Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00255

GældendeVersion 2012-08-17
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9384@2012-08-17/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00255

Resumé Klager – en person – klagede over nyhedsindslaget ”Økonomisk krise: Mindre sygefravær” i DR 1. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Klager] har den fornødne fuldmagt til at indgive klagen på vegne af sin far, [Person A]. Klagen behandles derfor alene med [Klager] som klager. Nævnet finder under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at afvise klagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager] er en af [Person A]s nærtstående, og at [Person A] – efter det oplyste – er ved såvel fysisk som mentalt svageligt helbred. Endvidere er der ikke forhold, der indikerer, at [Person A] ikke ønsker klagen behandlet. Klagen realitetsbehandles herefter. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger videre, at andres tillid ikke må misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft bør ikke misbruges, jf. punkt B.5. Pressenævnet finder, at der er klar almen interesse i arbejdstageres sygefravær som beskrevet i udsendelsen. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er en sådan almen interesse i de konkrete optagelser fra [Person A]s private værelse/bolig, at der var belæg for at offentliggøre optagelserne uden samtykke fra [Person A]. Pressenævnet finder, at det må påhvile mediet at sikre sig, at der foreligger samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, herunder at medvirkende har og kan give et samtykke. Nævnet finder det ikke dokumenteret, at Danmarks Radio indhentede samtykke fra [Person A] til offentliggørelsen af optagelserne i værelset. Det forhold, at den ældre plejehjemsbeboer ikke – i forbindelse med den sædvanlige hjælp fra plejehjemmets social- og sundhedsassistent – protesterede mod optagelserne, kan ikke føre til et andet resultat. Da Danmarks Radio ikke har dokumenteret at have fået det fornødne samtykke fra [Person A], udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende: ” Speak : I marts måned bragte vi et nyhedsindslag om arbejdstageres faldende sygefravær. Gruppen med højest fravær er plejepersonale. I indslaget blev der derfor vist billeder fra et plejehjem, og fra beboernes værelser. Der er klaget til Pressenævnet over, at en plejekrævende beboer, der kunne ses i indslaget, mens han fik hjælp af en sosu-assistent, ikke havde givet tilladelse til at blive filmet. Nævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio for ikke at sikre, at beboeren havde givet sin tilladelse til, at Danmarks Radio måtte filme på værelset. Det skyldes, at værelserne er beboernes private hjem og ikke offentligt tilgængeligt område. Danmarks Radio skulle derfor have indhentet tilladelse til at videregive optagelser fra værelser. Hele nævnets kendelse kan læses på hjemmesiden: www.pressenaevnet.dk”

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse i DR1 den 7. marts 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling DR1 sendte den 7. marts 2012 udsendelsen ”TV Avisen” med indslaget ”Økonomisk krise: Mindre sygefravær” . Indslaget fortalte, at arbejdstageres sygefravær var faldende. I indslaget blev vist klip fra plejehjemmet Frederik IX’s Hjem, herunder fra beboeres værelser. Af indslaget fremgik følgende: ” Studievært : Krisen får os til at møde på job. I hele samfundet er sygefraværet faldet. [Person B] : Jeg tror, man er bekymret for at miste sit arbejde. Og så tror jeg også nok mere man gør en ”effort” for at møde for ikke at miste sit job. For de hænger ikke på træerne mere, vel? Studievært : Krisen gør, at vi holder igen med at melde os syge. Indenfor en række fag er sygefraværet halveret siden finanskrisen i 2008. Samtidig viser helt nye tal præcis, hvilke faggrupper, der har størst og mindst sygefravær. Og det er meget, meget forskelligt fra branche til branche. Manden her: Ja, han repræsenterer her Danmarks laveste sygefravær, mens den her kvinde: Ja, hun repræsenterer en 6’er, hvor sygefraværet stadig er ret højt. Speak : Mød hjemmehjælperen [Person B] og forskningschefen [Person C]. Umiddelbart har de ikke meget til fælles, og dog. De arbejder nemlig begge i fag, der har Danmarksrekord i fravær. … [Person B], der er inde hos beboer [Person A] (af billedsiden fremgår de to personer i en stue, [Person A] sidder i kørestol): Jeg spørger, hvad du vil? Du har trykket på knappen. Speak (under oplæsningen vises billeder fra [Person A]s værelse) : [Person B] er hjemmehjælper, og gennemsnitlig har hendes faggruppe 20,15 sygedage om året. Til sammenligning har ledere indenfor forskning og udvikling bare 0,68 sygedage om året.” Udsendelsen fortsætter med andre, korte klip, inden man vender tilbage til [Person A]s stue: ”[Person B], henvendt til [Person A]: Ellers så ringer du igen, ikke [Person A]? [Person A] (svarer i lavt toneleje): Jo. [Person B]: Det er godt. Studievært : Den hyppigste årsag til, at vi melder os syge er i øvrigt forkølelse. En anden årsag er rygsmerter.” Yderligere oplysninger OK Fonden, der driver Kong Frederik IX’s Hjem, skrev i anledning af [Klager]s brev af 14. marts 2012 til Danmarks Radio også et brev til mediet. Af OK Fondens brev af 21. marts 2012 til Danmarks Radio fremgår følgende: ”… Inden I gik i gang med optagelserne, bad souschef [Person D] tydeligt om, at I respekterede vores mange beboere, og ikke filmede dem. Særligt fordi mange af beboerne har en demensdiagnose, og ikke selv er i stand til at varetage opgaven med at sige til eller fra, og det derfor var nødvendigt at involvere eventuelle pårørende i sådan et tilsagn. … Hertil kommer, at mit [fondens adm. direktørs] ønske om at få lov at se klippet inden fremvisning i landsdækkende tv, heller ikke blev respekteret af DR. … forstander [Person E] bekræfter, at der forinden optagelserne fandt sted ikke var indhentet den fornødne accept fra beboeren [Person A] og dennes pårørende.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager] og [Person A]s synspunkter [Klager] har vedrørende fuldmagtsforholdet mellem ham og faderen, pensionerede afdelingsleder [Person A], oplyst, at [Klager] har været ”primus motor” på klagen, men at faderen er indforstået hermed. Han har dog ikke en skriftlig fuldmagt fra faderen. [Klager]s 90-årige far er ikke under værgemål, men til tider lidt omtåget. Faderen ønsker ikke at skrive under på noget, ligesom hans svagelige fysiske tilstand vanskeliggør det, da håndleddene er stive. [Klager] har anført, at [Person A] optræder i indslaget uden viden, vilje eller samtykke. I forbindelse med produktionen af indslaget har repræsentanter for Danmarks Radio – medbringende kamera og lydudstyr – skaffet sig uberettiget adgang til [Person A]s lejede lokale, hans hjem på institutionen. Under indslaget, hvor en ansat plejer udtaler sig, fotograferes [Person A] hensiddende i sin rullestol, vegeterende i sin alderdomssvækkede tilstand. Fotografen panorerer ubeskedent hid og did. Faderens rum er tydeligt markeret med en dør med navneskilt. Billeder af personer i stærkt alderdomssvækket tilstand, ubarberede og med ”morgenhår” – og ikke mindst billeder, der er optaget uden, at den pågældende er varslet og ”klædt på” til lejligheden – er sådanne, som kan forlanges unddraget offentligheden. Det bemærkes, at Danmarks Radios produktioner lægges ud på internettet, hvorved offentliggørelsen får en meget stor udbredelse. [Person A]s samtykke er ikke indhentet, og værelset på Kong Frederik IX’s Hjem er ikke et frit tilgængeligt sted. Personalet har ikke fuldmagt eller bemyndigelse til at invitere repræsentanter for Danmarks Radio indenfor medbringende fotoudstyr. Det forekommer videre selvfølgeligt, at man spørger den pågældende medborger om hans udtrykkelige samtykke, når han er til stede. De pågældende repræsentanter for Danmarks Radio har haft særdeles god anledning til at forstå, at de bevægede sig ind på et ikke frit tilgængeligt sted, og at et samtykke til indtrængen og gennemførelse af fotoreportage ikke forelå. I den konkrete kontekst kan hensynet til nyhedsformidlingen ikke begrunde Danmarks Radios uberettigede indtrængen. Det er en despekt for en ældre borgers integritet og værdighed. Af de vejledende regler fremgår det, at andres tillid misbruges og der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Den optrædende plejehjemsassistent falder indenfor dette. Danmarks Radios adfærd er tillige en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, straffeloven, persondataloven, ligesom [Person A] bør tilkendes en erstatning. 2.2 Danmarks Radios synspunkter Danmarks Radio har oplyst, at man ikke vil bestride, at [Klager] kan have retlig interesse, idet det ifølge mediet er Pressenævnet, der bør foretage denne vurdering. Danmarks Radio finder det dog betænkeligt, hvis pårørende indrømmes retlig interesse i sager, hvor den medvirkende ikke ønsker at klage. Forud for indslaget havde Danmarks Radio kontaktet plejehjemsleder [Person D] og forklaret, at Danmarks Radio ønskede at få tilladelse til at følge social- og sundhedsassistent [Person B] i hendes arbejde på plejehjemmet. Vinklen ville være fravær blandt social- og sundhedsassistenter og plejepersonale. [Person D] meddelte herefter, at DR kunne filme på plejehjemmet herunder dets beboere, forudsat de pågældende beboere samtykkede i at medvirke. Vedrørende samtykke fra [Person A] har Danmarks Radio ved brev af 2. april 2012 til [Klager] anført, at man lagde til grund, at plejehjemslederen havde det fornødne grundlag til at handle på beboernes vegne, enten ved at have indhentet det fornødne samtykke eller ved at have en generel bemyndigelse til at træffe sådanne beslutninger for beboerne. Danmarks Radio har ved brev af 21. maj 2012 til Pressenævnet anført, at indholdet af brevet af 2. april 2012 ifølge den producerende journalist i Danmarks Radio ikke er helt korrekt. Inden indslaget blev optaget, gik [Person B] ifølge journalisten ind til de ældre og spurgte, om Danmarks Radio måtte filme den pågældende beboer sammen med [Person B]. Danmarks Radio filmede herefter kun beboere, der samtykkede heri. I forbindelse med denne pressenævnsklage har mediet været i telefonisk kontakt med [Person B], som har bekræftet, at forløbet var som her beskrevet. [Person B] oplyste endvidere, at plejehjemspersonalet forud for optagelserne havde drøftet, hvem af beboerne, der kunne være relevant at spørge om medvirken i indslaget, og at [Person A] her blev udpeget. Det gøres derfor gældende, at der er givet samtykke i de enkelte tilfælde og ikke som tidligere anført i brev af 2. april 2012, at Danmarks Radio var af den opfattelse, at plejehjemmet havde indhentet samtykke eller havde bemyndigelse til at samtykke. I indslaget filmes [Person A] i sin plejebolig. Indslaget afsluttes med, at [Person B] siger, at [Person A] kan ringe igen, hvis han får behov for mere hjælp, hvilket [Person A] bekræfter. [Person A] var ved bevidsthed og i stand til at samtykke i at medvirke, hvilket skete inden optagelsen. [Person A] gav heller ikke efter optagelsen udtryk for, at han fortrød sin medvirken. Han er ikke under værgemål, og Danmarks Radio har derfor ikke haft grundlag for at indhente samtykke fra [Person A]s pårørende. Danmarks Radio ville have valgt at filme en anden beboer, hvis man ikke havde været af den berettigede overbevisning, at der forelå et samtykke fra [Person A]s side til at medvirke i indslaget. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Klager] har den fornødne fuldmagt til at indgive klagen på vegne af sin far, [Person A]. Klagen behandles derfor alene med [Klager] som klager. Nævnet finder under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at afvise klagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager] er en af [Person A]s nærtstående, og at [Person A] – efter det oplyste – er ved såvel fysisk som mentalt svageligt helbred. Endvidere er der ikke forhold, der indikerer, at [Person A] ikke ønsker klagen behandlet. Klagen realitetsbehandles herefter. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger videre, at andres tillid ikke må misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft bør ikke misbruges, jf. punkt B.5. Pressenævnet finder, at der er klar almen interesse i arbejdstageres sygefravær som beskrevet i udsendelsen. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er en sådan almen interesse i de konkrete optagelser fra [Person A]s private værelse/bolig, at der var belæg for at offentliggøre optagelserne uden samtykke fra [Person A]. Pressenævnet finder, at det må påhvile mediet at sikre sig, at der foreligger samtykke til offentliggørelsen af optagelserne, herunder at medvirkende har og kan give et samtykke. Nævnet finder det ikke dokumenteret, at Danmarks Radio indhentede samtykke fra [Person A] til offentliggørelsen af optagelserne i værelset. Det forhold, at den ældre plejehjemsbeboer ikke – i forbindelse med den sædvanlige hjælp fra plejehjemmets social- og sundhedsassistent – protesterede mod optagelserne, kan ikke føre til et andet resultat. Da Danmarks Radio ikke har dokumenteret at have fået det fornødne samtykke fra [Person A], udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende: ” Speak : I marts måned bragte vi et nyhedsindslag om arbejdstageres faldende sygefravær. Gruppen med højest fravær er plejepersonale. I indslaget blev der derfor vist billeder fra et plejehjem, og fra beboernes værelser. Der er klaget til Pressenævnet over, at en plejekrævende beboer, der kunne ses i indslaget, mens han fik hjælp af en sosu-assistent, ikke havde givet tilladelse til at blive filmet. Nævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio for ikke at sikre, at beboeren havde givet sin tilladelse til, at Danmarks Radio måtte filme på værelset. Det skyldes, at værelserne er beboernes private hjem og ikke offentligt tilgængeligt område. Danmarks Radio skulle derfor have indhentet tilladelse til at videregive optagelser fra værelser. Hele nævnets kendelse kan læses på hjemmesiden: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 15. august 2012

Versioner

  1. 2012-08-17