Pressenævnets kendelse i sagerne 12-70-00245 og 12-70-00246
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9380@2012-08-17/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sagerne 12-70-00245 og 12-70-00246
Resumé Et selskab – CESS-Danmark A/S – har klaget til Pressenævnet over omtale af en amerikansk retssag i medier under IDG Medier. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: På baggrund af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 i sagen, den amerikanske stat mod [Person A], lægger Pressenævnet til grund, at [Person A] anvendte sin e-mailadresse hos CESS-Danmark A/S i forbindelse med den handel, anklageskriftet vedrører. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere IDG Medier for at nævne CESS-Danmark A/S i forbindelse med retssagen. Artiklen af 28. marts 2012 kl. 7.49 (CRN.dk)/kl. 8.06 (Computerworld.dk) På baggrund af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 lægger Pressenævnet til grund, at [Person A] blev arresteret af Homeland Security og tiltalt for sammen med andre at smugle varer ud af USA, herunder ved angivelse af mangelfulde og misvisende eksportoplysninger, og for at have begået bedrageri ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Pressenævnet finder, at udsagnet ”terror-politi” kan give indtryk af, at den tidligere direktør, [Person A], blev arresteret for terrorvirksomhed, hvilket ikke var tilfældet. Da arrestationen imidlertid er foretaget af Homeland Security, der blandt andet bekæmper terrorisme, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere overskrifternes formulering den 28. marts 2012 eller for i øvrigt at anvende betegnelsen ”terror-politi” den 29. marts 2012. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] blev afskediget pr. e-mail, eller der blev sendt en e-mail indeholdende en mødeindkaldelse. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet finder imidlertid, at begrundelsen som følge af ”manglende salgsresultater” har dækning i oplysningen om, at afskedigelsen var ”perfomance-relateret”. Artiklen af 28. marts 2012 kl. 13.02/kl. 13.36 Af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 fremgår det, at [Person A] i september 2009 havde givet udtryk for, at computeren ”SUN M9000” skulle sælges til et russisk selskab. Ifølge anklageskriftets oplysninger havde samarbejdspartneren ”Tampa Exporter” eksporteret computerudstyr til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater via et amerikansk fragtselskab. Det fremgår ikke af anklageskriftet, at computeren skulle være videresendt til Iran. Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at der er en mistanke om, at det computerudstyr, som CESS-Danmark A/S har solgt til en samarbejdspartner, kan være videresolgt til Iran via Dubai. Det fremgår ikke af artiklen, at CESS-Danmark A/S har haft indflydelse på, hvortil samarbejdspartneren videresolgte produktet. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere IDG Medier for ikke at præcisere, hvad der er oplysninger hentet fra anklageskriftet, og hvad der er kommentarer. Artiklen 28. marts 2012 kl. 15.24/29. marts 2012 kl. 11.30 Af punkt 25 i ”criminal complaint” af 5. marts 2012 fremgår det, at [Person A] og [Person B] indrømmede at have anvendt falske fakturaer, som de havde fået fra ”Tampa Exporter”. Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt referatet i dokumentet er korrekt, men udtaler på baggrund af oplysningerne heri ikke kritik af IDC Medier for ikke at kontrollere oplysningen yderligere eller berigtige den efterfølgende. Nævnet bemærker dog, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik at kontrollere oplysninger ved forelæggelse for klager inden offentliggørelsen. Artiklen 29. marts 2012 kl. 12.43/30. marts 2012 kl. 8.30 Nævnet finder, at det i overskriften ”Sporet efter mystisk supercomputer ender i Dubai” på CRN.dk kunne være præciseret, at det var omstændighederne omkring handlen, der var mystiske. Sammenhængen fremgår imidlertid af artiklen og er ikke uden dækning i de faktiske omstændigheder. Nævnet udtaler ikke kritik af overskriftens formulering. Artiklen 4. april 2012 kl. 12.00/kl. 13.30 Pressenævnet finder hverken anledning til at kritisere overskriften ”Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA-handel” på CRN.dk eller udsagnet ”tvivlsomme forretninger”. Nævnet finder derimod, at artiklen på Computerworld.dk med overskriften ”Svindel-mistænkt dansk it-firma skovler millioner ind” går ud over, hvad der i de faktiske forhold er dækning for. Det er således ikke selskabet, men selskabets tidligere direktør, der var mistænkt og tiltalt i sagen. Nævnet udtaler kritik af IDC Medier for ikke at skelne mellem selskabet og direktøren. Dette gælder, uanset de af [Person A] erkendte forhold måtte være begået med anvendelse af [Person A]s arbejdsmailadresse. Pressenævnet finder – ud over det ovenfor kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af IDC Medier, herunder heller ikke for berigtigelsen 16. maj 2012. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Computerworld.dk: [rubrik] ”It-selskabet CESS-DK var ikke mistænkt [underrubrik] Pressenævnet har kritiseret, at CESS-Danmark A/S på Computerworld.dk er omtalt som mistænkt. Det er rettelig den tidligere salgsdirektør, der var mistænkt og tiltalt. [brødtekst] I marts og april måned omtaler Computerworld.dk, at CESS-Danmark A/S’ tidligere salgsdirektør er mistænkt og tiltalt for bedrageri i USA i forbindelse med en computerhandel. I den forbindelse bringes overskriften ”Svindel-mistænkt dansk it-firma skovler millioner ind”. Selskabet – CESS-Danmark A/S – har klaget til Pressenævnet, da det ikke er selskabet, der var under mistanke. Pressenævnet finder, at Computerworld.dks overskrift går ud over, hvad der er dækning for i de faktiske forhold. Det er alene den tidligere salgsdirektør, der var mistænkt og tiltalt i sagen. Nævnet udtaler derfor kritik af den krænkende og ukorrekte overskrift. Der var over for Pressenævnet klaget over en række forhold i artiklerne. De øvrige forhold har nævnet ikke fundet anledning til at kritisere. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
CESS-Danmark A/S har klaget til Pressenævnet over artikler på CRN.dk den 28., 29. og 30. marts og den 2. og 4. april 2012 samt identiske artikler på Computerworld.dk den 28., 29. og 30. marts og 4. april 2012. Selskabet har videre klaget over en artikel i papirudgaven CRN den 18. april 2012 og en rettelse den 16. maj 2012, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling CRN.dk bragte den 28. marts 2012 kl. 07.49 artiklen ”Fyret CESS-direktør arresteret af terror-politi i USA” med underoverskriften ”Mistanke om ulovlig eksport af en supercomputer har fået den amerikanske sikkerhedstjeneste Homeland Security til at slå til mod tidligere salgsdirektør CESS-Danmark. CESS afviser involvering i sagen.” Af artiklen fremgik følgende: ”… I forbindelse med anholdelsen blev [Person A] sigtet for overtrædelsen af en række amerikanske toldregler. Angiveligt drejer mistanken sig om ulovlig eksport af en supercomputer. Få dage før sin anholdelse i USA var [Person A] via mail blevet fyret fra sit job som salgsdirektør i CESS-Danmark. Ifølge administrerende direktør [Person B] var fyringen udløst af manglende salgsresultater. Han afviser at kende noget til sagen. "Vi ved ikke med sikkerhed, hvor han er, og jeg aner ikke, hvad der er sket med ham," siger [Person B], som tilføjer, at han hørte fra [Person A] den 7. eller 8. marts. …” En identisk artikel blev samme dag kl. 8.06 bragt på Computerworld.dk, dog under overskriften ”Dansk it-direktør anholdt af amerikansk terror-politi”. CRN.dk bragte samme dag kl. kl. 13.02 under overskriften ”Varer fra CESS kan være endt i Iran” og underoverskriften ”Den fyrede salgsdirektør fra CESS kan være involveret i ulovlig eksport af Sun-udstyr til Iran. Bestyrelsesformand erkender at have undersøgt mistanken.” Af artiklen fremgik følgende: ”De amerikanske myndigheders anklager mod den tidligere salgsdirektør hos brokeren CESS-Danmark, [Person A], kan handle om meget mere end overtrædelse af amerikanske toldregler. En række kilder oplyser til CRN, at der bag sigtelserne mod [Person A] ligger en mistanke om, at han i samarbejde med et amerikansk firma i Florida i en stribe tilfælde har medvirket til eksport af højt avancerede servere og andet udstyr fra Sun, som via en mellemstation i Dubai kan være endt i Iran. Det vil i givet fald være en overtrædelse af den amerikanske handelsembargo mod forskellige lande. CRN er i besiddelse af det retsdokument, som beskriver sigtelserne mod danskeren. Udover en detaljeret beskrivelse af sagsforløbet, fremgår det også, at den amerikanske agent fra Homeland Security, som har stået for efterforskningen af sagen, også er specialist i netop sager om ulovlig eksport af varer, som er belagt med embargo. Mistanken om, at varer, som er gået gennem CESS, kan være endt i eksempelvis Iran er ikke ukendt for CESS-Danmarks bestyrelsesformand [Person C]. …” Computerworld.dk bragte kl. 13.36 samme artikel under overskriften ”Mistanke: Derfor er dansk it-direktør blevet anholdt” med underoverskriften ”Anholdt dansk it-salgsdirektør kan være involveret i ulovlig eksport af tungt it-grej til land, som USA er på kant med. Bestyrelsesformand erkender at have undersøgt mistanken.” CRN.dk bragte kl. 15.24 følgende artikel under overskriften ” CESS-direktør er selv blevet afhørt i USA” og underoverskriften ” Allerede for to år siden blev CESS-Danmarks direktør [Person B] afhørt af de amerikanske myndigheder under et besøg i USA”: ”… Ifølge den såkaldte "Criminal Complaint", som CRN er i besiddelse af, blev [Person A] sammen med firmaets direktør [Person B] tilbage i marts 2010 afhørt af amerikanske efterforskere fra Homeland Security. Ifølge referatet fra afhøringen indrømmede de to danskere, at de havde benyttet falske fakturaer i forbindelse med salget af it-udstyr til deres forretningsforbindelse i Tampa, Florida. De falske fakturaer blev ifølge efterforskerne benyttet for at nedskrive værdien af udstyret. På den måde kunne man slippe billigere i told- og handelsafgifter til myndighederne i både USA og Dubai. [Person A] forklarede under afhøringen, at han overfor det amerikanske shippingfirma, som deltog i transaktionen af egen drift havde opdigtet en historie om, at der skulle ændres i de oprindelige fakturaer, fordi de indeholdt "urealistiske liste-priser". Både [Person B] og [Person A] forklarede desuden overfor de amerikanske efterforskere, at snyderiet efter deres opfattelse kun ville gå ud over modtagelandet Dubai og ikke det eksporterende land USA. Det fremgår også, at [Person A] på vegne af CESS-Danmark i årevis har solgt udstyr til den amerikanske kunde. [Person B] har tidligere overfor CRN afvist kendskab til sagen. Han ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger. "Vi har ikke ændret fakturaer. Det er en sag mellem eksportøren og importøren. Mig bekendt er der ingen efterforskning mod CESS. Der er tale om en efterforskning mod en af vores kunder. Jeg kan ikke koble det her sammen med det, der er foregået for nylig," siger [Person B] med henvisning til arrestationen af [Person A] tidligere i denne måned. Han erkender dog, at han var vidende om, at der indgik forfalskede faktureringer undervejs i forløbet. "Når sådan noget som det her foregår, så er man under et gevaldigt pres fra kunden. Men det er jo ikke en sag for os, men mellem importør og eksportør. Vi var vidende om det. Men vi har klare interne regler for den slags ting, og kører tingene efter bogen," siger [Person B].” Den 29. marts 2012 kl. 11.30 bragte Computerworld.dk ovennævnte artikel under overskriften ”Terror-politi har haft kig på dansk it-firma i årevis” og underoverskriften ”De amerikanske myndigheder har i årevis haft dansk it-firma i kikkerten i sag om mistænkelig eksport af it-udstyr, inden salgsdirektør for nylig blev anholdt. Topchef også involveret .” Den 29. marts 2012 kl. 12.43 bragte CRN.dk følgende artikel under overskriften ” Sporet efter mystisk supercomputer ender i Dubai” og underoverskriften ” Salget af en Sun supercomputer fik CESS-Danmark i søgelyset hos det amerikanske terrorpoliti”: ”En Sun M9000 supercomputer til en værdi på den gode side af tre millioner kroner spiller en central rolle i det amerikanske terror-politi, Homeland Securitys, sag mod den tidligere salgsdirektør hos CESS-Danmark, [Person A]. Det fremgår af de dokumenter, som Homeland Security har fremlagt for en amerikansk dommer. Det var CESS-Danmarks medvirken til salget, der i første omgang fik Homeland Security til at rette søgelyset mod CESS-Danmark og firmaets nu forhenværende salgsdirektør [Person A]. CESS-Danmark solgte nemlig computeren videre til en amerikansk forhandler, som Homeland Security har fået et meget godt øje til. En forhandler, som Homeland Security i officielle papirer omtaler under dæknavnet TE (Tampa Exporter, red.). I 2009 køber [Person A], som repræsentant for CESS-Danmark, en Sun M9000 for et godt stykke over tre millioner danske kroner. Den sælges straks videre til TE med en pæn fortjeneste. I sidste ende blev maskinen solgt videre til ukendt kunde for godt 4,5 millioner kroner. En kunde, der tilsyneladende befinder sig i Dubai. Men der er mange mystiske omstændigheder omkring handlen. For supercomputeren bliver tilsyneladende standset af de amerikanske toldmyndigheder, da den er på vej ud af USA. Med den begrundelse at den opgivne værdi på computerudstyret er groft underdrevet. … [på CRN.dk skal man klikke videre for at læse følgende:] Hvor endte supercomputeren? (Rettelse: I det første afsnit på denne side er formuleringen "faktureret via et selskab i Dubai" rettet til "faktureret til et selskab i Dubai".) Fælles for disse handler mellem den amerikanske forhandler "TE" og CESS-Danmark er, at varerne blev faktureret til et selskab i Dubai. Homeland Security mener, at faktura-manipuleringerne "er en konspiration", der har haft til formål, at undgå at komme i de amerikanske myndigheders søgelys, "at undgå Inspektion". I de dokumenter, som Homeland Security har fremlagt for en dommer, fremgår det ikke, hvor computerudstyret i sidste ende havner. … Den afdeling i Homeland Security, der kører sagen, er netop specialiseret i ulovlig eksport til lande, som USA har handelsembargo mod. Det vil sige lande som Iran, Syrien, Nordkorea og Cuba. I danske broker-kredse har der i flere år verseret rygter om salg af Sun-computere til Iran, hvor brokere i Nordjylland skulle være involveret. I forbindelse med den episode, som CESS-Danmark har kaldt "salgsdirektør [Person A]s forsvinden" har CESS' bestyrelsesformand, [Person C], fortalt til CRN, at bestyrelsen har bedt CESS-Danmarks ledelse om at undersøge netop den påstand. Ifølge bestyrelsesformanden har man ikke fundet belæg for den. [Person C] har desuden fortalt til CRN, at "man konkret har fået oplyst, at CESS-Danmark har solgt en computer, som skulle til Dubai. Det er blevet kontrolleret at denne computer i dag rent faktisk kører i et datacenter i Dubai."” Artiklen blev den 30. marts 2012 kl. 08.30 også bragt på Computerworld.dk under overskriften ”Supercomputer i centrum i politisag mod it-direktør” og underoverskriften ”Mystisk salg af en Sun-supercomputer fik amerikansk terrorpoliti til at kigge nærmere på dansk it-firma, hvis tidligere salgs-chef nu er blevet anholdt.” Den 2. april 2012 kl. 11.49 bragte CRN.dk artiklen ”Mandefald i CESS-bestyrelse” med underoverskriften ”To bestyrelsesmedlemmer i den nordjyske it-broker CESS-Danmark har forladt deres poster.” Af artiklen fremgik følgende: ”Sagen om it-brokeren CESS-Danmarks involvering i ulovlig eksport af avanceret it-udstyr fra USA til Dubai trækker nu også spor i selskabets bestyrelseslokaler. …” Den 4. april 2012 kl. 12.00 bragte CRN.dk artiklen ”Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA-handel” med underoverskriften ”Efter en spag start i 2007 er den nordjyske it-broker CESS-Danmark efter tvivlsomme forretninger i USA begyndt at skovle penge ind.” Af artiklen fremgik følgende: ”Fra en spag start i 2007 og 2008, hvor selskabet tabte godt en million kroner, har CESS-Danmark alene i de to seneste regnskaber haft et samlet overskud på 9,6 millioner kroner. Vendepunktet i selskabets økonomi fra 2009 og frem falder tidsmæssigt sammen med starten på den efterforskning, som den 6. marts i år kulminerede med, at det amerikanske sikkerhedspoliti Homeland Security arresterede CESS-Danmarks salgsdirektør [Person A] sigtet for overtrædelse af amerikanske eksportregler. Ifølge sigtelsen mod [Person A] har de amerikanske myndigheder under en razzia i 2010 fundet dokumenter, som viser, at [Person A] i 2009 på vegne af CESS i stor stil solgte it-udstyr til en kunde i Tampa, Florida, som solgte udstyret videre til Dubai. Den konkrete sigtelse drejer sig om salg af en Sun-supercomputer, som alene indbragte en fortjeneste på mere end en million kroner. …” Artiklen blev samme dag kl. 13.30 bragt på Computerworld.dk under overskriften ”Svindel-mistænkt dansk it-firma skovler millioner ind” . Papirudgaven CRN nr. 4 bragte den 18. april 2012 artiklen ”Fyret CESS-direktør tilbageholdt i USA” på side 10-11. I papirudgivelsen CRN nr. 5 den 16. maj 2012 fremgik følgende på side 3: ” Rettelse I CRN nummer 4, 2012, indsneg der sig en fejl i artiklen på side 11, ”Sporet efter supercomputer ender i Dubai”. I artiklens femte afsnit står der ”faktureret via et selskab i Dubai”. Den korrekte formulering er ”faktureret til et selskab i Dubai”.” Yderligere oplysninger Der er over for Pressenævnet fremlagt en ”Criminal complaint” af 5. marts 2012 fra en distriktsdomstol i Tampa, Florida, i straffesagen, den amerikanske stat mod [Person A]. Det fremgår heraf, at [Person A] var tiltalt for sammen med andre (1) at smugle varer ud af USA, herunder ved angivelse af mangelfulde eller misvisende eksportoplysninger, og (2) for at begå bedrageri ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Anklageskriftet er underskrevet af en efterforsker fra Homeland Security Investigations på vegne af den amerikanske stat. Af dokumentet fremgår bl.a. følgende: ”[Forside] From on or about January, 2008 through and including the present date, in Hillsborough County and elsewhere, in the Middle District of Florida, defendant(s) did, conspire with others to smuggle goods from the United States, in violation of Title 18, United States Code, Section(s) 554, and the Title 13, United States Code, Section(s) 305, and to commit wire fraud, in violation of Title 18, United States Code, Section(s) 1343, all in violation of Title, United States Code, Section 371. [side 1] PURPOSE OF AFFIDAVIT [formålet med edsvoren erklæring] 1. This affidavit is made in support of a criminal complaint for [PERSON A]. As set forth herein, your affiant submits that there is probable cause to believe that [PERSON A] has conspired to (1) smuggle goods from the United States, in violation of 18. U.S.C. [United States Code] § 554, and the 13, U.S.C. § 305 (a) (1), and (2) commit wire fraud, in violation of 18, U.S.C. § 1343, all in violation of 18 U.S.C. § 371. [side 3] 9. … TE [Tampa Exporter] is known to have utilized the services of a U.S. freight forwarding company, mainly Associated Global Systems (”AGS”), to export computer equipment from the United States to a freight forwarding company in Dubai, United Arab Emirates (“UAE”) hereinafter referred to as PTC for customs clearance and related services. … 10. Based upon this investigation, your affiant has determined that one of TE’s primary suppliers was a computer re-seller based in Denmark known as CESS-DANMARK A/S, a/k/a CESS-DK. [PERSON B] owns CESS-DK. [PERSON A], who is a Danish citizen, is a sales manager for CESS-DK known to work closely with TE. The investigation has revealed that [PERSON A] has used and continues to use the following email address in connection with his business dealings on behalf of CESS-DK: [Person As arbejds-mailadresse] … [side 4] 13. On or about September 21, 2009, CESS-DK, through [PERSON A], submitted to Mosaic Technology Corporation an order for computer equipment, including a SUN Microsystems SPARC Enterprise M9000 Server [hereinafter referred to as “SUN M9000”]. [PERSON A] advised Mosaic President [Person D] that the computer equipment would be sold to a Russian company known as JET. … 14. … The AGS documentation, in conjunction with records subpoenaed from TE’s suppliers (other than CESS-DK), confirmed that TE consistently provided AGS with a TE invoice which declared a value that was substantially lower than the price TE had paid for the goods to be exported. [side 6] 25. On or about March 9, 2010, your affiant interviewed [PERSON A] and his employer, [PERSON B], in Tampa, Florida. The men had traveled from Denmark to Florida to, among other things, attend a trade show in Orlando. During this interview, your affiant asked [PERSON A] about the incident wherein he e-mailed the AGS representative in Tampa the true CESS-DK purchase order, and specifically, whether or not TE had directed him to e-mail the subsequent explanation. [PERSON A] stated that he had come up with the cover story claiming the true purchase order was displaying unrealistic “list prices” in an attempt to fool the freight forwarder. [PERSON A] stated that TE did not direct him to send an explanation to the freight forwarder. During this interview, [PERSON A] and his employer admitted using false invoices supplied by TE, but they felt that any damage done was to the importing country, not the country of export.” Af retsdokumentet “Plea agreement” af 1. maj 2012 fra distriktsdomstolen i Tampa i sagen, Den amerikanske stat mod [Person A], fremgår det, at [Person A] har tilstået at have modtaget en e-mail fra en Tampa Exporter, hvori Tampa Exporter medsendte en faktura, der viste, at man ønskede at sende computerudstyr solgt af [Person A] (via arbejdsgiveren CESS-Danmark A/S) fra USA til et andet land. Af fakturaen fremgik det, at værdien på udstyret var nedskrevet og anført med en værdi af 28.480 dollars. [Person A] sendte efterfølgende en købsordre til et fragtselskab indikerende, at det samme udstyr var blevet købt af CESS-Danmark A/S med henblik på videresalg til Tampa Exporter for 590.000 dollars. Fragtselskabet anmodede herefter om oplysningerne vedrørende forskellen i de angivne værdier. Tampa Exporter bad [Person A] sende en e-mail til fragtselskabet med angivelse af en lav værdi. [Person A] sendte en e-mail til fragtselskabet med forkerte oplysninger med henblik på at overtale dette selskab til at angive den lave værdi over for toldmyndighederne. 2 Parternes synspunkter 2.1 CESS-Danmark A/S’ synspunkter Selskabets nuværende direktør [Person B] har anført, at CRN.dks og Computerworld.dks behandling af sagen i de væsentlige punkter er uunderstøttet. Det er ikke rimeligt at kalde CESS-Danmark A/S for et ”svindelmistænkt” selskab, der ”skovler penge ind” efter ”omstridt handel” med baggrund i ”tvivlsomme forretninger”, og at man er i søgelyset hos ”terror-politi”. Artiklen ”Fyret CESS-direktør arresteret af terror-politi i USA” CESS-Danmark A/S har anført, at anvendelsen af ordet "terror-politi" den 28. marts 2012 er uden dækning. I artiklerne findes ingen sammenhæng mellem terror og de faktiske forhold. Sagen drejer sig om US Export Regulations, ikke terror. Det tjener derfor kun det formål at miskreditere virksomheden. Der er i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelse af 12. januar 2012 i sag nr. 11-70-00161. [Person A] er ikke afskediget via e-mail, ligesom der heller ikke til mediet er oplyst, at årsagen skulle være "manglende salgsresultater". Det er til journalisten oplyst, at afbrydelsen af samarbejdet var "performance-relateret", uden at dette præciseredes yderligere. Artiklen "Varer fra CESS kan være endt i Iran" Artiklen er baseret på anonyme rygter og hypoteser og kæder i høj grad virksomheden sammen med brud på handelsembargo. Artiklen indeholder ikke bevis herfor. Varerne kan være havnet hvor som helst, hvis de senere er gensolgt. Virksomheden har hverken direkte eller indirekte deltaget i salg af varer til Iran. Artiklen "CESS-direktør er selv blevet afhørt i USA" ..."Ifølge referatet fra afhøringen indrømmede de to danskere, at de havde benyttet falske fakturaer i forbindelse med salget af it-udstyr til deres forretningsforbindelse i Tampa, Florida." Dette er forkert. [Person A] indrømmer under dette møde at have kendskab til, at selskabets kunde havde benyttet falske fakturaer i forbindelse med kundens salg til sin kunde (altså eksporten til USA). Altså flere led væk fra CESS-Danmark A/S. Det er sagens kerne, at de omtalte fakturaer er udarbejdet af ”TE”. Det er foregået efter, at klager har leveret og faktureret varen til ”TE”. CRN har undladt at berigtige dette. CESS-Danmark A/S har ikke benyttet forfalskede fakturaer, og den usande konklusion er skadelig for klagers forretning. Artiklen "Sporet efter mystisk supercomputer ender i Dubai" Anvendelsen af betegnelsen "mystisk supercomputer" kan, i sammenhæng med tidligere og senere sproganvendelse, anses som et forsøg på at skabe en forestilling om noget fordækt i den omtalte handel. Handlen er gennemført åbent efter gældende dansk lovgivning, som bl.a. forpligter selskabet til at oplyse toldtarifkoder til Danmarks Statistik og handelsværdier i forbindelse med momsudregning. Fakturaen er specificeret med producentens varenumre og revideret på lige fod med øvrige transaktioner det pågældende år. Artiklen præciserer ikke, hvorfor denne computer skulle være "mystisk". Varen er købt der, hvor det giver mest mening, oftest det billigste sted. At det var en amerikansk leverandør beroede på en økonomisk og tidsmæssig årsag. Igen i denne artikel anvendes ordet "terror-politi". Dette har ingen relevans til fakta, men bidrager alene til at miskreditere. Artiklens side 2 "Fælles for disse handler mellem den amerikanske forhandler "TE" og CESS-Danmark er, at varerne blev faktureret via et selskab i Dubai." Det er forkert og tjener alene det formål at mystificere handlen. Salget i 2009 er faktureret helt ”efter bogen” fra CESS-Danmark A/S til kunden, som er omtalt som "TE" i USA. Kunden har herefter, med de oplysninger som er os tilgængelige, videresolgt varen i Dubai, og det er alene de fakta, som foreligger for alle parter. Magasinet CRN modtog Nicolaj Johansen den 18. april 2012. Heri er fejlen gentaget. Rettelsen berigtiger ikke fejlen. Ordlyden burde have været ”faktureret til et selskab i USA”. Artiklen "Mandefald i CESS-bestyrelse" Det anføres i artiklen "Sagen om it-brokeren CESS-Danmarks involvering i ulovlig eksport af avanceret it-udstyr fra USA til Dubai...". CESS-Danmark A/S har på intet tidspunkt udført en sådan eksport. Der pågår en efterforskning mod en kunde, i forbindelse med forkerte angivelser af værdier ved eksportere fra USA til Dubai. De danske myndigheder har afvist, at der skulle foreligge en mistanke, en efterforskning eller en sigtelse mod CESS-Danmark A/S, ligesom de har afvist at skulle være blevet kontaktet af de amerikanske myndigheder omkring samme. Artiklen "Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA handel" "Efter en spag start i 2007 er den nordjyske it-broker CESS-Danmark efter tvivlsomme forretninger i USA begyndt at skovle penge ind." Der foreligger ingen understøttelse for, at CESS-Danmark A/S har deltaget i tvivlsomme forretninger. Selskabet har alene solgt it-udstyr til en tredje part. På trods af CRNs forsøg på at male et andet billede. Computerworld.dk ”går et skridt” videre, og kalder CESS-Danmark A/S for "Svindel-mistænkt IT-firma" i artiklen den 4. april kl. 13.30. Klager har herudover anført, at det er kritisabelt, at CRN.dks egne medarbejdere kommenterer artiklerne for at gøre dem mere interessante. 2.2 IDG Mediers synspunkter IDG Medier har anført, at de fleste historier er underbygget af oplysninger fra dokumenter, som man har fået aktindsigt i hos amerikanske myndigheder. Stort set hele CESS-Danmarks bestyrelse, inklusive bestyrelsesformanden, har trukket sig, efter at CRN tog historien op. Flere af de oplysninger den nuværende direktør angiver som værende forkerte, er oplysninger CRN har fået fra bestyrelsesmedlemmer. Blandt andet fra den nu tidligere formand [Person C]. Artiklen "Fyret CESS-direktør arresteret af terror-politi i USA" Anvendelsen af ordet "Terror-politi". Homeland Security blev stiftet i november 2002 som direkte udløber af terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Det primære formål er at forebygge og efterforske terroraktiviteter. Der er henvist til Department of Homeland Securitys hjemmeside (www.dhs.gov), hvoraf følgende fremgår: ” Mission and Responsibilities The Department's mission is to ensure a homeland that is safe, secure, and resilient against terrorism and other hazards. Our efforts are supported by an ever-expanding set of partners. Every day, the more than 240,000 men and women of the Department contribute their skills and experiences to this important mission. Our duties are wide-ranging, but our goal is clear: a safer, more secure America.” I denne sag er det Homeland Security Investigations, der har stået for efterforskningen (se www.ice.gov). CRN var forud for offentliggørelsen af artiklen i besiddelse af et retsdokument (Criminal Complaint) fra distriktsdomstolen i Tampa, Florida. Dokumentet danner grundlag for retskendelsen om anholdelse og sigtelse mod [Person A]. Dokumentet beskriver Homeland Security Investigations efterforskning af sagen mod [Person A]. Af dokumentets side 1, punkt 4, henviser efterforskeren direkte til, at han er bemyndiget til og har gennemført adskillige efterforskninger relateret til ulovlig teknologieksport begrundet i national sikkerhed, udenrigspolitik, anti-terrorisme og embargobelagte modtagerlande. Derfor er det i den aktuelle sammenhæng rimeligt at betegne Homeland Security som et egentligt ”terrorpoliti”. Både CESS-Danmarks daværende bestyrelsesformand [Person C] og andre bestyrelsesmedlemmer samt en række anonyme tips har fortalt CRN, at de har fået oplyst, at selskabet ikke var i stand til at komme i kontakt med [Person A], og at fyringen derfor bl.a. foregik via e-mail. Flere kilder har desuden bekræftet, at der i hjemkaldelsen til møde de facto var tale om en fyring af [Person A]. Direktør [Person B] oplyser ved interview den 25. marts 2012, at [Person A] i begyndelsen af marts var hjemkaldt fra USA til møde i Aabybro. Han ønskede ikke at kommentere mødets indhold. Bestyrelsesmedlemmer har samstemmende fortalt CRN, at årsagen til, at [Person A] blev afskediget var ”performance-problemer/manglende resultater”. Den tidligere bestyrelsesformand [Person C] blev spurgt direkte, om ”manglende resultater” betød, at DN ikke havde solgt nok, bekræfter han det. [Person B] oplyste den 25. marts 2012, at afskedigelsen skyldtes performance-problemer. CRN var den 28. marts 2012 om eftermiddagen i kontakt med [Person B]. [Person B] pegede på, at artiklen var fejlbehæftet, men pegede ikke på faktuelle fejl i artiklen. Artiklen "Varer fra CESS kan være endt i Iran" Den tidligere bestyrelsesformand bekræfter i artiklen, at bestyrelsen og [Person B] har været bekendt med mistanken om, at varer, som er gået igennem selskabet, i den sidste ende via Dubai er endt i Iran. Han (og flere bestyrelsesmedlemmer) bekræfter, at selskabets bestyrelse har taget mistanken om en forbindelse til Iran så alvorligt, at man henvendt sig til Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at få klarhed om sagen. CRN har fra flere andre kilder, der har betinget sig anonymitet, fået detaljerede oplysninger om, at selskabet har solgt varer, der ultimativt skulle være endt i Iran. Dubai er almindeligt kendt som transitland for varer, der er bestemt for embargobelagte lande. CRN har efterfølgende skrevet en artikel om emnet, hvor afsætningspolitisk chef i Dansk Industri, Peter Thagesen udtaler: ”Det er velkendt, at Dubai bliver brugt som facilitator til indslusning af varer til Iran.” Som det fremgår oven for er efterforskeren, som har ledet efterforskningen mod [Person A], specialiseret i netop sager om teknologieksport til embargobelagte lande. Det indikerer, at eksport til Iran kan være et element i den aktuelle sag. De amerikanske myndigheder er særlig interesseret i CESS-Danmark A/S i forbindelse med en virksomhed i Florida, der er den egentlige genstand for en større undersøgelse. Virksomheden benævnes under kodebetegnelsen (TE, Tampa Exporter). Handelen mellem klager og TE er beskrevet detaljeret i retsdokumentet ”Criminal Complaint” med henvisning til, at der udover den konkrete transaktion er foregået en omfattende handel mellem klager og TE (side 3, punkt 10 i dokumentet). Artiklen "CESS-direktør er selv blevet afhørt i USA" Af retsdokumentet (side 6, punkt 25) fremgår det, at [Person B] og [Person A] under mødet/afhøringen med Homeland Security Investigations i marts 2010 erkendte, at de havde benyttet forfalskede fakturaer i samhandelen med TE. [Person B] afviste i telefoninterview med CRN den 28. marts 2012 at kommentere indholdet af mødet/afhøringen yderligere. Han afviste ved den lejlighed, at selskabet havde benyttet falske fakturaer i samhandelen med TE, hvilket han også er citeret for. [Person B] erkender dog i artiklens sidste afsnit, at han var vidende om, at der indgik forfalskede fakturaer i handlen med TE. CRN har efterfølgende givet [Person B] lejlighed til at præcisere, at der efter hans opfattelse ikke var tale om en afhøring, men et uformelt møde mellem ham selv, [Person A] og efterforskerne. Der er henvist til artiklen ” CESS-direktør: "Afhøring" var kun et uformelt møde” bragt på CRN.dk den 10. juli 2012. Artiklen "Sporet efter mystisk supercomputer ender i Dubai" ”Mystikken” består i, at den SUN SPARC M9000 server, som klager ifølge retsdokumentet har videresolgt til TE ifølge dokumentet oprindeligt er købt af en leverandør (Mosaic Technology Corporation), som er hjemmehørende i New Jersey. Serveren/computeren er ifølge dokumentet solgt til [Person A] som repræsentant for CESS-Danmark A/S, og derefter videresolgt til Dubai via TE i Florida. CRNs brug af vendingen mystik refererer til, at hverken de amerikanske myndigheder, [Person B] eller [Person A] enten ikke kan eller vil bidrage til at kaste lys over logikken i denne transaktion, herunder hvorfor en dansk leverandør indgår i handlen uden, at den pågældende computer på noget tidspunkt forud for afskibningen til Dubai forlader amerikansk territorium. Den tidligere bestyrelsesformand er i artiklen citeret for, at ”man” konkret har fået oplyst fra [Person B], at den pågældende server/computer rent faktisk benyttes i Dubai. Samme oplysning gav [Person B] til CRN ved interview den 28. marts 2012: ”Vi havde en tekniker nede i Dubai, som rejste derned og installerede de her computere.” Dette citat er ikke bragt pga. artiklens fokus på serveren/computerens vej til Dubai via TE/[Person A]/CESS-Danmark/Mosaic. Artiklens side 2 Formuleringen ”faktureret via et selskab i Dubai” er fejlagtig og burde have lydt ”faktureret til et selskab i Dubai”. Fejlen er efterfølgende rettet af CRN/Computerworld. CRN april nummeret var trykt, da man behandlede klagen. Samme rettelse som er bragt online er bragt i CRN nr. 5. Fejlen ændrer dog ikke noget væsentlig i historien, da det centrale er, som der skrives i artiklen, at ”Homeland Security mener, at faktura-manipuleringerne "er en konspiration", der har haft til formål at undgå at komme i de amerikanske myndigheders søgelys, "at undgå inspektion".” Artiklen "Mandefald i CESS-bestyrelse" Set i artiklens kontekst begrunder begge de to afgåede bestyrelsesmedlemmer deres udtræden af bestyrelsen med, at de på grund af den amerikanske sag ikke har mulighed for at udføre den bestyrelsesopgave de i kraft af deres særlige kompetencer var tiltænkt. [Person E] siger direkte, at selskabet har været ”indblandet i for mig helt uacceptable forretningsmetoder”. CRN har ikke skrevet, at klager har gennemført eksport fra USA, men at selskabet er involveret. Der har ifølge retsdokumentet blandt andet været gennemført et forsøg på ulovlig eksport til Dubai. [Person A] har i den forbindelse optrådt på vegne af CESS-Danmark A/S og har ifølge Homeland Security Investigations benyttet sin firmamail fra selskabet til denne samt en lang række andre handler med TE. Det er derfor velbegrundet at konstatere ”CDs involvering i ulovlig eksport”. Hvad de danske myndigheder ved eller ikke ved om denne sag er irrelevant. Både [Person B] og den tidligere bestyrelsesformand er flere gange blevet foreholdt de amerikanske myndigheders sigtelser mod [Person A] for smugleri, sammensværgelse, bedrageri og afgivelse af falske eksportoplysninger, og at ulovlighederne ifølge Homeland Security Investigations er sket på vegne af CESS-Danmark A/S. Artiklen "Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA handel" Ifølge retsdokumentet har [Person A] i sine amerikanske aktiviteter optrådt på vegne af klager ved brug af sin firmamail, ligesom han ved flere lejligheder har deltaget i branchearrangementer, hvor flere deltagere er registreret som værende ansat ved CESS-Danmark A/S, senest i forbindelse med en messe i Florida kort før hans anholdelse. I perioden efter, at de amerikanske myndigheder i 2008-2009 indleder en efterforskning forbedres klagers regnskabsresultater markant. Dette forhold er i artiklen forelagt selskabets økonomidirektør [Person F], ligesom der er forsøgt indhentet kommentar fra [Person B]. På denne baggrund må det være rimeligt at omtale CESS-Danmark A/S som værende mistænkt i en sag om svindel og i den forbindelse at pege på, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem selskabets forbedrede økonomi og de aktiviteter og forhold, som har været under efterforskning af de amerikanske myndigheder. IDG Medier har herudover anført, at CESS-Danmark A/S’ nuværende direktør [Person B] har haft flere lejligheder til et komme med konkrete indsigelser omkring faktiske fejl, men har afholdt sig fra det. Han har heller ikke efterfølgende gjort opmærksom på fejl eller mangler. Han er blevet kontaktet flere gange og blevet bedt om at kommentere artiklerne og forelagt oplysninger, som han har fået lejlighed til at kommentere. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. På baggrund af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 i sagen, den amerikanske stat mod [Person A], lægger Pressenævnet til grund, at [Person A] anvendte sin e-mailadresse hos CESS-Danmark A/S i forbindelse med den handel, anklageskriftet vedrører. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere IDG Medier for at nævne CESS-Danmark A/S i forbindelse med retssagen. Artiklen af 28. marts 2012 kl. 7.49 (CRN.dk)/kl. 8.06 (Computerworld.dk) På baggrund af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 lægger Pressenævnet til grund, at [Person A] blev arresteret af Homeland Security og tiltalt for sammen med andre at smugle varer ud af USA, herunder ved angivelse af mangelfulde og misvisende eksportoplysninger, og for at have begået bedrageri ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Pressenævnet finder, at udsagnet ”terror-politi” kan give indtryk af, at den tidligere direktør, [Person A], blev arresteret for terrorvirksomhed, hvilket ikke var tilfældet. Da arrestationen imidlertid er foretaget af Homeland Security, der blandt andet bekæmper terrorisme, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere overskrifternes formulering den 28. marts 2012 eller for i øvrigt at anvende betegnelsen ”terror-politi” den 29. marts 2012. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] blev afskediget pr. e-mail, eller der blev sendt en e-mail indeholdende en mødeindkaldelse. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet finder imidlertid, at begrundelsen som følge af ”manglende salgsresultater” har dækning i oplysningen om, at afskedigelsen var ”perfomance-relateret”. Artiklen af 28. marts 2012 kl. 13.02/kl. 13.36 Af ”criminal complaint” af 5. marts 2012 fremgår det, at [Person A] i september 2009 havde givet udtryk for, at computeren ”SUN M9000” skulle sælges til et russisk selskab. Ifølge anklageskriftets oplysninger havde samarbejdspartneren ”Tampa Exporter” eksporteret computerudstyr til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater via et amerikansk fragtselskab. Det fremgår ikke af anklageskriftet, at computeren skulle være videresendt til Iran. Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at der er en mistanke om, at det computerudstyr, som CESS-Danmark A/S har solgt til en samarbejdspartner, kan være videresolgt til Iran via Dubai. Det fremgår ikke af artiklen, at CESS-Danmark A/S har haft indflydelse på, hvortil samarbejdspartneren videresolgte produktet. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere IDG Medier for ikke at præcisere, hvad der er oplysninger hentet fra anklageskriftet, og hvad der er kommentarer. Artiklen 28. marts 2012 kl. 15.24/29. marts 2012 kl. 11.30 Af punkt 25 i ”criminal complaint” af 5. marts 2012 fremgår det, at [Person A] og [Person B] indrømmede at have anvendt falske fakturaer, som de havde fået fra ”Tampa Exporter”. Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt referatet i dokumentet er korrekt, men udtaler på baggrund af oplysningerne heri ikke kritik af IDC Medier for ikke at kontrollere oplysningen yderligere eller berigtige den efterfølgende. Nævnet bemærker dog, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik at kontrollere oplysninger ved forelæggelse for klager inden offentliggørelsen. Artiklen 29. marts 2012 kl. 12.43/30. marts 2012 kl. 8.30 Nævnet finder, at det i overskriften ”Sporet efter mystisk supercomputer ender i Dubai” på CRN.dk kunne være præciseret, at det var omstændighederne omkring handlen, der var mystiske. Sammenhængen fremgår imidlertid af artiklen og er ikke uden dækning i de faktiske omstændigheder. Nævnet udtaler ikke kritik af overskriftens formulering. Artiklen 4. april 2012 kl. 12.00/kl. 13.30 Pressenævnet finder hverken anledning til at kritisere overskriften ”Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA-handel” på CRN.dk eller udsagnet ”tvivlsomme forretninger”. Nævnet finder derimod, at artiklen på Computerworld.dk med overskriften ”Svindel-mistænkt dansk it-firma skovler millioner ind” går ud over, hvad der i de faktiske forhold er dækning for. Det er således ikke selskabet, men selskabets tidligere direktør, der var mistænkt og tiltalt i sagen. Nævnet udtaler kritik af IDC Medier for ikke at skelne mellem selskabet og direktøren. Dette gælder, uanset de af [Person A] erkendte forhold måtte være begået med anvendelse af [Person A]s arbejdsmailadresse. Pressenævnet finder – ud over det ovenfor kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af IDC Medier, herunder heller ikke for berigtigelsen 16. maj 2012. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Computerworld.dk: [rubrik] ”It-selskabet CESS-DK var ikke mistænkt [underrubrik] Pressenævnet har kritiseret, at CESS-Danmark A/S på Computerworld.dk er omtalt som mistænkt. Det er rettelig den tidligere salgsdirektør, der var mistænkt og tiltalt. [brødtekst] I marts og april måned omtaler Computerworld.dk, at CESS-Danmark A/S’ tidligere salgsdirektør er mistænkt og tiltalt for bedrageri i USA i forbindelse med en computerhandel. I den forbindelse bringes overskriften ”Svindel-mistænkt dansk it-firma skovler millioner ind”. Selskabet – CESS-Danmark A/S – har klaget til Pressenævnet, da det ikke er selskabet, der var under mistanke. Pressenævnet finder, at Computerworld.dks overskrift går ud over, hvad der er dækning for i de faktiske forhold. Det er alene den tidligere salgsdirektør, der var mistænkt og tiltalt i sagen. Nævnet udtaler derfor kritik af den krænkende og ukorrekte overskrift. Der var over for Pressenævnet klaget over en række forhold i artiklerne. De øvrige forhold har nævnet ikke fundet anledning til at kritisere. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 15. august 2012