Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00214
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9206@2012-05-11/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00214
Resumé Klager – en læge – klagede over spisesedlen og forsiden med ordlyden ”De hjælper hinanden med at svinge kniven. SKRÆKLÆGERNES NETVÆRK”, lederartiklen ”Skræklæger” og artiklen ”Skræklægernes selskab” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkterne A.1 og A.6. Pressenævnet finder, at såvel spisesedlen, avisforsiden, lederartiklen ”Skræklæger” samt artiklen ”Skræklægernes selskab” giver indtryk af, at [Klager] har en relation til de øvrige fem afbildede læger, der alle omtales for plastikkirurgisk arbejde. Det understøttes af den valgte grafik og navnlig udsagnet i lederartiklen: ”Ekstra Bladet vælger i dag at udstille en gruppe læger med det fælles kendetegn, at de mildest talt har gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien … De seks læger har et indgående kendskab til hinanden.” [Klager] optrådte i 2009 i en artikel i Dagens Medicin med [Kirurg E], men har i øvrigt ikke nogen relation til [Kirurg E]. Efter det oplyste har [Klager] ingen relation til de øvrige fem læger, der alle har speciale i plastikkirurgi. Klager har ikke specialiseret sig i nogen former for kirurgi og har ikke udført kirurgiske indgreb. Nævnet finder herefter, at Ekstra Bladet har bragt forkerte oplysninger og inddraget klager i den kritiske omtale af plastikkirurger på et faktisk forkert grundlag. Fejlen kunne være undgået, såfremt avisen havde foretaget en tilstrækkelig research inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladets utilstrækkelige kontrol af oplysningerne og overskriftens formulering, der går ud over, hvad der i artiklen og de faktiske forhold er dækning for. Det forhold, at Ekstra Bladet den 3. februar 2012 forgæves forsøgte at komme i telefonisk kontakt med klager, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler tillige kritik af Ekstra Bladet for ikke at berigtige, at [Klager] ikke var kritiseret for plastikkirurgiske indgreb, da Ekstra Bladet den 3. februar 2012 blev gjort opmærksom herpå. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle have ”gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien” er en faktisk forkert oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at udsagnet er bragt i en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre det anvendte profilbillede af [Klager] som et 1-spaltet billede med følgende tekst i avisen: [rubrik] Ekstra Bladet får kritik i læge-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer en forkert oplysning om, at [Klager] skulle være kritiseret for plastikkirurgisk arbejde. Lægen er end ikke plastikkirurg. [brødtekst] RETTELSE. Ekstra Bladet omtalte i februar måned, hvordan seks navngivne plastikkirurger indgik i det avisen kaldte ”Skræklægernes netværk”. På spisesedlen, på forsiden og i flere artikler i avisen var Ekstra Bladet kritisk over for lægernes plastikkirurgiske operationer. De omtalte personer fik således bragt deres billede over rubrikken ”Skræklægernes netværk”. Fem af lægerne havde specialiseret sig i plastikkirurgi, mens den sjette læge, [Klager] (billedet), ikke er plastikkirurg og heller ikke har udført plastikkirurgisk arbejde. Han har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningen, inden avisen på et forkert grundlag kædede lægen sammen med en gruppe af kritiserede plastikkirurger. Nævnet har tillige udtalt kritik af Ekstra Bladet for ikke at rette fejlen, da lægen – samme dag som artiklen blev offentliggjort – gjorde avisen opmærksom på fejlen. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan ses på www.pressenaevnet.dk.”
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en forside og en artikel i Ekstra Bladet den 3. og 4. februar 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 3. februar 2012 spisesedlen ”De hjælper hinanden med at svinge kniven” og med større skrifttyper: ”SKRÆKLÆGERNES NETVÆRK” . Til overskriften var i en rød cirkel indsat profilbilleder af seks læger: [Kirurg A], [Kirurg B], [Kirurg C], [Kirurg D], [Kirurg E] og [Klager]. På den nederste 2/3 af avisforsiden bragte Ekstra Bladet samme dag identiske overskrifter og billeder. På side to bragte avisen lederartiklen ”SKRÆKLÆGER” , hvoraf følgende fremgik: ”EKSTRA BLADET vælger i dag at udstille en gruppe læger med det fælles kendetegn, at de mildest talt har gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien. Det er tænkt som en advarsel til de patienter, der har planer om at lade sig kunstigt forskønne. DE SEKS læger har et indgående kendskab til hinanden. De støtter hinanden, de arbejder sammen på kryds og tværs og behandler endda de samme kvinder, når én af dem har lavet en fejloperation. ALLE har en så plettet lægelig baggrund, at myndighederne har været tvunget til at gribe ind. Fire af dem har ikke længere autorisation til at arbejde som læger, og to holdes under observation af Sundhedsstyrelsen. FLERE i gruppen udfører ikke bare deres plastikkirurgiske fumleindgreb i Danmark, men også i Sverige og Norge. Således oprettede [Kirurg C] en klinik i Malmø, da han ikke længere måtte operere i Danmark. DET ER som nævnt Sundhedsstyrelsen, der fører tilsyn med lægestanden. Sådan er det i hvert fald på papiret. Men i praksis vågner den først op, når medierne - i mange tilfælde denne avis - bringer reportager om fejlopererede kvinder og om indgreb foretaget under forhold, der kun kan betegnes som baggårdslignende. STYRELSEN er utroligt langmodig i sin sagsbehandling - og utroligt længe om at træffe en afgørelse, hvilket selvfølgelig går ud over patienterne. Her er i høj grad et område, som Folketingets sundhedspolitikere må tage op og stramme. NOGET andet er, at patienter - som regel kvinder - der ønsker kosmetiske indgreb, bør søge oplysninger om operatøren, inden de lægger sig under kniven. Tre klik på nettet vil som regel afsløre, om der er ugler i mosen.” På side 6-7 bragte avisen under overskriften ”SKRÆKLÆGERNES SELSKAB” og under underoverskriften ”Rigtige venner: Skandalelægerne holder sammen og hjælper gerne med at svinge kniven” følgende artikel: Skæve og uens bryster klæber sig til [Kirurg D]s omdømme. Han har de seneste uger været i både medierne, politiet og Sundhedsstyrelsens søgelys, fordi han ulovligt har opereret bryster på sin klinik i København. En lang række kvinder klager også over, at de er blevet efterladt med kroniske smerter og skamferede bryster. Meget tyder på, at han taler og deler erfaringer med sine læge-kollegaer. Det vil enhver patient sikkert sætte pris på, men når selskabet ud over [Kirurg D] består af [Kirurg B], [Kirurg A], [Kirurg C], [Kirurg E] og [Klager], er vidensdelingen måske ikke helt til patienternes fordel. I hvert fald kender slænget hinanden på kryds og tværs, har støttet hinanden, arbejdet sammen og endda i flere tilfælde opereret de samme kvinder. Sundhedsstyrelsen efter dem alle Det er langtfra en pletfri lægelig baggrund, d'herrer kan fremlægge. Hverken [Kirurg E], [Kirurg C], [Klager] eller [Kirurg D] har længere autorisation til at arbejde som læge. Og både [Kirurg A] og [Kirurg B] holdes under lup af Sundhedsstyrelsen. Det tager ingen af dem sig tilsyneladende af, og de svinger hellere end gerne kniven for at hjælpe læge-kollegerne. … Selv samme [Kirurg A] har tidligere været registreret på [Kirurg E]s klinik i København. Men heller ikke [Kirurg E] kan i dag operere, da Sundhedsstyrelsen i 2008 fratog ham autorisationen. Sagen er stadig under behandling i Sundhedsstyrelsen. Netop de lange sagsbehandlingstider fik i 2009 [Kirurg E] og [Klager] til at stå sammen, da de ville have myndighederne til at speede sagsbehandlingen op. ...” Ekstra Bladet har illustreret artiklen med en form for diagram, der skulle anskueliggøre sammenhængen mellem de seks læger. Mellem de forskellige deltagere var der i nogle tilfælde flere pile, mens der ved [Klager] alene var én pil, der henviste til [Kirurg E] med teksten: ”[Klager] og [Kirurg E] gik i 2009 sammen til angreb mod Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.” (Der var ingen pile, der pegede hen til [Klager].) Til billede af klager var indsat et stempel med teksten ”Dr. Klam” og følgende tekst: ”[Klager] blev kendt som Dr. Klam i 2005, da Ekstra Bladet afslørede ham i at udføre tvivlsomme behandlinger på sine patienter. Især hans ’vaginale akupressur’, hvor han masserede kvindelige patienter i skridtet, [blev] kritiseret. Afsløringerne betød, at Sundhedsstyrelsen fratog ham lægeautorisationen midlertidigt – den har han endnu ikke fået tilbage. [Klager] gik sammen med læge-kollegaen [Kirurg E] i 2009 til angreb mod Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, da de mente, at de var udsat for urimelig lange sagsbehandlingstider, hvilket har haft stor betydning for deres økonomi og omdømme.” Fra boksen ledte en pil hen til [Kirurg E]. I pilen var indsat teksten: ”[Klager] og [Kirurg E] gik i 2009 sammen til angreb mod sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.” Nederst side syv bragte avisen under overskriften ”PENISLÆGEN, DR. KLAM OG [KIRURG E]: De tavse læger” følgende: ”… - Men vi vil også gerne høre din side af sagen? - Farvel. Heller ikke [Klager] var snakkesalig, da vi ringede ham op. Han smed røret på, da journalisten præsenterede sig, og vendte ikke tilbage på vores telefonbesked. …” Ekstra Bladet oplyste ved e-mail af 3. februar 2012, at avisen dagen efter ville skrive endnu en historie, hvori klager var nævnt. Af e-mailen fremgik spørgsmålet: ”Hvorfor mener du, at du er kompetent til at drive en klinik og behandle, når Sundhedsstyrelsen har frataget dig din autorisation?” [Klager] svarede samme dag kl. 17.11: ”Jeg vil meget gerne komme med et skriftligt svar på dit spørgsmål til morgendagens udgave af Ekstra Bladet, hvis du kan garantere mig at min udtalelse bringes ordret og uforkortet i Ekstra Bladet. Hvor mange anslag har jeg i givet fald?” Ekstra Bladet svarede følgende: ”Det er et enkelt spørgsmål, så hvis du kan svare på omkring to linjer, ville det være glimrende. Det vil sige omkring 300 tegn (målt i Word). …” [Klager] svarede kl. 17.50: ”Udtalelse til Ekstra Bladet: ”Jeg har siden sagen blev rejst mod mig ikke arbejdet som læge ligesom jeg ikke har anvendt den omstridte metode vaginal akupressur (vaginal fysioterapi). Hvorvidt denne metode kan anvendes af læger afventer stadig rettens afgørelse. Jeg arbejder i dag som alternativ behandler med holistisk medicin.” 300 tegn Venlig hilsen [Klager] PS: Giv mig venligst en halv side i Ekstra Bladet uden censur, så jeg kan give mit synspunkt på hele min sag. I dag har du/I skrevet det som jeg er kritiseret for plastikkirurgi; det er jeg ikke og dette bedes rettet.” Ekstra Bladets journalist svarede følgende: ”Mange tak – jeg sørger for, at der ikke bliver redigeret i svaret. God weekend.” Ekstra Bladet bragte den 4. februar 2012 på side 10-11 artiklen ”De holder hånden over hinanden” med underoverskriften ”Skarp kritik af patientformand: Det går ud over patienterne, når læger får lov at fortsætte deres skadelige arbejde” . En del af illustrationen var gårsdagens avisforside. Nederst på side 10 var under overskriften ”Problem-læger arbejder videre” indsat billede af tre læger, herunder klager. Til billedet af klager fremgik følgende: ” [Klager] I 2005 blev [Klager] frataget sin autorisation, fordi han blandt andet behandlede kvindelige patienter ved at massere dem i skridtet. Det stoppede ikke [Klager], som fortsat behandler på sin egen klinik, Forskningsklinik for Holistisk Medicin og Sexologi. I en mail til Ekstra Bladet skriver [Klager], at han i dag arbejder som alternativ behandler: ’Jeg har, siden sagen blev rejst mod mig, ikke arbejdet som læge, ligesom jeg ikke har anvendt den omstridte metode vaginal akupressur (vaginal fysioterapi). Hvorvidt denne metode kan anvendes af læger afventer stadig rettens afgørelse. Jeg arbejder i dag som alternativ behandler med holistisk medicin’, skriver han.” Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør afviste ved brev af 29. februar 2012 klagers anmodning af 3. februar 2012 om at få bragt en rettelse/et genmæle, men tilbød klager at skrive et indlæg i avisen om sin sag. Yderligere oplysninger Af Sundhedsstyrelsens autorisationsregister offentliggjort på sundhedsstyrelsen.dk fremgår det (af en udskrift af 19. april 2012), at lægerne [Kirurg A], [Kirurg B], [Kirurg C], [Kirurg D] og [Kirurg E] alle har fået anerkendt plastikkirurgi som speciale af Sundhedsstyrelsen. [Klager] har derimod ikke specialiseret sig, hverken i kirurgi eller plastikkirurgi. Følgende fremgår vedrørende lægernes autorisation: [Kirurg A], autorisation gyldig. [Kirurg B], autorisation gyldig. [Kirurg C], autorisation ikke længere gyldig. [Kirurg D], autorisation ikke længere gyldig. [Kirurg E], autorisation gyldig, men Sundhedsstyrelsen har den 4. juli 2008 midlertidig frataget lægeautorisationen. [Klager], autorisation gyldig, men Sundhedsstyrelsen har pr. 20. december 2005 midlertidig frataget lægeautorisationen. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han på spisesedlen er blevet udstillet i alle kiosker med billede under overskriften ”Skræklægernes netværk. Hjælper hinanden med at svinge kniven”. Sammen med billeder af fem kirurgers billeder er han bundet sammen af en rød cirkel, der symboliserer netværket. Han nævnes på siderne 2, 6 og 7 igen og igen sammen med de kritiserede kirurger, selvom han intet har eller har haft at gøre med dem. Han kender ingen af de omtalte læger, heller ikke [Kirurg E], og har aldrig haft omgang med dem privat eller professionelt. Han er ikke del af ”Skræklægernes netværk”, men stemples som ”skræklæge” som del af et hemmeligt netværk med læger, som dokumenteret har begået fejl inden for kirurgien. Klager er ikke kirurg og har aldrig som autoriseret læge udført et plastikkirurgisk eller andet kirurgisk indgreb. Billedet på forsiden giver indtryk af, at klager er en del af et netværk, der skamferer deres patienter. På side 7 anvendes igen udtrykket ”Dr. Klam”, som Ekstra Bladet fandt på i 2005. Politiets undersøgelser konkluderede, at klager ikke havde skadet eller krænket sine patienter. [Klager] er ikke dømt for noget. Seks år efter klagers lægeautorisation blev midlertidigt inddraget, anvender avisen igen krænkende øgenavne. Forsiden blev genoptrykt den 4. februar 2012, hvor øgenavnet også var anvendt. [Klager] har herudover anført, at han den 29. februar 2012 på sin telefonsvarer blev tilbudt at skrive et ”læserbrev”. Da klager ikke kunne se, hvad dette havde med et genmæle at gøre, foretog han sig ikke videre. Ekstra Bladet bør pålægges at bringe et dementi på forsiden af avisen og beklage brugen af navnet Dr. Klam. Der er endelig henvist til lederartiklen ”Paranoia” og artiklen ”Seksuelle undertoner førte til anmeldelse af [Klager]” på Dagens Medicins hjemmeside 3. marts 2006. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at [Klager] ikke benævnes kirurg, men at han tidligere har været læge. Klager er sat i forbindelse med [Kirurg E] på baggrund af artiklen ”Læger fanget i retsmaskineri i årevis” af 24. april 2009 i Dagens Medicin, hvoraf blandt andet følgende fremgår: ”Tre læger står foran Højesteret, fordi de føler sig uretfærdigt behandlet. [Kirurg E] og [Klager] er hængt ud som hhv. skandalelæge og sexkrænker i pressen, og sammen med speciallæge Hans Ersgaard gør de fælles front i en kritik af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, som de seneste år har frataget dem og yderligere én læge deres autorisation midlertidigt eller indskrænket deres virksomhed.” De tre personer optræder sammen på det billede, der hører til artiklen. Altså konkluderer Ekstra Bladet, at de kender hinanden. Det er også denne fælles front, som avisen nævner i artiklen 3. februar 2012. Der klages over forsiden ”Hjælper hinanden med at svinge kniven - skræklægernes netværk”. Flere af lægerne på forsiden hjælper hinanden med at svinge kniven. [Klager] kender en af lægerne, som kan sættes i forbindelse med de læger, som hjælper hinanden med at svinge kniven. Derfor er han del af dette netværk. På side 6-7 fremgår det, at lægerne er forbundet, fordi de ’kender hinanden på kryds og tværs har støttet hinanden, arbejdet sammen og endda opereret de samme kvinder’. Det fremgår altså tydeligt i avisen, at [Klager] udelukkende sættes i forbindelse med [Kirurg E]. Ekstra Bladet har ikke beskyldt klager for noget strafbart, men skrevet, at der var tale om en sag, hvor klager er blevet anklaget for ’tvivlsomme behandlinger’ og frakendt sin autorisation, mens sagen undersøges. [Klager] ønskede ikke at tale med avisens journalist, da hun præsenterede sig og historien i telefonen. Klager afbrød forbindelsen uden end at sige sit navn. Journalisten lagde derefter en besked på klagers telefonsvarer, men denne reagerede klager ikke på. Dagen efter bragte avisen endnu en historie om klager, hvor klager selv formulerede sit svar, der blev bragt uredigeret. Journalisten svarede ikke klagers anmodning om at få en halv side i avisen, men gik videre til redaktionsledelsen med ønsket. Ekstra Bladets redaktør fik anmodningen forelagt, da han var tilbage fra ferie den 20. februar 2012, og klager blev derfor kontaktet, og der blev lagt besked desangående, men uden at han vendte tilbage. For så vidt angår betegnelsen ”Dr. Klam” har Ekstra Bladet anført, at der er brede rammer for, hvilke betegnelser der kan sættes på personer og henvist til Pressenævnets kendelse af 6. april 2006 i sag nr. 2006-6-0278, kendelse af 3. oktober 2011 i sag nr. 11-70-00116, kendelse af 3. februar 2012 i sag nr. 11-70-00167 og kendelse af 3. februar 2012 i sag nr. 12-70-00183. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkterne A.1 og A.6. Pressenævnet finder, at såvel spisesedlen, avisforsiden, lederartiklen ”Skræklæger” samt artiklen ”Skræklægernes selskab” giver indtryk af, at [Klager] har en relation til de øvrige fem afbildede læger, der alle omtales for plastikkirurgisk arbejde. Det understøttes af den valgte grafik og navnlig udsagnet i lederartiklen: ”Ekstra Bladet vælger i dag at udstille en gruppe læger med det fælles kendetegn, at de mildest talt har gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien … De seks læger har et indgående kendskab til hinanden.” [Klager] optrådte i 2009 i en artikel i Dagens Medicin med [Kirurg E], men har i øvrigt ikke nogen relation til [Kirurg E]. Efter det oplyste har [Klager] ingen relation til de øvrige fem læger, der alle har speciale i plastikkirurgi. Klager har ikke specialiseret sig i nogen former for kirurgi og har ikke udført kirurgiske indgreb. Nævnet finder herefter, at Ekstra Bladet har bragt forkerte oplysninger og inddraget klager i den kritiske omtale af plastikkirurger på et faktisk forkert grundlag. Fejlen kunne være undgået, såfremt avisen havde foretaget en tilstrækkelig research inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladets utilstrækkelige kontrol af oplysningerne og overskriftens formulering, der går ud over, hvad der i artiklen og de faktiske forhold er dækning for. Det forhold, at Ekstra Bladet den 3. februar 2012 forgæves forsøgte at komme i telefonisk kontakt med klager, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler tillige kritik af Ekstra Bladet for ikke at berigtige, at [Klager] ikke var kritiseret for plastikkirurgiske indgreb, da Ekstra Bladet den 3. februar 2012 blev gjort opmærksom herpå. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle have ”gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien” er en faktisk forkert oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at udsagnet er bragt i en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre det anvendte profilbillede af [Klager] som et 1-spaltet billede med følgende tekst i avisen: [rubrik] Ekstra Bladet får kritik i læge-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer en forkert oplysning om, at [Klager] skulle være kritiseret for plastikkirurgisk arbejde. Lægen er end ikke plastikkirurg. [brødtekst] RETTELSE. Ekstra Bladet omtalte i februar måned, hvordan seks navngivne plastikkirurger indgik i det avisen kaldte ”Skræklægernes netværk”. På spisesedlen, på forsiden og i flere artikler i avisen var Ekstra Bladet kritisk over for lægernes plastikkirurgiske operationer. De omtalte personer fik således bragt deres billede over rubrikken ”Skræklægernes netværk”. Fem af lægerne havde specialiseret sig i plastikkirurgi, mens den sjette læge, [Klager] (billedet), ikke er plastikkirurg og heller ikke har udført plastikkirurgisk arbejde. Han har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningen, inden avisen på et forkert grundlag kædede lægen sammen med en gruppe af kritiserede plastikkirurger. Nævnet har tillige udtalt kritik af Ekstra Bladet for ikke at rette fejlen, da lægen – samme dag som artiklen blev offentliggjort – gjorde avisen opmærksom på fejlen. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan ses på www.pressenaevnet.dk.” Afgjort den 7. maj 2012