Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9282@2012-07-03/da

Indhold

1. Indledning

Ikke dispensation fra reglerne om friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling med et kodenummereret produkt

Ved Arbejdstilsynets afgørelse fik virksomheden afslag på dispensation fra bestemmelserne om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling med et kodenummereret produkt som led i klargøring til efterfølgende autolakering. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, fordi nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at arbejdet med et produkt, der havde kodenummer 4-6, kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt uden brug af friskluftforsynet åndedrætsværn med de eksisterende ventilationsforhold. Nævnet lagde vægt på, at der i forberedelseslokalet var undertryk som følge af uligevægt mellem udsugning og indblæsning, hvilket bevirkede at de etablerede procesudsug ikke vil kunne fjerne forurenet luft fra spartelprocesserne med kodenummererede produkter. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at give en dispensation på nærmere angivne vilkår, fordi det aktuelle ventilationsanlæg ikke var i overensstemmelse med reglerne, men manglede en kontrolanordning for utilstrækkelig funktion. Virksomheden kunne søge Arbejdstilsynet om dispensation igen, når forholdene var ændret. Sagen blev behandlet på grundlag af bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. februar 2012 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. juni 2011. Ved afgørelsen fik virksomheden afslag på dispensation fra bestemmelserne om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling med et kodenummereret produkt som led i klargøring til efterfølgende autolakering. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 24. juni 2011 med afslag på dispensation fra bestemmelserne om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling med et kodenummereret produkt som led i klargøring til efterfølgende autolakering. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at virksomheden ikke har dokumenteret, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt uden brug af friskluftforsynet åndedrætsværn med de eksisterende ventilationsforhold. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 14. juni 2011 konstaterede, at der i forberedelseslokalet er undertryk som følge af uligevægt mellem udsugning og indblæsning, hvilket bevirker at de etablerede procesudsug ikke vil kunne fjerne forurenet luft fra spartelprocesserne med kodenummererede produkter. Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker, at hvis ventilationsforholdene bringes i orden og indblæsning og udsugning sammenkobles og forsynes med kontrolanordning, vil virksomheden kunne fremsende ny dispensationsansøgning til behandling i Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for en dispensation på nærmere angivne vilkår, fordi det aktuelle ventilationsanlæg ikke er i overensstemmelse med reglerne for så vidt angår kontrolanordning. Afgørelsen er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler: – Om stoffer og materialer ○ § 48, stk. 1, og § 49, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ○ § 13, § 16, § 22, bilag 7, punkt 7.3.1, og 7.3.2, samt skema VII. 5. , i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] Kopi til – [Adressat udeladt] – Arbejdstilsynet, – [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 8 Stoffer og materialer § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter … Kapitel 4 Sikkerhedsforanstaltninger § 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse. Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter. … § 16. Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med produkterne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren. Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med produkterne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke udsættes for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde. … Kapitel 5 Dispensationer § 22. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Stk. 2. … Bilag 7 Industriel overfladebehandling 7.1. Bilagets område. a. Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx sprøjtepåføring, valsepåføring, dypning, tæppepåføring (tæppelakering). Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg. Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.). Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner). b. Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a. , hvor dampe og støv afgives til luften, fx klargøring af emner, for- og efterbehandling af emner, rengøring af udstyr, blanding af farver m.v., håndtering af emner til tørring eller afkøling, tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner. … 7.3. Sikkerhedsforanstaltninger. 7.3.1. Ventilation. Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine. Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.a. og skema VII. 2.a. Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII. 1.b. og skema VII. 2.b. Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift. Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII. 7. Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning. For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. … 7.3.2 Personlige værnemidler m.v. Skema VII. 3, VII. 4, VII. 5, VII. 6 og VII. 7 angiver, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og tallet efter bindestregen i kodenummeret. Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1, »Personlige værnemidler m.v.«. … Skema VII. 5. Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for for- og efterbehandling udenfor lukket anlæg, sprøjteboks og sprøjtekabine Kodenr. Tallet Spartel, pensel Sprøjte før/efter rulle o.lign. stregen 4- Luftforsynet halvmaske Luftforsynet helmaske L) øjenværn B) L)

Versioner

1. 2012-07-03