Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 55 a, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 23. april 2012 til en kommunalbestyrelse)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9258@2012-06-22/da
Indhold
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 55 a, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 23. april 2012 til en kommunalbestyrelse)
Ved brev af 9. februar 2012 har kommunalbestyrelsen i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem N. N. har vedtaget en bødetilkendegivelse for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 55 a. Det fremgår af sagen, at pågældende den …… har ført en personbil og samtidig anvendt håndholdt telefon. Forseelsen er straffet med en bøde på 500 kroner. I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.