Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9087@2012-03-07/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00185

Resumé Klager – en person – klagede over artiklerne ”United Plantations pudsede advokat på kritiske eksperter” og ”Må jeg så be’ om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at klageren selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] omtales i artiklerne, har han derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende de to artikler realitetsbehandles. Pressenævnet bemærker, at det ikke er dokumenteret, at der foreligger en fuldmagt for så vidt angår [Person A], hvorfor [Klager] ikke kan indgive klage på [Person A]s vegne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Politiken har fejlciteret ham. Denne del af klagen afvises derfor. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at artiklerne indeholder oplysninger, der er krænkende for klager, og det påhvilede derfor Politiken at indhente klagers kommentarer til artiklerne. Det lægges til grund, at Politiken forud for offentliggørelsen af artiklerne kontaktede klager ved telefonisk henvendelse og efterfølgende ved e-mail med henblik på at få hans kommentarer. Klager oplyste telefonisk til Politikens journalist, at han ikke ønskede at tale med journalisten, og oplyste ved e-mail af 22. november 2011, at Politikens spørgsmål ville blive besvaret på klagers blog. Det fremgår af artiklerne, at klager ikke har ønsket at svare på spørgsmål fra Politiken. Nævnet finder ikke, at bemærkningen om, at klager hverken vil be- eller afkræfte, om han har kontaktet [Professor A] og [Professor B], ligger ud over, hvad klager har meddelt Politiken. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge klager oplysningerne yderligere.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to artikler i Politiken den 23. november 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Politiken bragte den 23. november 2011 (på side 8-9 i sektionen Økonomi) en artikel under overskriften ”United Plantations pudsede advokat på kritiske eksperter” og underoverskriften ”Da flere eksperter udtalte sig kritisk om United Plantations’ brug af livsfarlige pesticider, blev de kontaktet af selskabets advokat. Et forsøg på at lukke munden på os, mener de.” Af artiklen fremgik følgende: ”… Opringning Også de to juraprofessorer, Claus Haagen Jensen og Søren Højgaard Mørup, oplevede at blive kontaktet, efter at de havde udtalt sig kritisk om UP. Politiken afslørede i juni, at UP selv havde været med til at planlægge, hvordan Energistyrelsen skulle kontrollere UP's brug af farlige pesticider. Styrelsen har i flere år haft et tæt samarbejde med UP om køb og salg af CO2-kvoter, og som følge af Politikens artikler besluttede styrelsen at lave et såkaldt tilsynsbesøg på UP. Besøget mundede ud i en rapport, som konkluderede, at der trods brug af pesticider, der er så farlige, at de er forbudt i Danmark og resten af EU, ingen problemer var med arbejdsmiljøet. Politiken afslørede, at UP på forhånd vidste, hvilke plantager styrelsens folk ville kontrollere, og på hvilket tidspunkt de ville dukke op, og at UP's direktør havde et tæt forhold til de medarbejdere fra Energistyrelsen, som skulle kontrollere UP. Derudover lod direktøren styrelsens folk overnatte i UP's bungalower, ligesom de blev bespist på UP's regning. Det fik de to juraprofessorer til at kritisere Energistyrelsen for at være i karambolage med habilitetsreglerne. Søren Højgaard Mørup siger, at han efter sine udtalelser blev ringet op af en journalist, som sagde, han boede i Sydøstasien og havde sin egen »hjemmeside om emnet, som han syntes, jeg skul­le se på«. Søren Højgaard Mørup opfattede opringningen som »meget usæd­vanlig«, men ikke direkte truende. »Han ville diskutere mine udtalelser og gøre mig opmærksom på, at Politiken havde skrevet forkerte oplysninger om United Plantations«, siger han. Også Claus Haagen Jensen blev kontaktet. »Det var meget ubehageligt. Jeg oplevede det som et forsøg på at lægge pres på mig for at få mig til at udtale mig positivt«, siger han. Aktiv freelancejournalist Ingen af de to kan længere huske navnet på den person, der ringede dem op. Men i Bangkok bor freelancejournalisten [Klager], der blandt andet arbejder for TV 2. Men han har også lavet flere pr-videoer for UP. Derudover har han en blog, hvor han i en lang række indlæg har videreformidlet UP's synspunkter og fremlagt breve, mail og andet materiale, der var stilet personligt til UP's danske direktør, Carl Bek-Nielsen. Han har også på sin blog lavet flere reportager fra UP's plantager, hvor han har rost arbejdsforholdene på UP som reaktion på artiklerne i Politiken. Det fremgår således også af hans blog, at han sidste år kontaktede en medarbejder ved FAO, FN's landbrugsorganisation, samme dag, som medarbejderen udtalte sig kritisk til Politiken om de pesticider, UP brugte. Over for Politiken vil [Klager] hverken be- eller afkræfte, om det også var ham, der kontaktede de to danske juraprofessorer, og han har ikke ønsket at svare på spørgsmål over for Politiken. UP's direktør Carl Bek-Nielsen lægger i en mail til Politiken afstand til [Klager] og skriver, at han ikke »har noget kendskab« til hans telefonsamtaler. Selv om det fremgår af [Klager]s blog, at han har en tæt relation til UP, afviser Carl Bek-Nielsen enhver sammenhæng mellem [Klager] og UP. »Vi kan ikke udtale os på vegne af freelancejournalisten [Klager], som hverken repræsenterer eller arbejder for UP i denne sag«, skriver Carl Bek-Nielsen. Tager skarp afstand Ligesom [Klager] ønsker han ikke at stille op til interview, men tager i sin mail »skarpt afstand« fra beskyldninger om, at UP's advokat med sin henvendelse til de danske eksperter skulle have truet med en retssag. »Advokatens spørgsmål var led i forberedelserne til en pressenævnssag mod Politiken i forbindelse med de mange misvisende og ukorrekte påstande, der tidligere er blevet bragt i Politiken«, skriver Carl Bek-Nielsen og fastholder, at ingen landarbejdere er blevet forgiftet af pesticider på UP »i en længere årrække«. Også UP's advokat, Eivind Einersen, afviser at have forsøgt at lukke munden på uafhængige eksperter. Heller ikke han ønsker at lade sig interviewe, men skriver blandt andet i en mail: »Jeg bistod UP med at klage til Pressenævnet. Det er et sædvanligt led i en sådan sagsbehandling, at man undersøger parternes bevis- og kildemateriale. Henvendelserne var helt neutrale, og jeg vil fastholde, at jeg har handlet helt korrekt«.” På samme sider bragte avisen artiklen ” » Må jeg så be’ om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér «” med underoverskriften ”Journalist, der har lavet PR-videoer for United Plantations, truede FN-ansat med at gå til hans chef, fordi han havde udtalt sig kritisk.” Af artiklen fremgik følgende: ”Da [Person A] udtalte sig kritisk i Politiken om United Plantations (UP), fik han med det samme en telefonopringning. [Person A] arbejder for FN's landbrugsorganisation, FAO. I en artikel i Politiken 29. oktober sidste år kritiserede han brugen af de livsfarlige pesticider, som UP anvendte. Samme dag blev han ringet op af freelancejournalisten [Klager], der har lavet PR-videoer for UP og på sin blog har rost UP i en lang række indlæg. Energistyrelsen har i flere år haft et samarbejde med UP. [Person A] undrede sig i Politiken over, at Energistyrelsen så igennem fingrene med UP's brug af farlige pesticider, når det klart fremgår af FAO's internationale retningslinjer, at man ikke bør bruge disse pesticider. [Klager] har på sin blog løbende skrevet nedsættende om folk, der udtalte sig kritisk om UP. Efter [Person A]s udtalelser sendte [Klager] ham en oversættelse af den artikel i Politiken, hvor han indgik. På sin blog beskrev han sin efterfølgende opringning til [Person A]. »Har du udtalt dig, som der står« »Har du udtalt dig, som der står i artiklen i Politiken i dag«, spurgte [Klager]. »Det her er en sag, hvor journalister skriver om journalister, det vil jeg ikke ind i, så jeg har ingen kommentarer til dig«, svarede [Person A]. [Klager] fortalte ham, at hans udtalelser var blevet til et angreb på den danske Energistyrelse. »Hvordan har du det med det«, ville [Klager] vide ifølge telefonudskriften på hans blog. »Jeg ved, hvad jeg sagde, det ved jeg, og det har jeg det godt med«, svarede [Person A], hvorefter [Klager] sagde: »Når du ikke vil kommentere angrebet på Energistyrelsen, må jeg så be' om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér«. »Nej, det må du selv have besværet med at finde ud af, hvis du vil klage«, svarede [Person A], hvortil [Klager] ifølge sin egen båndudskrift svarede: »Vær sikker på, at jeg gør det«. Videre til FAO's øverste chef Han sluttede indlægget på sin blog af med at skrive: »Jeg fandt selv ud af, at FAO's øverste chef er dr. Jacques Diouf, så nu får han den oversatte artikel med spørgsmålet, om FAO har erklæret den danske Energistyrelse krig«. Få dage senere skrev [Person A] i et brev til Politiken, at han stod ved, at FAO fraråder brugen af farlige pesticider, men han afviste, at han skulle have udtalt sig kritisk om Energistyrelsen. Da Politiken i denne uge ringede til [Person A] for at spørge, hvordan han opfattede samtalen med [Klager], afviste han at udtale sig. Heller ikke [Klager] har ønsket at besvare spørgsmål fra Politiken.” Yderligere oplysninger Pressenævnet afsagde den 2. marts 2011 kendelse i sag nr. 10-70-00005, United Plantations Berhad mod Politiken. Klagen angik en artikelserie om blandt andet United Plantations Berhads anvendelse af sprøjtemidler på sine plantager i Malaysia. Af kendelsens afgørelse og begrundelse fremgik blandt andet: ”[Person A] har ved brev af 4. november 2010 til Politiken tilkendegivet, at han er blevet fejlciteret i Politikens artikel, som blev bragt den 29. oktober 2010, idet han ikke udtalte sig om United Plantations Berhad, men generelt. FN har således ikke kritiseret klager, hvilket overskriften ”FN kritiserer dansk plantefirma” af 9. september 2010 giver indtryk af. Politiken har herefter den 8. november 2010 bragt en rettelse i avisen i rubrikken ”Fejl og Fakta”. På den baggrund finder Pressenævnet, at Politiken – som erkendt – har bragt ukorrekt information, idet [Person A], FAO, ikke udtalte sig specifikt om forholdene på United Plantations Berhad. Pressenævnet udtaler sin kritik af Politiken for at anvende [Person A]s udtalelser i en for United Plantations Berhad skadelig sammenhæng, der ikke var belæg for. … Der er afgivet modstridende forklaringer vedrørende [Person A]s udtalelser om Energistyrelsens rapport, hvorfor Pressenævnet ikke kan afgøre, om [Person A] i denne sammenhæng er blevet fejlciteret.” [Klager] besvarede i en e-mail af 22. november 2011 Politikens henvendelse forud for artiklernes offentliggørelse. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende: ”Kære [Politikens journalist] Jeg vil meget gerne rose dig for at give mig lejlighed til at svare i Politiken, og jeg skal holde det kort: CITAT: ”Jeg takker for Politikens spørgsmål. De vil alle blive fyldestgørende besvaret på min blog: ”[Klagers mellemnavn].com”. CITAT SLUT!” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han er omtalt kritisk i begge artikler, hvilket han intet har imod, fordi han grundlæggende mener, at journalister skal kunne tåle selv at blive omtalt. Det er dog ikke i orden, at [Klager] i den ene af artiklerne bliver krediteret for at være den journalist, der har talt med to professorer, som ifølge Politiken ikke selv husker, hvem de har talt med. Det er ikke korrekt, når Politiken oplyser, at [Klager] hverken vil be- eller afkræfte, om det var ham, der kontaktede de to danske juraprofessorer, og at han ikke har ønsket at svare på spørgsmål over for Politiken. Til Politikens journalist, der ringede ham op, sagde han eksplicit: “Jeg ønsker ikke at tale med dig”. Efter opringningen tilbød Politiken skriftligt [Klager] at svare, men trak i land, da han svarede, at Politikens spørgsmål ville blive besvaret på bloggen [Klagers mellemnavn].com. Artiklen ”Må jeg så be’ om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér” handler om, at [Klager] undersøgte et belastende kildeudsagn fra [Person A], FAO. Han kritiseres i artiklen, fordi han på sin blog påpegede, at Politiken havde manipuleret [Person A]s generelle udtalelser, så det over for læserne fremgik, som om [Person A] kritiserede Energistyrelsen og United Plantations i artiklerne ”FN kritiserer dansk plantefirma” den 9. september 2010 og ”FN undrer sig over styrelses afgørelse” den 29. oktober 2010. [Klager]s undersøgelse resulterede i, at [Person A] over for Politiken ved brev af 3. november 2010 dementerede, at han havde kritiseret Energistyrelsen og United Plantations. I artiklen ” Må jeg så be' om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér” – er indeholdt en påstand om, at [Person A] i Politiken undrede sig over, at Energistyrelsen så igennem fingrene med United Plantations brug af farlige pesticider. Påstanden er ifølge [Klager] en gentagelse fra Politikens to artikler ”FN kritiserer dansk plantefirma” og ”FN undrer sig over styrelses afgørelse” . Politiken har siden modtagelsen af [Person A]s dementi af 3. november 2010 vidst, at FAO ikke har kritiseret United Plantations og Energistyrelsens rapport om plantagevirksomheden. Selvom Politiken i artiklen ” Må jeg så be' om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér” oplyser, at [Person A] tidligere har afvist, at han har udtalt sig kritisk om Energistyrelsen, så ændrer det ifølge [Klager] ikke ved, at avisen atter giver læserne det indtryk, at FAO har kritiseret Energistyrelsen og United Plantations. [Klager] mener ikke, at Politiken har håndteret en allerede dementeret påstand – som nævnet selv har kritiseret – på rette etiske vis ved at gentage påstanden den 23. november 2011 – ét år efter FAO’s dementi, og et halvt år efter Pressenævnets påtale. Den bevidste genanvendelse af den usande udtalelse bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed. [Klager] har endelig gjort opmærksom på, at artiklen ”FN undrer sig over styrelses afgørelse” fra 29. oktober 2010, der indeholder de citater, som Pressenævnet fandt kritisable, stadig er fuldt tilgængelig på Politikens internetside. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har afvist, at [Klager] er behandlet i strid med god presseskik, og har henvist til [Klager]s bemærkning om, at han ikke har noget imod, at han er kritisk omtalt i de påklagede artikler. Artiklerne omtalte [Klager]s interesse for Politikens artikelserie om United Plantations, der blev bragt i efteråret 2010, som den er kommet til udtryk i en lang række indlæg på hans blog. Artiklerne beskrev, hvordan to juraprofessorer, der var blandt kilderne i den oprindelige artikelserie, og som havde udtalt sig kritisk om tilsynet med United Plantations, blev kontaktet af en journalist, som de ikke kunne huske navnet på, men som oplyste, at han boede i Sydøstasien og ’havde sin egen hjemmeside om emnet’. Politiken nævnte i artiklerne den mulighed, at der var tale om [Klager], der bor i Bangkok og driver bloggen [Klager]s Asien. Det forekom også nærliggende i lyset af hans interesse for United Plantations og i betragtning af, at han allerede havde henvendt sig til FAO’s medarbejder [Person A] om sagen. Avisen kontaktede [Klager] for at få hans kommentarer. Han ønskede ikke at udtale sig, hvilket fremgik af artiklerne. I klagen skriver [Klager], at Politiken efter hans opfattelse har fejlciteret [Person A] fra FAO og dermed har miskrediteret United Plantations og Energistyrelsen. [Klager] ringede efter eget udsagn til [Person A] for at høre, om FAO-repræsentanten var citeret korrekt i Politiken, men det gør ikke klager til part i sagen. Var det tilfældet, ville enhver kunne gøre sig til part i en sag blot ved at henvende sig til en person, der er omtalt i en artikel. Sagen bør derfor afvises. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at klageren selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] omtales i artiklerne, har han derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende de to artikler realitetsbehandles. Pressenævnet bemærker, at det ikke er dokumenteret, at der foreligger en fuldmagt for så vidt angår [Person A], hvorfor [Klager] ikke kan indgive klage på [Person A]s vegne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Politiken har fejlciteret ham. Denne del af klagen afvises derfor. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at artiklerne indeholder oplysninger, der er krænkende for klager, og det påhvilede derfor Politiken at indhente klagers kommentarer til artiklerne. Det lægges til grund, at Politiken forud for offentliggørelsen af artiklerne kontaktede klager ved telefonisk henvendelse og efterfølgende ved e-mail med henblik på at få hans kommentarer. Klager oplyste telefonisk til Politikens journalist, at han ikke ønskede at tale med journalisten, og oplyste ved e-mail af 22. november 2011, at Politikens spørgsmål ville blive besvaret på klagers blog. Det fremgår af artiklerne, at klager ikke har ønsket at svare på spørgsmål fra Politiken. Nævnet finder ikke, at bemærkningen om, at klager hverken vil be- eller afkræfte, om han har kontaktet Claus Haagen Jensen og Søren Højgaard Mørup, ligger ud over, hvad klager har meddelt Politiken. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge klager oplysningerne yderligere. Afgjort den 5. marts 2012

Versioner

1. 2012-03-07