Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00217

GældendeVersion 2012-02-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9059@2012-02-29/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00217

Resumé Klager – en kristen – klagede over indslaget ”Verdens i dag” i TV Avisen på Danmarks Radio. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke er direkte eller indirekte omtalt eller afbilledet i udsendelsen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at han er kristen, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over ”TV Avisen” på Danmarks Radio den 15. februar 2012 kl. 18.30, idet mediet har afvist at bringe et genmæle. Danmarks Radio sendte den 15. februar 2012 nyhedsudsendelsen ”TV Avisen” med indslaget ”Verden i dag” . I indslaget udtaler Irans præsident sig. Udtalelsen er i underteksterne gengivet som følgende: ” Irans præsident: Gud være lovet er centrifugerne nu blevet installeret i reaktoren …” [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at Irans præsidents persiske udtalelse ”Allah være lovet” er oversat til dansk som ”Gud være lovet”. ”Allah” er navnet på muslimernes gud, mens ”Gud” med stort ”g” er den danske betegnelse for den kristne gud Jahve/Jehovah. Der er tale om to forskellige guder. En sammenligning af de to er religionskrænkende for kristne og muslimer, herunder klager, der er kristen. [Klager] har videre anført, at Danmarks Radio bør korrigere sin fejl og fremover oversætte ”Allah” med Allah. Mediet har den 17. februar 2012 afvist at bringe et genmæle. Pressenævnets formand udtaler : Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke er direkte eller indirekte omtalt eller afbilledet i udsendelsen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at han er kristen, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afsagt den 27. februar 2012

Versioner

  1. 2012-02-29