Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9075@2012-03-02/da

Indhold

1. Indledning

Påbud med frist om brug af værnefodtøj ved brug af pallestabler på lager

Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg i et supermarked, at en ansat, der arbejdede med en pallestabler på supermarkedets lagerområde, var iført eget privat fodtøj, som ikke ydede beskyttelse mod fodskader. Det blev oplyst, at der ikke systematisk i supermarkedet anvendtes værnefodtøj. Virksomheden fik påbud om straks at sikre anvendelse af værnefodtøj under arbejde med pallestabler. Det fremgår af § 38, i arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, og at anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Det fremgår af § 77, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller med en frist. Det fremgår af § 81, stk. 3, i arbejdsmiljøloven, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Det fremgår af §§ 3 og 4, i bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler, at arbejdsgiveren kun må lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ændrede Arbejdstilsynets afgørelse, således at virksomheden skulle gives påbud med en uges frist om, at de ansatte, der arbejder med pallestabler på virksomhedens lagerområde, anvender værnefodtøj, så forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøklagenævnet var opmærksom på, at klagen over Arbejdstilsynets strakspåbud ikke har haft opsættende virkning. Nævnet fastsatte derfor ikke en ny frist for efterkommelse af påbuddet. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herved vægt på, at den ansatte, der arbejdede med pallestableren ikke var iført værnefodtøj, men sit eget private fodtøj, der ikke ydede beskyttelse mod klemningsrisikoen, idet den ansatte, under bakning med pallestableren havde sine fødder placeret tæt på et muligt klemningssted under pallestableren.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. oktober 2011 behandlet [navn udeladt]'s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 18. marts 2011, hvorved [navn udeladt] hos [navn udeladt] fik påbud om straks at sikre anvendelse af værnefodtøj under arbejde med pallestabler. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer Arbejdstilsynets afgørelse af 18. marts 2011, således at [navn udeladt] hos [navn udeladt] skulle gives påbud med en uges frist om, at de ansatte, der arbejder med pallestabler på virksomhedens lagerområde, anvender værnefodtøj, så forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøklagenævnet er opmærksom på, at klagen over Arbejdstilsynets strakspåbud ikke har haft opsættende virkning. Nævnet fastsætter derfor ikke en ny frist for efterkommelse af påbuddet. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 14. marts 2011 konstaterede, at en ansat, der arbejdede med en pallestabler ikke var iført værnefodtøj, men sit eget private fodtøj, der ikke ydede beskyttelse mod klemningsrisikoen. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at den ansatte var udsat for en risiko for fodskader, idet den ansatte, under bakning med pallestableren havde sine fødder placeret tæt på et muligt klemningssted under pallestableren. Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at Arbejdstilsynets afgørelse af 18. marts 2011 efter sin formulering alene omfatter de ansatte, der arbejder med pallestablere, og ikke omfatter andre ansatte, der blot færdes på lageret, for eksempel i forbindelse med opfyldningsarbejde. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomheden skulle gives påbud med en uges frist. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger ved vurderingen af fristen vægt på, at der hos [navn udeladt] efter det oplyste ikke systematisk anvendtes værnefodtøj, og at der derfor skulle gives en frist på en uge til at anskaffe egnet værnefodtøj til de enkelte ansatte, som skal arbejde med pallestabler på lageret. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, og at anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Desuden fremgår det af reglerne om brug af personlige værnemidler, at arbejdsgiveren kun må lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal efter reglerne desuden sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Vedrørende [navn udeladt]'s bemærkninger om, at der er tale om et uhjemlet metodepåbud, skal Arbejdsmiljøklagenævnet bemærke, at reglen i bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler foreskriver den metode, der skal anvendes, hvis der er risiko for fodskader, som i denne sag. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynet hjemmel til at give strakspåbud eller påbud med frist: • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om arbejdets udførelse: • § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om brug af værnefodtøj: • §§ 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler. Om at en klage over et strakspåbud ikke har opsættende virkning: • § 81, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt [navn udeladt]'s breve af 9. juni, 19. juli og 29. august 2011. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til: [navn udeladt] Arbejdstilsynet, [navn udeladt] [navn udeladt] Att. : Arbejdsmiljørepræsentanten/de ansatte Regler Lov om arbejdsmiljø. jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2 … … § 81. … Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning. Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler Kapitel 2 Arbejdsgiveren § 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. § 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning.

Versioner

1. 2012-03-02