Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00279
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9389@2012-08-18/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00279
Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”Vestas på randen af konkurs” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der er behandlet. [Klager] er ikke personligt omtalt i artiklen. Uanset, at klager – som én af de i artiklen nævnte 175.000 aktionærer – har en økonomisk interesse i omtalen af selskabet Vestas Wind Systems A/S, finder Pressenævnet ikke, at han har en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget. Klager har derfor ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Vestas på randen af konkurs” på ekstrabladet.dk den 11. juni 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Af artiklen på ekstrabladet.dk fremgik bl.a. følgende: ”Vindmøllekoncernens virksomhedsobligation, der er noteret på børsen er nu så langt nede i kurs, at de hårdt prøvede investorer anser det for sandsynligt, at Vestas kan blive tvunget til at dreje nøglen om. Dermed er flere tusind medarbejderes job og 175.000 danske småaktionærers sparepenge i overhængende fare for at gå tabt.” [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han er aktionær i selskabet Vestas. Artiklen kan medføre salg af aktier baseret på panik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der er behandlet. [Klager] er ikke personligt omtalt i artiklen. Uanset, at klager – som én af de i artiklen nævnte 175.000 aktionærer – har en økonomisk interesse i omtalen af selskabet Vestas Wind Systems A/S, finder Pressenævnet ikke, at han har en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget. Klager har derfor ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 15. august 2012