Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00262

GældendeVersion 2012-05-26
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9221@2012-05-26/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00262

Resumé Klager – en læge – anmodede om genoptagelse af sag nr. 12-70-00214: [Klager] mod Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse. Spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen i Ekstra Bladet den 11. maj 2012 er i strid med medieansvarslovens § 49, jf. § 39, behandles særskilt i sag nr. 12-70-00267.

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra [Klager] anmodet om genoptagelse af sag nr. 12-70-00214, som nævnet traf afgørelse i den 7. maj 2012. I kendelsen hedder det bl.a.: ”Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkterne A.1 og A.6. Pressenævnet finder, at såvel spisesedlen, avisforsiden, lederartiklen ”Skræklæger” samt artiklen ”Skræklægernes selskab” giver indtryk af, at [Klager] har en relation til de øvrige fem afbildede læger, der alle omtales for plastikkirurgisk arbejde. Det understøttes af den valgte grafik og navnlig udsagnet i lederartiklen: ”Ekstra Bladet vælger i dag at udstille en gruppe læger med det fælles kendetegn, at de mildest talt har gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien … De seks læger har et indgående kendskab til hinanden.” [Klager] optrådte i 2009 i en artikel i Dagens Medicin med [Læge B], men har i øvrigt ikke nogen relation til [Læge B]. Efter det oplyste har [Klager] ingen relation til de øvrige fem læger, der alle har speciale i plastikkirurgi. Klager har ikke specialiseret sig i nogen former for kirurgi og har ikke udført kirurgiske indgreb. Nævnet finder herefter, at Ekstra Bladet har bragt forkerte oplysninger og inddraget klager i den kritiske omtale af plastikkirurger på et faktisk forkert grundlag. Fejlen kunne være undgået, såfremt avisen havde foretaget en tilstrækkelig research inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladets utilstrækkelige kontrol af oplysningerne og overskriftens formulering, der går ud over, hvad der i artiklen og de faktiske forhold er dækning for. Det forhold, at Ekstra Bladet den 3. februar 2012 forgæves forsøgte at komme i telefonisk kontakt med klager, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler tillige kritik af Ekstra Bladet for ikke at berigtige, at [Klager] ikke var kritiseret for plastikkirurgiske indgreb, da Ekstra Bladet den 3. februar 2012 blev gjort opmærksom herpå. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle have ”gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien” er en faktisk forkert oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at udsagnet er bragt i en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre det anvendte profilbillede af [Klager] som et 1-spaltet billede med følgende tekst i avisen: [rubrik] Ekstra Bladet får kritik i læge-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer en forkert oplysning om, at [Klager] skulle være kritiseret for plastikkirurgisk arbejde. Lægen er end ikke plastikkirurg. [brødtekst] RETTELSE. Ekstra Bladet omtalte i februar måned, hvordan seks navngivne plastikkirurger indgik i det avisen kaldte ”Skræklægernes netværk”. På spisesedlen, på forsiden og i flere artikler i avisen var Ekstra Bladet kritisk over for lægernes plastikkirurgiske operationer. De omtalte personer fik således bragt deres billede over rubrikken ”Skræklægernes netværk”. Fem af lægerne havde specialiseret sig i plastikkirurgi, mens den sjette læge, [Klager] (billedet), ikke er plastikkirurg og heller ikke har udført plastikkirurgisk arbejde. Han har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningen, inden avisen på et forkert grundlag kædede lægen sammen med en gruppe af kritiserede plastikkirurger. Nævnet har tillige udtalt kritik af Ekstra Bladet for ikke at rette fejlen, da lægen – samme dag som artiklen blev offentliggjort – gjorde avisen opmærksom på fejlen. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan ses på www.pressenaevnet.dk.” Ekstra Bladet bragte den 11. maj 2012 Pressenævnets kendelse i avisen. [Person A] har efterfølgende på vegne af [Klager] anmodet om genoptagelse af sag nr. 12-70-00214 og klaget over offentliggørelsen i Ekstra Bladet den 11. maj 2012. [Person A] har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at Pressenævnets vurdering af brugen af udtrykket ”Dr. Klam”, hviler på et forkert grundlag. Udtrykket ”Dr. Klam”, der blev lanceret i en række artikler i Ekstra Bladet i 2006, henviser til en række urigtige påstande om, at [Klager] har krænket sine patienter seksuelt. Ekstra Bladet insinuerede i artiklerne, at [Klager] ved at anvende af vaginal akupressur, som er en almindeligt accepteret lægelig behandling, udnyttede sine patienter seksuelt. Derfor blev han kaldt "Dr. Klam”. Politiets undersøgelse af [Klager]s virke viste, at han ikke udnyttede sine patienter. Ekstra Bladet bragte aldrig resultaterne af politiets undersøgelse, men kalder stadig [Klager] "Dr. Klam". Avisen har dermed fastholdt påstanden om seksuelle krænkelser uden at kunne påvise den. Ingen har siden 2006 anklaget [Klager] for seksuel krænkelse. Udtrykket "Dr. Klam" har derfor intet med satirisk benævnelse eller tradition i den danske presse at gøre. ”Dr. Klam” bruges til at afgøre [Klager]s skyld, dvs. fremstille ham som en seksuel krænker. Forsidehenvisningen ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet” står ikke mål med avisens omtale af [Klager] på spisesedlen og på forsiden. Forsidehenvisningens ordlyd fortæller heller ikke, hvad sagen omhandler, og kræver, at læserne selv skal finde yderligere informationer i avisen. Ved at overlade det til Ekstra Bladet at afgøre størrelsen af den pålagte forsidehenvisning har Pressenævnet handlet i strid med medieansvarsloven. Den forurettede, [Klager], har efter loven ret til en berigtigelse, som informationsmæssigt svarer til den oplysning nævnet kritiserer. Herudover burde Pressenævnet i sin kendelse have konstateret, at historier på forside og spiseseddel stiller skærpede krav til mediet om oplysningernes rigtighed. I kendelsen konstateres det endvidere, at Ekstra Bladet tidligere ikke har imødekommet Pressenævnets kendelser. Dette burde have medført ekstraordinære krav fra Pressenævnets side. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse. Spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen i Ekstra Bladet den 11. maj 2012 er i strid med medieansvarslovens § 49, jf. § 39, behandles særskilt i sag nr. 12-70-00267. Afgjort den 25. maj 2012

Versioner

  1. 2012-05-26