Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00186
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9094@2012-03-07/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00186
Resumé Klager – en advokat – klagede over artiklen ”Advokat rådgav begge parter i sagen” i Dagbladet Ringsted og en identisk artikel i Sjællandske Slagelse samt en berigtigelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i medfør af medieansvarsloven § 49 kan pålægge en redaktør af et medie at bringe nævnets kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt der er klager er berettiget til en økonomisk godtgørelse, henhører under domstolene og falder uden for nævnets område. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] arbejdede hos advokatfirmaet [herunder Advokaterne F og E], der i 1988-1990 rådgav [Person G, sælger] (der boede Søgade 14 med [sin hustru]) vedrørende salget af Søgade 18. [Klager] underskrev som advokatfuldmægtig i august 1988 et brev i sagen for sin principal, advokat [Advokat F]. En del af rådgivningen vedrørte tinglysningen af en servitut (deklarationen). Deklarationen er blandt andre underskrevet af [Person D, sælgers hustru] og [Person I, køberen i handlen i 1988-90]. Sidstnævnte købte den omdiskuterede grund beliggende Søgade 18. Grunden blev i 2010 solgt af [Person I] til [Personerne A og B]. Efter salget har [Person G]s enke, [Person D] (Søgade 14), sammen med [Person I’s mand] (Søgade 16) klaget over den nye købers byggeplaner. [Klager] har som advokat rådgivet [Person A, køberen i handlen i 2010] i forbindelse med købet af Søgade 18. Det fremgår af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] (som advokat) har tilsidesat Advokatetiske regler, henhører under Advokatnævnet og falder uden for nævnets område. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Det oplyses i artiklen, at [Klager] for tyve år siden rådgav beboerne i Søgade 14, [ægteparret, Person D og nu afdøde G], ”sammen med sin kollega [Advokat E]”. Klager var i 1988 advokatfuldmægtig, og [Advokat E] var klagers overordnede. Uanset omfanget af daværende advokatfuldmægtig [Klager]s rådgivning i 1988 var den rådgivende advokat ikke klager. Overskriften giver desuden indtryk af, at klager i samme handel rådgav både køber og sælger, hvilket der heller ikke er dokumentation for. Pressenævnet finder derfor, at overskriften ”Advokat rådgav begge parter” går ud over, hvad der er dækning for i artiklen og de faktiske forhold. Sjællandske Medier var i besiddelse af brevet fra 1988, hvoraf det fremgår, at klager ikke var den rådgivende advokat, og nævnet udtaler kritik af Sjællandske Medier for overskriftens formulering. Da Sjællandske Medier den 10. december 2012 bragte klagers uddybende kommentarer til forholdet, finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Dagbladet Ringsted den 8. december og en identisk artikel i Sjællandske Slagelse den 9. december samt en utilstrækkelig berigtigelse, der er bragt i begge aviser den 10. december 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse bragte henholdsvis den 8. og 9. december 2011 (henholdsvis på side 8 og på side 14) en artikel under overskriften ” Advokat rådgav begge parter i sagen” (henholdsvis ”Advokat rådgav begge parter”) og underoverskriften ”SORØ: [Klager] har fungeret som advokat for begge parter i konflikten om et villabyggeri.” Af artiklen fremgik følgende: ”Advokat [Klager] fra Sorø har haft en speciel involvering i sagen om byggeriet i Søgade, som nu har fået den nedadvendte tommelfinger. [Klager] var nemlig rådgiver for [Person A] og [Person B], da de købte grunden med henblik på at bygge en villa. For tyve år siden var han, sammen med sin kollega [Advokat E], ligeledes med til at rådgive de beboere i Søgade, der fik tinglyst en deklaration, som de mener beskytter dem mod et højt byggeri på grunden. Om deklarationen vitterligt beskytter [Person C] og [Person D] i Søgade, vil [Klager] i dag ikke kommentere. - Det har jeg ikke nogen præcis opfattelse af. Det er ikke den slags detaljer, jeg går og husker på, siger [Klager]. Om [Person A] og [Person B] på den anden side er lovligt garanteret retten til at bygge i to et halvt plan, kan han heller ikke sige. - Vi har talt om de muligheder, der er, men det dér kan jeg hverken be- eller afkræfte. På trods af god hukommelse går jeg ikke og husker på den slags, og jeg udtaler mig i øvrigt ikke om folks personlige forhold, siger [Klager]. Sorø Kommune har nu vurderet, at [Person A] og [Person B]s byggeplaner er lovlige. Men teknisk udvalg har nu lavet et politisk skøn, der tilgodeser de beboere, der mener, at byggeriet bør stoppes.” Til artiklen var indsat et billede af [Klager] med teksten: ”[Klager] har set Søgade-sagen fra begge sider.” [Klager] anmodede ved e-mail af 9. december 2012 Sjællandske Medier om følgende: ”… Der fremsættes herved krav om, at der med samme skriftstørrelse indrykkes en berigtigelse og beklagelse på Sorø-siden som følger: Sjællandske beklager og undskylder ukorrekte oplysninger om advokat [Klager] trykt i avisen den 9. december 2011 Sjællandske har i en artikel fejlagtigt oplyst, at advokat [Klager] har rådgivet begge parter i en byggesag om opførsel af en ejendom i Søgade, Sorø. Advokat [Klager] har rådgivet den nuværende ejer i forbindelse med købet af grunden, men ikke i forhold til byggesagen eller ansøgning om at opføre en ejendom. Advokat [Klager] har IKKE rådgivet naboer eller høringsberettigede i forhold til byggesagen. Ved tinglysning af den deklaration som er et emne i forbindelse med byggesagen blev en høringsberettiget rådgivet af afdøde landsretssagfører [Advokat E] i 1988-1990. Artiklen indeholder også fejlagtigt citater som angives at være udtalt af advokat [Klager]. Sjællandske beklager og undskylder de fejlagtige oplysninger og citater. Ovenstående berigtigelse bedes indrykket med samme placering i avisen som den fejlagtige artikel STRAKS .” Sjællandske og Dagbladet Ringsted bragte den 10. december 2011 henholdsvis på side 10 og på side 16 under overskriften ”Kommentar fra [Klager]” følgende: ”SORØ: Denne avis bragte forleden en artikel om advokat [Klager]s rolle i sagen om det hus, som [Person B] og [Person A] ønsker at bygge i Søgade, Sorø. [Klager] har henvendt sig, da han mener, at avisen har draget hans habilitet i tvivl. Han har derfor ønsket følgende optaget i avisen: »Sjællandske [i den anden avis: ”Dagbladet Ringsted”] har i en artikel fejlagtigt oplyst at advokat [Klager] har rådgivet begge parter i en byggesag om opførsel af en ejendom i Søgade, Sorø. Advokat [Klager] har rådgivet den nuværende ejer i forbindelse med købet af grunden, men ikke i forhold til byggesagen eller ansøgning om at opføre en ejendom. Advokat [Klager] har IKKE rådgivet naboer eller høringsberettigede i forhold til byggesagen. Ved tinglysning af den deklaration som er et emne i forbindelse med byggesagen blev en høringsberettiget rådgivet af afdøde landsretssagfører [Advokat E] i 1988-1990. Artiklen indeholder også fejlagtigt citater som angives at være udtalt af advokat [Klager]«.” Yderligere oplysninger Sjællandske Medier har over for Pressenævnet fremlagt kopi af advokatfirmaet Advokaterne [Advokat F’s efternavn] og [Advokat E’s efternavn]s brev af 9. august 1988 til daværende Sorø Kommune. Brevet vedrører udstykningen af ejendommen beliggende Søgade 18 og er sendt på vegne af advokatfirmaets klient, [Person G]. Der er i brevet vedlagt en skitseplan fra 3. november 1987. Brevet var underskrevet: ”Med venlig hilsen [Advokat F] [[Klager]s underskrift] v/[Klager] adv.fm.” Sorø Kommunes svarede advokatfirmaet ved brev af 4. oktober 1988 og meddelte tilladelse til frasalget under nogle oplistede betingelser. Brevet var sendt ”Att. Advokatfuldmægtig [Klager]”. [Klager] har fremlagt kopi af Sorø Kommunes brev af 11. april 1990, der er sendt til advokat [Advokat E’s efternavn]. I brevet godkender kommunen den fremsendte beliggenhedsplan under forudsætning af, at der foretages tinglysning af adgang til parcellen, samt tinglysning af spilde- og regnvandsledning. [Klager] har endvidere fremlagt kopi af ” Deklaration om bebyggelse, ledninger, hegn m.v.” lyst den 9. januar 1991 (vedrørende adgangsforhold mv. i forbindelse med udstykning af matrikelnummer 62b i Sorø). Deklarationen er underskrevet af [Person D], [Person H], [Person I] og en repræsentant for Sorø Akademis idrætsanlæg. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han ikke har rådgivet to parter i en byggesag. Han var ansat på det advokatkontor, hvor en partner for ca. 20 år siden medvirkede til udfærdigelse af en deklaration. Avisen har draget den konklusion, at han har underskrevet et brev på vegne af [Advokat F] og som følge deraf har rådgivet naboerne om en deklaration. Det er et uholdbart grundlag. Brevet fra 1988, som klager har underskrevet på vegne af [Advokat F], vedrører en ændring i den tilladelse, som er givet i 1987, men ikke noget om en deklaration. Den omtalte ”anden part” er for klager ukendt og ikke omtalt i artiklen. [Klager] har intet haft at gøre med den omtalte byggesag og har intet andet kendskab, end det som er fremgået af pressen. Klager har rådgivet køberen [Person A] i forbindelse med købet af grunden og dens anvendelsesmuligheder, herunder deklarationen. Klager har intet haft med ansøgningen eller tegningen af huset at gøre. Han har end ikke set tegningerne. Den omtalte adfærd ville være i strid med de advokatetiske regler, hvor overtrædelse kan medføre bødestraf. Formålet synes at være en tilsvining af klagers person og virke som advokat. Sjællandske Medier bragte efterfølgende en lille notits med citater fra klagers e-mail af 9. december 2011 til avisen, men ikke nogen beklagelse eller berigtigelse. Det bør indgå i vurderingen. Pressenævnet bør om muligt pålægge en betydelig økonomisk bod og tortgodtgørelse. 2.2 Sjællandske Mediers synspunkter Sjællandske Medier har anført, at Dagbladet Ringsted og Sjællandske – som én af en række artikler, der beskæftigede sig med en noget usædvanlig byggesag i Sorø Kommune – bragte den påklagede artikel. Ud over de påklagede artikler er der bragt artiklerne ”Hus nær søen giver uro i nabolaget”, ”Planer om tolv meter højt hus i Søgade”, ”Udvalgsformand har ikke besluttet sig endnu” og ”Forvaltningen føler sig sikker” den 5. december, ”Bygherre i Søgade føler sig på sikker grund” den 6. december, ”Nej til høj villa” den 7. december og ”Grundejer rystet over afslag” og ”Politikerne lyttede til naboerne” den 8. december samt ”Politiker forsvarer afslag til lovligt byggeri” den 10. december 2011. Sjællandske Medier har om de involverede personer oplyst, at [Person D] og [Person G] bor i Søgade 14 og ejede i 1988 også Søgade 18. [Person I] og [Person C] boede dengang i Søgade 16. Søgade 18 blev delt i to, og den nu omdiskuterede del solgt til [Person I]. Hun har siden solgt Søgade 18. Naboerne i Søgade 14 og 16 har protesteret mod det planlagte byggeri på Søgade 18-grunden med henvisning til skitseplanen (ved Sorø Sø). Teknisk Forvaltning var ikke i tvivl om, at bygherre havde ret til at bygge den påtænkte ejendom, men kommunalbestyrelsen afviste ansøgningen. Centralt i striden stod en skitseplan fra 1987, som naboerne henviste til i deres kamp for at undgå den nye ejendom. I henvendelsen af 10. august 1988 til Sorø Kommune, der er underskrevet af [Klager] på vegne af advokat [Advokat F], henvises til omtalte skitseplan. Skitseplanen forudsættes respekteret i henvendelsen, hvor der på vegne af [Person G] anmodes om tilladelse til at opdele den grund, der nu er ballade om, med [Person G]s enke, som en af dem der har protesteret mod nybyggeriet. Ifølge normal kutyme må det antages, at [Klager] var advokatfirmaets faktiske sagsbehandler, hvilket Sorø Kommune da også gik ud fra i sit svar af 4. oktober 1988, som blev stilet til [Klager]. Samme [Klager] har aktuelt rådgivet køber af den omtalte grund. Sjællandske Medier har videre henvist til tv-indslaget ”Bygherre fik afslag på byggeri” af 7. december 2011 på 24sjaellandske.dk, hvoraf blandt andet fremgår, at køberen udtaler følgende: ” [Person A]: Vi har jo allerede, inden vi købte grunden, holdt møde med to lokale arkitekter, med en byplanarkitekt og med en advokat og havde af alle fået at vide, at det skulle der ikke være noget problem i. Vi måtte bygge det, vi påtænkte at gøre.” I den aktuelle sag har køberen således en videre opfattelse af advokat [Klager]s rådgivning end, at den alene handlede om ”grunden og dens muligheder”. Til grund for artiklen lå også [Person C]s udsagn om, at [Advokat E] i 1988 var rådgiver i sagens indledende fase, men at klager overtog rådgivningen og stod for den væsentligste del heraf. Altså i sagen om delingen af grunden, hvor [Person C]s daværende kone optrådte som køber. Det er på denne baggrund, at Dagbladet og Sjællandske skrev, at [Klager] med tyve års mellemrum havde været rådgiver for såvel de klagende naboer som de nye købere. [Klager] blev hørt i artiklen, og da han efterfølgende sendte en indsigelse, bragte aviserne den i førstkommende udgave. Dog ikke som berigtigelse, da man ikke mente, der var noget at berigtige. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i medfør af medieansvarsloven § 49 kan pålægge en redaktør af et medie at bringe nævnets kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt der er klager er berettiget til en økonomisk godtgørelse, henhører under domstolene og falder uden for nævnets område. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] arbejdede hos advokatfirmaet [herunder advokaterne Fog E], der i 1988-1990 rådgav [Person G] (der boede Søgade 14 med [Person D]) vedrørende salget af Søgade 18. [Klager] underskrev som advokatfuldmægtig i august 1988 et brev i sagen for sin principal, advokat [Advokat F]. En del af rådgivningen vedrørte tinglysningen af en servitut (deklarationen). Deklarationen er blandt andre underskrevet af [Person D] og [Person I]. Sidstnævnte købte den omdiskuterede grund beliggende Søgade 18. Grunden blev i 2010 solgt af [Person I] til [Person B] og [Person A]. Efter salget har [Person G]s enke, [Person D] (Søgade 14), sammen med [Person C] (Søgade 16) klaget over den nye købers byggeplaner. [Klager] har som advokat rådgivet [Person A] i forbindelse med købet af Søgade 18. Det fremgår af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] (som advokat) har tilsidesat Advokatetiske regler, henhører under Advokatnævnet og falder uden for nævnets område. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Det oplyses i artiklen, at [Klager] for tyve år siden rådgav beboerne i Søgade 14, [Person D] og [Person G], ”sammen med sin kollega [Advokat E]”. Klager var i 1988 advokatfuldmægtig, og [Advokat E] var klagers overordnede. Uanset omfanget af daværende advokatfuldmægtig [Klager]s rådgivning i 1988 var den rådgivende advokat ikke klager. Overskriften giver desuden indtryk af, at klager i samme handel rådgav både køber og sælger, hvilket der heller ikke er dokumentation for. Pressenævnet finder derfor, at overskriften ”Advokat rådgav begge parter” går ud over, hvad der er dækning for i artiklen og de faktiske forhold. Sjællandske Medier var i besiddelse af brevet fra 1988, hvoraf det fremgår, at klager ikke var den rådgivende advokat, og nævnet udtaler kritik af Sjællandske Medier for overskriftens formulering. Da Sjællandske Medier den 10. december 2012 bragte klagers uddybende kommentarer til forholdet, finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. Afgjort den 5. marts 2012