Gelex

Hjemvisning af påbud om pladsforhold ved udgangskasse i butik

GældendeVersion 2012-07-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9284@2012-07-03/da

Indhold
  1. Indledning

Hjemvisning af påbud om pladsforhold ved udgangskasse i butik

Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg i en butik, at der var trange pladsforhold ved kassen, og at den ansatte sad i en fastlåst stilling og vrid i ryggen, når den ansatte skulle sælge spiritus og tobaksvarer, som stod på hylden bagved. Arbejdstilsynet gav påbud om at sikre medarbejderne mod sundhedsskadelige belastninger ved arbejdet i udgangskassen og begrundede det med, at arbejdet indebærer vrid i ryggen, idet den ansatte ikke flyttede benene med rundt, når denne drejer 180 grader. Nævnet hjemviste sagen, idet nævnet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse i sagen. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var overensstemmelse mellem ordlyden af Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden blev påbudt at sikre de ansatte mod sundhedsskadelige belastninger ved arbejde i udgangskassen og begrundelsen om, at arbejdet i udgangskassen ikke foregik sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til afgørelsens regelgrundlag efter reglerne om arbejdsstedets indretning. Nævnet lagde desuden vægt på, at der i sagen manglede oplysninger om pladsforholdende ved udgangskassen, herunder afstanden fra forkanten af arbejdsbordet til bagvæg/hyldevæg samt oplysninger om pladsforholdene ved arbejdsområdet over og under arbejdsbordet. Desuden manglede der oplysninger om, hvor lang tid medarbejderne samlet over en arbejdsdag arbejdede ved udgangskasse 1.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. februar 2012 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af den 20. juni 2011, hvorved [navn udeladt] i [navn udeladt] fik påbud om at sikre medarbejderne mod sundhedsskadelige belastninger ved arbejde i udgangskassen. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse i sagen. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er overensstemmelse mellem ordlyden af Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden påbydes at sikre de ansatte mod sundhedsskadelige belastninger ved arbejde i udgangskasse 1 og begrundelsen om, at arbejdet i udgangskasse 1 ikke foregår sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til afgørelsens regelgrundlag efter reglerne om arbejdsstedets indretning. Nævnet lægger desuden vægt på, at der i sagen mangler oplysninger om pladsforholdende ved udgangskasse 1, herunder afstanden fra forkanten af arbejdsbordet til bagvæg/hyldevæg samt oplysninger om pladsforholdene ved arbejdsområdet over og under arbejdsbordet. Desuden mangler der oplysninger om, hvor lang tid medarbejderne samlet over en arbejdsdag arbejder ved udgangskasse 1. Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdsstedets indretning, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Det fremgår endvidere af reglerne, at den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om arbejdsstedets indretning: § 42, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 § 6 og § 19, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt [navn udeladt]s brev af den 29. november 2011. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [stilling udeladt] Kopi til: [navn udeladt] [navn udeladt] [navn udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2… Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning Kapitel 2 Planlægning og indretning af arbejdsstedet § 6. Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. … Kapitel 4 Arbejdsplads § 19. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser. … AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v. At-vejledning A. 1.15 om arbejdsstedets indretning og inventar

Versioner

  1. 2012-07-03