og selv om deres datter døde af sin kræftsygdom 17. september sidste år, har de ikke fortrudt beslutningen. [Moder] – [Datter]s mor – forklarer, at alt forløb tilfredsstillende på Humlegården, og at hendes datter nød opholdet. Syg i halvandet år - Hun har skrevet i en dagbog, at det var den fineste sommer hun har haft. Så det er bare rigtig fint, siger [Moder], der også roser cheflæge [Person A]: - Han kom på besøg både om morgenen og om aftenen, før han gik hjem. Hun fortæller, at alle fem familiemedlemmer var samlet på Humlegården. Både afdøde [Datter]s far, bror og søster var med. På det tidspunkt havde [Datter] været syg i halvandet år. - Vi havde været ind og ud af sygehuset i Bergen, men her var vi alle samlet, siger [Moder]. Moderen fortæller, at de også ofte var på Hillerød Hospital og Rigshospitalet ind imellem behandlingerne på Humlegården. - Vi troede mere på Humlegårdens smertebehandlinger, end vi troede på lægernes smertebehandling på Rigshospitalet. Lægerne sagde jo, at den behandling, hun fik på Humlegården, ikke var behandling, siger [Moder]. - Vi kan forstå, at lægerne på Rigshospitalet og Hillerød ikke anbefalede Humlegården? - Nej. Der er vel ikke så mange, der anbefaler det, men har man et alternativ, så prøver man. Man vil ikke give slip på et barn. Man måtte prøve, da sygehuset i Bergen havde opgivet hende. Her i Norge var der intet. Glad for det - Da vi kom til Humlegården, blev [Datter] jo også glad. Vi vidste jo godt, at ingen kunne hjælpe. Men det var godt at være der, siger [Moder]. Læge [Person A] havde da heller ikke sagt, at han kunne hjælpe datteren. - Det var en vældigt svær situation. Men jeg er glad for, at vi var der, lyder det fra moderen.” Den 20. november 2011 bragte Ekstra Bladet på side 6 artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” . Følgende fremgik af artiklen: ”At Sundhedsstyrelsen ikke har grebet ind over for Humlegårdens cheflæge, [Person A], der har ordineret medicin i strid mere [med] reglerne, forbløffer professor og overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet Mikael Rørth. Tidligere på året gennemgik han behandlingen og journalførelsen på Humlegården for Sundhedsstyrelsen og fandt behandlingen med kemoterapi yderst kritisabel. - Det er vanvittig vigtigt at understrege, at sådan nogle behandlinger skal gives i et regi, hvor ikke bare lægen, men også sygeplejerskerne og de andre personalegrupper har erfaring med at omgås de stoffer. Det er der slet, slet ikke tale om her, siger Mikael Rørth. - Kan man behandle med sådan noget her i fem år, uden det får nogen konsekvenser? - Det burde man ikke kunne. Jeg synes, det er ret vanvittigt. Det burde enhver kunne se. - Jeg må som fagmand sige, at det simpelthen ikke er ansvarligt, siger Mikael Rørth. - Hvad kan det få af konsekvenser for patienterne at tage det her medicin? - Det er medicin med betydelige bivirkninger, som skal kontrolleres. Det kan føre til, at man får for få hvide blodlegemer, kommer til at bløde og får feber, hvis ikke der bliver holdt øje med det. Måske lige så væsentligt er det at holde øje med, om det virker. - Hvis medicinen bliver givet af en læge, som ikke har autorisation til det, kan det så være livsfarligt? - Ja, det kan det.” Til artiklen var indsat et billede af Mikael Rørth med følgende billedtekst: ”- Det er medicin med betydelige bivirkninger, som skal kontrolleres, siger Mikael Rørth, der finder Humlegårdens omgang med medicinen uansvarlig.” På side 6-7 bragte Ekstra Bladet artiklen ”Gav patienter livsfarlig medicin” med underoverskriften ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive” . Af artiklen fremgik følgende: ”Bivirkningerne ved at få kemoterapi kan være livsfarlige, hvis det ikke bliver givet af en kræftlæge og på et behandlingssted, hvor personalet er uddannet i kræftbehandling. Alligevel har Humlegårdens cheflæge, [Person A], ordineret kemoterapi – behandling med cytostatika – i mindst fem år, selv om han kun er praksislæge. Det kritiseres på det kraftigste af flere onkologer. - Behandlingen med disse stoffer bør kun foretages af læger med særligt kendskab til og erfaring i medicinsk kræftbehandling. Jeg finder det uforsvarligt at gennemføre behandling med de stoffer uden involvering af speciallæger i onkologi. Sådan skriver professor og overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet Mikael Rørth, der i slutningen af 2010 bliver bedt om at vurdere forholdene på Humlegården for Sundhedsstyrelsen. Vidste det siden 2007 Ekstra Bladet har fået aktindsigt i sagen, og her fremgår det, at det ikke er første gang, at Sundhedsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på Humlegårdens brug af kemoterapi. Helt tilbage i 2007 skrev Else Carlstedt, som er sygeplejerske og leder af kræftrådgivningen i Hillerød til Sundhedsstyrelsen: 'Jeg er aldeles forundret over, at [Person A] stadig administrerer og behandler med kemoterapi, eftersom der har 'kørt sager' mod ham flere gange, senest for få år siden', skriver hun i brevet. Cheflægen fremturer Sundhedsstyrelsen gav Else Carlstedt et telefonisk svar, og da der ikke er taget referat af samtalen, vides det ikke, hvordan Sundhedsstyrelsen håndterede den oplysning. Men ifølge udtræk fra Lægemiddelstyrelsen fortsatte [Person A]s med at udskrive hundredvis af recepter. Der skulle gå hele to år, før Sundhedsstyrelsen beder [Person A] om at stoppe med at udskrive stoffet Temodal, som er et cytostatikum. Det sker, efter at ledende overlæge på Herlev Hospital Lisa Sengeløv i maj 2009 gør styrelsen opmærksom på, at han udskriver kemoterapien. Trods kravet fortsætter [Person A] igen ufortrødent med ordinationerne – ifølge aktindsigten endda få måneder efter Sundhedsstyrelsens henvendelse. Og igen flere hundrede gange frem til februar 2011. Møde efter fire år I august 2011 kræver Sundhedsstyrelsen på et møde med [Person A], at han skal stoppe ordinationerne, da det er 'til fare for patientsikkerheden'. Selv om [Person A] indgår en frivillig aftale, er det ifølge mødereferatet ikke med hans gode vilje. - Speciallæge [Person A] opremsede herefter sine meritter og fremførte, at han skulle lukke Humlegården, hvis han ikke måtte behandle med cytostatika, lyder det i mødereferatet. Endvidere var indsat et billede af [Person A] med følgende billedtekst: ”Uenig - Vi har i fem år set, at brugen af lavdosis kemoterapi i tabletform – sammen med vore øvrige behandlinger – kan føre til overordentligt interessante resultater, siger cheflæge [Person A], der finder Sundhedsstyrelsens forbud frustrerende.” På side 7 bragte Ekstra Bladet artiklen ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN [PERSON A]: Kæmper for at få lov til at fortsætte” . Af artiklen fremgik følgende: ”- [Person A], behandler du lige nu med nogen former for cytostatika? - Vi var tvungne til at indgå en aftale om at stoppe vore ordinationer af cytostatika. Så svaret er nej, siger Humlegårdens cheflæge [Person A]. - Hvad mener du om, at Sundhedsstyrelsen kræver, at du ikke behandler med cytostatika? - Vi har i fem år set, at brugen af lavdosis kemoterapi i tabletform – sammen med vore øvrige behandlinger – kan føre til overordentligt interessante resultater. Det er derfor frustrerende, og absolut ikke i patienternes tarv, at vi ikke kan benytte denne terapi mere. - Du har sagt, at du vil lukke Humlegården, hvis du ikke må behandle med cytostatika. Lukker du så Humlegården nu? - Udtalelsen var en spontan reaktion på Sundhedsstyrelsens krav under mødet. Humlegården har eksisteret i snart 67 år, og af hensyn til patienterne har vi valgt at tage kampen op for at få lov til at benytte lavdosis kemoterapi igen. - Hvorfor er du tidligere gået imod Sundhedsstyrelsens krav og har ordineret cytostatika? - I juli 2009 fik Humlegården en henstilling – ikke et påbud eller forbud – mod brugen af Temodal. Ifølge vores advokat er der fri ordinationsret i Danmark, hvis lægen ordinerer i overensstemmelse med den bemærkning, der står i lægemiddelfortegnelsen. Vi fortsatte derfor med at anvende Temodal. Det var ikke nogen hemmelighed, idet Sundhedsstyrelsen indhentede oplysninger fra apoteket om vores brug af Temodal. - Hvorfor skulle Sundhedsstyrelsen tro på, at du overholder reglerne denne gang? - Vi har nu truffet en aftale med Sundhedsstyrelsen, som vi naturligvis respekterer.” Til artiklen var indsat en faktaboks med følgende indhold: ”Hvad er cytostatika? Cytostatika – lægemidler til behandling af kræft – har en celleødelæggende og/eller cellevæksthæmmende virkning og virker både på syge og raske celler. Bivirkningerne hos patienterne er bl.a., at knoglemarvsfunktionen kan blive nedsat, et foster kan blive beskadiget, eller man kan blive steril. Kemoterapi kan også give utilsigtede virkninger som f. eks. diarré, opkastning og hårtab. Bivirkningerne varierer fra stof til stof og afhænger bl.a. af dosisstørrelse. Visse cytostatika er ætsende og allergifremkaldende. Kilde: Arbejdstilsynet” På samme side bragte avisen artiklen ”Styrelse snorksov i fire år” . Af artiklen fremgik følgende: ”KONFRONTATION: - I 2007 får I en henvendelse om, at [Person A] giver kemoterapi. Hvorfor lod I ham fortsætte? - Den henvendelse er desværre kommet lidt skævt ind på os. Det kan jeg kun beklage. Vi reagerede i 2009, og var den fra 2007 kommet ind ad hoveddøren, så havde vi også reageret, siger Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons. - Skal en henvendelse ind ad en bestemt dør, før I tager den alvorligt? - Nej. Det er en fejl, at den ikke kom videre. Mere kan jeg ikke lægge mig ned på den. Det er jeg fuldstændig enig i. - I juni 2009 beder I [Person A] stoppe med behandling med kemoterapien Temodal. Men allerede i december 2009 udskriver han det igen. Hvorfor stopper I ham ikke? - Vi har gået og lurepasset på det og har nu vurderet, at det vil vi ikke tillade. Så nu har vi forbudt det fuldstændig. Problemet er, at reglerne ikke var fuldstændig soleklare. Vi har overvejet det. Og konklusionen er nu, at det er fagligt uforsvarligt. - Hvad får dig til at tro, at han overholder loven denne gang? - Det er vi også meget opmærksomme på. Når vi er ude i juridiske indskrænkninger af en læges rettigheder, så er vi nødt til at følge nogle forvaltningsmæssige skridt, og når han er villig til at indgå en frivillig aftale, så er vi nødt til at være tilfredse med det. - Overlæger og pårørende til patienter forstår ikke, at han ikke er blevet stoppet. Er der nogen i Sundhedsstyrelsen der har holdt hånden over ham – nu eller tidligere? - Nej, det er der ikke.” Den 25. november 2011 bragte Ekstra Bladet på side 20 artiklen ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” med underoverskriften ” Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger” . Af artiklen fremgik følgende: ”Svært kræftsyge gør alt for at blive raske. Det ved cheflægen på det alternative behandlingssted Humlegården, [Person A], godt. Og han bruger ofte metoder, som hverken er lovlige eller dokumenteret effektive. Nu kan Ekstra Bladet afsløre, at han tilbyder patienter dendritcelle-vaccination, som i de forkerte hænder kan ødelægge immunforsvaret og forværre kræftsygdommen. Netop derfor er vaccinen ulovlig, medmindre lægen har fået særlig tilladelse af Lægemiddelstyrelsen. Det har [Person A] søgt om hele syv gange. Alle gange har han fået et nej. Journaler viser brug Ekstra Bladet har fået aktindsigt i en række dokumenter fra Sundhedsstyrelsen, hvor det ses, at [Person A] alligevel har brugt vaccinen på Humlegården. - Det ser ud til, at der på Humlegården i al fald fra efteråret 2008 er behandlet med dendritcelle-vaccination og kemoterapi, siger Mikael Rørth, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. I 2010 gennemgik han 15 journaler fra Humlegården. I en anden journal står der ifølge overlægen, at Humlegården i 2009 også har tilbudt vaccinen til en patient, der takkede nej. Ingen bivirkninger [Person A] lægger da heller ikke skjul på sin store tiltro til vaccinen. Helt frem til i mandags, hvor Ekstra Bladet begyndte at grave i historien, fremgik det af et dokument på privathospitalets hjemmeside, at Humlegården bruger dendritcellevaccinen. Det fremgår også af det materiale, som kommende patienter får ved indlæggelse. I vaccine-beskrivelsen står der intet om, at den kun må bruges i forbindelse med forsøg, eller at virkningen endnu ikke er dokumenteret. Humlegården mener da heller ikke, at der er nogle mærkbare bivirkninger: 'Sædvanligvis er der ingen bivirkninger'.” Til artiklen var indsat et billede af [Person A] med billedteksten: ”Nej, du må ej [Person A] har syv gange søgt Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at bruge dendritcelle-vaccine. Alle gange har han fået nej.” På samme side bragte avisen artiklen ”OVERLÆGE OG FORSKER: Kan dræbe immunforsvaret” . Af artiklen fremgik følgende: ”Inge Marie Svane, der er professor og overlæge på Center for Cancer Immun-Terapi på Herlev Hospital, har arbejdet med forsøg med dendritcelle-vaccine i ti år. Hun fortæller, at det endnu er uvist, om vaccinen virker, og om der er usete bivirkninger. … Indtil nu har bivirkningerne været alt lige fra allergiske reaktioner til feber og utilpashed. - Kan vaccinen dræbe immunforsvaret i stedet for kræftcellerne? - Har man ikke produceret dendritcellen rigtigt, så har den evnen til at inaktivere immunforsvaret. - Så det er rigtigt, at det er den yderste konsekvens, men det har vi indtil nu ikke kunnet se.” Til artiklen var indsat en faktaboks med følgende indhold: ”Dendritcellevaccine I korte træk går behandlingen ud på, at der af patientens eget blod udtages celler. De behandles på et laboratorium, således at de 'opgraderes' til bedre at kunne stimulere immunsystemet til at bekæmpe patientens kræft. Når vaccinen er klar, får patienten en indsprøjtning med egne dendritceller i huden.” Endvidere bragte avisen på samme side artiklen ”[PERSON A]: Patienterne bestiller det selv”. Af artiklen fremgik følgende: ”KONFRONTATION: 'Det har været muligt for udenlandske patienter selv at bestille dendritcelle-vacciner på tyske laboratorier. Vi har på Humlegården givet denne vaccine til patienterne. Det har været en fuldstændig legal procedure', skriver Humlegårdens cheflæge, [Person A], i en mail til Ekstra Bladet. - Hvorfor fremgik det af hjemmesiden indtil i mandags, at du behandler med vaccinen? 'Vi har 21. november ajourført flere emner på vores hjemmeside – og det er rigtigt, at et af emnerne var oplysninger omkring dendritcellevaccination. Vaccinationerne er ikke givet på Humlegården siden maj 2010, efter nye tyske bestemmelser trådte i kraft.' Ekstra Bladets muldvarp besøgte ellers Humlegården i sidste måned, hvor der i velkomstmaterialet står, at de bruger vaccinen.” Ekstra Bladet bragte på side 21 artiklen ”STYRELSER TOLKER FORSKELLIGT: Det er ulovligt – nej, det er ej” . Af artiklen fremgik følgende: ”Det er strengt forbudt at behandle patienter med dendritcelle-vaccine, hvis der ikke er givet tilladelse af Lægemiddelstyrelsen. Der kan dog være smuthuller, så [Person A] alligevel kan stikke sine patienter med vaccinen, forklarer Lægemiddelstyrelsens kommunikationschef, Christian Howard-Jessen. - Der er en teoretisk mulighed for, at patienterne selv har haft det med hjem fra udlandet. Men hvis [Person A] 'har haft det liggende' og brugt det, så er det imod vores regler. Det virker som en klar ulovlighed, siger han. Modstridende regler Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons, mener derimod ikke, at Humlegården overtræder loven, hvis [Person A] selv har det liggende. Hun har ikke været til at træffe for et telefonisk interview, men i en mail henviser hun til reglerne om, at 'en læge kan anvende en ny behandling hos en patient, hvor formålet er at give patienten den efter lægens vurdering bedste behandling i den konkrete situation'. Ekstra Bladet spørger på mail, hvorfor Sundhedsstyrelsen tillader, at [Person A] fortsætter med behandlingen, når Lægemiddelstyrelsen har forbudt det? Det skal ifølge Anne Mette Dons besvares med, at der ikke er nogen 'vægtig dokumentation for generelt forekommende væsentlige bivirkninger'. Manglende dokumentation om bivirkningerne er ellers en af Lægemiddelstyrelsens grunde til, at vaccinen kun må bruges på forsøgsbasis.” Den 26. november 2011 bragte Ekstra Bladet artiklen ”TRUSLER MOD FACEBOOK-GRUPPE: Humlegården vil stoppe kritik” med underoverskriften ”Pudser advokat på søster til afdød kræftpatient” . Af artiklen fremgik følgende: ”[Person K] oprettede i sidste måned Facebook-gruppen Luk Humlegården. Det gjorde hun efter Ekstra Bladets kritiske historier om forholdene på det alternative behandlingssted, hvor [Person K]s søster i 2006 var indlagt kort inden hun døde af kræft. Facebook-gruppen falder dog ikke i god jord på Humlegården, og stedets kommunikationsrådgiver Peter Odsgard skriver i en mail til [Person K]: ’Skal vi bruge 3000 kroner på en advokat – eller sende pengene til Kræftens Bekæmpelse?’ Hvad advokaten præcis skal bruges til, ved [Person K] ikke. Men til Ekstra Bladet uddyber Odsgard det med, at der ikke er hold i Ekstra Bladets artikler; derfor mener han ikke, at siden skal viderebringe oplysningerne. Usande oplysninger - Der henvises til artikler, som for fleres vedkommende allerede ligger i Pressenævnet. Politianmeldelsen mod Humlegården henviste også til samme artikler. Politiet har afvist anmeldelsen, skriver Peter Odsgard i en mail til Ekstra Bladet. …” Yderligere oplysninger Ekstra Bladet har fremlagt Østre Landsrets dom af 10. oktober 2008 , Vereinigung der Mund- und Fussmalenden Künstler In aller Welt E.V. mod Ekstra Bladets daværende redaktør, tre journalister på Ekstra Bladet og fire journalister på Danmarks Radio. Af domsudskriften fremgår bl.a. følgende: ”Denne sag, drejer sig om, hvorvidt Ekstra Bladet og Danmarks Radio i henholdsvis en artikelserie og et indslag i udsendelsen Kontant på DR 1 har overskredet ytringsfrihedens grænser, og om der er grundlag for straf, mortifikation eller erstatning eller godtgørelse i anledning af de pågældende ytringer. … Landsrettens begrundelse og resultat … Ved vurderingen af, om de omtvistede udsagn indebærer en strafbar ærekrænkelse skal bestemmelsen i straffelovens § 267 læses i lyset af bestemmelsen om ytringsfrihed i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der må herved efter retspraksis tillægges hensynet til ytringsfriheden betydelig vægt ved afvejningen af hensynet til beskyttelsen af en forenings gode navn og rygte eller rettigheder. Dette indebærer en ganske vidtgående ytringsfrihed for pressen, og der må indrømmes pressen adgang til, som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (”public watchdog”), når der faktuelt er grundlag for kritisk omtale, i en vis grad at overdrive og provokere i forbindelse med omtale af disse spørgsmål.” Overlægerne Werner Petersen og Jesper Andersen, Hillerød Hospitals Børneafdeling, rettede ved brev af 12. august 2010 henvendelse til Embedslægerne Hovedstaden. Af det anonymiserede brev fremgik bl.a. følgende: ”… Patienten er på forældrenes ønske indlagt/tilknyttet på Humlegården til subkutan og muligvis im.m behandling med Mistelten og Nalone. … Familien har et intenst ønske om denne alternative behandling, som de modtager fra Humlegården, og de følger alle deres rekommandationer, f.eks. er smertestillende behandling udtrappet, ”vil skade mistelten – og nalone behandlingen”. … Det er uacceptabelt for os at se et barn blive behandlet på denne måde. Hun er terminal, og behandlingen skal være mere fokuseret på omsorg, god pleje samt behandling af smerte og angst – og fokus har fra familiens side alene været på den alternative behandling på Humlegården, som gjorde den gængse supportive behandling obsolet. … Vi ønsker ikke at lignende tilfælde skulle gentage sig og vurderer at: - der på Humlegården er givet injektioner uden smertedække til en svært sygt mindreårig med forældrenes og iflg barnet også hendes accept og at hun derved har lidt unødigt – og at Humlegården derved i vores øjne ikke drager den nødvendige fysiske omsorg for en pige med en sjælden metastaserende knogletumor i en terminalfase. Overlæge i Børneonkologi, Birgitte Lausen, og klinikchef, overlæge, dr. med. Karen Vitting Andersen, rettede ved brev af 3. september 2010 henvendelse til Embedslægerne Hovedstaden. Af det anonymiserede brev fremgik bl.a. følgende: Supplerende til Hillerød Børneafdelings Indberetning den 20. [angiveligt den 12.] august 2010 Vedr. [oplysninger slettet] Vi tillader os hermed at rette henvendelse vedr. behandling på Humlegården af [navnet slettet] med udbredt metastasering, idet vi finder - at det er uforsvarligt at Humlegården behandler børn med kræftsygdom - at det er uforsvarligt at konventionel smertebehandling til børn med fremskreden, terminal kræftsygdom ophører under behandlingen på Humlegården, idet der ikke må gives morfika pga at behandlingen på Humlegården omfatter narcanti (antidot til morfin) - at det er uforsvarligt at børn behandles videre i Humlegårds-regi på trods af udvikling af tværsnitssyndrom. … Den 7/7 2010 kom pigen med sin familie til Danmark mhp alternativ behandling på Humlegården. Behandlingen indebar bla. subkutan injektion af mistelten samt narcanti (antidot til morfin).” Sundhedsstyrelsen afholdt den 23. august 2011 møde med [Person A] og hans advokat Finn Altschuler vedrørende [Person A]s faglige virke, herunder behandling med cytostatika, manglende informeret samtykke og manglende journalføring. Af mødereferatet fremgår bl.a.: ”Kontorchef Anne Mette Dons indledte med en kort præsentation og oplyste herefter baggrunden for afholdelse af mødet og ridse problemstillingen op. Sundhedsstyrelsen kan ikke acceptere, at speciallæge [Person A] behandler patienter med cytostatika på Humlegården under de givne omstændigheder, da styrelsen finder det til fare for patientsikkerheden, at behandling med cytostatika varetages udenfor et specialiseret hospitalsmiljø. Sundhedsstyrelsen finder det ligeledes til fare for patientsikkerheden, at speciallæge [Person A] foretager behandling med cytostatika uden indikation, uden opfølgningsstrategi, uden indhentet informeret samtykke og med mangelfuld journalføring. Sundhedsstyrelsen finder desuden, at de personale- og oplæringsmæssige samt bemandingsmæssige forhold på Humlegården ikke kan opfylde betingelserne for en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig behandling med cytostatika. … Speciallæge [Person A] gav udtryk for, at han ikke umiddelbart ønskede, at ophøre med metronomisk behandling med cytostatika. Han angav at have behandlet med metronomisk kemoterapi igennem 5 år og fremførte, at det ved lavdosis var uden bivirkninger. … Kontorchef Anne Mette Dons understregede endnu engang, at speciallæge [Person A]s behandling med cytostatika er risikabel for patienterne, hvorfor speciallæge [Person A]s fortsatte anvendelse af cytostatika i behandlingen ikke kan accepteres af Sundhedsstyrelsen. … Kontorchef Anne Mette Dons svarede, at Sundhedsstyrelsen finder, at behandling med cytostatika alene skal varetages på hospitaler med adgang til tilgrænsende specialer, med en tilstrækkelig struktur til varetagelse af patientsikkerheden, på de allerede nævnte områder. … Kontorchef Anne Mette Dons understregede endnu engang, at behandlingen med cytostatika på Humlegården må ophøre, og at Sundhedsstyrelsen vil: - Indgå en frivillig aftale med speciallæge [Person A] om ophør med brug af cytostatika, og hvis dette ikke er muligt, udstede en virksomhedsindskrænkning for speciallæge [Person A]s behandling med cytostatika Sundhedsstyrelsen vil under alle omstændigheder: Udstede et fagligt påbud om, at indhente informeret samtykke i overensstemmelse med lovgivningen Udstede et fagligt påbud om, at føre journal i overensstemmelse med lovgivningen.” I perioden fra den 25. oktober til den 4. november 2011 var der en e-mail-korrespondance mellem den ansvarshavende redaktør på Ekstra Bladet og Peter Odsgard. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a. følgende: Den 28. oktober 2011 sendte Peter Odsgard en e-mail til Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør, hvoraf blandt andet følgende fremgår: ”Jeg har i mail og telefon påpeget flere fejl. Her er et eksempel... Fredag d. 14. oktober ca. 13.00 – 60 meter inde på Humlegården står [journalist] i gården mellem spisesalen og [Person A]s kontor. … Vi anmoder venligst Ekstra Bladet om at fjerne alt billedmateriale fra dette ”besøg”.” Redaktøren afviste samme dag anmodningen under henvisning til, at det var i offentlighedens interesse at se konfrontationen af [Person A]. Af korrespondancen den 1. november 2011 mellem Ekstra Bladets journalist og Peter Odsgard fremgår bl.a. følgende: [Fra journalisten til Peter Odsgard] Som aftalt i telefonen sender jeg her et par spørgsmål til [Person A], efter at [Person M] har politianmeldt ham for ”at være til fare for patienterne”. [Fra Peter Odsgard til journalisten] Hvem er [Person M]? Der må jo være en tekst. [Fra journalisten til Peter Odsgard] En tekst? [Person M] er tidligere juridisk patientrådgiver i Københavns patientforening. Og pårørende til en kvinde, der har fået behandling på Humlegården.” Den 2. november 2011 rettede Peter Odsgard henvendelse til Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør vedrørende artiklen bragt den 2. november 2011 om [Person M] og anførte i den forbindelse bl.a. følgende: ”Vi er dagen før kl. 16.00 blevet anmodet om et citat på baggrund af følgende… - [Person M] har politianmeldt ham for ”at være til fare for patienterne”. Hvad mener [Person A] om det? Hvordan forholder [Person A] sig til anmeldelsen? Jeg spørger ind til om der er en person…nej…det er på baggrund af Ekstra Bladets artikler. Der henvises så i artiklen til en ikke navngiven veninde og et forløb fra 2001. Det var ikke det oplæg vi fik til at svare på. Vi svare efter ca. to timer – se mail hos Stine. Der kommer to linjer med i en artikel over to sider. Hvor er resten? … I EB.dk-udgaven på nettet er intet fra citatet.” Den ansvarshavende redaktør svarede samme dag følgende: ”Din fremstilling er ikke korrekt. I fik fuld besked om hvad vi bad jer svare på og kan naturligvis ikke forvente at vi bringer det hele. Men vi har bragt et fuldt ud dækkende indholdsreferat af det i skriver.” Den 18. november 2011 sendte Peter Odsgard en e-mail til Ekstra Bladet, hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”Den 23. august 2011 fik vi under et møde i Sundhedsstyrelsen besked om at Sundhedsstyrelsen i henhold til den nye Specialevejledning for klinisk onkologi fra 15. juni i år har truffet den afgørelse at særlige onkologiske behandlingsformer, onkologisk udviklingsarbejde, og eksperimentel behandling kun kan foregå på hospitalsafdelinger med højt specialiserede funktioner, og at Humlegården derfor måtte ophøre med vor brug af lavdosis såkaldt metronomisk kemoterapi som vi har brugt til en stor del af vore patienter siden 2006. Vi var derfor tvungne til at indgå en aftale om at stoppe vore ordinationer af cytostatika, og denne aftale har vi naturligvis respekteret – så svaret er nej. … Vi kan ikke bare fortælle patienterne at de kan få denne terapi på deres onkologiske afdeling, for der er ingen onkologiske afdelinger i Danmark der anvender denne behandlingsform. Den anvendes mange steder i verden og i eksempelvis Sverige anvendes den på en række hospitaler til bl.a. brystkræft og prostatakræft. Sundhedsstyrelsens sagkyndige Professor overlæge Michael Rørth fremhævede under mødet at metronomisk kemoterapi er en spændende eksperimentel behandlingsform. … Vi fik i juli 2009 ikke nogen henstilling om at ophøre med brugen af andre cytostatika end Temodal. Vi har som nævnt brugt lavdosis metronomisk kemoterapi siden 2006, og det er denne brug som Lægemiddelstyrelsen refererer til når de udtaler at vi har brugt kemoterapi hundredvis af gange siden 2009. Humlegården har således ikke foretaget sig noget ulovligt.” Nordsjællands Politi har ved brev af 18. november 2011 meddelt [Person M], at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning i sagen, hvor [Person M] har indgivet anmeldelse mod [Person A] for strafbart forhold i forbindelse med behandlingen af kræftpatienter på Humlegården. Af brev fremgik bl.a., at: ” Begrundelse Begrundelsen for min afgørelse er, at politiet kun efterforsker sager, hvor der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Det mener jeg ikke, at der er i dette tilfælde. Jeg har især lagt vægt på at læge [Person A] står opført på Sundhedsstyrelsens liste over sundhedspersoner, der for tiden er i Sundhedsstyrelsens søgelys på grund af, at de har lavet fejl i forbindelse med udførelsen af deres faglige virksomhed. Det fremgår, at speciallæge [Person A] er under skærpet tilsyn med påbud pr. 27. november 2011 om at indhente informeret samtykke i henhold til sundhedsloven samt påbud om at føre journaler efter gældende lovgivning. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at ”Alle sundhedspersoner, der står på listen, er blevet vurderet af Sundhedsstyrelsen til at kunne fortsætte deres arbejde. Der er således ingen af dem, som fortsætter med en virksomhed, der er uforsvarlig eller farlig eller lignende. I så fald havde Sundhedsstyrelsen indledt en sag om autorisationsfratagelse. Der er tale om sundhedspersoner, der har begået fejl, men som Sundhedsstyrelsen har tillid til kan ændre deres praksis, så fejlene ikke gentager sig.” Der er således skærpet tilsyn med speciallægen og Deres oplysninger danner i sig selv ikke det fornødne grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.” Peter Odsgard besvarede ved e-mail af 22. november 2011 en henvendelse fra Ekstra Bladet med spørgsmål til [Person A] vedrørende hans brug af dendritcelle-vaccination. Af besvarelsen fremgik bl.a. følgende: ”I 2001 begyndte vi, med Lægemiddelstyrelsens accept, at give dendritcellevaccinationer i Danmark, dels på et hospital i Syddanmark, dels på Humlegården. … Man betragtede i begyndelsen ikke dendritcellevaccinen som et lægemiddel, men senere skiftede man mening i Lægemiddelstyrelsen, der nu mente, at den skulle gennemgå kliniske forsøg, og vi ophørte derfor med vaccineringen. … Nogle år senere viste det sig muligt for udenlandske patienter selv at bestille dendritcellevacciner på nogle tyske laboratorier, når laboratoriet fik tilsendt patientens blodprøver direkte med kurerpost. 10 dage senere kom vaccinen tilbage til patienten fra laboratoriet, og vi har på Humlegården givet denne vaccine til patienterne. Dette har således været en fuldstændig legal procedure. Det er ikke særlig ofte, at vi har haft patienter, som har ønsket dendritcellevaccinationen. Den sidste vaccine blev givet i maj 2010. Herefter blev vi informeret af det tyske laboratorium om, at der var kommet nye bestemmelser, således at man ikke længere kunne eksportere vaccinen på samme måde som tidligere. Vi har derfor ikke brugt vaccinen siden. … Vi har den 21. november ajourført flere emner på vores hjemmeside. – og det er rigtigt, at et af emnerne var oplysninger omkring dendritcellevaccination. Disse vaccinationer er ikke givet på Humlegården siden maj 2010, efter nye bestemmelser trådte i kraft. Dendritcellevaccinationer har været brugt i over 20 år, og udover lidt feber og muskelsmerter er der sædvanligvis ingen bivirkninger af betydning.” Ekstra Bladet har den 4. januar 2012 fremlagt en udskrift af Humlegårdens hjemmeside vedrørende behandling med dendritcelle-vaccination. Af udskriften, som ifølge Ekstra Bladet er fra ultimo november 2011 , fremgår bl.a. følgende: ”Sædvanligvis er der ingen bivirkninger, men der skal være 1 måneds pause mellem en eventuel blodtransfusion og DC[dendritcelle]-vaccination. … Se i øvrigt patienthistorien om dendritcelle-vaccination.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Humlegården og [Person A]s synspunkter Vedrørende klagefristen har Peter Odsgard anført, at han den 14. oktober 2011 kl. ca. 14.45 personligt lagde klagen til Pressenævnet i nævnets postkasse. Det kan ikke lastes klager, at postkassen ikke er blevet tømt. Peter Odsgard har anført, at billederne, som er brugt i artiklen den 16. oktober og efterfølgende på forsiden og i flere artikler herefter, er opnået ved at en fotograf og en journalist fra Ekstra Bladet skjulte sig bag en mur og løb frem og filmede og fotograferede ham, da han gik ud i gården inde på Humlegårdens areal. [Person A] bad herefter journalisten og fotografen om at forlade stedet, hvilket de dog ikke gjorde. Endvidere anmodede en medarbejder fra Humlegården dem om at forlade stedet, hvorefter de rettede kameraet mod hende. Efter billederne var blevet bragt i Ekstra Bladet, anmodede klager Ekstra Bladet om at fjerne billedmaterialet fra dette ”besøg”. Dette har Ekstra Bladet afvist under henvisning til, at det er i offentlighedens interesse at se konfrontationen med [Person A]. Det er urimeligt, at Ekstra Bladet i sin artikelserie omtaler [Person A] og Humlegården med bl.a. ordene ”pjalt”, ”hekseri”, ”doktor pengeglad”, ”hokuspokuslægen” og ”humbugbehandling”. Ligeledes er sætningerne ”hygger sig for kræftsyges penge”, ”slår plat på kræftsyge” og ”kræftsyge patienter har betalt herlighederne” samt omtale af stedet som Humbuggården urimelige. Alle påstandene er udokumenterede og til skade for [Person A] og Humlegården. De positive indlæg vedrørende Humlegården placeres i læserbrevssiderne, hvor chefredaktøren kommenterer et af dem. Ekstra Bladet forsøger ikke at sætte sig ind i de alternative metoder, der anvendes i stort omfang syd for grænsen, eller hvad der samlet sker på Humlegården. Lægerne, der udtaler sig i artiklerne, udtaler sig negativt uden patientdokumentation. Hvis Ekstra Bladet havde ønsket at holde den brede journalistiske linje, burde de have fået en journalist til at spørge ind til de historier, som gengives i læserbrevene. Vedrørende artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE” af 16. oktober 2011 har Peter Odsgard anført, at [Person D]s samleverske gennem 11 år tager afstand fra Ekstra Bladets udlægning af opholdet på Humlegården. Samleversken er ikke enig i sin tidligere samlevers børns udlægning af sagen og oplyser i øvrigt, at der ikke var nogen på Humlegården, der anbefalede [Person D] ikke at tage imod kemobehandling. Vedrørende artiklen ” OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” af 19. oktober 2011 kan det oplyses, at kilden til historien, [Person F], har fået overbevist norske medier om at lave en kampagne mod hendes ”fjende” Humlegården. Hendes mor var patient på Humlegården i 1998. Ekstra Bladet burde have tjekket kilden og tidspunktet for episoden. Billedet, som vises på forsiden af Ekstra Bladet den 20. oktober 2011 under overskriften ”CHOK-BILLEDER. Vanvid på Humlegården. SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE” , er fem år gammelt og viser ifølge en pårørende hendes mor. I artiklen bringes ikke noget navn på moderen, så Humlegården kan ikke gå ind i den pågældendes journal. Overskriften til billedet er i nutid og er derfor misvisende, da den afbillede holder for længst er udskiftet. Læserne skal frem til side 6 i avisen for at læse, at magnetfeltmaskinerne på billedet er udskiftet med en ny. Der er tale om behandlinger, som ikke anvendes inden for skolemedicinen, som er det, der praktiseres på hospitalerne og universiteterne. Udtalelsen i artiklen kommer fra overlæge Lisa Sengeløv, der kun har kendskab til skolemedicinen og aldrig har været på Humlegården. Hendes udtalelse resulterer i ordet ”hokuspokus”, som anvendes i artiklerne bl.a. den 20. og 21. oktober 2011. Endvidere fremprovokerer billederne tekster som ”naziinstrumenter”, hvilket er dybt krænkende. Billedteksterne, som blev bragt på ekstrabladet.dk den 20. oktober 2011 og den tilhørende overskrift, ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” , er uden dækning i sundhedsministerens udtalelser. Det gentages i artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er tilladt at behandle alternativt” , bragt 2. november 2011, hvor Ekstra Bladet skriver, at ”Ministeren har bedt jer undersøge forholdene på Humlegården. Hvad er dine kommentarer”, er ikke korrekt. Underoverskriften til artiklen ”HOKUSPOKUS-LÆGENS LUKSUS” , bragt den 21. oktober 2011, hvoraf fremgår, at ”Her hygger han sig for kræftsyges penge: Dødssyge patienter har betalt for [Person A]s million-ejendomme”, er heller ikke korrekt. Villa Kullaberg, som vises på billedet til artiklen, indeholder ikke privatbolig, men værelser og behandlingsrum, der hører til Humlegårdens daglige virke. Hvis journalisten havde kigget på et regnskab, ville både formue og indtjening have afsløret meget beskedne tal. Yderligere må billedet af Villa Kullaberg være taget fra privat område. Prisen på 3.000 kr. pr. døgn for opholdet dækker værelse, mad, læge, transport til sygehus, behandlinger med stedets apparatur m.m. En ledsager koster 300 kr. i døgnet inkl. mad. Der er udokumenterede påstande i artiklen ”Pårørende: Luk Humlegården” , bragt den 29. oktober 2011, om, at [Person A] er håndaflæser og har sagt, at hendes søster blev gammel. [Person A] har udtalt til Ekstra Bladet, at han bestemt ikke er håndaflæser, men at han ikke kan udelukke, at de under en hyggeaften (fredag) kan have talt om livslinjer. Vedrørende artiklen ”Jeg har politianmeldt Humlegården” , bragt 2. november 2011, har Peter Odsgard anført, at artiklen indeholder lægelige vurderinger, der får lov til at stå alene. Humlegården, hvor den pågældende var patient, spørges ikke, men får en helt anden historie forelagt. Angrebet på klager fylder 2800 mm i udgaven af Ekstra Bladet, og der gives kun [Person A] 35 mm, hvor der henvises til en påtale fra 2002, som intet har med [Person A]s arbejde på Humlegården og behandling og pleje af kræftpatienter at gøre. Historien om [Person N] er endvidere udokumenteret, og havde Humlegården fået spørgsmål vedrørende den pågældende patient, kunne Humlegården have svaret korrekt tilbage. Endvidere var det læge [Person A], der blev politianmeldt og ikke Humlegården. Overskriften ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” til artiklen bragt den 18. november 2011 er ikke korrekt. [Person A] har forklaret over for Ekstra Bladet, at smerterne ikke var et tema. Pigen fik Panodil-mikstur og Naproxen-mikstur efter behov. Der gives på Humlegården altid den nødvendige smertebehandling – også med morfin. I artiklen tillægges et svar fra en læge, der aldrig har været på Humlegården eller kender den pågældende patients journal mere vægt end behandler og pårørende. Endvidere er det ukorrekt, som det anføres på forsiden af Ekstra Bladet, at 12-årig led frygteligt, og at døende kræftsygt barn blev nægtet morfin. Endvidere er billedet på forsiden af Ekstra Bladet den 18. november 2011 brugt i en sammenhæng, som det ikke var stillet til rådighed for. Vedrørende artiklen ”Gav patienter livsfarlig medicin” , bragt den 20. november 2011, har Peter Odsgard bemærket, at [Person A] i årevis med Sundhedsstyrelsens accept/viden har anvendt lavdosis kemoterapi piller. Ca. 90 % af patienterne på Humlegården har fået disse piller. Nøjagtigt som i det offentlige system i vore nabolande Sverige og Tyskland. Varmebehandling, magnetfelter, naturmedicin har været et tilvalg for de patienter, der har ønsket det. Til artiklens underoverskrift ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive” kan det oplyses, at hverken Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen har givet [Person A] forbud mod at behandle med Temodal. Forbuddet kommer først i august 2011 fra Sundhedsstyrelsen. [Person A] er ikke enig i dette forbud, men har efterlevet det. Således har ”fuplæge”, ”kun kræftlæger” og ”livsfarlig medicin” ikke nogen dækning i artiklen. Overskriften på artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” , bragt samme dag, har ikke hold i selve artiklen. Det er ikke korrekt, som anført af Ekstra Bladet i artiklerne ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN [PERSON A]: Kæmper for at få lov til at fortsætte” og ”Styrelse snorksov i fire år” , bragt samme dag, at der har været ulovligheder. Endvidere er det ikke korrekt, at ”Cheflægen har udskrevet ulovlig kemoterapi med livsfarlige bivirkninger, selvom han ikke må”. Overskriften på artiklen ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” , bragt 25. november 2011, er i nutid, selvom [Person A] til Ekstra Bladet har oplyst, at vaccinationerne ikke er givet på Humlegården siden maj 2010. Underoverskriften ” Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger” har ikke hold i artiklen. Vedrørende artiklen ”TRUSLER MOD FACEBOOK-GRUPPE: Humlegården vil stoppe kritik” , bragt 26. november 2011, har Peter Odsgard bemærket, at det ikke er en opgave for en avis at understøtte en hjemmeside med titlen Luk Humlegården i flere artikler. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at klagen er modtaget i Pressenævnet den 15. november 2011, og at der således ikke er klaget rettidigt over artikler, som er bragt den 16. oktober 2011, hvorfor klager over disse bør afvises. Ved e-mail af 28. oktober 2011 klages alene over optagelsen af billeder den 14. oktober 2011 og ikke i øvrigt over artiklerne. Når private virksomheder, som f.eks. Privathospitalet Humlegården, tilbyder alternativ behandling til patienter, som lider af en livstruende sygdom, rejser dette en række principielle problemstillinger, som er af væsentlig samfundsmæssig og politisk interesse – og som helt konkret har betydning for de patienter, der behandles. En sag som Humlegården er af betydelig offentlig og samfundsmæssig interesse, hvorfor der er en udvidet ret til at fremkomme med kritiske og subjektive vurderinger, hvis der i øvrigt er et rimeligt faktuelt grundlag herfor. Der skal i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 10. oktober 2008. Ekstra Bladet har i det omfang [Person A] har ønsket at udtale sig gengivet hans kommentarer i artiklerne. Ekstra Bladet har endvidere bragt flere læserbreve med personer, som har haft gode erfaringer med Humlegården. Ekstra Bladet er ikke bekendt med, at andre patienter har ønsket at komme til orde med positive historier om Humlegården. Ligesom det henhører under Ekstra Bladets redaktionelle afgørelse, om de positive patientindlæg skal gengives som læserbreve eller som artikler. [Person A] var allerede under skærpet tilsyn af sundhedsmyndighederne, da artiklerne blev offentliggjort. Sundhedsstyrelsen havde endvidere politianmeldt Humlegården for vildledende markedsføring pga. urigtige sygehistorier, der skulle dokumentere resultatet af Humlegårdens behandlingsmetoder. Optagelsen af fotos er sket på Humlegårdens offentligt tilgængelige parkeringsareal, hvor Ekstra Bladet forsøgte at opnå et interview med [Person A]. [Person A] anmodede ikke Ekstra Bladets journalist og fotograf om at forlade stedet eller om at undlade at fotografere. Efter anmodning fra den kvindelige medarbejder, som [Person A] sendte ud til journalisten og fotografen, forlod de stedet. Ekstra Bladet modtog først den 28. oktober 2011 en klage over billedernes anvendelse. Billederne er ikke optaget i strid med gældende regler, og spørgsmålet henhører i givet fald under domstolene, hvorfor klagen afvises. Baggrunden for Ekstra Bladets ønske om at konfrontere [Person A] var dennes udtalelser om, at det som cancerpatient er godt eller heldigt at være født i ”abens år” og, om at varmebehandling ”smelter kræften væk”. Ekstra Bladet har gennemført en klassisk, sober og grundig journalistisk research. Omtalen er bl.a. baseret på interviews af en lang række overlæger, repræsentanter for myndighederne, repræsentanter fra Folketinget, patienter og pårørende og [Person A]. Ekstra Bladet har endvidere – som det fremgår af artiklerne – løbende og konsekvent udfoldet store bestræbelser på at indhente [Person A]s kommentarer til artiklerne. [Person A] har imidlertid haft den holdning, at han ikke har ønsket at udtale sig til Ekstra Bladet eller deltage i interviews om sagen. Det anføres ikke i klagen, hvor de påklagede udsagn ”pjalt, hekseri, doktor pengeglad, hokuspokus lægen, humbugbehandlinger” og ”hygger sig for kræftsyges penge, slår plat på kræftsyge, kræftpatienter har betalt for herlighederne” er gengivet. En væsentlig del af udsagnene er fremsagt i lederartiklen den 20. oktober 2011. De anvendte udtryk gengiver alle Ekstra Bladets eller interviewede personers subjektive værdidomme, dvs. Ekstra Bladets eller interviewede personers subjektive, kritiske og sammenfattende vurderinger af [Person A]s og Humlegårdens virke. Vurderingerne har alle haft mere end tilstrækkeligt grundlag i de faktuelle oplysninger, som ligger til grund for avisens ledere og artikler. Udtrykkene ”hekseri, hokus pokus læger og humbugbehandling” gengiver Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurdering og opfattelse; nemlig at Humlegården anvender tvivlsomme og kontroversielle behandlingsmetoder, som ikke er lægeligt eller videnskabeligt anerkendte eller dokumenterede. Ekstra Bladets opfattelse deles, om end i mere diplomatiske vendinger af alle de overlæger etc., der har udtalt sig om Humlegårdens behandlingsmetoder. Udsagnene ”doktor pengeglad”, ”hygger sig for kræftsyges penge”, ”slår plat på kræftsyge”, ”kræftpatienter har betalt for herlighederne” er alle udsagn, der gengiver Ekstra Bladets kritiske værdidom og subjektive vurdering af de forretningsmetoder og den behandling, der er grundlaget for Humlegårdens indtjening, [Person A] lever af at tilbyde dødssyge kræftpatienter besynderlige behandlingsforløb, der i bedste fald er uden virkning og i værste fald forværrer patientens helbredelse eller står i vejen for traditionelle smertestillende eller helbredende behandlingsmetoder. I artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE” har avisen omtalt et søskendepars beretninger om deres fars ophold på Humlegården. [Person A]s kommentarer til sagen og hans afvisning af, at kræftsyge skulle arbejde for ham, er gengivet i artiklen ”VILLE DOG GODT TALE OVER TELEFONEN: Her flygter [Person A] fra Ekstra Bladet” fra samme dag. Ekstra Bladet har i artiklen ” OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” omtalt en beretning fra [Person F] fra Norge, hvis mor gennemgik et behandlingsforløb på Humlegården kort før sin død. Beretningen fremkom i en artikel i VG, som Ekstra Bladet refererede og henviste til. [Person F]s beretning er helt på linje med en lang række andre pårørendes beretninger om behandlingsforløb på Humlegården. Anklagerne om at årsagen til Ekstra Bladets artikler er hævnmotiver fra en enkelt patient, [Person F], er fuldstændigt grundløse. Gengivelsen af [Person F]s mors historie gøres ikke mindre relevant eller aktuel af, at hun døde i 1998. Det er irrelevant, at [Person F]s mor døde i 1998, men efter henvendelser fra klager har Ekstra Bladet i netudgavens artikel om sagen præciseret, at [Person F]s kritik vedrører et behandlingsforløb i 1998. Vedrørende billedet på forsiden og den tilhørende overskrift ”CHOK-BILLEDER. Vanvid på Humlegården. SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE” kan det oplyses, at det klart fremgår af artiklen ”SÅDAN BLEV MIN MOR BEHANDLET FOR KRÆFT” , at billederne af apparaterne er optaget i 2007 og relaterer sig til et behandlingsforløb i 2007. Det fremgår endvidere, at det er de samme behandlingsmetoder og samme eller tilsvarende apparater, der anvendes i dag. Derfor er der også grundlag for at formulere overskriften i nutid. De interviewede læger kan sagtens udtale sig om de behandlingsmetoder, der anvendes på Humlegården uden at have været på stedet. I øvrigt skyldes lægernes manglende besøg på Humlegården, at [Person A] har afvist ethvert besøg af Ekstra Bladets journalister eller andre. Ekstra Bladet sammenfattede sundhedsminister Astrid Krags udtalelser, som er gengivet i artiklen den 20. oktober 2011, til billedteksten, som blev bragt i netudgaven af Ekstra Bladet under overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” den 20. oktober 2011. Herudover anførte Ekstra Bladet ligeledes i netartiklen, at ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus og mælkebøttemedicin skal undersøges, siger ministeren”. De anførte udsagn er en helt korrekt sammenfatning af ministerens udtalelser og svar på Ekstra Bladets spørgsmål om Humlegården og lægernes kritik af Humlegården. Det fremgår i øvrigt klart af teksten og den medfølgende artikel, hvor sundhedsministerens udtalelser gengives ordret, at der er tale om Ekstra Bladets sammenfatning og udlægning af ministerens udtalelser. Det fremgår ikke af ”HOKUSPOKUS-LÆGENS LUKSUS” , at Villa Kullaberg benyttes som privatbolig. Af artiklen fremgår det, at ejendommen anvendes erhvervsmæssigt af [Person A] og Humlegården, og [Person A] har bopæl på en anden adresse. Billedet af Villa Kullaberg er taget fra offentlig vej. Tvivlsspørgsmål herom henhører under domstolene. Ekstra Bladet konstaterer i artiklen det faktum, at [Person A] ejer ejendommen i Humlebæk og Espergærde, som har en betydelig værdi. Vedrørende artiklen ”Pårørende: Luk Humlegården” kan det oplyses, at [Person A] blev foreholdt [Person K]s kritik af Humlegården og hendes oplysninger om, at han havde sagt til hendes kræftsyge søster, at han i hendes hånd kunne læse, at hun havde en lang livslinje. [Person A] ønskede ikke at lade sig interviewe, men via e-mailforespørgsel til Peter Odsgard besvarede han Ekstra Bladets spørgsmål, og svarene blev gengivet i avisen i artiklen ”[PERSON A]: Vi læser hænder på hyggeaftenerne” . Overskriften ”[PERSON A]: Vi læser hænder på hyggeaftenerne” er en korrekt sammenfatning af, hvad [Person A] har udtalt til Ekstra Bladet. Ekstra Bladet omtaler i artiklen ”Jeg har politianmeldt Humlegården” , at Humlegården er blevet politianmeldt af [Person M]. Da [Person A] ikke ønskede at lade sig interviewe om sagen, fremsendte Ekstra Bladet en række spørgsmål om politianmeldelsen, der var en anmeldelse for ”at være til fare for patienterne.” [Person A]s svar er gengivet i artiklen. Oplysningerne i artiklen om patienten [Person N] gengiver et interview med [Person M], som beskriver hans opfattelse af behandlingsforløbet. Baggrunden for artiklerne – herunder artiklen ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” – om [Datter] var avisens aktindsigt i to klageskrivelser vedrørende Humlegårdens behandling – herunder især den manglende smertebehandling – af [Datter], som overlæger ved Rigshospitalet og Hillerød Hospital uafhængigt af hinanden havde fremsendt til Embedslægerne Hovedstaden. Sammen med artiklen ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” , bringes i artiklen ”[PERSON A]: Smerter var ikke et tema” , der citerer [Person A] for, hvilken smertebehandling [Datter] fik, og artiklen ”DEN NORSKE MOR: Man vil ikke give slip på et barn” , der refererer barnets og forældrenes opfattelse. Lisa Sengeløv har oplyst, at det kan medføre ulidelige smerter at blive frataget morfin. Hun har ikke udtalt sig om behandlingen af [Datter]. Deraf kommer mellemrubrikken ”Ulidelige smerter” . Det er en kendsgerning, at [Datter] ikke blev behandlet med morfin, hvilket også fremgår af interviewet med [Person A]. [Datter] havde ifølge [Person A] ikke smerter og blev udelukkende behandlet med naturmedicin. Overskriften ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” , underoverskriften ”Overlæger rasende: 12-årig, kræftsyg pige gik døden i møde med unødige lidelser, fordi hun ikke kunne få smertestillende morfin på Humlegården” og overskriften ”Læger anklager Humlegården: 12-årig led frygteligt” på forsiden af Ekstra Bladet er korrekte sammenfatninger af sagens fakta, og hvad Ekstra Bladets artikler handler om. De overlæger, der har klaget til Embedslægeinstitutionen, har klaget over, at Humlegården ikke ville behandle og rent faktisk ikke behandlede [Datter] med morfin eller lignende. Humlegården v/[Person A] har i strid med overlægernes anbefalinger overbevist forældrene om, at en behandling med naturmedicin, modgift til morfin og Panodil-mikstur var tilstrækkelig. Ekstra Bladet har vedrørende forsidebilledet anført, at Humlegården og [Person A] ikke er klageberettiget. Ekstra Bladets artikler den 20. november 2011 beskriver og kritiserer bl.a., at Sundhedsstyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt har grebet ind over for [Person A]s anvendelse af kemoterapi. Det er muligvis korrekt, at Sundhedsstyrelsen havde viden om Humlegårdens anvendelse af kemoterapi, men nogen accept har der ikke været tale om, og som beskrevet har Sundhedsstyrelsen standset behandlingen i august 2011 efter i 2009 at have meddelt [Person A] en skriftlig henstilling om at ophøre hermed. Overskriften ”Gav patienter livsfarlig medicin” og underoverskriften ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive” har dækning i Mikael Rørths udsagn og i den kendsgerning, at Sundhedsstyrelsen har standset Humlegårdens anvendelse af kemoterapi under henvisning til, at det er ”til fare for patientsikkerheden”. Overskrift og underoverskrift refererer korrekt det forhold, at [Person A] i årevis har anvendt en behandling, som han ikke har kompetence til at anvende. Det fremgår ikke af artiklerne, at der skulle være udstedt noget forbud mod at behandle med Temodal. Derimod fremgår det, at Sundhedsstyrelsen har gennemtvunget en standsning af de fortsatte behandlinger ved at give [Person A] et ultimatum, som resulterede i en aftale om, at han ikke længere må behandle med Temodal. Til klagernes bemærkning om, at Sundhedsstyrelsens forbud først kom i august 2011, skal det bemærkes, at [Person A] helt bevidst trodsede Sundhedsstyrelsens henstilling og fortsætte med behandlingen. [Person A]s opfattelse af sagen er nøje beskrevet i Ekstra Bladets artikler. Overskriften på artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” er en korrekt sammenfatning af Mikael Rørths udtalelser. Vedrørende overskriften ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” og underoverskriften ” Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger” kan det oplyses, at Ekstra Bladet i artiklerne 25. november 2011 har omtalt Humlegårdens behandling med dendritcelle-vaccine. Vaccinen er ulovlig, medmindre lægen har fået særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at anvende behandlingen. [Person A] har syv gange ansøgt om tilladelse og har hver gang fået afslag. Det fremgik så sent som den 21. november 2011 af Humlegårdens hjemmeside, at Humlegården behandler med vaccinen. Dette bekræftes også af [Person A] i artiklen ”[PERSON A]: Patienterne bestiller det selv” . Der er tale om ren og skær omgåelse, som indebærer, at Humlegården har anvendt metoden, selv om [Person A] har fået afslag på sine ansøgninger om tilladelse til at anvende vaccinen. Endvidere fik Ekstra Bladets muldvarp i oktober 2011 i forbindelse med sit besøg på Humlegården udleveret velkomstmateriale, hvoraf det fremgik, at Humlegården anvender dendritcelle-vaccinen. Ekstra Bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for overskriften i de foreliggende fakta. Vedrørende underoverskriften bemærkes det, at anvendelse af vaccinen kræver en særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, da der er tale om eksperimentel behandling, som indebærer ændringer i patientens celler. I artiklen ”OVERLÆGE OG FORSKER: Kan dræbe immunforsvaret” interviewes overlæge og professor på Center for Cancer, Immun-terapi, Inge Marie Svane. [Person A]s syn på sagen fremgår af artiklen ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” . 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artikler og billedmateriale bragt den 16. og 17. oktober 2011, udløb henholdsvis den 13. og 14. november 2011. Klagen til Pressenævnet er dateret den 14. november 2011. Uanset om artiklerne bragt den 16. og 17. oktober 2011 isoleret set måtte være påklaget for sent, indgår de i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der er påklaget rettidigt til nævnet, og som er offentliggjort umiddelbart efter de for sent påklagede. Da vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og derfor under de anførte omstændigheder må omfatte samtlige påklagede artikler, finder Pressenævnet, at klagen i sin helhed skal behandles. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at anvende billedet af [Datter] i den skete sammenhæng behandles i sag nr.11-70-00181, [Moder] og [Fader] mod Ekstra Bladet. Udsagnene ”pjalt”, ”hekseri”, ”doktor pengeglad” og ”Cheflægen har udskrevet ulovlig kemoterapi med livsfarlige bivirkninger, selvom han ikke må” ses ikke at være anvendt i de påklagede artikler. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er endvidere nævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed, som udgangspunkt ikke i den forbindelse bør omtale ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets journalister og kameramand den 14. oktober 2011 indfandt sig på Humlegården uden forudgående aftale for at tale med [Person A] og i den forbindelse optog billedmateriale af [Person A]. Journalisterne og fotografen forlod stedet efter at være blevet anmodet om det. Avisen kan således ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet fra [Person A] eller Humlegården. Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på Ekstra Bladets hjemmeside. Profilbilledet af [Person A] fra tilstedeværelsen blev løbende offentliggjort artikelserien igennem. Klagers repræsentant, Peter Odsgard, anmodede den 28. oktober 2011 Ekstra Bladet om at fjerne billedmaterialet fra internetavisen, hvilket avisen afviste. Pressenævnet finder, at gårdspladsen må anses som et privat område, men at stedet på grund af sin funktion som privathospital har gårdspladsen en øget færdsel af patienter og andre udefrakommende, ligesom der er vejvisning via skilte til Humlegårdens område fra den offentlige vej. Ved vurderingen af, hvorvidt Ekstra Bladet var berettiget til at bringe optagelserne fra gårdspladsen, må det tillægges betydning, at kvaliteten af privathospitalers alternative behandlingstilbud har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser fra gårdspladsen har begrænset nyheds- og informationsværdi. De meget alvorlige beskyldninger mod Humlegårdens forretnings- og behandlingsmetoder er ikke uden faktisk grundlag, idet både Sundhedsstyrelsen og andre læger har reageret på behandlingen, dels ved at meddele skærpet tilsyn og ved at sende klageskrivelser til Embedslægen. [Person A] er optaget som led i sit erhvervsmæssige virke som læge og leder af stedet og det arbejde, han udfører der. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag til at fastslå, at Ekstra Bladet har krænket klagernes privatliv ved at offentliggøre billedmaterialet indhentet på gårdspladsen. Nævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er tilsidesat ved indhentelsen og offentliggørelsen af optagelserne og billedmaterialet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder udvælgelsen af læserbreve og hvordan andre historier i øvrigt bringes. Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet ved bringe de tre indlæg i avisens læserbrevssektion henholdsvis den 22. og 23. oktober samt 5. november 2011 og ved i en artikel af 26. november 2011 at omtale Humlegårdens reaktion på [Person K]s Facebook-gruppe ”Luk Humlegården” har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Nævnet udtaler ikke kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt. A.5. Pressenævnet finder, at udsagnene ”heksekunst”, ”hokuspokus-lægen” og ”Her hygger han sig for kræftsyges penge: Dødssyge patienter har betalt for [Person A]s million-ejendomme”, ”slår plat på kræftsyge” og ”Patienter betaler for herlighederne” klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de i artiklerne offentliggjorte oplysninger. Udsagnene om, at Humlegården burde kaldes ”Humbuggården”, og behandlingen på stedet er ”humbug”, fremstår klart som overlæge Hans von der Maases vurderinger. [Person G]s udsagn om, at magnetfeltmaskinen på billedet ”ligner noget fra en afhøringskælder i en naziborg” fremstår ligeledes klart som hendes vurdering på baggrund af et billede af et af behandlingsapparaterne på Humlegården. Overlæge Lisa Sengeløvs udsagn ”Det er rent hokuspokus” fremstår klart som hendes vurdering efter at have set Ekstra Bladets billeder af behandlingsapparaterne fra Humlegården, og går ikke ud over, hvad der i citaterne er dækning for. Pressenævnet udtaler således ikke kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. I i artiklen ”KRÆFTSYG VAR TJENER FOR OVERLÆGE” den 16. oktober 2011 bragte avisen [Person B] og [Person C]s beretning om deres afdøde fars ophold på Humlegården. I artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” den 19. oktober 2011 bragtes [Person F]s beretning om hendes moderens ophold på baggrund af oplysninger i den norske internetavis Verdens Gang. I artiklen ”Pårørende: Luk Humlegården” den 29. oktober 2011 bragtes [Person K]s beretning om hendes søsters ophold på Humlegården, og i artiklen ”Jeg har anmeldt Humlegården” blev [Person M]s beretning om en venindes ophold bragt. Det forhold, at [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] var utilfredse med den behandling henholdsvis deres familiemedlemmer og ven havde modtaget hos Humlegården, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for disse kilders udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår af artiklerne, hvilke relationer [Person B] og [Person C], [Person F], [Person K] og [Person M] har til tidligere patienter på Humlegården, og at der er tale om efterladtes beretninger. På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har søgt at indhente [Person A]s kommentarer til beretningerne fra [Person B] og [Person C], [Person K] og [Person M], ligesom kommentarerne er gengivet i avisen i sammenhæng med beretningerne. Pressenævnet finder det beklageligt, at det ikke af artiklen ”OPGAV EFTER HALVANDET DØGN: Jeg glemmer aldrig skrigene” fremgik, hvornår [Person F]s mor opholdt sig på Humlegården, da behandlingsforløbet fandt sted tilbage i 1998, eller at Ekstra Bladet ikke forsøgte at indhente klagers kommentarer hertil. [Person A]s afvisning i Verdens Gang af [Person F]s beretning er dog refereret af Ekstra Bladet. Nævnet finder herefter, at ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af avisen. Nævnet bemærker, at avisen på ekstrabladet.dk har præciseret, at [Person F]s kritik vedrører et behandlingsforløb i 1998. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beretningerne uden at efterprøve oplysningerne yderligere. Det er Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører. Ekstra Bladet gengav den korrekte oplysning fra Berlingske, om at Patientombuddet (tidl. Patientklagenævnet) i 2002 over for [Person A] havde indskærpet, at han udviste større omhu i sit fremtidige virke. Oplysningen er imidlertid sat i sammenhæng med [Person A]s udtalelse om, at han i sine 32 år på Humlegården aldrig havde fået en påtale fra Patientombuddet. Nævnet finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik at forelægge klager de modstridende oplysninger. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at forelægge klager den konkrete sammenhæng. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Forsiden af Ekstra Bladet den 20. oktober 2011 med overskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE ” viser en person liggende på ryggen i en seng med et træstativ og en træklods ophængt over brystkassen. Det fremgår af de tilhørende artikler ”SÅDAN BLEV MIN MOR BEHANDLET” og ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN: Det kan hæmme kræft” , at billedet viser [Person G]s mor, at moderen blev behandlet i 2007 på Humlegården, og at behandlingen stadig anvendes på Humlegården – om end med et nyere apparat. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”SÅDAN BEHANDLES KRÆFTSYGE” er i nutid. Ekstra Bladet bragte i artiklen ”SUNDHEDSMINISTEREN: Det er forkasteligt” den 20. oktober 2011 et interview med sundhedsminister Astrid Krag. Af artiklens brødtekst fremgår det, at ministeren ville bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om der var anledning til at ændre lovgivningen generelt for alternative behandlingssteder. Hun ville reagere, hvis lovgivningen ikke var dækkende. Endvidere fremgår det af artiklen, at sundhedsministeren til Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt hun mente, at Humlegården burde lukkes, imidlertid afviste at tage stilling, men henviste til Sundhedsstyrelsen. Overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” samt billedteksterne ”Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil nu have hokus pokus-behandlingerne kulegravet” og ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus-metoder og mælkebøtte-medicin skal undersøges, siger ministeren” , bragt på ekstrabladet.dk samme dag, fremstår tillige som direkte udtalelser fra ministeren i forhold til Humlegården. Indholdet heraf var uden dækning i udtalelserne, og nævnet udtaler derfor kritik. Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet efterfølgende i artiklen ”SUNDHEDSSTYRELSEN: Det er tilladt at behandle alternativt” gengiver oplysningen om, at avisen havde bedt direktøren for Sundhedsstyrelsen om at kommentere ministerens henvisning til Sundhedsstyrelsen. På baggrund af oplysningerne i sagen lægges det til grund, at de anonymiserede breve af 12. august og 3. september 2010 fra henholdsvis Hillerød Hospital og Rigshospitalet til Embedslægerne Hovedstaden vedrører behandlingen af [Datter]. Af brevene fremgår det, at overlægerne anså [Datter] for utilstrækkeligt smertelindret. Under behandlingen på Humlegården ophørte smertelindringen med morfin og blev i stedet erstattet med blandt andet Panodil samt behandling med mistelten. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere formuleringen af overskrifterne ”Læger anklager Humlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT” og ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” . Nævnet finder videre, at det af omtalen og selve udtalelsen vedrørende smertelindring fra læge Lisa Sengeløv på Herlev Hospital med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at lægen har udtalt sig generelt – og ikke om den konkrete patient, [Datter]. Hertil bemærkes det, at den generelle udtalelse i øvrigt er i overensstemmelse med indholdet af brevene fra Hillerød Hospital og Rigshospitalet vedrørende det konkrete tilfælde. Det lægges til grund, at [Person A] i juli 2009 fik en henstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indstille brugen af cytostatikummet Temodal, men at Humlegården under henvisning til lægens frie ordinationsret fortsatte brugen. [Person A] indgik aftale efter et møde med Sundhedsstyrelsen 23. august 2011 om at ophøre med brugen af enhver form for cytostatika efter at have behandlet med det i 2006-2011. På mødet blev [Person A] meddelt, at Sundhedsstyrelsen fandt hans behandling af patienter med cytostatika på Humlegården til fare for patientsikkerheden, og at behandling med cytostatika alene skal varetages på hospitaler med adgang til tilgrænsende specialer og med en tilstrækkelig struktur til varetagelse af patientsikkerheden. Det fremgår endvidere af professor Mikael Rørths udtalelser i artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” , at det kan være livsfarligt, hvis medicinen gives af en læge, som ikke har speciale inden for området. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet i artiklerne ”CHEFLÆGE PÅ HUMLEGÅRDEN [PERSON A]: Kæmper for at få lov til at fortsætte” og ”Styrelse snorksov i fire år” stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt [Person A] ville overholde aftalen med Sundhedsstyrelsen. Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere formuleringen af overskriften ”Gav patienter livsfarlig medicin” og underoverskriften ”Fuplægens ordinationer: I mere end fem år har [Person A] givet kemoterapi, som kun kræftlæger må udskrive” . Det fremgår af artiklen ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” , at professoren på Sundhedsstyrelsens foranledning havde gennemgået behandlingen og journalførelsen på Humlegården og fundet det ”ret vanvittigt”. På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for udtalelsen gengivet i overskriften ”PROFESSOR MIKAEL RØRTH: Det er vanvittigt” . På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at Ekstra Bladets ”muldvarp” ved sit besøg på Humlegården i oktober 2011 fik udleveret velkomstmateriale, hvoraf det fremgik, at Humlegården anvendte dendritcelle-vaccinen, og at Humlegården frem til ultimo november 2011 omtalte dendritcelle-vaccination som en behandlingsform på sin hjemmeside. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af, at overskriften ”Behandler kræftpatienter med ulovlig vaccine” er i nutid. Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere underoverskriften ” Farlig medicin: [Person A] bruger metode, som kan have alvorlige bivirkninger” . I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende: [Overskrift] ” Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet [Underoverskrift] Pressenævnet har udtalt kritik af avisen for i en overskrift og to billedtekster at tillægge sundhedsminister Astrid Krag holdninger til en konkret behandlingsinstitution, selvom udtalelserne alene var generelle. [Brødtekst] Ekstra Bladet beskrev i en række kritiske artikler i oktober og november 2011 forholdene på det alternative behandlingssted Humlegården. I den forbindelse udtalte sundhedsministeren sig generelt, men henviste til Sundhedsstyrelsens i relation til det konkrete behandlingssted, Humlegården. Sundhedsstyrelsen har kompetence til blandt andet at fratage læger deres autorisation. Ekstra Bladet bragte interviewet med sundhedsministeren under artikeloverskriften ”SUNDHEDSMINISTEREN: Det er forkasteligt” . På ekstrabladet.dk bragte avisen overskriften ”Sundhedsminister: Humlegården skal kulegraves” og billeder af henholdsvis Astrid Krag og Humlegårdens cheflæge. Til billederne var indsat teksterne ”Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil nu have hokus pokus-behandlingerne kulegravet” og ”Cheflæge [Person A]s hokus pokus-metoder og mælkebøtte-medicin skal undersøges, siger ministeren” . Humlegården og cheflægen har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at overskriften og billedteksterne er uden dækning i ministerens generelle udtalelser, og nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet . Humlegården havde klaget over en lang række andre forhold i artikelserien om behandlingsstedet. Omtalen vedrører navnlig stedets behandlingsmetoder. Denne omtale har nævnet ikke kritiseret. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 13. februar 2012

Versioner

1. 2012-02-14