Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9073@2012-03-02/da

Indhold

1. Indledning

Påbud til autoværksted om effektiv procesudsugning til forbehandling i form af spartling, indeholdende styren

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et autoværksted og konstaterede, at der blev udført arbejde med autolakering af biler samt arbejder, der er forbundet hermed, herunder for- og efterbehandling. Der foregik forbehandling i form af spartelarbejde med et styrenholdigt produkt med en MAL-kode på 4-6, hvilket er udtryk for, at anvendelsen af produktet er forbundet med stor sundhedsrisiko. Endvidere er styren på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. Arbejdstilsynet udførte en røgtest, der viste, at røgen ved bilens bagende, tag og sider steg op gennem åndedrætszonen på den person, som opholdt sig ved bilen, og da røgen steg op over hovedhøjde, spredte den sig i rummet uden tydeligt at bevæge sig i en bestemt retning. Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at etablere effektiv procesudsugning til forbehandling i form af spartling, indeholdende styren samt et rådgiverpåbud. Nævnet fastholdt afgørelsen, idet nævnet fandt at ventilationen ikke var tilstrækkelig. Det fremgår af § 48, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Det fremgår af § 13, i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter, at der ved arbejde med produkterne mindst skal træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til kodenummerbekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 7, at for- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbuddet, således at virksomheden skal etablere tilstrækkelig mekanisk ventilation, der effektivt sikrer de ansatte ved spartelpladserne i klargøringen til autolakering samt bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Et flertal af nævnets medlemmer lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved røgtesten havde konstateret, at den eksisterende mekaniske ventilation ikke var tilstrækkelig. Flertallet lagde desuden vægt på, at der ved spartlingen blev benyttet et produkt med MAL-kode 4-6 indeholdende farlige og kræftfremkaldende stoffer, og at arbejde med produktet er omfattet af reglerne om kodenummererede produkter. Et nævnsmedlem fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at afgørelsen om tilstrækkelig mekanisk ventilation, og dermed heller ikke rådgiverpåbuddet kan fastholdes.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. oktober 2011 behandlet [navn udeladt]´s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af den 24. marts 2009, hvorved [navn udeladt] fik påbud om at etablere effektiv procesudsugning til spartling samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme ovennævnte påbud. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påbud således, at virksomheden skal etablere tilstrækkelig mekanisk ventilation, der effektivt sikrer de ansatte ved spartelpladserne i klargøringen til autolakering, samt bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet. Virksomheden skal efterkomme påbuddene senest den 9. maj 2012, og skal senest den 16. maj 2012 give Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, at påbuddene er efterkommet. Desuden skal virksomheden senest den 13. december 2011 give Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som virksomheden har indgået aftale med. B E G R U N D E L S E Påbuddet om ventilation Et flertal af nævnets medlemmer lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 23. marts 2009 konstaterede, at virksomheden i klargøringen udførte arbejde med spartling af biler, hvorved der blev udviklet sundhedsskadelig forurening, uden at den etablerede mekaniske ventilation var tilstrækkelig til at sikre de ansatte, som arbejder ved spartelpladserne. Flertallet lægger herved vægt på, at der i forbindelse med spartlingen blev benyttet et styrenholdigt spartelprodukt, Raderal 2035 med MAL-kode 4-6, hvilket betyder, at produktet indeholder farlige stoffer, og at arbejdet er omfattet af reglerne om kodenummererede produkter. Flertallet lægger endvidere vægt på, at styren er på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. Flertallet lægger herudover vægt på, at Arbejdstilsynets røgtest viste, at røgen ved bilens bagende, tag og sider steg op gennem åndedrætszonen på den person, som opholdt sig ved bilen, og da røgen var steget op over hovedhøjde, spredte den sig i rummet, uden tydeligt at bevæge sig i en bestemt retning. Efter arbejdsmiljøloven må stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Efter reglerne om arbejde med kodenummererede produkter skal der ved arbejde med produkterne mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til kodenummerbekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 7, at for- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. [navn udeladt] har blandt andet anført, at der ikke er noget krav om etablering af egentlig procesudsugning ved spartling, at det fremgår af At-vejledningen A. 1.1, at der er tilfælde, hvor det ikke vil være rimeligt med procesudsugning, at der foreligger en rapport fra 1999, der viser, at grænseværdien overholdes ved normalt brug af produktet, og at ventilationen er forbedret i 2003. Desuden har [navn udeladt] anført, at der ikke er nærmere oplysninger om røgtesten, at en ”røgtændstik” ikke umiddelbart kan sammenlignes med de opløsningsmidler, der bruges i virksomheden, at Arbejdstilsynet ikke har taget stilling til mængden af spartel, at autoværkstedet overholder I-BAR vejledningen på området, og at der er tale om en reaktion ude af proportioner. Hertil henviser flertallet til Arbejdstilsynets udtalelse af den 3. maj 2011 og bemærker følgende: Citatet fra At-vejledning A. 1.1, er fra vejledningens afsnit 1 om procesventilation og beskriver en undtagelse fra hovedreglen om krav til procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv eller lign, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af det citerede afsnit, at der i forbindelse med små, spredte forureningskilder kan være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt eller rimeligt at stille krav om punktudsugning. Eksempelvis accepteres brug af rumventilation som procesudsugning i autobranchen med det formål at fjerne mange små, spredte forureninger i form af eksempelvis oliepletter på gulvet og udstødningsgasser ved opstart af biler. Flertallet vurderer, at spartling med styrenholdige produkter ikke kan karakteriseres som små, spredte forureningskilder, idet der typisk vil være tale om jævnligt tilbagevendende og planlagte opgaver i forbindelse med autolakeringen, ligesom omfanget af spartelmassen typisk ikke kan karakteriseres som lille. Rumventilation udelukker ikke krav om punktudsugning ved koncentrerede forureninger, herunder eksempelvis slibning og spartling med styrenholdige produkter. Flertallet er således enig med Arbejdstilsynet i, at det citerede afsnit i At-vejledningen ikke vedrører arbejde med spartling med styrenholdige produkter med malkode 4-6, og derfor ikke er relevant for denne sag. Med hensyn til røgtesten bemærker flertallet, at røgtesten viser luftstrømmen i lokalet, når ventilationen er tændt. Flertallet finder derfor ikke, at det har betydning, om en røgtændstik kan sammenlignes med opløsningsmidler. Vedrørende henvisningen til citat fra I-BAR vejledning om autolakering, henviser flertallet til Arbejdstilsynets oplysning om, at Arbejdstilsynet på en forespørgsel fra [navn udeladt] i 2008 har oplyst [navn udeladt], at afsnittet i I-BAR vejledningen ikke er korrekt, og at Arbejdstilsynet henvender sig til I-BAR om revision af vejledningen for at få det rettet. Påbuddet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver Flertallet finder, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et komplekst arbejdsmiljøproblem, som Arbejdstilsynet har givet påbud om. Ifølge reglerne om rådgiverpåbud skal arbejdsgiveren efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed. De arbejdsmiljøproblemer, der udløser et rådgiverpåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser, kan være konstateret ved enkeltstående tilsyn eller et samlet tilsynsforløb. Endvidere følger det af reglerne, at sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces, hvor der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning med samtidig tilførsel af frisk erstatningsluft af passende temperatur, udgør et komplekst arbejdsmiljøproblem. Der afgives ikke rådgiverpåbud, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres. Ud fra det oplyste om arbejdets karakter må det lægges til grund, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for Arbejdstilsynets påbud har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og den nævnte undtagelsesbestemmelse finder derfor ikke anvendelse. På den baggrund finder flertallet, at der ligeledes er grundlag for Arbejdstilsynets påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 10 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 som ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008. Om ventilation: • § 48, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 • § 13, stk. 1, samt bilag 7, pkt. 7.3.1, i bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter • § 1, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, samt bilag 1, i bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 11. oktober 2007. Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver: • § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008 • § 6, § 16, nr. 1 og §§ 37-38, §§ 42-45 og § 49, i bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, [navn udeladt]’s breve af den 19. maj 2001, 6. juli 2011 og 19. august 2011, samt Arbejdstilsynets breve af den 1. juli 2011 og den 5. august 2011. MINDRETALSUDTALELSE Mindretallet bestående af 1 medlem mener, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan fastholde Arbejdstilsynets afgørelse om tilstrækkelig mekanisk ventilation, og dermed heller ikke påbuddet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til: [navn udeladt] [navn udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 Kapitel 1 Formål og område § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. … Kapitel 8 Stoffer og materialer § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Stk. 2. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor. … Bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter … Kapitel 1 Område og definitioner § 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med de i bekendtgørelsens bilag 1 nævnte produkter, samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder. Stk. 2. Fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag 1, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Stk. 3. Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, som fx reglerne om asbest og om epoxyharpikser og isocyanater. § 2. Betegnelsen »produkter« i denne bekendtgørelse omfatter de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 1. § 3. Ved et kodenummer for et produkt forstås i denne bekendtgørelse en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Stk. 2. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med produktet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse. … § 5. Arbejde med produkter, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal planlægges, tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens almindelige regler. Kapitel 4 Sikkerhedsforanstaltninger § 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse. Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter. … Bilag 7 Industriel overfladebehandling 7.1. Bilagets område. a. Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx sprøjtepåføring, valsepåføring, dypning, tæppepåføring (tæppelakering). Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg. Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.). Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner). b. Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a. , hvor dampe og støv afgives til luften, fx klargøring af emner, for- og efterbehandling af emner, rengøring af udstyr, blanding af farver m.v., håndtering af emner til tørring eller afkøling, tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner. 7.2. Definitioner. 7.2.1. Lukket anlæg. Et anlæg, hvor operatøren er placeret udenfor anlægget og ved selve påføringen ikke kommer i kontakt med produktet og afdampninger fra produktet (fx fuldautomatiske anlæg). 7.2.2. Sprøjteboks. Skab udført med åben forside og med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling. 7.2.3. Sprøjtekabine. Lukket rum udført med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling eller lakering. 7.3. Sikkerhedsforanstaltninger. 7.3.1. Ventilation. Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine. Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.a. og skema VII. 2.a. Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.b. og skema VII. 2.b. Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift. Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII. 7. Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning. For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. … Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 11. oktober 2007 … Kapitel 1 Område m.v. § 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering af: 1) De stoffer og materialer, der fremgår af bilag 1. 2) Materialer, der indeholder 0,1% eller mere af disse stoffer, medmindre andet er angivet ud for det enkelte stof i bilag 1. 3) Arbejdsprocesser, der er optaget i bilag 2. 4) De mutagener og materialer med indhold heraf, der fremgår af bilag 1. Stk. 2. I det omfang, det er angivet i bilag 1 ud for det enkelte stof, omfatter bekendtgørelsen tillige: 1) Materialer, der indeholder mindre end 0,1% af det pågældende stof. 2) Arbejdsprocesser, der afgiver et sådant stof. … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser § 4. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Stk. 2. Stoffer og materialer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, anses for at kunne være farlige for eller i øvrigt være forringende for sikkerhed og sundhed, og bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) gælder derfor i sin helhed for disse stoffer og materialer. Stk. 3. For fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer finder reglerne om anmeldelse i bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø anvendelse. … Bilag 1 Stoffer og materialer, jf. § 1 Bilag 1 består af 2 afsnit: Afsnit A og Afsnit B. Afsnit A indeholder en specifik opregning af stoffer og materialer. Afsnit B indeholder en henvisning til Miljøministeriets liste over farlige stoffer. Et stof vil kunne være omfattet af bekendtgørelsen ikraft af både afsnit A og afsnit B. Hvis dette er tilfældet, er det de særlige krav i følge afsnit A, der gælder. Såfremt stoffet allerede er optaget i afsnit A med særlige bestemmelser eller med en anden procentangivelse, skal disse følges. Afsnit A Kolonnen »CAS.nr.« angiver et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service. Kolonnen »stof« angiver stofferne på nedenstående liste. Kolonnen »procentindhold i materialer« fastsætter den procent af stoffet, et materiale skal indeholde, for at materialet omfattes af bekendtgørelsen. Kolonnen »særlige bestemmelser« henviser til bestemmelser i bekendtgørelsens kapitel 3, som ud over bekendtgørelsens kapitel 2 og arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt skal gælde for arbejde med det pågældende stof eller materiale. I kolonnen »uddybende bemærkninger og begrænsninger« præciseres det, i hvilket omfang de angivne særlige bestemmelser skal finde anvendelse på stoffet/materialet. Endvidere fastsættes eventuelle begrænsninger i bekendtgørelsens anvendelse på stoffet/materialet. | foran et stof betyder, at der er ændringer i forhold til bilag 1 i bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006. CAS.nr. Stof Procentindhold i materialer Særlige bestemmelser Uddybende bemærkninger og begrænsninger … … … … … 100-42-5 | Styren 0,1 § 24, § 25 Alle materialer. Færdighærdet polyester er ikke omfattet. § 17, § 24 Laboratoriearbejde. § 18, stk.2, § 19, stk.2, § 21, stk.2, § 24, § 26, § 33, § 34 Polyesterstøbning, herunder spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning. Polyesterstøbning, håndoplæg: Der skal ved håndoplæg anvendes egnede personlige værnemidler medmindre det over for Arbejdstilsynet er godtgjort, at der er truffet effektive foranstaltninger, der sikrer mod sundhedsskadelig påvirkning ved arbejdet. … Bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere … Kapitel 2 Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere … § 6. Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er 1) konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og 2) konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed. Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres. … Kapitel 3 Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen … Det kemiske område … § 16. Sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces på faste arbejdssteder, hvor 1) der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning med samtidig tilførsel af frisk erstatningsluft af passende temperatur, 2) procesudsuget luft recirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, eller 3) der er mange spredte forureningskilder på arbejdspladsen, og forureningen ikke fjernes effektivt. Kapitel 4 Rådgivningspligt § 37. Modtageren af påbud efter kapitel 2 og 3 har pligt til at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning i relation til de nævnte arbejdsmiljøforhold. Stk. 2. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet. § 38. Ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 har arbejdsgiveren pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til henholdsvis løsning af den eller de konkrete overtrædelser, der har udløst rådgivningspåbuddet, og til en revision af produktionsenhedens arbejdspladsvurdering for så vidt angår de konstaterede overtrædelser med henblik på at sikre, at disse overtrædelser fremover forebygges. … § 42. Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning. Stk. 2. Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes. Stk. 3. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. § 43. Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget. Stk. 2. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43. Stk. 4. Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2. § 44. Modtageren af påbud om rådgivning skal indhente en redegørelse fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, når rådgivningspåbuddet og forhold, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet. Stk. 2. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte. Stk. 4. Redegørelsen til bygherren skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen samt for Arbejdstilsynet. § 45. Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 indeholde følgende elementer: 1) hvordan rådgivningspåbuddet og den eller de afgørelser, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet, 2) hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget i rådgivningsprocessen, 3) hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden, og 4) resultatet af den revision af arbejdspladsvurderingen for det eller de pågældende problemer, som rådgivningen skal tage udgangspunkt i. Stk. 2. Redegørelsen for rådgivningspåbud efter § 3 skal ikke tage stilling til en rapport om psykisk arbejdsmiljø uanset, at en rapport om psykisk arbejdsmiljø kan være en del af grundlaget for afgivelse af et rådgivningspåbud efter § 3. … § 49. Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og de dertil knyttede afgørelser er efterkommet. Stk. 2. Tilbagemeldingen påtegnes af rådgiveren, der herved bekræfter, at rådgivningspåbuddet og forhold, der udløste rådgivningspåbuddet, jf. de pligter, der fremgår af §§ 37-48, er efterkommet. Stk. 3. Overtrædelser, der har udløst et rådgivningspåbud efter § 4, skal ikke selvstændigt påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver. Stk. 4. Tilbagemeldingen skal være påtegnet af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte. Stk. 5. Tilbagemeldingen for påbud efter § 5 skal endvidere indeholde resultatet af undersøgelsen af forholdene i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 47, stk. 1. Stk. 6. Bygherren er undtaget for pligten i stk. 4. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v. At-vejledning A. 1.1 om ventilation på faste arbejdssteder

Versioner

1. 2012-03-02