Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9274@2012-07-03/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Spartling på et autoværksted

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderede, at et luftskifte 3 gange i timen og kraftig udsugning ikke var tilstrækkeligt til at sikre de ansattes forhold, der var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige ved spartling med et styrenholdigt produkt, der har MAL-kode 4-6. Flertallet lagde vægt på, at det var nødvendigt at holde en port på klem for at sikre, at døre til andre lokaler forblev lukkede. Dette skyldtes forskellen mellem mængden af luft, der blev suget ud, og luft, der blev blæst ind. Det kunne medføre træk og kulde, at porten skulle stå på klem. Ventilationens indblæsning var placeret under taget i den ene ende af værkstedet, der var på cirka 400 m². Udsugningen foregik fra en 40 cm bred rist i gulvet. Der var derved risiko for, at spartling, der blev foretaget på bilens tag eller andre højtliggende steder, ikke blev fjernet effektivt fra den ansattes åndedrætszone. Flertallet lagde desuden vægt på, at der ville forekomme spartling mere end ½ meter fra udsugningen i gulvet samtidig med, at indblæsningen ikke var over udsugningen. Der var derved risiko for, at afdampning fra det anvendte produkt blandede sig med luften i værkstedet i øvrigt og kom videre til andre, der arbejdede på værkstedet. Nævnets flertal fastholdt endvidere, at virksomheden skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Sagen blev vurderet på grund af bekendtgørelserne om faste arbejdssteders indretning, om arbejde med kodenummererede produkter og om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

[Reference udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. januar 2012 behandlet klagen fra [navn udeladt] på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. april 2009. [Navn udeladt] klager over Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden 1) skal fjerne luftforurening fra spartelarbejde effektivt 2) skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påbud om, at [virksomhedens navn udeladt] 1) skal fjerne luftforurening fra spartelarbejde effektivt 2) skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet. Det betyder, at [virksomhedens navn udeladt] skal efterkomme nævnets afgørelse senest den 15. maj 2012 og skal sende en tilbagemelding herom til Arbejdstilsynet senest den 22. maj 2012. [Virksomhedens navn udeladt] skal senest den 19. marts 2012 sende besked til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med. B E G R U N D E L S E Ventilation Et flertal af nævnets medlemmer lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 22. april 2009 konstaterede, at virksomhedens ansatte udførte arbejde med spartling af biler. Arbejdsprocessen udvikler sundhedsskadelig forurening, og den etablerede mekaniske ventilation var ikke tilstrækkelig effektiv til at sikre de ansatte mod forureningen. I forbindelse med spartlingen blev benyttet et styrenholdigt spartelprodukt, Raderal 2035 med MAL-kode 4-6. Det betyder, at produktet indeholder farlige stoffer, og at arbejdet er omfattet af reglerne om kodenummererede produkter. Flertallet vurderer, at virksomhedens ventilation i forhold til spartling af biler ikke er tilstrækkelig effektiv trods luftskifte 3 gange i timen og kraftig udsugning. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at virksomheden oplyser, at det er nødvendigt at holde en port på klem for at sikre, at døre til andre lokaler forbliver lukkede. Dette skyldes forskellen mellem mængden af luft, der suges ud og blæses ind. Det kan medføre træk og kulde, at porten skal stå på klem. Ventilationens indblæsning er placeret under taget i den ene ende af værkstedet, der er på cirka 400 m². Udsugningen foregår fra en 40 cm bred rist i gulvet. Der er derved risiko for, at spartling, der foretages på bilens tag eller andre højtliggende steder, ikke fjernes effektivt fra den ansattes åndedrætszone. Flertallet lægger endvidere vægt på, at der vil forekomme spartling mere end ½ meter fra udsugningen i gulvet samtidig med, at indblæsningen ikke er over udsugningen. Der er derved risiko for, at afdampning fra det anvendte produkt blander sig med luften i værkstedet i øvrigt og kommer videre til andre, der arbejder på værkstedet. Desuden vurderer nævnet, at virksomhedens arbejde med spartling af biler med et styrenholdigt produkt som forbehandling til lakering ikke bliver udført i et lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine. Værkstedet er ikke et særligt rum indrettet til formålet, idet andre ansatte samtidigt udfører andet arbejde i form af andre arbejdsprocesser end spartling i samme værksted. [Navn udeladt] har blandt andet anført, at der ikke er noget krav om etablering af egentlig procesudsugning ved spartling. [Navn udeladt] henviser til, at det fremgår af At-vejledning A. 1.1, at der er tilfælde, hvor det ikke vil være rimeligt med procesudsugning. Citatet fra At-vejledning A. 1.1 beskriver en undtagelse fra hovedreglen om krav til procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv eller lign, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af det citerede afsnit, at der i forbindelse med små, spredte forureningskilder kan være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt eller rimeligt at stille krav om punktudsugning. Fx accepteres brug af rumventilation som procesudsugning i autobranchen med det formål at fjerne mange små, spredte forureninger i form af eksempelvis oliepletter på gulvet og udstødningsgasser ved opstart af biler. Flertallet vurderer, at spartling med styrenholdige produkter ikke kan karakteriseres som små, spredte forureningskilder, idet der typisk vil være tale om jævnligt tilbagevendende og planlagte opgaver i forbindelse med autolakeringen, ligesom omfanget af spartelmassen typisk ikke kan karakteriseres som lille. Flertallet er således enig med Arbejdstilsynet i, at det citerede afsnit i At-vejledningen ikke vedrører arbejde med spartling med styrenholdige produkter med MAL-kode 4-6, og derfor ikke er relevant i denne sag. [Navn udeladt] anfører, at virksomheden overholder den branchevejledning, der er for industriområdet (I-BAR). Om vejledningen fra I-BAR oplyser Arbejdstilsynet i udtalelsen af 7. juni 2011, at Arbejdstilsynet den 24. juli 2008 har oplyst [navn udeladt] om, at afsnittet i vejledningen ikke er korrekt, og at Arbejdstilsynet vil rette henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet for I-BAR om revision af vejledningen. [Navn udeladt] anfører, at Arbejdstilsynet ikke har taget stilling til mængden af spartel, og at grænseværdien overholdes ved normal brug af produktet. I den forbindelse henviser [navn udeladt] til målinger foretaget på en anden virksomhed. Flertallet bemærker hertil, at grænseværdien ikke behøver at være overskredet for, at forholdene kan være utilfredsstillende. Hvis det er teknisk muligt at nedbringe forureningen, skal dette gøres. Mængden af spartel, der anvendes er derfor heller ikke afgørende, men det er afgørende, at der anvendes spartel med en MAL-kode. Flertallet har ingen bemærkninger til de nævnte målinger, idet disse angår en anden virksomhed. [Navn udeladt] har i klagen rejst kritik af Arbejdstilsynets tilsyn i forbindelse med autolakering. Flertallet skal i den forbindelse bemærke, at spørgsmål om Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ligger uden for Arbejdsmiljøklagenævnets kompetence, men Arbejdstilsynet oplyser, at Arbejdstilsynet og [navn udeladt] den 25. marts 2009 har afholdt et møde, hvor Arbejdstilsynet gennemgik praksis og regelgrundlaget. [Navn udeladt] har i mail af 30. januar 2012 til information i sagen sendt resultaterne af en måling af styren ved spartling på værkstedet. Flertallet finder ikke, at denne måling giver anledning til en anden vurdering af sagen i forhold til reglerne om kodenummererede produkter. Afgørelsen er truffet af et flertal bestående af 10 medlemmer af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Et flertal af nævnets medlemmer lægger vægt på, at der den 22. april 2009 er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved et tilsyn på virksomheden, der er en produktionsenhed. Ifølge reglerne om rådgiverpåbud skal arbejdsgiveren efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer en afgørelse om en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed. Sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces, hvor der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning med samtidig tilførsel af frisk erstatningsluft af passende temperatur, er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed. Der afgives ikke påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres. Flertallet har lagt til grund for denne afgørelse, at [virksomhedens navn udeladt] inden for det seneste år ikke har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted. Afgørelsen er truffet af et flertal bestående af 10 medlemmer af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. M I N D R E T A L S U D T A L E L S E Et medlem finder ikke, at der er grundlag for afgørelsen, idet der er fremlagt målinger for styren, som viser et resultat, som ligger under 1/10 del af grænseværdien, og at der er anledning til tvivl, om der er tale om en luftforurening, der ikke er fjernet effektivt fra arbejdspladserne. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler: – Om ventilation og krav til arbejdet med stoffer og materialer: ○ § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, nr. 1, § 48 og § 49, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008 ○ § 1, stk. 1, § 3, § 13, stk. 1, samt bilag 7, punkt 7.1. og punkt 7.3.1, i bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter ○ § 35, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. – Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse: ○ § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008. – Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver: ○ § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008 ○ § 6, § 16, nr. 1, og § 43, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve af 27. juni 2011 og 17. august 2011 fra [navn udeladt], Arbejdstilsynets supplerende udtalelser af 6. august 2011 og 10. september 2011, samt mail af 30. januar 2012 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til – [Adressat udeladt] – [Adressat udeladt] – Arbejdstilsynet, Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008 … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange. Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v. … Kapitel 8 Stoffer og materialer § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor. … Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 … § 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, jf. dog stk. 4, stk. 5 og stk. 6. Stk. 4. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse, kan dog, forudsat at støbegodset ikke indeholder stoffer og materialer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 7. Stk. 5. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 8. Stk. 6. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra bearbejdning af massivt nåletræ, herunder massivt limet nåletræ, kan dog i perioden 1. oktober til 1. maj, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde af frisk luft, føres tilbage til arbejdsrummet, jf. dog stk. 9. Stk. 7. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset og har mindst samme kvalitet som udeluften, herunder at den ikke indeholder ildelugt eller anden generende luftforurening. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene. Stk. 8. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 5, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10% af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene. Stk. 9. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 6, er effektivt renset, således at luftens indhold af træstøv ikke overstiger 0,02 mg/m 3 og indholdet af terpener i indblæsningen og i arbejdslokalet ikke overstiger 14 mg/ m 3 . Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene. Stk. 10. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4, stk. 5 og stk. 6, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter … Kapitel 1 Område og definitioner § 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med de i bekendtgørelsens bilag 1 nævnte produkter, samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder. Stk. 2. … § 3. Ved et kodenummer for et produkt forstås i denne bekendtgørelse en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Stk. 2. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med produktet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse. … Kapitel 4 Sikkerhedsforanstaltninger § 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse. Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

Bilag 1

Bilag 7 Industriel overfladebehandling 7.1. Bilagets område. a. Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx sprøjtepåføring, valsepåføring, dypning, tæppepåføring (tæppelakering). Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg. Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.). Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner). b. Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a. , hvor dampe og støv afgives til luften, fx klargøring af emner, for- og efterbehandling af emner, rengøring af udstyr, blanding af farver m.v., håndtering af emner til tørring eller afkøling, tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner. … 7.3.1. Ventilation. Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine. Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.a. og skema VII. 2.a. Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.b. og skema VII. 2.b. Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift. Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII. 7. Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning. For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere … Kapitel 2 Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere … § 6. Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er 1) konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og 2) konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed. Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres. … Kapitel 3 Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen … Det kemiske område … § 16. Sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces på faste arbejdssteder, hvor 1) der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning med samtidig tilførsel af frisk erstatningsluft af passende temperatur, 2) procesudsuget luftrecirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, eller 3) der er mange spredte forureningskilder på arbejdspladsen, og forureningen ikke fjernes effektivt. … Kapitel 4 Rådgivningspligt … § 43. Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget. Stk. 2. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43. Stk. 4. …

Versioner

1. 2012-07-03