Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00236
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9146@2012-04-11/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00236
Resumé Klager – foreningen Alkohol & Samfund – klagede over artiklerne ”Guide: Her drikker man sig ned på voksen og værdig vis” og ”Guide: Drik dig i hegnet for en hund” på politiken.dk (under sektionen ”IBYEN”). Pressenævnets formand udtaler: Det mærkes indledningsvis, at Politiken.dk er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, den 15. februar 1999. Der er ikke indgivet selvstændig anmeldelse af hjemmesiden ibyen.dk. Selvom de påklagede artikler er offentliggjort på ibyen.dk, fremstår det for læseren, som om artiklerne er en del af politiken.dk. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på ibyen.dk fra politiken.dk ved at klikke på artikeloverskriften (dybt link), ligesom sektionen ”IBYEN” på politiken.dk samt ibyen.dk ved opsætningen fremstår som en del af politiken.dk. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise klagen på grund af, at ibyen.dk ikke særskilt er anmeldt til Pressenævnet. Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen imidlertid vedrører artikler bragt i 2010 og 2011, og klagen først er modtaget i Pressenævnet den 21. marts 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Da klagen er for sent indgivet afvises den allerede af denne grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3.
Alkohol & Samfund har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Guide: Her drikker man sig ned på voksen og værdig vis” af 26. februar 2010 og artiklen ”Guide: Drik dig i hegnet for en hund” af 24. januar 2011, der begge er offentliggjort på Politikens hjemmeside (politiken.dk) under sektionen ”IBYEN”, hvor læseren føres direkte ind på den enkelte artikel på ibyen.dk ved at klikke på artikeloverskriften på politiken.dk (dybt link). Alkohol & Samfund mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 21. marts 2012. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00237, Alkohol & Samfund mod Berlingske Media. Alkohol & Samfund har til støtte for klagen bl.a. anført, at den redaktionelle omtale af alkohol i praksis virker som markedsføring. Omtalen opfordrer til umådeholden indtagelse af alkohol, hvilket er i strid med grundlæggende samfundshensyn. Pressenævnets formand udtaler : Det mærkes indledningsvis, at Politiken.dk er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, den 15. februar 1999. Der er ikke indgivet selvstændig anmeldelse af hjemmesiden ibyen.dk. Selvom de påklagede artikler er offentliggjort på ibyen.dk, fremstår det for læseren, som om artiklerne er en del af politiken.dk. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på ibyen.dk fra politiken.dk ved at klikke på artikeloverskriften (dybt link), ligesom sektionen ”IBYEN” på politiken.dk samt ibyen.dk ved opsætningen fremstår som en del af politiken.dk. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise klagen på grund af, at ibyen.dk ikke særskilt er anmeldt til Pressenævnet. Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen imidlertid vedrører artikler bragt i 2010 og 2011, og klagen først er modtaget i Pressenævnet den 21. marts 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Da klagen er for sent indgivet afvises den allerede af denne grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3. Afgjort den 3. april 2012