Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00295

GældendeVersion 2012-08-17
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9376@2012-08-17/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00295

Resumé Klager - Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S – klagede over artiklen ”[Person A] om straffesag: Jeg får dom for det, jeg har erkendt”, et resumé under overskriften ”KCL-sagen – dag for dag” og artiklen ”Anklagemyndigheden: Gulvsag efterforsket uden der blev rejst tiltale” i Skive Folkeblad. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klager - Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S – klagede over artiklen ”[Person A] om straffesag: Jeg får dom for det, jeg har erkendt”, et resumé under overskriften ”KCL-sagen – dag for dag” og artiklen ”Anklagemyndigheden: Gulvsag efterforsket uden der blev rejst tiltale” i Skive Folkeblad. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har lagt gulvet i Kulturcenter Limfjord, finder nævnet, at omtalen – som den øvrige omtale i Pressenævnets sag nr. 12-70-00233 – giver indtryk af, at selskabet har lagt et nyt gulv hos [Person A] privat. Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har derfor retlig interesse i, at klagen behandles, uanset selskabet ikke er nævnt ved navn. Klagen realitetsbehandles. Realitetsbehandling Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at også artiklen den 27. juni 2012 i forlængelse af omtalen i februar – juni 2012 kan give indtryk af, at firmaet, der lagde halgulvet i Kulturcenter Limfjord (KCL) samtidig for KCLs regning lagde et nyt gulv i [Person A]s private bolig. Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, der lagde halgulvet har afvist at have lagt et nyt gulv hos [Person A], ligesom [Person A]s hustru i et læserbrev den 5. marts 2012 har afvist, at parret har fået nyt gulv i deres private bolig. På denne baggrund finder nævnet det udokumenteret, at Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har lagt gulvet. Da avisens omtale af et nyt gulv i [Person A]s private bolig i sammenhængen med omtale af sigtelser mod [Person A] kan være krænkende for klager, finder nævnet, at Skive Folkeblad burde have kontrolleret oplysningen yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik . Det forhold, at Skive Folkeblad den 9. juli 2012 fulgte op på omtalen og oplyste, at Midt- og Vestjyllands Politi ikke rejste tiltale vedrørende et eventuelt gulv, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Skive Folkeblad at offentliggøre følgende: [rubrik] ”Kritik af avisens artikler om gulv-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer Skive Folkeblad for ikke at kontrollere oplysningen om et gulv til [Person A]s private bolig inden offentliggørelse. [brødtekst] Skive Folkeblad omtalte navnlig i februar og marts måned og igen i juni måned, at den tidligere direktør i Kulturcenter Limfjord (KCL) havde ladet KCL betale for et nyt gulv i sin private bolig i sammenhæng med, at der blev lagt nyt halgulv i KCL. Brich Gulve og Gardiner, der har lagt gulvet i hallen, har klaget til Pressenævnet. Firmaet har oplyst, at det ikke har lagt gulv hos den nu tidligere direktør. Artiklerne i februar giver derfor et forkert indtryk. Skive Folkeblad har ikke dokumenteret sin påstand om, at der er lagt et nyt gulv i den daværende direktørs private bolig. Pressenævnet finder, at Skive Folkeblad i artiklerne har givet indtryk af, at der er en sammenhæng mellem leveringen af et gulv til kulturcentret og leveringen af et gulv til centrets direktør. Da oplysningerne herom kan være skadelige og krænkende for leverandøren af gulvet til kulturcentret, burde Skive Folkeblad have kontrolleret oplysningen yderligere. Dette kunne være sket ved at spørge gulvleverandøren. Skive Folkeblad har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, at omtalen var korrekt. Nævnet udtaler derfor kritik af avisen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S har ved advokat Knud Borup Jensen klaget til Pressenævnet over en artikel den 27. juni 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00233, Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S mod Skive Folkeblad, der vedrører lignende omtale. 1 Sagsfremstilling Skive Folkeblad bragte den 27. juni 2012 på side 3 artiklen ”[Person A] om straffesag: Jeg får dom for det, jeg har erkendt”. Til artiklen var indsat et resumé af avisens tidligere omtale under overskriften ”KCL-sagen – dag for dag”. Af sammendraget fremgik følgende: ”… Mandag den 27. februar 2012: Midt- og Vestjyllands Politi er klar med syv sigtelser mod [Person A]. I de tre af forholdene tyder efterforskningen på, at der er sket bedrageri og mandatsvig i forening med [Person B], Skive, der sammen med sin bror, via selskabet KCL Kultur I/S har forpagtet de kulturelle aktiviteter i KCL. Derudover sigtes tidligere SIK-direktør [Person C], Skive, for dokumentfalsk, da han i efteråret – sammen med [Person A] – fremstillede den falske faktura, der lød på 62.500 kroner som 3. rate af et sponsorat til SIK. Tirsdag den 28. februar 2012: Skive Folkeblad skriver, at der blandt de syv sigtelser, der altså bunder i begrundet mistanke om kriminelle forhold, er et gulv i [Person A]s private bolig og en privat fest, som [Person A] holdt i kulturcentret i maj 2011. Det lykkes ikke Folkebladet at træffe [Person A] for en kommentar, men samme aften betegner han indholdet af Skive Folkeblads artikler som ”det pure opspind” i TV Midt-Vest. Onsdag den 29. februar 2012: Borgmester Flemming Eskildsen (V), Glyngøre, der er ”født” medlem af bestyrelsen for KCL på grund af det kommunale ejerskab af blandt andet Hal A, erklærer, at han har ”været meget rystet over at erfare, hvad der er foregået i KCL”. Han tilføjer samtidig, at ”kommunen har ikke tabt penge”. Torsdag den 1. marts 2012: Indehaveren af et privat gulvlæggerfirma føler sig hængt ud som kriminel efter Skive Folkeblads omtale af gulvet i såvel KCL som i [Person A]s private bolig. Han afgav tilbud om at lægge et nyt gulv i Hal A for ”840.000 kroner eksklusiv moms”. Ordren blev udført i juli 2011, og KCL indhentede – efter Skive Folkeblads oplysninger – ikke tilbud fra andre gulvfirmaer med henblik på at sammenligne priser. …” Skive Folkeblad bragte den 9. juli 2012 under overskriften ” Anklagemyndigheden: Gulvsag efterforsket uden der blev rejst tiltale ” følgende forsideartikel (i øverste venstre hjørne): ”Som omtalt her på siden er anklageskriftet mod Skives tidligere borgmester, eks-direktør ved KCL, [Person A], nu offentliggjort af anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi. [Person A] er tiltalt for bedrageri, forsøg på bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk. I alt omfatter anklageskriftet fem forhold for eks-direktøren. Skive Folkeblad skrev 28. februar, at gulv til [Person A]s private hjem samt en privat fest – begge dele betalt af KCL – var blandt de forhold som Midt- og Vestjyllands Politi bad sin juridiske afdeling om at vurdere, om eks-direktøren skulle tiltales for. Det fremgår af anklageskriftet, at et ”privatarrangement” blev betalt med KCL-midler, og det er dermed blandt tiltalepunkterne mod [Person A]. Derimod er der ikke rejst tiltale om privat gulv. - Vi har efterforsket, om der er lagt et gulv i direktørens private bolig, men vi har ikke vurderet, at der var grundlag for sigtelse eller tiltale, siger advokaturchef Per Kiel Lauritsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi. Skive Folkeblad skal i den forbindelse beklage, at dele af dækningen i avisen den 28. februar kunne give indtryk af, at [Person A] allerede havde fået lagt et privat gulv betalt af KCL.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S’ synspunkter Advokat Knud Borup Jensen har på vegne af klager anført, at der intet sagligt belæg er for omtalen, idet der ikke forefindes bevis for, at [Person A] skulle have fået et nyt gulv i sin stue. Artiklen er af tendentiøs karakter, og forholdenes fortsatte omtale kan alene have til grund at genere klager, Garant Brich Tæpper og Gulve, Skive A/S. Grovheden ses også ved at sammenligne med forsideartiklen ”Anklagemyndighed er klar med KCL-straffesag: [Person A] tiltalt for dokumentfalsk, mandatsvig og bedrageri” af 26. juni 2012. Heri er det oplyst, at straffesagen omfatter fem forhold, hvor advokaturchef Per Kiel Lauridsen ifølge Skive Folkeblad skulle have udtalt, at det drejer sig om svindel med betroede midler, der skulle have været brugt til helt andre formål. Der kan således ikke være tale om den af Skive Folkeblad – på usaglig vis – påståede sag om et gulv hos [Person A] privat. Det er derfor endnu mere tendentiøst, at man anfører forholdene i artiklen onsdag den 27. juni 2012. Advokaten har herudover henvist til, at der er tale om gentagelsesvirkning, hvorfor forholdet må bedømmes strengt. 2.2 Skive Folkeblads synspunkter Skive Folkeblad har anført, at da direktør [Person A] også var Skives viceborgmester, er forløbet blevet et af de mest dramatiske i nyere dansk kommunalpolitik. Det ville dog være underligt og journalistisk angribeligt, hvis avisen pludselig ikke nævnte omtalen den 28. februar 2012 i dag-for-dag oversigten. Heller ikke den 27. juli 2012 – som i den øvrige omtale – har Skive Folkeblad nævnt Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S med navn. Intet sted antydes det, at firmaet skulle have foretaget noget ulovligt. Det må samtidig klart afvises, at det skulle være almindelig kendt i Skive, at det var det nævnte firma, der lagde halgulvet i Kulturcenter Limfjord. Fokus har hele vejen igennem været rettet omkring sagen vedrørende den tidligere direktør for Kulturcenter Limfjord, [Person A]. Skive Folkeblad har herudover anført, at man den 9. juli 2012 gjorde opmærksom på, at: ”politiet har efterforsket om der er lagt gulv i direktørens private bolig, men vi har ikke vurderet, at der var grundlag for sigtelse eller tiltale”. Med andre ord bekræftede politiet nu, at man havde efterforsket, om der var lagt gulv i [Person A]s private bolig. Skive Folkeblad skrev netop, at gulv og privat fest betalt af Kulturcenter Limfjord var blandt det, politiet arbejdede med. Skive Folkeblad beklagede i forsideartiklen ”Anklagemyndigheden: Gulvsag efterforsket uden der blev rejst tiltale” , at dele af dækningen den 28. februar 2012 kunne give indtryk af, at [Person A] allerede havde fået lagt et privat gulv betalt af Kulturcenter Limfjord. Der er derimod rejst tiltale for den private fest, hvilket er omtalt i artiklen ”Anklageskrift i KCL-sagen” af 9. juli 2012. Skive Folkeblad har endvidere gentaget sine synspunkter som anført i sag nr. 12-70-00233 samt navnlig henvist til artiklerne ”Anklageskriftet mod tidligere KCL-direktør og eks-borgmester: Kommunale penge skulle sættes ind på Per Jeppesens konto” (forsiden), ”Anklageskrift i KCL-sagen” (side 2) og ”Anklagemyndigheden: Privat familiefest på KCLs regning” (side 3) bragt i Skive Folkeblad den 9. juli 2012. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har lagt gulvet i Kulturcenter Limfjord, finder nævnet, at omtalen – som den øvrige omtale i Pressenævnets sag nr. 12-70-00233 – giver indtryk af, at selskabet har lagt et nyt gulv hos [Person A] privat. Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har derfor retlig interesse i, at klagen behandles, uanset selskabet ikke er nævnt ved navn. Klagen realitetsbehandles. Realitetsbehandling Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at også artiklen den 27. juni 2012 i forlængelse af omtalen i februar – juni 2012 kan give indtryk af, at firmaet, der lagde halgulvet i Kulturcenter Limfjord (KCL) samtidig for KCLs regning lagde et nyt gulv i [Person A]s private bolig. Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, der lagde halgulvet har afvist at have lagt et nyt gulv hos [Person A], ligesom [Person A]s hustru i et læserbrev den 5. marts 2012 har afvist, at parret har fået nyt gulv i deres private bolig. På denne baggrund finder nævnet det udokumenteret, at Garant Brich Gulve og Gardiner, Skive A/S, har lagt gulvet. Da avisens omtale af et nyt gulv i [Person A]s private bolig i sammenhængen med omtale af sigtelser mod [Person A] kan være krænkende for klager, finder nævnet, at Skive Folkeblad burde have kontrolleret oplysningen yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik . Det forhold, at Skive Folkeblad den 9. juli 2012 fulgte op på omtalen og oplyste, at Midt- og Vestjyllands Politi ikke rejste tiltale vedrørende et eventuelt gulv, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Skive Folkeblad at offentliggøre følgende: [rubrik] ”Kritik af avisens artikler om gulv-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer Skive Folkeblad for ikke at kontrollere oplysningen om et gulv til [Person A]s private bolig inden offentliggørelse. [brødtekst] Skive Folkeblad omtalte navnlig i februar og marts måned og igen i juni måned, at den tidligere direktør i Kulturcenter Limfjord (KCL) havde ladet KCL betale for et nyt gulv i sin private bolig i sammenhæng med, at der blev lagt nyt halgulv i KCL. Brich Gulve og Gardiner, der har lagt gulvet i hallen, har klaget til Pressenævnet. Firmaet har oplyst, at det ikke har lagt gulv hos den nu tidligere direktør. Artiklerne i februar giver derfor et forkert indtryk. Skive Folkeblad har ikke dokumenteret sin påstand om, at der er lagt et nyt gulv i den daværende direktørs private bolig. Pressenævnet finder, at Skive Folkeblad i artiklerne har givet indtryk af, at der er en sammenhæng mellem leveringen af et gulv til kulturcentret og leveringen af et gulv til centrets direktør. Da oplysningerne herom kan være skadelige og krænkende for leverandøren af gulvet til kulturcentret, burde Skive Folkeblad have kontrolleret oplysningen yderligere. Dette kunne være sket ved at spørge gulvleverandøren. Skive Folkeblad har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, at omtalen var korrekt. Nævnet udtaler derfor kritik af avisen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”. Afgjort den 15. august 2012

Versioner

  1. 2012-08-17