Gelex

Fastholdelse af påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter

GældendeVersion 2012-07-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9277@2012-07-03/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter

Sagen vedrører en landbrugsvirksomhed, der af Arbejdstilsynet havde fået et påbud om at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter. Produkterne blev anvendt ved rengøring af malkeanlæg. Arbejdstilsynet havde ved tilsynsbesøget konstateret, at produkterne opbevaredes ved siden af hinanden i 200 liters plastictønder, og at der var en risiko for sammenblanding, såfremt beholderne skulle vælte, revne eller på anden måde blive utætte. En eventuel sammenblanding af klor og syre frembringer fri klorgas, der er meget sundhedsskadeligt. Et enigt nævn fandt, at de ansatte var udsat for en sundhedsmæssig risiko på den måde de klorholdige og syreholdige produkter blev opbevaret på.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. januar 2012 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. november 2010, hvorved virksomheden blev påbudt at sikre mod ulykkesrisiko ved sammenblanding af klor- og syreholdige produkter. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påbud med følgende præcisering: [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet med klorholdige og syreholdige produkter i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 29. maj 2012. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 6. juni 2012. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ved opbevaringen af klor- og syreholdige produkter til rengøring af malke- og tankanlæg på virksomheden [navn udeladt] var risiko for påvirkning af de ansattes sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 10. november 2010 konstaterede, at der i virksomhedens teknikrum blev opbevaret Nitra CID Agri, mærket ætsende indeholdende svovlsyre, og Alka CID, mærket ætsende indeholdende klor. Produkterne blev opbevaret i 200 liters plastbeholdere. Beholderne med de klor- og syreholdige produkter var opbevaret ved siden af hinanden og var ikke sikret i tilfælde af, at beholderne væltede, revnede eller i øvrigt blev utætte eller slangerne, der forsynede rengøringsanlægget, blev møre og dermed utætte eller faldt af. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at den ved sammenblanding udviklede klorgas kan medføre alvorlig personskade, herunder dødsfald, og at gassen udvikles så hurtigt, at flugt for den ansatte måske ikke vil være muligt. Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at risikoen er tilstrækkeligt imødegået fra virksomhedens side, selvom slangerne er et stykke fra beholder til doseringssted, og slangerne bliver tilset og skiftet regelmæssigt, og der kun skiftes et produkt ad gangen med efterfølgende skylning af vægge og gulv. Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at risikoen for sammenblanding fortsat består, hvis beholderne skulle vælte, revne eller på anden måde blive utætte. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Det fremgår endvidere af arbejdsmiljølovens regler om arbejdsstedets indretning, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Endvidere fremgår det af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at bygninger og bedriftsindretninger, herunder tekniske anlæg og installationer og lignende skal være af forsvarligt konstruktion og indretning under hensyn til anvendelsen, og være placeret og opstillet forsvarligt under hensyn til den fare de kan frembyde, forholdene i øvrigt og således, at de i tilfælde af uheld er til mindst mulig fare. Det fremgår endelig af arbejdsmiljølovens regler om stoffer og materialer, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og –metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Efter reglerne om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) skal arbejde med stoffer og materialer i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: – Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – Om arbejdets udførelse: • § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø. jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – Om arbejdsstedets indretning: • § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. • § 10, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. – Om stoffer og materialer: • § 48, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. • § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til: – [navn udeladt] – Arbejdstilsynet Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. Stk. 2… … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange. Stk. 2 … Kapitel 8 Stoffer og materialer § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Stk. 2 … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2… Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. . . . Kapitel 3 Almindelige bestemmelser § 10. Bygninger og bedriftsindretninger, herunder tekniske anlæg og installationer, tunneler, minegange, gruber, læsseramper og lignende, skal være af forsvarlig konstruktion og indretning under hensyn til anvendelsen samt holdt forsvarligt ved lige. Stk. 2. Der skal under hensyn til risikoen ved brand og andre ulykker være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer. Stk. 3. Tekniske anlæg, hjælpemidler og installationer m.v., som kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være placeret og opstillet forsvarligt under hensyn hertil, forholdene i øvrigt og således, at de i tilfælde af uheld er til mindst mulig fare. Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser § 5. Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Stk. 2. . .

Versioner

  1. 2012-07-03